Henvendelse af 23/3-23 fra NOAH: Opfordring til udvalget om at involvere sig i de igangværende EU-forhandlinger om VE-direktivet
Tilhører sager:
Aktører:
Henvendelse til Klimaudvalget og Europaudvalget 23032023.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/kommissionsforslag/kom(2021)0557/bilag/2/2680671.pdf
Kære medlemmer af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og Europaudvalget Lige nu er EU-forhandlinger om revision af Direktivet om Vedvarende Energi (VE-direktiveti ) ved at blive afsluttet. Det bekymrer os, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeren (på vegne af Danmark) ikke har udvist interesse for at forsøge at sikre verdens skove imod ødelæggelse. Det gælder både den tidligere minister, Dan Jørgensen, og den nuværende minister, Lars Aagaard. Og det bekymrer os, at Folketingets medlemmer øjensynligt ikke har været særligt involveret i at beslutte den danske forhandlingsposition i disse forhandlinger. De danske erfaringer med hurtig omstilling fra kul til biomasse burde have været delt med EU’s andre Klima- og Energiministre i forbindelse med forhandlingerne i Ministerrådet - i form af en advarsel imod at følge det danske eksempel. Forhandlingerne (som nu er nået til Trilog-forhandlinger, hvor Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet skal finde frem til en enighed) drejer sig om Europa-Kommissionens forslag (KOM (2021) 0557ii ) fra 2021. En vigtig del af forhandlingerne handler om behovet for at stille strengere krav til bæredygtighed for den biomasse, der anvendes til fremstilling af energi – og om at sætte nogle begrænsninger op for denne anvendelse for at forhindre de værste skader på klimaet og økosystemerne. Men der er sket meget siden 2021. Krigen i Ukraine og behovet for mere vedvarende energi har blandt andet ført til, at EU har vedtaget foranstaltninger til hurtigere godkendelse af anlæg til vedvarende energi, som risikerer at føre til uovervejet etablering af nye biomasseanlæg overalt i Europa - med et øget pres på de europæiske (og andre verdensdeles) skove til følge. Klimarådet har i sin seneste rapport (igen) påpeget, at det danske forbrug af træ til energi langt overstiger, hvad kloden kan bære, hvis andre lande havde et ligeså stort forbrug. Og Europa- Kommissionens eget forskningsinstitut JRC har peget på, at det store og voksende udtag af træ til energi fra skovene, har mindsket kulstoflagringen i de europæiske skove, samt at der er stor risiko for at skovene netto kommer til at udlede mere CO2 end de binder. Siden 2002, da man begyndte at fremme incitamenter til at brænde træ til el og varme, har EU således mistet 25 % af sit kulstofdræn. Nogle af de mest skovrige lande har helt mistet deres kulstofdræn i skovene, og udnyttelsen af træ til energi er en stor del af forklaringen. Forskere advarer om, at medmindre EU straks sætter en stopper for tabet af kulstofdrænet, vil de fleste lande - og EU som helhed - ikke nå klimamålene for 2030 og 2050 og heller ikke Europa-Parlamentets netop vedtagne mål for kulstofdræn. Vi har fået oplyst af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Danmark forhandler ud fra kommisionens forslag (se Notat til Folketingets Europaudvalg fra juni 2022), som langt fra er stærkt nok til at sætte en stopper for ødelæggelserne. I september sidste år vedtog Europa-Parlamentet en række vigtige ændringsforslag til Kommissionens forslag, som Danmark bør stille sig bag (se Parlamentets beslutning på plenarmødet 14. september Offentligt KOM (2021) 0557 - Bilag 2 Europaudvalget 2021 2022). NOAH så gerne at al afbrænding af træ ophørte, men ser Parlamentets forslag som nødvendige minimumskrav for at standse skov-ødelæggelserne. De vigtigste forslag, som blev vedtaget af et stort flertal af Europa-parlamentets medlemmer er disse: 1. Der bliver fastsat et loft over anvendelsen af primær træbiomasse for at modvirke, at en alt for stor anvendelse heraf underminerer de vitale kulstofdræn på landjorden 2. Der sættes en slutdato for, hvor længe primær træbiomasse kan tælle med i opfyldelsen af målene for vedvarende energi 3. Der bliver sat en stopper for finansielle støtteordninger for primær træbiomasse under VE- direktivet. 4. “Primær træbiomasse” skal defineres ifølge den videnskabeligt baserede definition fra Europa- Kommissionens forskningscenter Joint Research Centeriii 5. Muligheden for at anvende biomasse til energi udelukkes, hvis det kommer fra områder med høj biodiversitet, f.eks. primære og gamle skove eller vådområder NOAH har i en række henvendelser til Klimaministeren, Klimaministeriet og Den Permanente Repræsentation i Bruxelles forsøgt at få et svar på den danske forhandlingsposition i forhold til Europa- Parlamentets ændringsforslag og et meget kritisabelt forslag fra det nuværende svenske formandskab. Vi har ikke fået noget svar fra nogen af disse parter. Det nærmeste vi har kunnet opsnuse er dette svar fra ministeriet til skovsektoren - hvor vi kan se, at den danske forhandlingsposition vil lægge sig op ad Kommissionens oprindelige udkast. Ligesom vi kan læse, at Danmark ikke støtter Parlamentets forslag om at sætte restriktioner på brugen af primær træbiomasse, og at Danmark heller ikke støtter den forbedrede definition af "primær træbiomasse". I vores optik bekræfter brevet til skovsektoren vores værste bange anelse: nemlig at Danmark egoistisk forhandler på EU-niveau for at sikre fortsat adgang til importeret biomasse for danske kraftvarmeværker, vel vidende, at det kan medføre, at resten af Europa vil følge i Danmarks fodspor, og vel vidende at det danske forbrug er alt for stort til at kunne opskaleres til resten af Europa. I sidste uge stillede vi derfor Klimaministeren følgende spørgsmål: ● Hvad er jeres begrundelse for ikke at bakke op om forslaget fra Parlamentet, der allerede er et pragmatisk kompromisforslag, der kun delvist vil kunne sikre kulstoflagringen og biodiversiteten i de europæiske skove? ● Er i uenige i Klimarådets konklusion om, at Danmarks forbrug ikke kan opskaleres til resten af verden? ● Er I uenige i Joint Reserach Center's konklusioner om, at kulstoflagrene i de europæiske skove er ved at forsvinde, og at afbrænding af biomasse er en af årsagerne? ● Hvad er jeres begrundelse for ikke at støtte den (videnskabeligt baserede) definition af primær træbiomasse, som Joint Research Center anvender? ● Hvordan forestiller I jer, at de europæiske og andre verdensdeles landskaber og skove kommer til at se ud, hvis flere europæiske lande efterligner Danmarks omstilling fra kul til biomasse - og hvilke opgørelser lægger I til grund herfor? ● Hvorfor indkaldes Europaudvalget ikke igen, så Folketingets partier kan inddrages i en debat om, hvilken forhandlingsposition Danmark skal indtage (bl.a. set i lyset af, at Parlamentet har spillet ind med en forhandlingsposition, der er mere progressiv end Kommisssionens oprindelige udspil)? Vi håber at Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget vil overveje svarene på disse spørgsmål. Hvis I vil have indflydelse på den danske forhandlingsposition haster det meget, for det er planlagt, at beslutningerne skal tages d. 28. marts. Kære udvalgsmedlemmer: bed klimaministeren om at træde i karakter af hensyn til verdens skove, klimaet og biodiversiteten; og bed ham nedlægge veto imod forslag, der ikke som minimum har medtaget forslagene fra Europa-Parlamentet. Venlig hilsen Bente Hessellund Andersen, Mads Kjærgaard Lange og Tobias Jespersen, NOAHs kampagne mod bioenergi i På engelsk Renewable Energy Directive (RED). Direktivet blev vedtaget i 2009 og er tidligere blevet revideret 2018 til REDII og den igangværende forhandling vil føre til REDIII. ii KOM (2021) 0557 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 {SEC(2021) 657 final} - {SWD(2021) 620-22 final} iii JRC-rapporten definerer på side 170 primær skovbiomasse sådan: Primary woody biomass All roundwood felled or otherwise harvested and removed. It comprises all wood obtained from removals, i.e., the quantities removed from forests and from trees outside the forest, including wood recovered due to natural mortality and from felling and logging. It includes all wood removed with or without bark, including wood removed in its round form, or split, roughly squared or in other form, e.g., branches, roots, stumps and burls (where these are harvested) and wood that is roughly shaped or pointed.