B 14 - svar på spm. 7 om henvendelse med kronik og oversigt over medfødte sygdomme i tænderne

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 til B 14 (Forslag til folketingsbeslutning
om, at sundhedsvæsenet også skal indebære tandbehandling), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. marts 2023.
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen omdelt på B 14 - bilag 4, herunder den
vedlagte kronik samt oversigt over sygdomme i tænderne, du kan være født med?”
Svar:
Det er grundlæggende en sympatisk tanke at fjerne brugerbetaling på tandpleje. Hvis
alle borgere skal kunne gå til tandlæge uden at betale et vederlag, vil der imidlertid
skulle findes et betydeligt milliardbeløb årligt til finansiering. For nærmere bemærk-
ninger til indførelsen af vederlagsfri voksentandpleje henvises til mine tidligere be-
svarelser af SUU B 14 spm. 2 og 5 (2022-23).
Jeg kan oplyse, at det er min hensigt, at det kommende arbejde med en ny model for
voksentandplejen udvides til at omfatte, spørgsmålet om behovet for ændringer af §
166 i sundhedsloven, hvorefter regionerne giver et særligt tilskud til visse patient-
grupper, herunder fx patienter, som har gennemgået et kræftforløb, og som pga. ke-
moterapi eller stråling fx skal have rekonstrueret deres tænder.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 23-03-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMSMJ
Sagsnr.: 2301006
Dok. nr.: 2616875
. / .
Offentligt
B 14 - endeligt svar på spørgsmål 7
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)


Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 2
til B 14 (Forslag til folketingsbeslutning om, at sundhedsvæsenet også skal indebære
tandbehandling) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren kommentere præsentationen fra Dunja Fogelberg Hansens foretræde
31/1-23, jf. B 14 - bilag 1? ”
Svar:
Det er grundlæggende en meget sympatisk tanke at fjerne brugerbetalingen på tand-
pleje. Hvis alle borgere skal kunne gå til tandlæge uden at betale et vederlag, vil der
imidlertid skulle findes et betydeligt milliardbeløb årligt til finansiering. Der er ikke
anvist finansiering i forslaget, og regeringen kan på den baggrund ikke støtte forsla-
get. For uddybning af spørgsmålet om udgifter ved at indføre vederlagsfri tandpleje
for alle borgere henvises til min besvarelse af SUU B 14 spm. 1.
I besvarelsen af SUU alm. del spm. 1424 (2020-21) oplyser Sundhedsstyrelsen, at det
ikke er muligt at redegøre for det samlede omfang af sygdomme, der er relateret til
mangel på regelmæssig tandpleje. I besvarelsen af SUU alm. del spm. 1423 (2020-21)
fremgår det, at uden at kende omfanget af sygdomme er det ikke muligt at beregne
omkostningerne af sygdomme, der er relateret til mangel på regelmæssig tandpleje.
Der findes i sundhedsloven forskellige særordninger, herunder social-, omsorgs- og
specialtandplejen, som er målrettet borgere med udsat tandsundhed, og hvor be-
handlingen er enten vederlagsfri eller med et loft over egenbetalingen. Regionsrådet
yder endvidere et særligt tilskud til tandpleje til visse patientgrupper, herunder til
kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller halsregion eller på
grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer.
Derudover er der en række tilskudsordninger på Beskæftigelsesministeriets område,
der kan hjælpe økonomisk vanskeligt stillede borgere til at få dækket egenbetaling til
tandbehandling. Det gælder bl.a. for vanskeligt stillede folkepensionister, som kan få
hjælp efter reglerne om helbredstillæg, og det gælder for borgere, som modtager-
hjælp i kontanthjælpssystemet, der har ret til at få dækket en stor del af deres udgif-
ter til tandbehandling.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 02-03-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMSMJ
Sagsnr.: 2301006
Dok. nr.: 2562165
. / .
. / .
Offentligt
B 14 - endeligt svar på spørgsmål 2
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
B 14 - endeligt svar på spørgsmål 7
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)


Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 til B 14 (Forslag til folketingsbeslutning
om, at sundhedsvæsenet også skal indebære tandbehandling), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. februar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 5:
”Sundhedsministeren har tilkendegivet, at det ikke er økonomisk muligt at tilbyde
gratis tandpleje. Det bliver for dyrt. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvad
en ordning, hvor alle med en personlig årsindtægt på under 350.000 kr. får vederlags-
fri tandpleje/behandling, og at der derefter betales 1 pct. af tandlægeudgiften pr.
5.000 kr. årsindtægten stiger, vil koste. Udgangspunktet for beregningen kan være, at
70 pct. af befolkningen vil benytte sig af ordningen.”
Svar:
De nøjagtige udgifter ved at indføre den forslåede ordning kendes ikke. Det skyldes
bl.a., at der er stor usikkerhed knyttet til de adfærdsændringer, det vil medføre at
indføre den forslåede ordning, og at der mangler data om danskernes tandlægeudgif-
ter på individniveau. Det er derfor ikke muligt at svare præcist på spørgsmålet. Udvik-
lingen af en regnemodel, som vil kunne estimere offentlige udgifter inklusive ad-
færdseffekter ved at indføre vederlagsfri tandpleje, vil kræve et betydeligt udviklings-
arbejde og særskilt finansiering.
Ministeriet kan dog opstille en mekanisk model, der kan give et groft skøn over de of-
fentlige merudgifter til tandpleje, såfremt der indføres en ordning lignende spørgers
forslåede ordning. Det er en afgørende forudsætning for læsning af tallene at være
opmærksom på, at der i tallene ikke er indregnet adfærdseffekter som følge af for-
bedret tilgængelighed ved øget offentlig støtte til tandpleje. Modellen tager udgangs-
punkt i en gennemsnitsudgift pr. borger over 20 år baseret på et estimat fra Dan-
marks Statistik vedr. den samlede brugerbetaling på tandpleje (8,3 mia. kr. i 2021).
Både gennemsnitsprisen pr. borger og det samlede estimat for den samlede bruger-
betaling er behæftet med betydelig usikkerhed, hvorfor modellen alene er indikativ
for udgifterne ved at indføre vederlagsfri tandpleje for hele eller dele af befolkningen.
Af nedenstående tabel 1 fremgår en model over de offentlige merudgifter ved indfø-
relse af vederlagsfri tandpleje for alle borgere over 20 år med en personlig årsind-
komst på under 350.000 kr. samt et gradvist faldende offentligt tilskud på 10 procent-
point for hver 50.000 kr. årsindtægten overstiger 350.000 kr. Tabellen viser, at de år-
lige offentlige merudgifter ved at indføre vederlagsfri tandpleje for borgere med en
personlig årlig indkomst på under 350.000 kr. med betydelig usikkerhed skønnes at
være ca. 4,5 mia. kr. For borgere med en personlig årlig indkomst på over 350.000 kr.
skønnes de offentlige merudgifter med betydelig usikkerhed at være ca. 2,3 mia. kr.
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-03-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMSMJ
Sagsnr.: 2301006
Dok. nr.: 2584266
Offentligt
B 14 - endeligt svar på spørgsmål 5
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
B 14 - endeligt svar på spørgsmål 7
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
årligt. De samlede offentlige merudgifter ved ordningen skønnes med stor usikkerhed
at være mere end 6,8 mia. kr. årligt.
Tabel 1 – Mekanisk model for offentlige merudgifter ved ny
tilskudstruktur i voksentandplejen
Personlig indkomst Offentligt tilskud Offentlige merudgifter
(mio. kr.)
349.999 kr. og derun-
der
100 pct. 4.514
350.000 - 399.999 kr. 95 pct. 706
400.000 - 449.999 kr. 85 pct. 580
450.000 - 499.999 kr. 75 pct. 415
500.000 - 549.999 kr. 65 pct. 272
550.000 - 599.999 kr. 55 pct. 171
600.000 - 649.999 kr. 45 pct. 101
650.000 - 699.999 kr. 35 pct. 56
700.000 - 749.999 kr. 25 pct. 30
750.000 og derover 0 pct. 0
Offentlige merudgifter
- personlig indkomst på
over 350.000 kr. årligt
2.332
Offentlige merudgifter i
alt
6.846
Anm.: Tabellen viser et skøn over de offentlige merudgifter ved at indføre vederlagsfri tandpleje for alle borgere
over 20 år med en personlig årsindkomst på under 350.000 kr. samt et gradvist faldende offentligt tilskud
på 10 procentpoint for hver 50.000 kr. årsindkomsten overstiger 350.000 kr. Ordningen med vederlagsfri
tandpleje for 18-21-årige er fuldt implementeret ved udgangen af 2025. Udgiferne til tandpleje for de 21-
årige skal derfor tratrækkes det samlede skøn for de offentlige merudgifter. Det bemærkes, at det er en
mekanisk model, og at der er meget stor usikkerhed forbundet med udgiftsskønnene. Modellen inkluderer
ikke tilbageløb og adfærdsændringer som følge af, at brugerbetalingen fjernes for nogle indkomstgrupper
og recuderes for andre. Det må forventes at forbruget af tandlægeydelser vil stige såfremt brugerbetalingen
fjernes helt eller delvist. Den største stigning i antal tandlægeydelser og dermed også den største
usikkerhed i udgiftsestimatet forventes hos de laveste indkomstgrupper. Derudover findes der en række
tilskudsordninger til tandpleje. Disse er ikke inkluderet i udgiftsestimatet.
Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriets egne beregninger
Som beskrevet ovenfor, så kan det bemærkes, at den beskrevne model er en meka-
nisk model, og at der er betydelig usikkerhed forbundet med de nævnte udgiftsskøn.
Modellen tager udgangspunkt i en usikker gennemsnitspris pr. borger og et usikkert
estimat for den nuværende samlede brugerbetaling for tandpleje. Derudover inklude-
rer modellen ikke adfærdsændringer som følge af, at brugerbetalingen fjernes helt
eller delvist. Tidligere studier om effekten af brugerbetaling på efterspørgsel efter
voksentandpleje viser, at brugerbetaling særligt reducerer forbruget af
Side 3
tandplejeydelser hos grupper med lave indkomster1
. Det må således forventes, at for-
bruget af tandplejeydelser vil stige relativt mere for grupper med lave indkomster,
hvilket isoleret set indikerer, at udgiftsestimatet for disse indkomstgrupper er under-
estimeret ikke kun absolut, men også relativt.
Der findes i sundhedsloven forskellige særordninger, herunder social-, omsorgs- og
specialtandplejen, som er målrettet borgere med udsat tandsundhed, og hvor be-
handlingen er enten vederlagsfri eller med et loft over egenbetalingen. Regionsrådet
yder endvidere et særligt tilskud til tandpleje til visse patientgrupper. Derudover er
der en række tilskudsordninger på Beskæftigelsesministeriets område, der kan
hjælpe økonomisk vanskeligt stillede borgere til at få dækket egenbetaling til tandbe-
handling. Hovedparten af borgere, der er tilknyttet en eller flere af disse ordninger,
må forventes at have en årsindkomst på under 350.000 kr. og vil således være omfat-
tet af vederlagsfri tandpleje i den opstillede model. Der er imidlertid ikke taget hen-
syn til eventuelle effekter heraf i beregningen af den gennemsnitlige udgift per bor-
ger. Det vurderes dog overordnet set, at denne usikkerhed ikke vil påvirke det sam-
lede udgiftsskøn nævneværdigt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
1 VIVE 2018: https://pure.vive.dk/ws/files/1905670/hvad_ved_vi_om_brugerbetaling_og_efterspo-
ergsel_efter_voksentandpleje_del_ii_1_.pdf