Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 23. marts 2023
SAMLENOTAT
Konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt an-
går digitalisering af visum
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. marts 2023
vedlægges Udlændinge- og Integrationsministeriets samlenotat vedrø-
rende Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF)
nr. 810/2009 og (EU) 2017/2226 og Rådets forordning (EF) nr.
1683/95, (EF) nr. 333/2002, (EF) nr. 693/2003 and (EF) nr. 694/2003
og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår
digitalisering af visum, KOM (2022) 0658.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2022) 0658 - Bilag 2
Europaudvalget 2022


Samlenotat
Side 1/12
22. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt Udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2022 - 6938
Akt-id 2265884
Samlenotat
vedrørende en sag under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,
der forventes behandlet i Rådet snarligt
Dagsorden
Digitalisering af visumproceduren
KOM 2022/0658
= Generel indstilling
Side
s. 2
Offentligt
KOM (2022) 0658 - Bilag 2
Europaudvalget 2022
Side 2/12
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr.
810/2009 og (EU) 2017/2226 og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, (EF)
nr. 333/2002, (EF) nr. 693/2003 og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om
gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af vi-
sumproceduren
= Generel indstilling
KOM 2022/0658
Nyt notat
Sagen er delvist omfattet af retsforbeholdet.1
1. Resumé
Det svenske formandskab har oplyst, at forslaget om digitalisering af visum-
proceduren forventes behandlet på Coreper den 29. marts 2023 med henblik
på generel indstilling. Kommissionen fremsatte den 27. april 2022 forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digitalisering af visumproce-
duren. Formålet med forslaget er overordnet at forbedre visumansøgnings-
processen, mindske omkostningerne og byrden for de involverede parter og
samtidig forbedre sikkerheden i Schengenområdet. Forslaget består overord-
net af to elementer: en obligatorisk fælles EU-onlinevisumansøgningsplat-
form og et obligatorisk digitalt visum, der skal erstatte de nuværende papir-
baserede visumansøgninger og visummærkater. Med forslaget skal ansøgnin-
ger til medlemsstaterne om visum til kortvarige ophold indgives online, mens
både visum til kortvarige og til længerevarende ophold udstedes digitalt. For-
slaget er i tråd med EU's generelle tilgang, der tilskynder til modernisering
og digitalisering af offentlige tjenester. Forslaget er delvist omfattet af rets-
forbeholdet, men denne del udgør en udbygning af Schengenreglerne. For-
slaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser samt væsentlige
statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Rege-
ringen er positivt indstillet over for forslaget.
1
Forslaget er opdelt i to bilag, der begge er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager
Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og
ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark ”retsforbeholdet”. Da forslaget imidlertid ud-
gør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af
forslaget afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forslaget i dansk ret, jf. protokollens artikel
4. Danmark deltager således ikke i vedtagelse af bilag 1, men har mulighed for at tilslutte sig retsakten.
Bilag 2 regulerer foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa. I medfør af artikel 6 i
protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark fuldt ud ved ændringer af foranstaltninger vedrø-
rende en ensartet udformning af visa.
Side 3/12
2. Baggrund
Kommissionen har den 27. april 2022 fremsat forslag om digitalisering af vi-
sumproceduren.
På EU-plan indledte det estiske rådsformandskab i 2017 drøftelser om mulig-
hederne for at forbedre den nuværende visumprocedure med en onlinevisum-
ansøgning og et digitalt visum. Dette politiske skub førte sammen med nuvæ-
rende og kommende lovgivningsmæssige ændringer, dvs. den reviderede vi-
sumkodeks, revisionen af visuminformationssystemet (VIS), ind- og udrejse-
systemet (EES) og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rej-
setilladelse (ETIAS), til, at Kommissionen vedtog en meddelelse den 14.
marts 2018 om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfordringer
og satte gang i overvejelserne om at gå over til digitale visa. I Kommissionens
meddelelse blev idéen om et "e-visum" præsenteret. I forbindelse med revisi-
onen i 2019 af EU-forordningen om en visumkodeks om procedurer og be-
tingelser for udstedelse af visa til forventede ophold på medlemsstaternes om-
råde i højst 90 dage inden for en 180 dages periode gav Europa-Parlamentet
og Rådet udtryk for et mål om udvikling af en fælles løsning for online Schen-
genvisumansøgninger og derved drage fuld nytte af den seneste udvikling på
det retlige og teknologiske område. Covid-19-pandemien, som lagde en dæm-
per på Schengenvisumaktiviteterne på verdensplan, hvilket til dels var grun-
det i vanskeligheder med at tage imod visumansøgninger på konsulater og
visumansøgningscentre, fik medlemsstaterne til at opfordre Kommissionen til
at fremskynde arbejdet med at digitalisere visumprocedurerne. I forslaget til
en pagt om migration og asyl, som Kommissionen fremlagde den 23. septem-
ber 2020, er der fastsat et mål om at gøre visumproceduren fuldt digitaliseret
senest i 2025 ved at indføre et digitalt visum og give mulighed for at indgive
visumansøgninger online.
Visumsagsbehandlingen er allerede delvist digitaliseret, da ansøgninger og
afgørelser registreres i VIS, men to vigtige trin er stadig papirbaserede: Vi-
sumansøgningsproceduren og visummærkaten, hvilket forslaget lægger op til
en ændring af.
Forhandlingerne om forordningsforslaget er hidtil foregået på teknisk niveau.
Det svenske formandskab fremsatte den 7. marts 2023 et kompromisforslag
om digitalisering af visumproceduren. Dette forslag forventes behandlet på
Coreper den 29. marts 2023 med henblik på generel indstilling.
Side 4/12
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er delvist en udbygning af Schengenreglerne, idet det vedrører pas-
sage af de ydre grænser og udstedelse af visum til kortvarigt ophold.
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 77, stk. 2, i traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde (TEUF). Ved artikel 77, stk. 2, litra a, i TEUF
gives Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger om "den fælles politik
for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold". Ved artikel 77, stk. 2, litra
b, i TEUF gives Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende
"personkontrol ved passage af de ydre grænser". Ved artikel 79, stk. 2, litra a,
i TEUF gives Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende
"betingelserne for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes
udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser". Da retsaktens formål er en
digitalisering af både visa til kortvarigt ophold og visa til længerevarende op-
hold, er der behov for et fælles retsgrundlag bestående af artikel 77, stk. 2, og
artikel 79, stk. 2, i TEUF.
Forslaget er opdelt i to bilag, der begge er fremsat med hjemmel i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.
Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og
ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til
dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Dan-
mark (”retsforbeholdet”). Da forslaget imidlertid udgør en videreudvikling af
Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af
forslaget afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forslaget i dansk
ret, jf. protokollens artikel 4. Danmark deltager således ikke i vedtagelse af
bilag 1, men har mulighed for at tilslutte sig retsakten inden seks måneder
efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af
Schengenreglerne. Forslagets bilag 2 regulerer foranstaltninger vedrørende
en ensartet udformning af visa. I medfør af artikel 6 i protokollen om Dan-
marks stilling deltager Danmark fuldt ud ved ændringer af foranstaltninger
vedrørende en ensartet udformning af visa. Denne del af forslaget er således
ikke omfattet af retsforbeholdet.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel
294 i TEUF. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er overordnet at forbedre Schengenvisumansøgnings-
processen gennem en strømlining og harmonisering af visumprocedurerne
Side 5/12
samt at mindske omkostningerne og byrden for de involverede parter og sam-
tidig forbedre sikkerheden i Schengenområdet.
Forslaget er i tråd med EU's generelle tilgang, der tilskynder til modernisering
og digitalisering af offentlige tjenester. Forslaget skal desuden ses i lyset af,
at medlemsstaterne i øjeblikket arbejder på at forbedre forvaltningen af de
fælles ydre grænser for at opretholde et højt niveau af intern sikkerhed, sikre
den frie bevægelighed for personer i Schengenområdet og gøre det lettere for
tredjelandsstatsborgere lovligt at rejse til EU, samtidig med at den irregulære
migration begrænses.
Forslaget forsøger at afhjælpe nedenstående udfordringer:
• Konsulaternes langvarige procedure for at forvalte, behandle, arkivere og
i sidste ende destruere papirdokumenter og omkostningerne forbundet
hermed.
• Medlemsstaternes afhængighed af eksterne tjenesteydere, hos hvem 90
pct. af ansøgningerne om visum til kortvarigt ophold indgives. Herunder
omfattende kontrakter, omkostninger til kontrol og yderligere omkostnin-
ger for visumansøgerne.
• Yderligere gebyrer for ansøgere til eksterne tjenesteydere ved indgivelse
af ansøgning.
• Visumansøgeren skal rejse til nærmeste konsulat eller visumansøgnings-
center ifm. hver ansøgning.
• Vanskeliggørelse af ansøgers mulighed for at identificere sig og rejse til
udlandet under ansøgningsprocessen, idet ansøger skal efterlade sit rejse-
dokument.
• Gentagelse af samme langvarige procedure ved hver ansøgning for hyp-
pigt rejsende, som desuden kan variere alt efter medlemsstaten.
• Risiko for, at fysiske visummærkater kan blive genstand for svig, for-
falskning og tyveri. Herudover transport og sikker opbevaring af visum-
mærkater.
• Risiko for visumshopping, hvor ansøger indgiver visumansøgning til en
medlemsstat med hurtig ansøgningsprocedure i stedet for den medlems-
stat, ansøgeren reelt ønsker at besøge.
• Risiko for, at EU kommer til at halte bagefter, idet tredjelande, som kon-
kurrerer direkte med EU om at tiltrække besøgende fra tredjelande, f.eks.
Australien og New Zealand, allerede har indført fuldt digitaliserede pro-
cedurer for alle visumpligtige udlændinge, mens visumansøgningsproce-
duren til EU er kompleks og besværlig.
Side 6/12
• Den negative indvirkning på opfattelsen af Den Europæiske Union som
en samlet geografisk enhed, som den nuværende fragmentering med hen-
syn til national praksis for forvaltning af ansøgningsproceduren har.
Forslaget omhandler digitalisering af Schengenvisumproceduren og består
overordnet af to elementer: En fælles EU-onlinevisumansøgningsplatform og
et digitalt visum. Herved indføres mulighed for at indgive Schengenvisuman-
søgninger online gennem en europæisk platform og at udskifte visummærka-
ten i papirform med det digitale visum. Det vil være obligatorisk for med-
lemsstaterne at anvende begge.
Forslaget vil medføre nedenstående muligheder:
• Ansøger vil som udgangspunkt skulle indgive ansøgning om Schengen-
visum online via EU-platformen uanset destination.
• EU-platformen vil give ansøgeren ajourførte oplysninger om Schengen-
visa til kortvarige ophold, hvorvidt der kræves visum og i så fald, hvilken
type visum, visumgebyr, den kompetente medlemsstat samt hvorvidt ind-
samling af biometriske identifikatorer er nødvendig.
• EU-platformen vil indeholde et kommunikationsredskab i form af en
”chatbot”, hvor ansøger kan få besvaret spørgsmål og modtage dokumen-
ter til udskrivning.
• Ansøger vil online kunne opgive oplysninger, indsende dokumentation,
betale visumgebyr, foretage tidsbestilling hos konsulater eller eksterne
tjenesteyder, indgive ansøgning og gemme oplysninger. Systemet vil un-
derrette ansøgeren, hvis der mangler oplysninger.
• Efter indgivelse af ansøgning vil systemet automatisk vurdere, hvilken
medlemsstat der har kompetence til at behandle ansøgningen. Dette vil
medlemsstaten skulle kontrollere.
• Efter kontrollen vil ansøgningen overføres til den kompetente medlems-
stats nationale system.
• EU-platformen vil muliggøre sikker elektronisk kommunikation mellem
ansøgeren og den kompetente medlemsstat samt give ansøgeren mulig-
hed for at tjekke status på ansøgningen.
• Ansøgere vil blive underrettet elektronisk om afgørelsen.
• Et eventuelt visum vil blive udstedt i digitalt format. Selve afgørelsen om
visum vil få isat et kryptografisk signeret digitalt segl (todimensionel
stregkode), som vil være mulig at printe eller vise på en elektronisk en-
hed.
• Bulgarien, Cypern og Rumænien, der ikke anvender Schengenreglerne
fuldt ud på nuværende tidspunkt, vil kunne udstede digitale nationale
Side 7/12
visa. Med forslaget sikres det dermed, at alle EU-medlemsstater kan tage
del i digitaliseringen samtidig ved at udstede visa i et fælles digitalt for-
mat med en todimensionel stregkode. Udviklingen af den fælles EU-an-
søgningsplatform skal tage højde for, at disse tre lande kan tilkobles plat-
formen, når der måtte være truffet beslutning om fuld anvendelse af
Schengenreglerne for disse lande.
• Ansøgere og andre enheder, f.eks. arbejdsgivere, universiteter eller lokale
myndigheder, vil kunne kontrollere gyldigheden af sit digitale visum på
EU-ansøgningsplatformen.
• Fritagelse fra krav om lufthavnstransitvisum for indehavere af opholds-
tilladelser udstedt i Storbritannien samt familiemedlemmer til statsbor-
gere i Schweiz og EØS-landene.
Personligt fremmøde i forbindelse med indgivelse af en visumansøgning vil
som udgangspunkt kun være påkrævet med henblik på indsamling af biome-
triske identifikatorer, hvilket er obligatorisk for førstegangsansøgere, og an-
søgere, hvis biometriske data ikke længere er gyldige, eller hvis der er tale
om første ansøgning med et nyt rejsedokument, der skal kontrolleres. I tvivls-
tilfælde eller i tilfælde, hvor der er en høj forekomst af falske dokumenter på
et bestemt sted, bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at anmode
ansøgeren om at møde personligt op. Herefter vil ansøgere som udgangspunkt
kunne ansøge fuldt ud online i en periode på 59 måneder (efter deres første
vellykkede ansøgning), forudsat at de søger med samme rejsedokument.
Det bemærkes, at EU-platformen for nuværende kun vil skulle anvendes til
ansøgninger om visa til kortvarige ophold (Schengenvisa), men at visa til
både kortvarige og længerevarende ophold vil skulle udstedes i digitalt for-
mat, ligesom de i dag udstedes i samme ensartede papirformat (visummær-
kat).
Det fremgår af forslaget, at udviklingen af EU-platformen vil kunne starte i
2024 og blive operationel i 2026. Med en syvårig overgangsperiode vil alle
medlemsstaterne være i stand til at anvende EU-platformen i 2033.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har henvist til nedenstående:
Side 8/12
”De nuværende forskelle mellem medlemsstaternes visumansøgningsproce-
durer og de forskellige grader af digitalisering viser, at målet om at gøre
visumprocedurerne sikrere og mere egnede til den digitale tidsalder ikke kan
nås ved, at medlemsstaterne handler alene. En yderligere forbedring af de
fælles procedurer kræver handling fra EU's side, da de fleste af de konstate-
rede problemer er knyttet til EU-retten.”
Kommissionen har ydereligere henvist til nedenstående:
”Med denne forordning sigtes der mod at strømline og harmonisere proce-
durerne inden for rammerne af den fælles visumpolitik. Derudover tilpasser
initiativet rejser, indrejsekrav og grænsekontrollen inden for Schengenområ-
det gennem digitalisering og interoperabilitetsrammen ved grænserne. Der-
for kan relevante dele af Schengenreglerne (primært visumkodeksen, VIS-for-
ordningen og andre relaterede retsakter) kun ændres på EU-plan.
På grund af omfanget og virkningerne af de planlagte tiltag kan målene kun
nås effektivt og systematisk på EU-plan.”
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Gældende dansk ret
Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 1, at der ved Schengenkonventio-
nen i denne lov forstås konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af
Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de
fælles grænser med senere ændringer.
Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at bestemmelserne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (visum-
kodeks) med senere ændringer gælder her i landet.
Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 6, at bestemmelserne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt op-
hold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.
Det følger af udlændingelovens § 4 a, stk. 2 og 3, at der i medfør af Schen-
genkonventionens artikel 18 kan udstedes visum til længerevarende ophold
Side 9/12
med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyl-
dighedsperiode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt en af de typer af
opholdstilladelser, som er nævnt i bestemmelserne.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 2, 2. pkt., kan udlændinge- og integrations-
ministeren fastsætte nærmere regler om visum. I visumbekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 1454 af 25. november 2022 om udlændinges adgang til
Danmark på grundlag af visum, er der fastsat nærmere regler om visum.
Det følger af udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at en klage over Udlæn-
dingestyrelsens afgørelser om bl.a. visum skal være indgivet til Udlændinge-
nævnet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 6, kan en dansk diplomatisk eller konsu-
lær repræsentations afgørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om
annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum, jf. § 47, stk. 3,
påklages til Udlændingestyrelsen.
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 9, kan udlændinge- og integrationsmini-
steren fastsætte nærmere regler om klagefrist for de typer af afgørelser, der er
omfattet af stk. 6. Bemyndigelsen er udnyttet i visumbekendtgørelsens § 29,
stk. 2, hvoraf følger, at klager over danske diplomatiske og konsulære repræ-
sentationers afgørelser om afslag på visum skal være indgivet til Udlændin-
gestyrelsen inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Efter udlændingelovens § 47, stk. 4, kan udlændinge- og integrationsministe-
ren efter aftale med udenrigsministeren fastsætte regler om, at private samar-
bejdspartnere på vegne af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation
kan varetage opgaver med modtagelse og registrering af ansøgninger om vi-
sum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse, herunder optage personfotografi
og fingeraftryk, modtage gebyr for ansøgningen samt yde vejledning om reg-
ler vedrørende visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Der kan ikke gi-
ves private samarbejdspartnere kompetence til at afgøre konkrete sager om
ansøgning om visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse.
Efter udlændingelovens § 58 d, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsmini-
steren fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af bl.a. reglerne i
Schengenkonventionen, VIS-forordningen og visumkodeksen.
Side 10/12
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Dansk tilslutning til forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lov-
givning.
Der vil således skulle ske en justering af udlændingelovens § 46 a, stk. 3, om
klagefristen til Udlændingenævnet, da forslaget til nyaffattelse af visumko-
deksens artikel 32, stk. 2, og artikel 34, stk. 6, bl.a. indebærer, at en visuman-
søger/-indehaver skal underrettes elektronisk, når en afgørelse om afslag på
visum eller om annullering eller inddragelse af et visum er tilgængelig i en
såkaldt ”sikker kontotjeneste” (en komponent af den foreslåede EU-ansøg-
ningsplatform), og at klagefristen skal starte fra det øjeblik, hvor visumansø-
geren/-indehaveren tilgår (”access”) afgørelsen i den sikre kontotjeneste. Vi-
dere foreslås det, at afgørelsen vil skulle anses som tilgået af visumansøge-
ren/-indehaveren på ottendedagen efter meddelelse om, at afgørelsen er til-
gængelig i den sikre kontotjeneste.
Tilsvarende vil reglen i visumbekendtgørelsens § 29, stk. 2, om klagefristen
til Udlændingestyrelsen skulle justeres i overensstemmelse med det ovenfor
anførte.
Det er umiddelbart vurderingen, at der også vil skulle ske en justering af be-
myndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 47, stk. 4, om, at udlæn-
dinge- og integrationsministeren efter aftale med udenrigsministeren kan fast-
sætte regler om de opgaver, som private samarbejdspartnere kan varetage, da
forslaget til en nyaffattelse af artikel 43, stk. 5 og stk. 6, i visumkodeks sam-
menholdt med forslaget til en ny artikel 7e i VIS-forordningen bl.a. indebærer
visse ændringer i forhold til de opgaver, som eksterne tjenesteydere vil kunne
varetage i forbindelse med Schengenvisumansøgninger.
Efter en umiddelbar vurdering vil der også skulle foretages andre administra-
tive ændringer af visumbekendtgørelsen som følge af, at visumansøgnings-
proceduren efter forslaget digitaliseres.
Økonomiske konsekvenser
Kommissionen anslår, at omkostningerne for EU-institutioner i forbindelse
med selve udviklingen og etableringen af EU-visumansøgningsplatformen vil
være på ca. 320 mio. kr. De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
vil være på ca. 96 mio. kr.
Side 11/12
Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangspunk-
tet ikke til finansieringen heraf. Hvis Danmark tilslutter sig forslaget på mel-
lemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks stilling artikel 4,
vil Danmark skulle bidrage til finansieringen, hvortil det bemærkes, at Dan-
marks finansieringsandel er ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til ca. 6,4
mio. kr. til etablering og udvikling og hertil ca. 1,9 mio. kr. i årlige drifts- og
vedligeholdelsesomkostninger.
Kommissionen anslår endvidere, at etablering- og investeringsomkostnin-
gerne pr. medlemsstat vil være på ca. 23 mio. kr. Når de nationale systemer
er opdateret og tilsluttet, vil det også være nødvendigt at vedligeholde de nye
nationale systemer. De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger pr.
medlemsstat anslås af Kommissionen at være ca. 4 mio. kr. om året. Ifølge
den cost-benefit-analyse, der er foretaget i forbindelse med konsekvensana-
lysen, vil medlemsstaterne samlet set spare 553 mio. euro i administrative
omkostninger i perioden 2025-2029.
Implementering af forslaget om forordning om digitalisering af visumproce-
duren vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for Danmark, idet for-
slaget indebærer digitale ændringer til det eksisterende danske visumsystem.
Det fremgår således af forslaget, at hver medlemsstat skal tilslutte og ajour-
føre deres nationale systemer, så de kan anvende tjenesterne i EU-platformen.
De forventede omkostninger for Danmark afhænger af, hvor omfattende de
tekniske ændringer til det danske visumsystem bliver. Endvidere afhænger de
forventede omkostninger af, hvordan implementeringen planlægges i forhold
til implementeringen af øvrige igangværende Schengen it-projekter.
Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at foretage et endeligt esti-
mat for de konkrete økonomiske og administrative konsekvenser. Det er for-
ventningen, at gennemførelse af forslaget vil have væsentlige økonomiske
konsekvenser primært på Udlændinge- og Integrationsministeriets, Udenrigs-
ministeriets og Justitsministeriets ressortområder. Forslaget vurderes at med-
føre behov for omfattende it-udvikling og tilpasning af danske it-systemer,
hvilket vil skulle afdækkes på et senere tidspunkt i forbindelse med udarbej-
delse af implementerings- og aktivitetsplan.
Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale ud-
gifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers
eksisterende bevillingsramme.
Side 12/12
Det bemærkes yderligere, at danske myndigheder har mulighed for at ansøge
om EU-midler til medfinansiering af projekter inden for visumdigitalisering
via det danske program under EU’s instrument for finansiel støtte til grænse-
forvaltning og visumpolitik (BMVI/IGFV) som led i EU’s flerårige finan-
sielle ramme for 2021-2027. Programmet administreres i Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 17. marts 2023.
DI Turisme og Dansk Luftfart finder det positivt, at regeringen er positivt
indstillet over for forslaget. DI Turisme og Dansk Luftfart har i den forbin-
delse påpeget, at Danmark vil stå betydeligt dårligere ift. turisme fra tredje-
lande, hvis ansøgningsprocedurerne er mere besværlige til Danmark end de
øvrige EU-lande, og at Danmark vil være dårligere stillet ved kædeansøgnin-
ger. DI Turisme og Dansk Luftfart ser behov for, at Danmark er med.
Erhvervsstyrelsen har i et høringssvar gjort opmærksom på, at der formentlig
som følge af den foreslåede digitalisering af visumproceduren kan være let-
telser for de danske virksomheder, der forestår visumansøgninger for deres
medarbejdere.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes opbakning til forslaget fra medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget om visumdigitali-
sering, som sigter mod at strømline og effektivisere visumansøgningsproce-
durerne for ansøgere og medlemsstater ved hjælp af digitale midler samt at
øge sikkerheden i Schengenområdet ved at digitalisere ansøgningsproceduren
og visummærkaten. Fra dansk side er man også positivt indstillet over for
opgive fysiske visummærkater, men ser gerne, at der findes en løsning på,
hvordan medlemsstaterne skal håndtere nødsituationer, herunder nedbrud i
indrejse- og udrejsesystemet (EES).
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg fik oversendt grund- og nærhedsnotat den 27. maj
2022.