Henvendelse af 21. marts 2023 fra #freealkhawaja om den nuværende situation i Bahrain og den dansk-bahrainske statsborger og fængslede demokrati- og menneskerettighedsforkæmper, Abdul-Hadi Al-Khawaja

Tilhører sager:

Aktører:


    Notat om Bahrain og Al-Khawaja.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uru/bilag/83/2680562.pdf

    21. marts 2023
    Om Bahrain
    ● The Economist beskriver Bahrain som et “autoritært styre”. Economist Intelligence
    rangerede Bahrain som nummer 144 ud af 167 lande i deres 2021 Global Democracy Index.
    ● Politisk fanger: Den britiske organisation The Bahrain Institute for Rights and Democracy
    (BIRD) anslår at der er 1.400 politiske fanger i Bahrain, herunder den dansk-bahrainske
    statsborger Abdul-Hadi Al-Khawaja
    ● Dødsstraf: Ifølge Human Rights Watch sidder 26 bahrainere på dødsgangen. Mindst otte af
    disse personer er dømt uden en retfærdig retssag, da deres sager primært, eller i nogle tilfælde
    udelukkende, var baseret på tvungne tilståelser.
    ● FN: Siden 2006 har Bahrain nægtet at samarbejde med FN's særlige procedurer (Special
    Procedure) - inklusiv FN's specialrapportør på menneskerettigheder - og de særlige
    procedurer har ikke fået tilladelse til at besøge landet.
    ● Valg: I november 2022 blev der afholdt valg i Bahrain. Ifølge Human Rights Watch var valget
    hverken frit eller retfærdigt. Der findes hverken uafhængige oppositionspartier eller
    uafhængige medier i Bahrain
    ● Krigen i Yemen: Bahrain er en del af den Saudi-ledet koalition i Yemen. Ifølge CIA Factbook
    er Bahrains udenrigspolitik i overensstemmelse med Saudi-Arabien og UAE. Ifølge Amnesty
    International var Bahrain stærkt medvirkende til, at mandatet for FN’s Group of Eminent
    Experts on Yemen (GEE) ikke blev fornyet i oktober 2021. FN’s GEE var den eneste
    internationale undersøgelsesmekanisme af humanitære krænkelser i Yemen.
    ● Menneskerettighedskrænkelser i Bahrain: Ifølge U.S. Department of State er der
    troværdige rapporter om en lang række menneskerettighedskrænkelser i Bahrain. Herunder
    bl.a. tortur og tilfælde af grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra
    regeringens side; barske og livstruende fængselsforhold; vilkårlige tilbageholdelser; politiske
    fanger; vilkårlige eller ulovlige indgreb i privatlivets fred; alvorlige begrænsninger af
    ytringsfriheden og medierne, herunder censur, og eksistensen af love om injurier; alvorlige
    begrænsninger af internetfriheden; betydelig indblanding i forsamlingsfriheden og
    foreningsfriheden, herunder overdrevent restriktive love om organisering, finansiering eller
    drift af ikke-statslige organisationer; begrænsninger i bevægelsesfriheden, herunder
    tilbagekaldelse af statsborgerskab; alvorlige og urimelige begrænsninger i den politiske
    deltagelse; og betydelige begrænsninger i arbejdstagernes foreningsfrihed.
    Offentligt
    URU Alm.del - Bilag 83
    Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
    21. marts 2023
    Om Abdul-Hadi Al-Khawaja
    ● Abdul-Hadi Al-Khawaja er dansk-bahrainsk statsborger. Han har været uretmæssigt fængslet i
    Bahrain siden 2011 og er dermed Danmarks eneste samvittighedsfange. Han er en af de mest
    anerkendte demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere i Mellemøsten, og han har bl.a.
    modtaget Freedom House Freedom Prize, Politikens frihedspris og DIGNITY - Dansk Institut
    Mod Torturs pris “En Verden uden Tortur” (alle i 2012) og Martin Ennals
    Menneskerettighedspris i 2022 for sit livs dedikation til menneskerettighedsarbejde.
    ● Al-Khawaja blev i juni 2011 idømt fængsel på livstid af en særlig militærdomstol i Bahrain
    for sin rolle i de fredelige og prodemokratiske protester imod det bahrainske regime under det
    Arabiske Forår i 2011.
    ● I forbindelse med sin anholdelse og fængsling er Al-Khawaja blevet udsat for fysisk, psykisk
    og seksuelt tortur. Dette er blevet erklæret af Bahrain Independent Commission of Inquiry
    (BICI) i 2011, som blev nedsat og godkendt af kongen af Bahrain, Hamad bin Isa Al Khalifa.
    ● I 2012 erklærede FN, at Al-Khawajas anholdelse og fængsling er arbitrær, hvilket vil sige, at
    han sidder fængslet som et resultat af sin ytrings-, forsamlings,- og foreningsfrihed.
    ● Amnesty International anerkender Al-Khawaja som en samvittighedsfange (prisoner of
    conscience). Al-Khawaja er Danmarks eneste fængslede demokratiforkæmper og dermed den
    eneste danske samvittighedsfange.
    ● Al-Khawaja har i over 11 år haft akut behov for lægehjælp og rehabilitering.
    ● Al-Khawaja bliver systematisk nægtet den nødvendige lægehjælp. Amnesty International har
    afdækket hvordan dette er systematisk problem i det bahrainske fængselssystem.
    ● På grund af den tortur og brutale vold Al-Khawaja blev udsat for ifm. sin anholdelse lider han
    af flere kroniske smerter, bl.a. i ryggen og venstre side af ansigtet, hvor han har haft
    knoglebrud fire steder.
    ● Den 13. februar 2023 kunne en øjenlæge bekræfte, at Al-Khawaja har grøn stær, men
    efterfølgende har han ikke fået den nødvendige behandling. Al-Khawaja er bl.a. blevet
    konsulteret af en læge der hverken havde adgang til hans journaler eller udstyr.
    ● Den 28. februar 2023 blev Al-Khawaja akut kørt til et militærhospital pga. hjerteproblemer.
    På militærhospitalet nægtede det bahrainske regime at sikre Al-Khawaja en akuttid hos en
    kardiolog. Familien har været i kontakt med en speciallæge, som fastslår, at Al-Khawajas liv
    kan være i overhængende fare, pga. øget risiko for både hjerteanfald og slagtilfælde. Familien
    har bedt Udenrigsministeriet sikre, at Al-Khawaja får den nødvendige behandling og de har -
    på speciallægens opfordring - bedt Danmark sikre en medicinsk evakuering af Al-Khawaja til
    Danmark.