Aktstykke 88 om finansiering af det første år af det danske formandskab i OECD-DAC

Tilhører sager:

Aktører:


AS002122.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uru/bilag/82/2680545.pdf

Udenrigsministeriet. København, den 22. marts 2023.
a. Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2023 afgives
tilsagn om tilskud på i alt 8,0 mio. kr. til at finansiere det danske formandskab af Organisationen for
Økonomisk Samarbejde og Udviklings Udviklingskomité (OECD DAC). Udgiften i 2023 afholdes af
de bevillinger, som opføres på finansloven for 2023 på § 06.11.01. Udenrigstjenesten (3,0 mio. kr.)
og § 06.36.06. FN’s øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale bidrag (5,0 mio. kr.).
b. Baggrund
OECD DAC er et internationalt forum, hvor 38 donorlandes regeringer og multilaterale organisati-
oner som Verdensbanken og FN samles for at hjælpe udviklingslandene med at reducere fattigdom
og opnå Verdensmålene.
Traditionelle kerneaktiviteter i DAC er statistik, fastlæggelse af standarder og identificering af bed-
ste praksis. Særligt angående statistik, spiller DAC en særlig central international rolle. Det er DAC,
der sætter den internationale standard for at definere og registrere offentlig udviklingsbistand (ODA),
og det er den eneste troværdige kilde til internationalt sammenlignelige data om OECD-landenes
bistand. Bistandseffektivitet – som både omhandler kvalitet og kvantitet – er et stort tema. Danmarks
udviklingsbistand måles også op imod disse standarder.
Den 1. marts 2023 overtog Danmark formandsskabet i OECD’s Udviklingskomité (DAC), hvor
nuværende ambassadør på Danmarks OECD delegation i Paris, Carsten Staur, tiltræder som for-
mand. Det forventes, at formandsskabet vil være for en 4-årig periode. Der er praksis for, at udgifter
relateret til formanden (herunder løn, bolig mv.) samt et tilhørende sekretariat (to akademiske medar-
bejdere samt rejseudgifter mv.) afholdes af formandens eget land. Udenrigsministeriet har med afsæt
i OECD DAC’s regulativer vurderet, at udgifterne forbundet med formandsskabet kan opgøres som
udviklingsbistand.
Det forventes, at den samlede årlige udgift til finansiering af det danske formandskab vil udgøre
op mod 8,0 mio. kr. Heraf forventes ca. 5,0 mio. kr. udmøntet gennem et frivilligt bidrag til
OECD DAC til at afholde udgifter til formandskabssekretariatet, som vil kunne dække rejse- og
repræsentationsudgifter samt øvrige udgifter forbundet med formandsskabet. De resterende udgifter
på op til ca. 3,0 mio. kr. er relateret direkte til formanden under formandskabsperioden, herunder løn,
bolig mv., som Udenrigsministeriet afholder over § 06.11.01. Udenrigstjenesten, og som overføres på
regnskabet til § 06.36.06. FN’s øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale bidrag.
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
Udenrigsmin., j.nr. 2023-10596
AS002122
Offentligt
URU Alm.del - Bilag 82
Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
Tilsagn for i alt 8,0 mio. kr. vil blive afgivet i 2023 og regnskabsført under § 06.36.06.23. OECD­
DAC udviklingsrelaterede bidrag. Tilskuddene forventes udbetalt i 2023. Der kan forventes yderli-
gere tilsagn til formandsskabet for de efterfølgende år, som vil blive indarbejdet på kommende
finanslove.
Væsentlige risikoelementer
Danmark har gennem en årrække ydet medlemsbidrag og frivillige bidrag til OECD DAC. Der
skønnes således ikke at være væsentlige risikoelementer forbundet med selve bevillingen.
c. Sagen forelægges for Finansudvalget på nuværende tidspunkt med henblik på at sikre bevillingsmæs-
sig hjemmel til, at der kan afgives tilsagn om tilskud på op til 8,0 mio. kr. relateret til det danske
formandskab af OECD DAC, som forventes at skulle dække udgifter fra 1. april 2023, hvilket ikke
kan afvente vedtagelsen af finansloven for 2023.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at
der i finansåret 2023 afgives tilsagn om tilskud for op til 8,0 mio. kr. til at finansiere det danske
formandskab af OECD DAC. Udgiften i 2023 afholdes af de bevillinger, som opføres på finansloven
for 2023 på § 06.11.01. Udenrigstjenesten (3 mio. kr.) og med finansiering fra § 06.36.06. FN’s
øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale bidrag (5 mio. kr.).
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 22. marts 2023
Dan Jørgensen
Til Finansudvalget.
2


Følgebrev URU.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uru/bilag/82/2680544.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 2023-10596 ELK 22. marts 2023
Aktstykke vedr. finansiering af det første år af det danske
formandskab i OECD-DAC.
Vedlagt fremsendes til orientering af medlemmerne af Folketingets
Udenrigsudvalg følgende aktstykke fra ministeren for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik til Finansudvalget:
• 2023-10596: Aktstykke vedr. finansiering af det første år af det
danske formandskab i OECD-DAC.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Offentligt
URU Alm.del - Bilag 82
Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)