IFU alm. del - svar på spm. 35 om, hvorvidt de to dømte for svindel af ældre kvinder, har fået tildelt indfødsret ved erklæring eller naturalisation

Tilhører sager:

Aktører:


IFU alm. del - svar på spm. 35.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ifu/spm/35/svar/1942304/2680425.pdf

Ministeren
Side 1/2
23. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 3991
Akt-id 2242874
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 28. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 35
(Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mette Thiesen (DF) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 35:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange de to dømte for svindel af ældre
kvinder tidligere er straffet, og for hvorfor der ikke sker udvisning i sagerne? Vil
ministeren redegøre nærmere for, om de domfældte har fået tildelt indfødsret ved
erklæring eller naturalisation enten som ansøgere, bipersoner eller efterkommere,
der beskytter dem mod udvisningspåstand, og i givet fald oplyse hvilke partier der
stemte for lovforslaget og hvad de pågældendes oprindelige nationalitet er? Der
henvises til indlægget ”To mænd dømt for at svindle ældre kvinder”, bragt på po-
liti.dk den 27. februar 2023.
Svar:
1. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministe-
riet indhentet følgende bidrag fra Justitsministeriet:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om en udta-
lelse. Statsadvokaten i København har anmodet Københavns Politi om en
udtalelse.
Københavns Politi har om den konkrete sag oplyst, at sagen vedrører
overtrædelse af straffelovens § 279 (bedrageri) og § 279 a (databedra-
geri). Der er under sagen ikke nedlagt påstand om udvisning, idet de til-
talte er danske statsborgere.
De tiltalte blev ved Københavns Byrets dom af 27. februar 2023 idømt
henholdsvis 1 år og 6 måneders fængsel og 1 år og 9 måneders fængsel
for databedrageri. Sidstnævnte straf var en fællesstraf med en tidligere
betinget dom.
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 35
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Københavns Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten
i København, idet anklagemyndighedens strafpåstand blev fulgt af Kø-
benhavns Byret.
Statsadvokaten er enig med Københavns Politi i forhold til, at anke-
spørgsmålet ikke skulle forelægges for statsadvokaten. Det er således
statsadvokatens vurdering, at der ikke var rimelig udsigt til, at landsret-
ten ville være kommet til et andet resultat.
Rigsadvokaten kan endvidere ved opslag i Kriminalregisteret oplyse, at
begge de nu dømte er tidligere straffede. Den ene dømte er således straf-
fet med 15 bøder navnlig for overtrædelse af narkotikalovgivningen, lige-
som han to gange tidligere er idømt betinget fængsel. Han er endvidere
straffet ved dom, hvor der ikke blev fastsat yderligere sanktion, idet dom-
men havde sit forblivende med en tidligere dom. Endelig er han tidligere
idømt ubetinget fængsel i 6 måneder samt en bøde, og denne sag verse-
rer fortsat ved domstolene. Den anden dømte er straffet med 12 bøder
navnlig for overtrædelse af narkotikalovgivningen, ligesom han tidligere
er idømt en betinget fængselsstraf.””
2. For så vidt angår de pågældendes statsborgerskab kan det oplyses, at de begge
erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som efterkommere af forældre, der
har erhvervet dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen