Revideret høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Side 1/1
22. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Sertac Onur Filikci
Sags nr. 2023 - 1050
Akt-id 2243237
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgene fremsendes kommenteret høringsoversigt og høringssvar vedrørende
forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og
forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i
forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
uden en aftale (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrej-
sestøtte og administrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i stats-
borgerretskonventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag
i Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af Brexit-
borgerloven m.v.)
Lovforslaget har været sendt i høring i perioden fra den 1. februar 2023 til den 1.
marts 2023.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Offentligt
L 72 - Bilag 1
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)


CZESLAW KOZON
ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
GL. KONGEVEJ 15
DK-1610 KØBENHAVN V
TLF (+45) 33 55 60 80 · FAX (+45) 33 55 60 86 · E-MAIL biskop@katolsk.dk · GIRO 500-1471
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Asyl og visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
28. februar 2023
Høring over udkast til forslag om lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven,
straffeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse af visse
rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
uden en aftale (Opfølgning på EU-lovgivning, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.). Journal
nr. 2023-1050.
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte høring.
Vi ønsker at afgive høringssvar til punkt 2.6, der omhandler revision af reglerne om obligatorisk
kursus i dansk familieret og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løfteerklæring om
overholdelse af dansk lovgivning. Vort svar omhandler udelukkende kurset i dansk familieret og
folkestyre for religiøse forkyndere m.fl.
Vi har i den periode, kurset i dansk familieret og folkestyre har eksisteret, kunnet konstatere, at det
ikke er indholdsmæssigt kvalitetssikret i et omfang, der gør det relevant for alle deltagere på samme
tid. Eksempelvis blandes dansk kultur og danske værdier med regler for familieret på en måde, der er
irrelevant for danske statsborgere, der allerede er bekendte med danske værdier, men ikke med dansk
familieret. Derudover er det ikke vedkommende at blive introduceret til dansk ægteskabslovgivning,
hvis man som udenlandsk forkynder ikke skal forrette vielser, men udelukkende deltager i kurset som
led i en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse. Dette gælder fx for ordenssøstre og
ordensbrødre.
Desuden bør der være større mulighed for opnåelse af dispensation for deltagelse i kurset, f.eks. for
pensionerede, tidligere præster, som har lang erfaring med dansk lovgivning og blot søger om en ad
hoc-tilladelse til at foretage en vielse.
Vi vil også påpege, at der er for mange aflysninger af kurset på såvel dansk som engelsk ofte med
kort varsel, og at en kursusafgift på 6.375 kr. er et meget højt beløb at skulle betale for små
kirkesamfund.
Vi vil således foreslå, at lovgiverne sørger for at stramme op på kurset, så det målrettes til
målgruppen, sikrer regelmæssige afholdelser og sætter kursusafgiften betragtelig ned.
Med de venligste hilsener
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
Offentligt
L 72 - Bilag 1
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Til: Jonas Kampman (joka@uim.dk), UIM (uim@uim.dk)
Cc: Kjeld Gosvig-Jensen (kgj@fida.dk)
Fra: Jens Kasper Rasmussen (jkr@fida.dk)
Titel: SV: Ekstern høring - Udkast til forslag om lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven
og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med
Brexit
E-mailtitel: SV: Ekstern høring - Udkast til forslag om lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven
og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med
Brexit (UIM Id: 2208098)
Sendt: 16-02-2023 15:21
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til høring af forslag til lov om ændring af
udlændingeloven, hjemrejseloven mv.
Idet lovforslaget tidligere har været i høring, tillader vi os at henvise til vores svar af 21. september 2022, hvor
vi i forhold til de foreslåede ændringer af hjemrejseloven gør opmærksom på de problemstillinger i forhold til
gennemførelse af udbetaling af hjemrejsestøtte, som vi fra sektorens side tidligere har gjort gældende.
Som påpeget i vores høringssvar af 13. august 2021til bekendtgørelse om hjemrejsestøtte vil modtagere af
hjemrejsestøtte i mange tilfælde vende hjem til lande, der i forhold til hvidvask- og terrorfinansiering
kategoriseres som højrisiko- og/eller er sanktionerede lande. Det betyder, at udbetalingen af støtten
vanskeliggøres, og i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre, vil udbetalingen skulle foretages under
iagttagelse af en række forholdsregler for at undgå, at hjemrejsestøtten anvendes til terrorfinansiering eller
indebærer brud på internationale sanktioner.
Vi opfordrer i forlængelse heraf til, at der tages højde for dette i de ændringer af bekendtgørelse om
hjemrejsestøtte, der i henhold til lovforslaget vil skulle foretages som led i udmøntningen af de foreslåede
ændringer til hjemrejseloven.
Vi har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Venlig hilsen​​​​
Jens Kasper Rasmussen
Chefkonsulent
Direkte nr: +45 3016 1070
jkr@fida.dk
Fra: Merethe Bjerager <meb@uim.dk>
Sendt: 1. februar 2023 15:44
Til: Aalborg Lufthavn <info@aal.dk>; International Community / Erhverv Aarhus <info@internationalcommunity.dk>;
Aarhus Lufthavn <info@aar.dk>; Advokatrådet (Advokatsamfundet) <samfund@advokatsamfundet.dk>; Amnesti Nu
<kontakt@amnesti-nu.dk>; Asylret <info@asylret.dk>; BARID - Board of Airlines Representatives in Denmark
<info@barid.dk>; Bedsteforældre for Asyl <styregruppen@bedsteforaeldreforasyl.dk>; Billund Lufthavn
<info@bll.dk>; Dansk Industri (høringer) <hoering@di.dk>; info@byoghavn.dk; Børne- og Kulturchefforeningen
<bkf@bkchefer.dk>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <info@cfu-net.dk>; Danes Worldwide
<danes@danes.dk>; Danish Biometrics <danishbiometrics@dbi-net.dk>; Danmarks Biblioteksforening <db@db.dk>;
Danmarks Rejsebureau Forening <drf@travelassoc.dk>; Danner <kontaktdanner@danner.dk>; Dansk
Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; Dansk Byggeri <dibyggeri@di.dk>; Dansk Erhverv
<hoeringssager@danskerhverv.dk>; Dansk Flygtningehjælp <drc@drc.ngo>; Dansk Missionsråd <dmr@dmr.org>;
Dansk Socialrådgiverforening <ds@socialrdg.dk>; Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse <info@dtdv.dk>; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; Danske Havne <danskehavne@danskehavne.dk>; Danske Kirkers Råd
<dkr@danskekirkersraad.dk>; Danske Rederier <info@danishshipping.dk>; Dataetisk Råd <post@dataetiskraad.dk>;
Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; Den Danske Dommerforening <dommerforeningen@gmail.com>; Den Danske
Europabevægelse <eubev@eubev.dk>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-
komiteen.dk>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <hjor@katolsk.dk>;
-- AKT 2239583 -- BILAG 1 -- [ SV Ekstern høring - Udkast til forslag om lov om ændring af udlændingeloven, hjemre… --
FORENINGEN AF UDLÆNDINGERETSADVOKATER
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Pr. e-mail: uim@uim.dk, joka@uim.dk
København, den 28. februar 2023
Sags.nr. 2023-1050
AKT-id: 2194886
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffelo-
ven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse af rettigheder i forbindelse med
Det Forenede kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale. (Opfølgning på EU-lov-
givningen, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)
_______________________________________________________________________________________________
Hermed følger Foreningen af Udlændingeretsadvokaters bemærkninger til det af Ministeriet stillede lovforslag
om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven m.v.
§ 1, nr. 3:
”I § 37, stk. 8, 1. pkt., ændres »6 måneder« til: »3 måneder for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne,
og 6 måneder for andre udlændinge«”
Der er tale om en lempelse af de eksisterende regler om frihedsberøvelse med henblik på udsendelse for uni-
onsborgere. Dette bifalder vi, da det er hensigtsmæssigt at forkorte det tilladte tidsrum en frihedsberøvelse må
finde sted.
Denne lempelse bør være hensigtsmæssig at indsætte således, at den er gældende for alle udlændinge og ikke
blot unionsborgere. Derfor bør dette overvejes, da det vil give mindre forvirring og misforståelse ved brugen
af bestemmelserne, da der dermed ikke skal sondres mellem udlændinge og unionsborgere.
§ 1, nr. 4:
”I § 37, stk. 8, 2. pkt., ændres »12 måneder« til: »6 måneder for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne,
og 12 måneder for andre udlændinge«.”
Der er tale om en lempelse af de eksisterende regler om frihedsberøvelse med henblik på udsendelse for uni-
onsborgere. Som ovenstående § 1, nr. 3, bifalder vi denne lempelse, da det er hensigtsmæssigt at forkorte
maksimum af forlængelse for frihedsberøvelse. Som ovenstående skal det overvejes, om dette skal gælde for
alle udlændinge og ikke blot for unionsborgere. Uden denne sondring ville alle udlændinge få de bedst mulige
og ensartede vilkår.
§ 3, nr. 1:
”Efter § 7 indsættes: »§ 7 a. Der kan ydes hjælp til hjemrejsen til en udlænding, der er registreret som asyl-
ansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og som er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, og som medvirker til sin udrejse uden ugrundet
ophold. Hjælp til hjemrejsen kan ikke ydes til en udlænding omfattet af 1. pkt., hvis udlændingen er omfattet
af § 8, stk. 3 og 4.«”
Dette forslag til indsættelse af § 7a ses ligeledes som en lempelse, da der hjemles mulighed for at udlændinge
kan modtage hjælp til deres hjemrejse. Dette er hensigtsmæssigt, dog skal det bemærkes, at dette skal ske
uden ugrundet ophold, i overensstemmelse med hjemrejselovens § 3. Hjemrejselovens § 3 klarlægger, hvad
medvirken til hjemrejse indebærer, men det kan forekomme uklart, hvad der menes med ”uden ugrundet op-
hold”, og hvorvidt der er tale om en konkret vurdering i forbindelse med medvirken til hjemrejse uden ugrun-
det ophold.
§ 3, nr. 3
”I § 8, stk. 6, indsættes efter »støttebeløb m.v.«: », og hjælp til hjemrejsen, herunder om betingelser for op-
nåelse af hjælpen, hjælpens form, den beløbsmæssige størrelse m.v.«”
Det er oplyst, at denne ændring foreslås med den hensigt, at der administrativt hurtigt kan foretages ændringer
i hjælpen, såfremt der er behov derfor, samt at der skal fastlægges nærmere regler om hjælpens form, beløbs-
mæssige størrelse m.v. Det bemærkes, at de nærmere regler ikke bør fastsættes så strikte, at der ikke er plads
til en konkret vurdering af behovet i den enkelte sag.
§ 3, nr. 5
”I § 22, stk. 3, indsættes efter »§ 7,«: »§ 7 a«.”
Denne ændring anses som en uønsket skærpelse. En afskaffelse af klageadgang, vedr. hjælp til hjemrejsen ved
tilbagevenden, er imod de forvaltningsretlige principper om, at borgere bør have ret til at påklage en afgørelse
besluttet af de offentlige myndigheder.
Herved bliver en afskaffelse af klageadgang en indskrænkning i den personlige retssikkerhed og kan have
store ikke mindst økonomiske konsekvenser for nogle udlændinge.
Af tidsmæssige grunde har FAU valgt at koncentrere sig om de ovennævnte bestemmelser.
På FAU´s vegne
Jytte Lindgård Anne Osbak Julia Jensen
Til: UIM (uim@uim.dk), Jonas Kampman (joka@uim.dk)
Fra: trih@humanrights.dk (trih@humanrights.dk)
Titel: Høringssvar over lovudkast om opfølgning på EU-lovgivning og ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.
Sendt: 01-03-2023 14:41
Bilag: Høringssvar over udkast til ændringslovforslag af udlændingeloven, hjemrejseloven.pdf; Høringssvar vedr.
udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til
asylsagsbehandling og..__0.pdf; Brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.pdf;
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Se venligst vedhæftede høringssvar af 1. marts 2023 over lovudkast om opfølgning på EU-lovgivning m.m.,
instituttets høringssvar af 3. marts 2021 samt brev fra instituttet af 15. september 2020.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2023 - 1050.
Med venlig hilsen
Trine Otto Hansen
TRINE OTTO HANSEN
JURIDISK SPECIALKONSULENT
JURIDISK AFDELING
WILDERS PLADS 8K | 1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888 | DIREKTE +45 9132 5659
TRIH@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK
-- AKT 2243024 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar over lovudkast om opfølgning på EU-lovgivning og ophævelse af Brexit-… --
1/6
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: uim@uim.dk og joka@uim.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325659
TRIH@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 23/00443-2
1. MARTS 2023
H Ø R I N G S S V A R O V E R L O V U D K A S T O M O P F Ø L G N I N G
P Å E U - L O V G I V N I N G O G O P H Æ V E L S E A F B R E X I T - B O R -
G E R L O V E N M . V .
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 1. februar 2023 anmo-
det om Institut for Menneskerettigheders bemærkninger til oven-
nævnte lovudkast.1
Instituttet har bemærkninger til den del af lovudkastet, som vedrører
ændring af indfødsretsloven og ophævelse af revisionsbestemmelse i
lov om indførelse af mulighed for overførsel af asylsagsbehandling og
indkvartering i tredjelande.
1. SAMMENFATNING
Med lovudkastet foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet at
rette op på den manglende implementering af statsborgerretskonventi-
onens artikel 7, stk. 1, litra f, således at der i indfødsretslovens § 1 ind-
sættes et nyt stk. 4. Med ændringen vil børn ikke længere kunne miste
deres danske statsborgerskab, hvis de derved bliver statsløse. Voksne
vil heller ikke kunne miste deres danske statsborgerskab, hvis myndig-
hederne først efter deres fyldte 18. år konstaterer, at grundlaget for er-
hvervelsen ikke længere er til stede.
Instituttet finder det positivt, at ministeriet med lovudkastet vil imple-
mentere statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, som sik-
rer beskyttelsen for de berørte.
1 Lovudkast om forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrej-
seloven, straffeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov
om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede
Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Opfølg-
ning på EU-lovgivning, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.), tilgænge-
lig her, Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk).
-- AKT 2243024 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar over udkast til ændringslovforslag af udlændingeloven, hjemrejseloven ] --
2/6
Instituttet er imidlertid uenig i ministeriets fortolkning og vurdering af,
at den foreslåede bestemmelse ikke indebærer fortabelse af indfødsret,
og dermed, at den foreslåede ordning ikke berøres af EU-retten.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
• Udlændinge- og Integrationsministeriet anfører i lovbemærknin-
gerne, at EU-retten er anvendelig i sager om, at børn som ud-
gangspunkt fortaber dansk indfødsret, når det konstateres, at
forhold, som lå til grund for deres erhvervelse af indfødsretten,
ikke længere foreligger.
• Udlændinge- og Integrationsministeriet tilføjer en bestemmelse
i indfødsretsloven om, at der efter ansøgning kan foretages en
individuel proportionalitetsvurdering af virkningerne af en forta-
belse af indfødsret med mulighed for indfødsrettens bevarelse
fra erhvervelsestidspunktet.
2. ÆNDRING AF INDFØDSRETSLOVEN
2.1. DEN FORESLÅEDE LOVÆNDRING OG BAGGRUNDEN HERFOR
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet at æn-
dre indfødsretsloven og implementere artikel 7, stk. 1, litra f, i statsbor-
gerretskonventionen.
Ifølge konventionens artikel 7, må en medlemsstats lovgivning kun in-
deholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab i nogle nær-
mere opregnede tilfælde. Blandt andet når det efter artikel 7, stk. 1,
litra f, fastslås i løbet af den periode, hvor barnet er mindreårigt, at be-
tingelserne for barnets automatiske erhvervelse af statsborgerskab ikke
længere er opfyldt. Dette kan for eksempel ske, hvor et barn ved føds-
len har erhvervet dansk statsborgerskab efter sin far, og det efterføl-
gende ved en faderskabssag konstateres, at barnet ikke som tidligere
antaget har en dansk far.
Efter konventions artikel 7, stk. 1, litra f, kan kun børn, og ikke myndige
personer, fortabe deres statsborgerskab af den nævnte grund, og ifølge
artikel 7, stk. 3, kan statsborgerskabet ikke fortabes, hvis barnet derved
bliver statsløs.
Når det efter gældende dansk praksis konstateres, at grundlaget for en
persons erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke længere er til stede,
anses personen for aldrig at have erhvervet statsborgerskabet. Det
3/6
gælder uanset, om personen bliver statsløs og uanset, om vedkom-
mende er blevet myndig.
Med lovudkastet foreslår Udlændinge- og Integrationsministeriet at
rette op på den manglende implementering af statsborgerretskonventi-
onens artikel 7, stk. 1, litra f, således, at der i indfødsretslovens § 1 ind-
sættes et nyt stk. 4. Med ændringen vil børn ikke længere kunne miste
deres danske statsborgerskab, hvis de derved ville blive statsløse.
Voksne vil heller ikke kunne miste deres danske statsborgerskab, hvis
myndighederne først efter deres fyldte 18 år konstaterer, at grundlaget
for erhvervelsen ikke længere er til stede.
Lovændringen vil afbøde de uhensigtsmæssige virkninger af gældende
praksis, der dels kan føre til statsløshed og dels medføre, at myndige
personer ikke får indfriet deres berettiget forventning om at være dan-
ske statsborgere (lovudkastet, afsnit 2.5.2).
2.2. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Instituttet finder det positivt, at ministeriet lægger op til en implemen-
tering af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, i dansk
ret.2
Instituttet er dog ikke enig i ministeriets fortolkning og vurdering af, at
den foreslåede bestemmelse ikke indebærer fortabelse af indfødsret,
og at ordningen derfor ikke berøres af EU-retten (lovudkastets alminde-
lige bemærkninger, afsnit 7).
Ministeriets ræsonnement synes at være, at når en person ifølge lovud-
kastet anses for aldrig at have erhvervet dansk statsborgerskab, har
vedkommende følgelig heller aldrig erhvervet unionsborgerskab, og så
kan ’unionsborgerskabet ikke fortabes, men skal betragtes som en nulli-
tet’ (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 7).
Instituttet bemærker, at den foreslåede regel skal gennemføre konven-
tionens artikel 7, stk. 1, litra f, som omhandler netop ét af de fortabel-
sestilfælde, som artikel 7 udtømmende oplister som tilladte fortabel-
sesgrunde.
2 Der henvises herved i det hele til instituttets brev af 15. september
2020 til daværende udlændinge- og integrationsminister Mathias Tes-
faye, som samtidig blev sendt i kopi til Folketingets Indfødsretsudvalg
(vedlagt som bilag).
4/6
Ministeriet har som begrundelse for, at der ikke er tale om en fortabel-
sesregel henvist til den forklarende rapport til statsborgerretskonventi-
onen, der overlader det til staterne at bestemme, hvornår en fortabelse
af statsborgerskab skal have retsvirkninger fra. Det vil sige, at den en-
kelte stat kan afgøre, om retsvirkningerne skal regnes fra fratagelsesda-
gen (ex nunc) eller fra statsborgerskabets oprindelige erhvervelse (ex
tunc), som dermed anses for ikke at have fundet sted. Efter instituttets
opfattelse forholder rapporten sig dermed til spørgsmålet om tidspunk-
tet for retsvirkningerne af en fortabelse.
Samtidig bemærker instituttet, at FN’s statsløsekonventions artikel 5 in-
deholder en fortabelsesbestemmelse, som i nogen grad svarer til stats-
borgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f. Denne bestemmelse
fastslår også, at fortabelse af statsborgerskab som følge af ændringer i
en persons personlige status, for eksempel ved en senere faderskabs-
sag, ikke kan medføre statsløshed.
I de såkaldte Tunis-konklusioner fortolkes statsløsekonventionens forta-
belsesbestemmelse på grund af blandt andet ændret civilstatus efter en
faderskabssag således, at tab med tilbagevirkende kraft til tidspunktet
for statsborgerskabets oprindelige erhvervelse må betragtes som tab
eller fratagelse af statsborgerskab og ikke som en ’ikke-erhvervelse’.3
Det er, som også anført i lovudkastet, ikke endeligt afklaret ved EU-
Domstolen, om EU-retten finder anvendelse i de her omhandlede situa-
tioner. Det er imidlertid instituttets vurdering, at EU-Domstolen, så-
fremt den måtte få forelagt spørgsmålet, formentlig vil svare bekræf-
tende herpå.
Efter instituttets vurdering, kan det således næppe antages, at den EU-
retligt beskyttede adgang til at få foretaget en individuel prøvelse af
fortabelsen af unionsborgerskab, er afhængig af det valg, som en stat
efter konventionen kan træffe om, hvilket tidspunkt retsvirkningerne
skal regnes fra.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet anfører i lovbemærkningerne, at EU-ret-
ten er anvendelig i sager om, at børn som udgangspunkt forta-
ber dansk indfødsret, når det konstateres, at forhold, som lå til
grund for deres erhvervelse af indfødsretten, ikke længere fore-
ligger.
3 UNHCR, Tunis-konklusionerne, præmis 12-14, 14. marts 2004.
5/6
2.2.2. Betydningen af EU-rettens anvendelighed
Anvendelsen af EU-retten vil nødvendiggøre en ændring af selve lovtek-
sten. Det skyldes, at den foreslåede § 1, stk. 4, er en bestemmelse om
automatisk tab af statsborgerskab, der ikke åbner for en individuel prø-
velse af de følger, som fortabelsen har i forhold til EU-retten.
EU-Domstolen har i Tjebbes-sagen fastslået, at fortabelse af statsbor-
gerskab og dermed unionsborgerskab er uforeneligt med EU-rettens
krav om overholdelse af proportionalitetsprincippet, hvis den nationale
bestemmelse ikke på noget tidspunkt giver mulighed for en individuel
prøvelse.4 Virkningerne af en fortabelse skal stemme med EU’s Charter
om Grundlæggende Rettigheder, og der skal være mulighed for at gen-
erhverve et fortabt statsborgerskab og unionsborgerskab.
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at forslaget om indsættelse
af den nye bestemmelse i indfødsretsloven er inspireret af den norske
statsborgerskabslovs § 6, stk. 1, hvorefter ændringer i grundlaget for et
barns erhvervelse af norsk statsborgerskab også kan føre til, at barnet
anses for aldrig at have erhvervet statsborgerskabet.
Bestemmelsen i den norske lovs § 6 indeholder dog også et stk. 2, hvor-
efter der efter ansøgning i særlige tilfælde kan træffes afgørelse om, at
konstateringen af de bristede forudsætninger, jf. stk. 1, ikke skal have
den betydning, som angives i stk. 1. Det vil sige, at barnet beholder sit
statsborgerskab regnet fra datoen for dets oprindelige erhvervelse.
En lignende tilføjelse i forslaget til en ny § 1, stk. 4, i indfødsretsloven,
vil sikre adgang til en EU-retlig proportionalitetsvurdering i de omhand-
lede sager.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet tilføjer en bestemmelse i indfødsretsloven om,
at der efter ansøgning kan foretages en individuel proportionalitets-
vurdering af virkningerne af en fortabelse af indfødsret med mulig-
hed for indfødsrettens bevarelse fra erhvervelsestidspunktet.
3. OPHÆVELSE AF REVISIONSBESTEMMELSEN
Med lovudkastet lægger Udlændinge- og Integrationsministeriet op til
at ophæve revisionsbestemmelsen i den lov, som blandt andet indførte
mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og
4 EU-Domstolen, Tjebbes, dom af 12. marts 2019.
6/6
eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande.5 Loven er endnu ikke
trådt i kraft.
Instituttet havde en række bemærkninger til det lovudkast, som senere
blev vedtaget af Folketinget, og hvor der nu lægges op til at ophæve re-
visionsbestemmelsen uden at foretage øvrige ændringer af loven.6
Instituttet finder på den baggrund anledning til på ny at gøre ministe-
riet opmærksom på instituttets daværende anbefalinger til ministeriet,
som alle fortsat er aktuelle.
Instituttet vedlægger sit høringssvar af 3. marts 2021.
Med venlig hilsen
Louise Holck
DIREKTØR
5 Se § 3, stk. 2, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, tilgængelig her, Lov om æn-
dring af udlændingeloven og hjemrejseloven (Indførelse af mulighed for
overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterføl-
gende beskyttelse i tredjelande) (retsinformation.dk)
6 Se instituttets høringssvar af 3. marts 2021, tilgængelig her, Indførelse
af mulighed for overførsel af asylsagsbehandling og indkvartering i tred-
jelande | Institut for Menneskerettigheder (vedlagt som bilag).
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: uim@uim.dk, def@uim.dk, tihf@uim.dk
WILDERS PLADS 8 K
1403 KØBENHAVN K
TELEFO N 3269 8888
LOHO@HUMANR IGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/00421 -2
3. MARTS 202 1
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F
U D L Æ N D I N G E L O V E N
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 4. februar
2021 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om ændring af udlændingeloven
(indførelse af mulighed for overførsel af asylsagsbehandling og
indkvartering i tredjelande).
Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.
SAMMENFATNING
I februar 2018 fremlagde Socialdemokratiet en udlændingeretlig
helhedsplan, hvor et af tiltagene var at etablere et modtagecenter
udenfor Europa for asylansøgere.1
Med lovudkastet udmøntes tiltaget,
der har til hensigt, at ændre det nuværende asylsystem. Forslaget
består i at etablere et system, hvor asylansøgere, der kommer til
Danmark, i videst muligt omfang overføres til et modtagecenter i et
tredjeland, som Danmark har indgået aftale med, der vil behandle
asylsagen og i øvrigt yde beskyttelse ved meddelt asyl.
Instituttet bemærker indledningsvist, at formålet med
flygtningekonventionen er at sikre flygtninge den videst mulige
udøvelse af deres grundlæggende rettigheder.2
Ansvarsfordelingen er
et princip i flygtningekonventionens præambel og centralt i FN's
Globale Flygtningepagt, som Danmark har undertegnet.3
Formålet med
1
Socialdemokratiet, ’Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik der
samler Danmark’, 2018,
https://www.socialdemokratiet.dk/media/7011/en-udlaendingepolitik-
der-samler-danmark.pdf
2
Flygtningekonventionens præambel.
3
Report of the United Nations High Commissioner for Refugees, ‘Global
Compact on Refugees’, 73rd Session Supp No 12, UN doc A/73/12 (Part
II) (13 September 2018).
-- AKT 2243024 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af muligh… --
pagten, som ikke er folkeretlig bindende, er at etablere en mere
retfærdig og solidarisk ansvarsfordeling af flygtninge. Princippet om
ansvarsfordeling indebærer desuden, at internationalt samarbejde
skaber øget beskyttelse for flygtninge.
Formålet med det nye asylsystem er, ifølge lovudkastet, at skabe et
retfærdigt og humant asylsystem inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser.
I lovudkastet er der ikke henvist til, hvilket eller hvilke tredjeland(e)
regeringen vil indgå aftale med, og derfor er udkastet alene en teoretisk
gennemgang af ordningen.
Instituttet foreslår, at der igangsættes en ny høring, når en aftale med
et eller flere tredjelande er kommet på plads med en gennemgang af
aftalens indhold og forholdet til Danmarks internationale forpligtelser,
idet nuværende lovudkast og eventuelle udfordringer konkret er
vanskeligt at forholde sig til, når tredjelandet er ukendt. Instituttet
bemærker hertil, at der vil være stor forskel på, hvilket land regeringen
indgår aftale med, herunder hvilket asylsystem landet har etableret,
men også hvilke rettigheder flygtninge har i landet. Elementer, som har
betydning for Danmarks internationale forpligtelser.
Institut for Menneskerettigheder har sammenfattet de væsentligste
bemærkninger og anbefalinger til lovudkastet i det følgende.
Asylprocedure i tredjelandet
Det fremgår af lovudkastet, at de asylansøgere, som kan overføres til et
tredjeland, vil få deres asylsag behandlet i tredjelandet, hvor der bl.a.
skal være adgang til en forsvarlig asylprocedure (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.3).
Instituttet kan imidlertid konstatere, at der i lovudkastet ikke er taget
stilling til, hvad det vil sige, at asylproceduren er forsvarlig.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet uddyber, hvad der menes med en forsvarlig
asylprocedure, og hvordan der sikres en overensstemmelse med
Danmarks forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 13 og
flygtningekonventionen.
Flygtninges rettigheder i tredjelandet
Med lovudkastet foreslås det at indføre en ordning, hvor et tredjeland
både skal realitetsbehandle en asylansøgning og samtidig yde
beskyttelse overfor de asylansøgere, som meddeles asyl, og derved får
opholdstilladelse som flygtninge i landet.
2/11
Instituttet bemærker, at der i lovudkastet ikke er taget stilling til, hvilke
rettigheder, der gælder for de flygtninge, som meddeles
opholdstilladelse i tredjelandet.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet beskriver, hvilke rettigheder, der skal være
tilstede, før et tredjeland lever op til kravet om at respektere
flygtningekonventionen, herunder eksplicit i forhold til de civile og
socioøkonomiske rettigheder under konventionens artikel 2-34.
Undtagelser til overførsel
Det fremgår af lovudkastet, at det ikke vil være alle udlændinge, der
kommer til Danmark med det formål at søge om asyl, som vil blive
overført til et tredjeland, da en overførsel af visse personer vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det fremgår samtidig af lovudkastet, at barnets tarv vil have forrang i
en eventuel konflikt mellem barnets tarv og statens interesse i at
kontrollere indvandringen, hvis der er tale om uledsagede mindreårige
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.3).
Instituttet bemærker hertil, at spørgsmålet om ’forrang’ m.m.
vedrørende barnets tarv i sager om uledsagede mindreårige, som
beskrevet i lovudkastet, fremstår upræcis. Det fremstår således ikke
klart, hvad det menes med, at barnets tarv har forrang i disse sager og
om det indebærer, at uledsagede mindreårige som udgangspunkt ikke
vil blive overført.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet præciserer i lovbemærkningerne, om
uledsagede mindreårige som udgangspunkt vil være undtaget fra at
blive overført til et tredjeland efter udlændingelovens § 29, stk. 1.
LOVUDKASTETS INDHOLD
Med lovudkastet foreslås det at ændre det nuværende asylsystem, så
tredjelandsstatsborgere og statsløse, der kommer spontant til Danmark
for at søge om asyl, fremadrettet som udgangspunkt skal overføres til
et modtagecenter i et tredjeland og få deres asylsag realitetsbehandlet
dér. Som beskrevet i lovudkastet, forudsættes det samtidigt, at
tredjelandet vil yde beskyttelse, hvis pågældende meddeles asyl i
landet (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2).
Ministeriet beskriver i lovudkastet, at en indgået overenskomst eller et
hertil lignende arrangement med et tredjeland skal indeholde
tilstrækkelige garantier for, at Danmarks internationale forpligtelser
overholdes, og at man ikke kan overføres til et land, hvor pågældende
3/11
har statsborgerskab, eller hvor landet er et tidligere opholdsland
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2).
Samtidig foreslås det, at tredjelandet eller de lande, regeringen ønsker
at indgå aftale med, skal have tiltrådt og respektere
flygtningekonventionen, og der skal i landet være adgang til en
forsvarlig asylprocedure (lovudkastets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.3).
Det foreslås konkret i lovudkastet, at der indføres en hjemmel i
udlændingeloven (§ 29), som giver Udlændingestyrelsen et juridisk
grundlag for at overføre udlændinge, som søger om asyl, til et
tredjeland. Disse udlændinge vil således ikke blive registreret som
asylansøgere i Danmark efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, da
formålet med ordningen er, at tredjelandet håndterer asylproceduren
fra start til slut og tillige yder beskyttelse ved meddelt opholdstilladelse.
Samtidig er det beskrevet i udkastet, at der vil være undtagelser til
udgangspunktet om overførsel til et tredjeland, hvis en overførsel vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Et eksempel
herpå vil være de udlændinge, som er alvorligt syge eller har
familiemedlemmer i Danmark, mens andre saglige hensyn tillige kan
udgøre en undtagelse (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.2).
Afgørelsen om overførsel er efter lovudkastet en processuel afgørelse,
som automatisk vil blive påklaget til Flygtningenævnet, der i
udgangspunktet vil træffe en afgørelse på et skriftligt grundlag, og alle
sager vil tillægges opsættende virkning (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.2).
Det forudsættes i lovudkastet, at der med ordningen følger en
monitoreringsmekanisme, som skal kontrollere om tredjelandet reelt
lever op til sine forpligtelser og tilmed bidrage til
udlændingemyndighedernes vurdering af, om en overførsel er forenelig
med Danmarks internationale forpligtelser (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 3).
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER
Instituttet bemærker indledningsvist, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i lovudkastet henviser til, at overførselssager
efter den foreslåede ordning i nogen udstrækning kan sammenlignes
med Dublin-sager (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.2).
4/11
5/11
Efter instituttets opfattelse kan den foreslåede ordning ikke
sammenlignes med nuværende Dublinforordning. Selvom den
foreslåede ordning involverer overførsel af asylansøgere fra Danmark til
et andet land, er Dublinforordningen baseret på blandt andet Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder og EU’s
asyl-acquis. En overenskomst med et endnu ikke kendt tredjeland uden
for EU garanterer dermed ikke de samme rettigheder som EU’s
nuværende asylsystem, og derfor er det efter instituttets opfattelse
misvisende at sammenligne med Dublin-systemet.
ASYLPROCEDURE I TREDJELANDET OG VALG AF MODEL
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår i udkastet, at der
indføres en hjemmel (§ 29, stk. 1), der kan give Udlændingestyrelsen
grundlag for at træffe afgørelse om at overføre asylansøgere til et
tredjeland, hvor asylsagen realitetsbehandles. Det beskrives ikke i
lovudkastet, hvilket land regeringen ønsker at indgå aftale med, men
det fremgår, at en aftale skal indeholde tilstrækkelige garantier for, at
Danmarks internationale forpligtelser overholdes (lovudkastets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2).
Samtidig er det beskrevet, at de asylansøgere, som kan overføres til et
tredjeland, vil få deres asylsag behandlet i tredjelandet, hvor der bl.a.
skal være adgang til en forsvarlig asylprocedure (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.3).
Lovudkastet behandler imidlertid ikke spørgsmålet om jurisdiktion,
selvom der i regeringens notat fra januar 2021 beskrives to ’modeller’
for asylprocessen, hvor enten vil Danmark udøve jurisdiktion i
modtagecentret (model 1), eller hvor tredjelandet vil udøve jurisdiktion
(model 2).4
Instituttet bemærker, at det ikke beskrives i lovudkastet, hvilken af de
to modeller, regeringen ønsker at gøre brug af. Selvom det antages, at
regeringen fortsat ikke har besluttet sig for, hvilken af de to modeller
der skal bruges, er det instituttets holdning, at ministeriet bør tage
tydelig stilling til forskellen på de to modeller i spørgsmålet om en
forsvarlig asylprocedure.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet eksplicit forholder sig til, hvilke
standarder for asylprocedure, Danmark er forpligtet til at
4
Udlændinge- og Integrationsministeriet, juridisk analyse af
mulighederne for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling i et
tredjeland inden for rammerne af international ret.
6/11
overholde ved en ordning, hvor Danmark henholdsvis udøver og
ikke udøver jurisdiktion i modtagecentret.
Instituttet bemærker videre, at uanset hvilken model regeringen
vælger, kræver international ret, at en række minimumsgarantier
overholdes for så vidt angår asylproceduren. Mens
flygtningekonventionen ikke indebærer eksplicitte forpligtelser i forhold
til asylprocedure, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
udviklet nogle basale retssikkerhedsgarantier efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 3 (forbud mod tortur) og 13
(adgang til effektive retsmidler), som indebærer:
• At asylansøgere skal modtage nødvendig information om
asylbehandlingen, hvilket kræver et pålideligt
kommunikationssystem mellem myndighederne og asylansøgerne.
• At asylansøgere skal have effektiv adgang til asylproceduren hvilket
indebærer, at asylansøgerne har adgang til tolkning og retshjælp.
• At myndighederne skal undgå overdrevent lange forsinkelser, når
de skal træffe afgørelse om asylansøgninger.
• At asylansøgninger skal undergå en grundig og individuel
asylbehandling.5
Instituttet bemærker også, at, UNHCR’s ’Executive Committee’, som er
en ikke-bindende retskilde, har udarbejdet en række kriterier for den
nationale asylprocedure (tilgængelige på engelsk).6
Instituttet kan i tillæg hertil konstatere, at der i lovudkastet ikke er
taget stilling til, hvad det vil sige, at asylproceduren er forsvarlig.
Instituttet vurderer i lyset af ovenstående kriterier vedrørende
asylprocedure og asylansøgeres rettigheder i øvrigt under deres
behandling af asylsagen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i
lovudkastet bør underbygge, hvad der menes med en forsvarlig
procedure.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet uddyber, hvad der menes med en forsvarlig
asylprocedure, og hvordan der sikres en overensstemmelse med
Danmarks forpligtelser, herunder Den Europæiske
5
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, MSS mod Belgien og
Grækenland (Storkammeret) sagsnummer: 30696/09, dom af 21. januar
2011, præmis 293 og 301. Se også Institut for Menneskerettigheder,
december 2020, ’Menneskeretlige forpligtelser ved asylbehandling i
tredjelande’, s. 7.
6
UNHCR Executive Committee, Konklusion nr. 8 (XXVIII),
‘Determination of Refugee Status’ (12. oktober 1977) præmis (e),
tilgængelig her.
Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 13 og
flygtningekonventionen.
FLYGTNINGES RETTIGHEDER I TREDJELANDET
Med lovudkastet foreslås det at indføre en ordning, hvor et tredjeland
både skal realitetsbehandle en asylansøgning og samtidig yde
beskyttelse overfor de asylansøgere, som meddeles asyl, og derved får
opholdstilladelse som flygtninge i landet.
Instituttet bemærker, at der ikke i lovudkastet er taget stilling til, hvilke
rettigheder, der gælder for de flygtninge, som meddeles
opholdstilladelse i tredjelandet.
I lovudkastet er det således beskrevet, at en asylansøger kan overføres
til et tredjeland, der har tiltrådt og faktisk respekterer
flygtningekonventionen, og hvor der er adgang til en forsvarlig
asylprocedure. Derudover skal tredjelandet respektere
refoulementforbuddet, som indebærer, at en asylansøger ikke må
sendes til et land, hvor vedkommende vil være i risiko for dødsstraf,
tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Vedkommende må heller ikke overføres til et land, hvor der er risiko for
videresendelse til et sådant land (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.3).
Instituttet bemærker at der, udover refoulementforbuddet, som bl.a. er
beskrevet i flygtningekonventionens artikel 33, er en række artikler i
flygtningekonventionens artikel 2-34, som beskriver civile og
socioøkonomiske rettigheder for flygtninge, der ikke er taget stilling til i
lovudkastet. Flygtninge er f.eks. beskyttet af følgende rettigheder afledt
af deres tilknytning til opholdslandet efter flygtningekonventionen:
• Ret til uddannelse (artikel 22): staten skal give flygtninge den samme
behandling, som statsborgere med hensyn til elementær
undervisning.
• Ret til arbejde (artikel 17): staten skal give flygtninge, der lovligt
opholder sig i landet den mest gunstige behandling, der ydes
statsborgere i et fremmed land under de samme omstændigheder
med hensyn til retten til at arbejde.
• Ret til fri bevægelighed (artikel 26) giver flygtninge med lovligt
ophold ret til at vælge deres bopæl og til at bevæge sig frit inden for
asyllandets område.
• Ret til bolig (artikel 21) giver flygtninge med lovligt ophold i landet
adgang til offentlige boliger så gunstigt som muligt og under alle
omstændigheder ikke mindre gunstigt end andre udlændinge
generelt.
7/11
• Ret til rejsedokumenter (artikel 28) forpligter staten til at udstede
rejsedokumenter til flygtninge, der lovligt opholder sig på deres
område, med det formål at rejse uden for territoriet.
Efter instituttets opfattelse er det væsentligt, at ministeriet i
lovudkastet vurderer, om Danmark er forpligtet til at garantere, at
flygtningens rettigheder, udover refoulementforbuddet, sikres i
tredjelandet, idet det har stor betydning for de mennesker, som skal
leve deres fortsatte liv i tredjelandet, om de har ret til eksempelvis
uddannelse eller ej.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet beskriver, hvilke rettigheder, der skal være
tilstede, før et tredjeland lever op til kravet om at respektere
flygtningekonventionen, herunder eksplicit i forhold til de civile og
socioøkonomiske rettigheder under konventionens artikel 2-34.
UNDTAGELSER TIL OVERFØRSEL
Det fremgår af lovudkastet, at det ikke vil være alle udlændinge, der
kommer til Danmark med det formål at søge om asyl, som vil blive
overført til et tredjeland, da en overførsel af visse personer vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser. Som eksempel herpå
nævner ministeriet i lovudkastet, at der f.eks. ikke vil ske overførsel i de
tilfælde, hvor en asylansøger har familiemedlemmer med lovligt ophold
i Danmark. Der vil heller ikke ske overførsel i de tilfælde, hvor en
udlænding er for syg til at blive overført (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.3). Det fremgår samme sted i lovudkastet, at
der kan være andre saglige hensyn, som kan begrunde, at der ikke skal
ske overførsel, og at det ifølge ministeriet fremstår mest
hensigtsmæssigt, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om undtagelserne.
Af lovudkastet fremgår det, at barnets tarv som udgangspunkt ikke vil
gå forud for Danmarks ret til at regulere indvandringen. Det fremgår
samtidig af lovudkastet, at barnets tarv dog vil have forrang i en
eventuel konflikt mellem barnets tarv og statens interesse i at
kontrollere indvandringen, hvis der er tale om uledsagede mindreårige
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.3).
Instituttet bemærker hertil, at spørgsmålet om ’forrang’ m.m.
vedrørende barnets tarv i sager om uledsagede mindreårige, som
beskrevet i lovudkastet, fremstår upræcis. Det fremstår således ikke
klart, hvad det menes med, at barnets tarv har forrang i disse sager, og
om det indebærer, at uledsagede mindreårige som udgangspunkt ikke
vil blive overført.
8/11
Instituttet bemærker, at børn er særligt udsatte, og hvis en uledsaget
mindreårig ankommer til Danmark med det formål at søge om asyl, skal
myndighederne foretage en særlig vurdering af, hvad der er bedst for
barnet som beskrevet i FN’s Børnekonventions artikel 3. I 2017 gav FN’s
Børnekomité deres kritik af forholdene i Danmark og en af
anbefalingerne, som ikke er juridisk bindende, var, at Danmark sikrer, at
barnets tarv indgår som det primære hensyn i alle beslutninger og
aftaler i udlændingesager.7
Instituttet går derfor ud fra, at uledsagede mindreårige som
udgangspunkt vil være omfattet af undtagelsen med den konsekvens,
at de ikke overføres til et tredjeland som følge af deres særlige
sårbarhed og Danmarks internationale forpligtelser efter
børnekonventionen, hvorefter hensynet til barnets tarv skal indgå som
det primære hensyn.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet præciserer i lovbemærkningerne, om
uledsagede mindreårige som udgangspunkt vil være undtaget fra at
blive overført til et tredjeland efter udlændingelovens § 29, stk. 1.
KLAGEADGANG
Efter den foreslåede ordning skal en sag, hvor Udlændingestyrelsen
vurderer overførsel til tredjeland (§ 29, stk. 1), automatisk påklages til
Flygtningenævnet. Herefter vil sagen som udgangspunkt blive
behandlet på et skriftligt grundlag, idet der i udkastet lægges vægt på,
at Flygtningenævnet alene skal tage stilling til, om sagen skal
realitetsbehandles i Danmark, som kan sammenlignes med Dublin-
sager, der tillige behandles på et skriftligt grundlag og er en processuel
afgørelse (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2).
Samtidig foreslås det, at Flygtningenævnet helt undtagelsesvist vil
behandle overførselssager på et mundtligt grundlag, hvis det
eksempelvis er nødvendigt for sagens oplysning (de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.3). Der er således lagt op til, at en sag kun i
særlige tilfælde vil blive behandlet ved et mundtligt nævn, hvis det er
påkrævet som foreslået ved indførelse af udlændingelovens § 56, stk. 4.
Ministeriet foreslår videre, at i de tilfælde, hvor Flygtningenævnet
vurderer, at en udlænding ikke kan overføres til et tredjeland, henvises
sagen til realitetsbehandling i Danmark (de almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2.3).
7
UN Committee on the Rights of the Child, ‘Concluding observations on
the fifth periodic report of Denmark’, afsnit 40, 26. oktober 2017.
9/11
I lovudkastet beskriver ministeriet kort forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 13, hvor spørgsmålet om
effektiv efterprøvelse af sagen beskrives ganske kort (lovudkastets
almindelige bemærkninger, afsnit 3.2).
Instituttet bemærker, at beskyttelsen efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 13 blandt andet indebærer, at
Flygtningenævnet som prøvelsesorgan i den foreslåede ordning skal
kunne behandle substansen af klagen på et tilstrækkeligt grundlag, før
den kan anses som effektiv.8
Efter instituttets umiddelbare vurdering og formodning, vil der være
overførselssager, hvor der er behov for f.eks. identitetsfastlæggelse,
som i høj grad kan være et spørgsmål om troværdighed, og som ikke
nødvendigvis kan vurderes ved en samtale hos Udlændingestyrelsen
efterfulgt af en skriftlig behandling i Flygtningenævnet.
Instituttet bemærker i tillæg hertil, at sager om overførsel til et
tredjeland er en ny ordning, hvor Udlændinge- og
Integrationsministeriet ikke har erfaringer fra sammenlignelige
ordninger, der er afprøvet tidligere, og derfor vil der være sager, som
efter instituttets vurdering, bør behandles ved et mundtligt nævn, der
har mulighed for f.eks. at stille spørgsmål til asylansøgeren og få
afklaret eventuelle misforståelser. Instituttet vurderer, at det ikke kun
vil være helt undtagelsesvist, at disse sager skal henvises til et mundtligt
nævn, som ministeriet beskriver det i lovudkastet.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i lovbemærkningerne beskriver, at der med
overførselsordningen kan være sager, der har karakter af f.eks.
identitetsfastlæggelse og troværdighed, og at disse sager, som
udgangspunkt bør henvises til at blive behandlet på et mundtligt
grundlag.
MONITORERINGSMEKANISME
Med lovudkastet forudsættes det, at der etableres en
monitoreringsmekanisme, der blandt andet skal bidrage til
udlændingemyndighedernes vurdering af overførselsordningen
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.).
Instituttet bemærker imidlertid, at lovudkastet ikke beskriver, hvilken
eventuel beslutningskompetence en sådan mekanisme vil få, og heller
ikke beskriver betydningen af, at mekanismen f.eks. konstaterer, at
aftalen med tredjelandet er blevet overtrådt.
8
Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 5. udgave, 2020, s. 1260.
10/11
11/11
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet klarlægger beslutningskompetencen for
monitoreringsmekanismen.
Der henvises til ministeriet sagsnummer: 2020-4627.
Med venlig hilsen
Louise Holck
DIR EKTØR
Udlændinge- og integrationsministeriet
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
INFO@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 20/02184-1
15 . SEPTEMBER 2020
Kære Mattias Tesfaye,
Institut for Menneskerettigheder ønsker med denne henvendelse at
gøre opmærksom på, at Danmark ikke har gennemført bestemmelsen i
artikel 7, stk. 1, litra f, i den Europæiske Konvention om Statsborgerret
(EKS). Instituttet anbefaler, at det sker.
Ifølge EKS må lovgivningen kun indeholde regler om fortabelse af
statsborgerskab i en række nærmere angivne tilfælde, jf. EKS artikel 7,
herunder i det tilfælde, som omtales i § 7, stk. 1, litra f, ”hvor det
fastslås i løbet af et barns mindreårighed, at de i landets nationale
lovgivning fastsatte betingelser, som førte til barnets ex lege
erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende stat, ikke længere er
opfyldt”.
Denne bestemmelse omfatter situationer, hvor et barns civilstatus
ændres med den virkning, at en forudsætning for dets oprindelige
erhvervelse af statsborgerskab brister.
I den forklarende rapport til EKS pkt. 73 nævnes der som eksempel på
en sådan situation et barn, der har fået statsborgerskab efter en
forælder, men hvor det senere opdages, at forælderen ikke er barnets
biologiske forælder, f.eks. ved en faderskabssag. Her tillader EKS som
udgangspunkt, at barnet fortaber sit statsborgerskab, men kun hvis det
ikke bliver statsløst. Staten kan bestemme, om fortabelsen af
statsborgerskab skal have virkning fra fratagelsen (ex nunc) eller om
barnet skal stilles, som om statsborgerskabet aldrig er erhvervet
(fratagelse ex tunc).
Under alle omstændigheder kan en fratagelse af statsborgerskab som
følge af en ændret civilstatus kun ske under to betingelser: 1)
fratagelsen kan kun ske i barndommen, dvs. før barnet fylder 18 år, og
2) fratagelsen kan ikke føre til statsløshed.
-- AKT 2243024 -- BILAG 4 -- [ Brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ] --
2/3
De stater, der har gennemført EKS artikel 7, stk. 1, litra f, har gjort det
på forskellig vis. Eksempelvis har Finland gennemført artikel 7, stk. 1,
litra f, i den finske statsborgerskabslovs § 32 således, at et barn efter et
faderskabs ophævelse efter en konkret vurdering kan fratages sit finske
statsborgerskab, men kun indtil det fyldte 5. år, og en fortabelse af
statsborgerskab kan ikke medføre statsløshed, jf. lovens § 4. Norge har i
sin statsborgerskabslovs § 6 en regel om, at hvis grundlaget for et barns
erhvervelse af norsk statsborgerskab ved fødsel eller adoption ændres,
anses barnet som udgangspunkt for aldrig at være blevet norsk
statsborger, men det gælder ikke, hvis barnet bliver statsløst, eller hvis
oplysningerne om det ændrede grundlag for erhvervelsen først kommer
frem, efter barnet er fyldt 18 år.
Der henvises i den forbindelse til kapitlerne 3, 4 og 6 i bogen European
Citizenship at the Crossroads. The Role of the European Union on Loss
and Acquisition of Nationality (2015). Bogen er tidligere tilsendt
ministeriet.
Danmark har som nævnt ikke gennemført EKS artikel 7, stk. 1, litra f, i
indfødsretsloven, men prøver i praksis at afbøde de uheldige virkninger
af, at mennesker, som måske i mange år berettiget har troet at være
danske statsborgere, får oplyst, at det er de ikke, fordi
forudsætningerne for deres erhvervelse af dansk statsborgerskab er
bristet, f.eks. efter en faderskabssag. Det sker ved i praksis at tillade
(gen)erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation om
nødvendigt ved at dispensere fra betingelser, som de pågældende ikke
kan opfylde (efter proceduren i de såkaldte passager). Denne
hensyntagen ændrer imidlertid ikke ved, at de berørte personer i
praksis kan komme i meget ulykkelige situationer, og de kan periodevis
være statsløse, ligesom fortabelsen af det danske statsborgerskab kan
ske i voksenalderen – måske endda efter de pågældende selv har fået
børn (med afledt dansk statsborgerskab).
Problemet kan, så vidt instituttet forstår, blive aktuelt dette efterår for
en del danske statsborgeres vedkommende. Det skyldes, at CPR-
kontoret har identificeret 124 personer, som kan være fejlregistrerede
med dansk statsborgerskab, jf. herved orienteringen af Folketingets
Indfødsretsudvalg af 1. maj 2020, IFU, Alm. del – 2019 – 20, bilag 151.
Sagerne vedrører ifølge det oplyste hovedsageligt personer, som er
indrejst i Danmark og i den forbindelse manuelt er blevet registreret
som danske af en kommune, og personer, hvor registreringen af deres
danske statsborgerskab ikke er blevet ændret efter en faderskabssag.
3/3
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at EKS artikel 7, stk. 1, litra
f, snarest muligt gennemføres i indfødsretslovgivningen, således at
sager om ændret civilstatus kan behandles i overensstemmelse med
kravene i artikel 7, stk. 1, litra f.
Instituttet er klar over, at så længe indfødsretsloven ikke er ændret i
overensstemmelse med EKS artikel 7, stk. 1, litra f, kan der ikke
administreres i overensstemmelse med bestemmelsen, da indfødsret
her i landet kun kan erhverves ved lov og derfor ikke er erhvervet, hvis
det viser sig, at lovens betingelser for erhvervelse, f.eks. gennem
afstamning, ikke er opfyldt. Der vil dog næppe være noget til hinder for
at stille behandlingen af sager om omregistrering af personer med
ændret civilstatus i bero på en lovændring udformet i
overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra f.
Det skal bemærkes, at instituttet har orienteret Folketingets
Indfødsretsudvalg ved udvalgssekretær Jette Christensen om denne
henvendelse.
Med venlig hilsen
Louise Holck Eva Ersbøll
Konstitueret direktør Seniorforsker emerita
1
SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
sos@sosracisme.dk
www.sosracisme.dk
Høringssvar vedr.: j. nr. 2023-1050: udkast til forslag om lov om ændring af udlændingeloven,
hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse
af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske
Union uden en aftale (Opfølgning på EU-lovgivning, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)
København d. 27. februar 2023
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
att. joka@uim.dk; og uim@uim.dk
SOS Racisme takker for at have fået ovennævnte lovudkast tilsendt til høring!
SOS Racismes bemærkninger til de enkelte dele følger lovforslagets oversigt.
2.1. Interoperabilitetsforordningerne
SOS Racisme er imod denne del af lovforslaget. Vi ser forslaget som et ønske om en endnu
kraftigere overvågning af ikke-EU-og ikke-EØS-borgere i Schengenlandene. Hovedformålet,
vurderer vi, er ikke at bekæmpe kriminalitet eller kunne indsætte katastrofehjælp, men derimod
at gøre EU og Schengenlandene til et endnu mere tillukket Fort Europa for mennesker fra 3.
verdens lande, og gøre det nemmere at tilbageføre til 1. asylland efter Dublinforordningen.
Danmark tager meget let på at ophæve flygtningestatusser for flygtninge fra Somalia, Syrien og
Afghanistan, og på at gøre et efterfølgende ”tålt ophold så utåleligt som muligt” for afviste
asylansøgere og udokumenterede migranter. Det smadrer de afviste psykisk – men mødes med en
mur af ligegyldighed af politikere og myndigheder.
Så selv om bedre interoperabilitet måske ville have kunnet lette efterforskning i tilfælde med
grænseoverskridende kriminalitet, er SOS Racisme imod disse tiltag, for systemerne er især
beregnet på at styrke Fort Europa. Der mangler en hensyntagen til de asylsøgere og flygtninge, det
går ud over.
2.2. Varigheden af frihedsberøvelse med henblik på udsendelse
SOS Racisme synes, det er fint at frihedsberøvelsen af EU-borgere nedsættes, så meget mere, som
den nuværende grænse både er ulovlig efter EU-retten og er unødvendig. SOS Racisme vil foreslå
at sætte varigheden endnu længere ned, fx til 1 eller 1½ måned, da 46 dage var det længste, den
varede selv i de 2½ år, der i den grad var præget af Corona-nedlukninger og restriktioner.
Frihedsberøvelse er et alvorligt og belastende indgreb i folks liv, og administrativ frihedsberøvelse
bør derfor kun bruges som absolut sidste udvej, og kun når der er et tilstrækkeligt formål hermed.
2
Det skete ikke, da Danmark brød EMRK § 5 under den første Corona-nedlukning i 2020 ved ikke at
slippe udviste udlændinge fri af Ellebæk eller andre fængsler, selv om man reelt ikke kunne sende
dem ud af landet efter Dublinforordningen når alle Dublinoverførsler var indstillet, og flyene stod
på jorden. Både FN og Europarådet sagde, det var ulovligt.
2.2.2. Hjælp til hjemrejse til asylansøgere
SOS Racisme synes, det er i orden at give asylansøgere hjælp til hjemrejse, hvis de ønsker det,
forudsat, at det sker uden pres. Vedr. udlændinge fra EU-/EØS- og visumfri lande og
udokumenterede migranter, synes vi også, at Danmark skulle yde mere fleksibilitet. At spærre folk
inde koster utvivlsomt mere og ødelægger flere mennesker, end hvis man kunne have fundet en
pragmatisk løsning, for folk, der ikke har et asylbehov. Vi tror stadig ikke, det vil tiltrække nogen til
Danmark overhovedet. Derfor synes vi ikke a priori, at de nævnte grupper, hvis de ønsker at rejse
hjem, men ikke har de økonomiske midler til det, skal udelukkes fra mulighed for hjemrejsestøtte
at få hjemrejsen betalt, hvis det sker uden pres.
2.3. og 2.4. Hjælp til hjemrejse for bestemte grupper
SOS Racisme mener ikke, at mange vil ønske hjemrejsestøtte mod at blive sendt ud af Danmark,
men i nogle få tilfælde kan det være tilfældet – både når det gælder folk der har fået afslag på
asyl, og folk der har fået ophævet deres ophold efter subsidiær beskyttelse. Derfor er vi ikke imod
forslaget, det kan måske hjælpe nogen til at søge og få asyl eller subsidiært ophold i et andet land
end Danmark.
Den vigtigste årsag til, at Danmark har så mange udviste og afviste udlændinge er paradigmeskifte-
lovpakken, og at regeringen og Folketing, samt Flygtningenævn og Udlændinge- og
Hjemrejsestyrelsen lader som om, de ikke kan se, at forholdene i nogle af de lande, der er kommet
mange flygtninge fra, fx Syrien, Irak, Somalia, Iran og D. R. Congo, fortsat er så risikable for
asylansøgerne (fx. Iran og Afghanistan) eller kaotiske og krigsprægede af tilfældig vold, afhøringer,
kidnapninger, fængslinger, forfølgelse og tortur (Syrien, Somalia, D. R. Congo, Irak), at en ufrivillig
tilbagesendelse vil udgøre refoulement og overtræde EMRK § 2 og 3 samt andre
menneskerettighedskonventioner. Det vigtigste instrument for Danmark er at ophøre med at
ophæve opholdstilladelserne for flygtninge fra disse lande, og give de fastlåste udviste og afviste
asylansøgere varig opholdstilladelse i Danmark.
2.5. Betydningen af at grundlaget for erhvervelse af statsborgerskab ikke foreligger
SOS Racisme er enig i, at personer, der først som myndige får at vide, at den, de troede var deres
far, og som havde dansk statsborgerskab, ikke var deres rigtige far, og hvis rigtige far ikke havde
dansk statsborgerskab, bør beholde deres danske statsborgerskab.
Regler og lovgivning for statsborgerskab og myndighedernes forvaltning af det har skiftet meget
gennem årene. Har en person haft dansk statsborgerskab i mange år, og pludselig får at vide, at
det skyldes en fejl hos myndighederne, mener vi, at vedkommende fortsat skal have ret til det.
2.6. Revision af reglerne om obligatorisk kursus i dansk familieret og folkestyre for religiøse
forkyndere m.fl. og løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning
3
SOS Racisme har ikke noget imod at religiøse forkyndere skal gennemgå et obligatorisk kursus om
bl.a. familieret, ægteskabslovgivning og kvinders rettigheder. Vi henviser til vores høringssvar på
det nyligt fremsatte lovforslag om forlængelsesprøven for religiøse forkyndere. Vi mener, man har
skudt over målet i forhold til forventede sprogkundskaber og kendskab til dansk sprog, og har
derfor protesteret mod, at denne prøveskal bestås som betingelse for fortsat ophold efter et halvt
år. Prøven er på B1- B2-niveau, endda på et svært sprogområde om lovgivning, kønsligestilling
mv., det er ude af trit med kravet om dansk på A1-niveau. Alternativt bør prøvematerialet
oversættes til forkynderens sprog inden, og han eller hun bør kunne svare på eget sprog, som
staten så kan oversætte til dansk, eller evt. lave prøven om til en multiple choice test. Ellers
kommer prøven kun til at virke som endnu et symbolpolitisk udspil, som gør, at trossamfundene
må udskifte forkyndere en gang om året.
2.7. Om revision af lovgivningen om et asylcenter i Rwanda og fængsel i Kosovo
Her er SOS Racisme helt uenig med regeringen: vi ønsker lovgivningen om et asylcenter og
asylbehandling i Rwanda kombineret med tilbageholdelse af spontane flygtninge i Danmark i
detentionscentre ophævet helt og aldeles! Tilsvarende gælder bestemmelserne om Kosovo-
fængslet, her har vi et alternativt forslag, der væsentligt kan nedsætte behovet for danske
fængselspladser
Et dansk eller europæisk asylcenter i Rwanda underminerer hele FN’s asylsystem, samt retten til at
søge asyl i Danmark. Vi har tidl. skrevet høringssvar herom. Vi ønsker også alle lovbestemmelser
om udnyttelse af celler i Kosovo-fængslet ophævet. De to love er skampletter på Danmark.
UNHCR har skældt Danmark ud over eksternalisering af asylsystemet og asyllejre andre lande flere
gange. Den Afrikanske Union har fordømt det med de hårdest mulige vendinger, og kaldt det for
neokolonialisme.
Danmark har gennemført en lovgivning om asylcentre i Rwanda, på trods af de
umenneskeligheder, som er kommet for en dag fra Australiens berygtede asyllejre på Nauro og i
Papua Ny Guinea. Umenneskeligheden har i den grad skadet de strandede asylansøgere dér, så
mange har forsøgt selvmord. Australiens asyllejre har ikke udgjort noget reelt asyl, og ikke gavnet
nogen – heller ikke Australiens rygte. Det har desuden været hovedemne i mange valgkampe i
Australien. Australien har måttet overføre børn og psykisk og somatisk syge voksne til Australien
igen. Det er mennesker, der er gået glip af uddannelse og arbejde, og har været syge i mange år.
Mange er blevet fysisk og seksuelt misbrugt og har et fortsat svært liv i lejre i Australien.
Der er ikke noget der tyder på at det vil gå asylsøgere bedre i Rwanda. Af de 4.000 asylsøgere, som
Israel i 2014 – 2016 har overført dertil, var ifølge FN alle undtagen 9 flygtet derfra i 2018, og så vidt
vi ved er der i dag ingen tilbage i Rwanda. I 2018 åbnede Rwandas politi ild mod en ubevæbnet
mængde af flygtninge fra D. R. Congo fra Kiziba-lejren i det vestlige Rwanda, hvor mellem 3000 og
4000 var gået til UNHCR’s kontor i Karongi for at protestere mod nedskæringer fra ca. 9 US dollars
til ca. 7 US dollars pr. person om måneden til fødevarer. Ifølge Human Rights Watch blev 12
personer skudt under protesten d,. 22. februar 2018.
Det eneste anstændige nu er, at Danmark skrotter sine planer om asyl og asylcenter i Rwanda og
om fængselspladser i Kosovo helt. Og at Danmark skrotter den lovgivning, der muliggør
frihedsberøvelse af udlændinge for at kunne overføre dem til Rwanda eller Kosovo.
4
SOS Racisme har derimod et alternativ til forslaget til fængselspladserne i Kosovo:
Vi er enige i, at det danske fængselssystem er overbebyrdet.
Derfor vil vi– også her - opfordre regeringen og Folketinget til at ophæve hele systemet med
udrejsecentre og meldepligt, opholdspligt og underretningspligt med dertil hørende lange,
formålsløse, uretfærdige og uproportionelle straffe for overtrædelser heraf.
Aktuelt gælder en straframme på 2 år og i særlige tilfælde på 4 år efter straffeloven, for
overtrædelse af melde-, opholds- og underretningspligten - samt mindst 1 års fængsel for ulovlig
indrejse i Danmark. Og det uanset om det skyldes, man har glemt det, taget sig af sine syge børn,
uden at have spurgt om lov en uge, før, de blev syge, kommet for sent grundet en mistet tog- eller
busafgang, siddet i fængsel, uden Hjemrejsestyrelsen eller andre har slået det op, være indlagt,
uden at politiet har efterforsket det, eller af anden grund ikke gennemført en af pligterne.
Lovgivning har ikke virket som motivationsfremkaldende foranstaltning til at få en udlænding til at
rejse frivilligt hjem eller undgå at søge asyl i Danmark. Den har aldrig haft - og har ikke - noget
reelt formål, men er udtryk for en ondsindet mobning af afviste udlændinge – uanset om de under
legalt ophold har overtrådt loven, eller om de blot har fået afslag på asyl og ikke er udrejst af
Danmark, fordi de ikke tør rejse hjem, og heller ikke har mulighed for at søge asyl i andre lande på
grund af Dublinforordningen.
Ingen ved, hvor mange af disse overtrædelser af meldepligt og opholdspligt mv., der reelt har
fundet sted, - og hvor mange, der skyldes menneskelige fejl og systemfejl hos
Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen, Kriminalforsorgen, politiet, anklagemyndigheden og de
systemansvarlige for Saltosystemet. Der har aldrig fundet en uvildig undersøgelse sted af disse
svigt af registreringerne: udviste udlændinge regnes åbenbart ikke for nogen, der fortjener
retssikkerhed, skønt ethvert menneske efter menneskerettighederne er et retssubjekt!
Skønt registreringer i Salto-systemet ikke kan bruges som bevis mere, øges straflængderne med
antallet af tidligere domme for overtrædelser. Derved forlænges aktuelle straffe for enkeltstående
forsømmelser med mange måneder, uanset om de tidligere er straffet for fejl i registreringerne,
eller for reelle fejl. At de afviste asylansøgere og flygtninge efter 3. dom kom ind under samme
system, som de tidligere kriminalitetsdømte, skyldes Rigsadvokatens vejledninger, som siden er
indskrevet af Hjemrejsestyrelsen/regeringen i lovgivningen. Formålet med at straffe de afviste
asylsøgere og flygtninge blev ikke drøftet i Folketingets behandling af lovstramningerne.
Miseren er en følge af den danske udlændingepolitik, hvor politikerne skridt for skridt har frataget
udlændinge en lang række basale menneskerettigheder. Reelt er de omtalte udlændinge retsløse
ofre for politikernes konkurrence om at fremstå mere barske end deres konkurrenter i andre
partier. Det er skruen uden ende – politikernes mobning og ligegyldighed med retsløsheden må
stoppe nu!
Venlig hilsen,
For SOS Racisme, Danmark,
Anne Nielsen
Til: UIM (uim@uim.dk), Jonas Kampman (joka@uim.dk)
Fra: UNHCR Regional Representation for Northern Europe (swest@unhcr.org)
Titel: RE: Journalnr. 2023-1050 – UNHCR RNB Observations on Proposal
E-mailtitel: RE: Journalnr. 2023-1050 – UNHCR RNB Observations on Proposal (UIM Id: 2208098)
Sendt: 01-03-2023 17:30
Bilag: 2023 03 01 UNHCR Observations on the Proposal for amendments to Act No 1191 of 8 June 2021 and the
Danish Citizenship Act.pdf; UNHCR Observation on the Proposal for amendments to the Danish Aliens
Act_4Mar2021.pdf;
Dear Sir/Madam,
UNHCR’s Representation for the Nordic and Baltic Countries (RNB) wishes to thank the Ministry of Immigration and
Integration for sharing this proposal with our Office for comments. UNHCR remains grateful for the good partnership
and cooperation with the Ministry.
We have reviewed the draft and are submitting the attached observations for your kind consideration.
With thanks and kind regards
UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries
Sveavägen 166, Floor 15, 113 46, Stockholm, Sweden
Office: + 46 (0)10 101 28 00
www.unhcr.org/neu I Facebook I Twitter
From: Merethe Bjerager <meb@uim.dk>
Sent: 01 February 2023 15:44
To: Aalborg Lufthavn <info@aal.dk>; International Community / Erhverv Aarhus <info@internationalcommunity.dk>;
Aarhus Lufthavn <info@aar.dk>; Advokatrådet (Advokatsamfundet) <samfund@advokatsamfundet.dk>; Amnesti Nu
<kontakt@amnesti-nu.dk>; Asylret <info@asylret.dk>; BARID - Board of Airlines Representatives in Denmark
<info@barid.dk>; Bedsteforældre for Asyl <styregruppen@bedsteforaeldreforasyl.dk>; Billund Lufthavn
<info@bll.dk>; Dansk Industri (høringer) <hoering@di.dk>; info@byoghavn.dk; Børne- og Kulturchefforeningen
<bkf@bkchefer.dk>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <info@cfu-net.dk>; Danes Worldwide
<danes@danes.dk>; Danish Biometrics <danishbiometrics@dbi-net.dk>; Danmarks Biblioteksforening <db@db.dk>;
Danmarks Rejsebureau Forening <drf@travelassoc.dk>; Danner <kontaktdanner@danner.dk>; Dansk
Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; Dansk Byggeri <dibyggeri@di.dk>; Dansk Erhverv
<hoeringssager@danskerhverv.dk>; Dansk Flygtningehjælp <drc@drc.ngo>; Dansk Missionsråd <dmr@dmr.org>;
Dansk Socialrådgiverforening <ds@socialrdg.dk>; Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse <info@dtdv.dk>; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; Danske Havne <danskehavne@danskehavne.dk>; Danske Kirkers Råd
<dkr@danskekirkersraad.dk>; Danske Rederier <info@danishshipping.dk>; Dataetisk Råd <post@dataetiskraad.dk>;
Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; Den Danske Dommerforening <dommerforeningen@gmail.com>; Den Danske
Europabevægelse <eubev@eubev.dk>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-
komiteen.dk>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <hjor@katolsk.dk>;
denmark.copenhagen@missionary.org; Det Centrale Handicapråd <dch@dch.dk>; Det Nationale Indvandre Råd
<dnir@siri.dk>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <mail@dfunk.dk>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur
<info@dignity.dk>; Dommerfuldmægtigforeningen <jura@dommerfm.dk>; Domstolsstyrelsen
<post@domstolsstyrelsen.dk>; Erhvervsflyvningens Sammenslutning <es@es-daa.dk>; Erhvervsministeriet
<em@em.dk>; Erhvervsstyrelsen <erst@erst.dk>; Esbjerg Lufthavn <ebj@esbjergairport.dk>; Finans Danmark
<mail@finansdanmark.dk>; Finansministeriet <fm@fm.dk>; Flygtningenævnet <fln@fln.dk>; Folkehøjskolernes
Forening i Danmark <kontor@ffd.dk>; Folketingets Ombudsmand <post@ombudsmanden.dk>; Foreningen af
Offentlige Anklagere <foan@foan.dk>; Advokat Jytte Lindgård <jl@nhglaw.dk>; FrikirkeNet <presse@frikirkenet.dk>;
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere <info@gls-a.dk>; HK/Danmark <hk@hk.dk>; Odense
Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <ode.q@rsyd.dk>; Odense Universitetshospital -
Indvandrermedicinsk Klinik <morten.sodemann@rsyd.dk>; Indvandrerrådgivningen
<postmaster@indvandrerraadgivningen.dk>; International Organization for Migration - IOM
-- AKT 2243035 -- BILAG 1 -- [ RE Journalnr. 2023-1050 – UNHCR RNB Observations on Proposal (UIM Id 2208098) ] --
1
UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Aliens Act, the Return Act,
the Criminal Code and various other acts and on the repeal of the Continuation of Rights Act in
connection with the withdrawal of the United Kingdom from the European Union without an
agreement (Follow-up on EU legislation, repeal of the Brexit Civil Code etc.) (UIM Id:2208098)
[Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre
love og om ophævelse af lov om videreførelse af rettigheder i forbindelse med Det Forenede
Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Opfølgning på EU-lovgivning,
ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)]
I. Introduction
1. The United Nations High Commissioner for Refugees (“UNHCR”) Representation for the Nordic and
Baltic Countries (“RNB”) appreciates the invitation by the Government of Denmark to provide
observations on the “Proposal for amendments to the Danish Aliens Act, the Return Act, the Criminal
Code and various other acts and on the repeal of the Continuation of Rights Act in connection with the
withdrawal of the United Kingdom from the European Union without an agreement (Follow-up on EU
legislation, repeal of the Brexit Civil Code etc.)” [Forslag til lov om ændring af udlændingeloven,
hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om videreførelse af ret-
tigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale
(Opfølgning på EU-lovgivning, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)] - hereafter the “Proposal”.1
2. UNHCR has a direct interest in law proposals related to asylum, as the agency entrusted by the UN
General Assembly with the mandate to provide international protection to refugees and, together with
Governments, seek permanent solutions to the problems of refugees.2
Paragraph 8 of UNHCR’s Statute
confers responsibility on UNHCR for supervising international conventions for the protection of
refugees,3
whereas the 1951 Convention relating to the Status of Refugees4
and its 1967 Protocol
(hereafter collectively referred to as “1951 Convention”) oblige State Parties to cooperate with UNHCR
in the exercise of its mandate, in particular facilitating UNHCR’s duty of supervising the application
of the provisions of the 1951 Convention (Article 35 of the 1951 Convention and Article II of the 1967
Protocol). This has also been reflected in European Union (“EU”) law, including by way of reference
to the 1951 Convention in Article 78(1) of the Treaty on the Functioning of the EU. The UN General
Assembly has also entrusted UNHCR with a global mandate to provide protection to stateless persons
world-wide and for preventing and reducing statelessness.5
1
Full Proposal (in Danish) https://wwwdmz-ft.ft.dk/samling/20222/almdel/UUI/bilag/21/2655029.pdf
2
UN General Assembly, Statute of the Office of the United Nations High Commissioner for Refugees, 14 December 1950, A/RES/428(V)
https://www.refworld.org/docid/3ae6b3628.html (“the Statute”).
3
Ibid, para. 8(a). According to para. 8(a) of the Statute, UNHCR is competent to supervise international conventions for the protection of
refugees. The wording is open and flexible and does not restrict the scope of applicability of the UNHCR’s supervisory function to one or other
specific international refugee convention. UNHCR is therefore competent qua its Statute to supervise all conventions relevant to refugee
protection, UNHCR’s supervisory responsibility, October 2002 http://www.refworld.org/docid/4fe405ef2.html, pp. 7–8.
4
UN General Assembly, Convention Relating to the Status of Refugees, 28 July 1951, United Nations Treaty Series, No. 2545, vol. 189
http://www.unhcr.org/refworld/docid/3be01b964.html. According to Article 35 (1) of the 1951 Convention, UNHCR has the “duty of
supervising the application of the provisions of the Convention”.
5
UN General Assembly Resolution A/RES/50/152, 9 February 1996 http://www.unhcr.org/refworld/docid/3b00f31d24.html, reiterated in
subsequent resolutions, including A/RES/61/137 of 25 January 2007 http://www.unhcr.org/refworld/docid/45fa902d2.html, A/RES/62/124 of
24 January 2008 http://www.unhcr.org/refworld/docid/47b2fa642.html, and A/RES/63/148 of 27 January 2009
http://www.unhcr.org/refworld/docid/4989619e2.html.
-- AKT 2243035 -- BILAG 2 -- [ 2023 03 01 UNHCR Observations on the Proposal for amendments to Act No 1191 of 8 … --
2
3. UNHCR’s observations are structured as follows: Section II sets out the scope of the particular areas
of the Proposal relevant for the purpose of UNHCR’s observations, and Section III sets out observations
on a) Denmark’s international obligations under the 1951 Convention and other international
instruments in connection to the transfer of asylum-seekers for adjudication of asylum claims and
accommodation in third countries, and b) Denmark’s international obligations under the 1961
Convention on the Reduction of Statelessness, the Convention on the Rights of the Child and other
relevant international instruments.
II. The Scope of the Proposal addressed in these Observations
4. Act No. 1191 of 8 June 2021 constitutes the legal basis in Danish law for the transfer of asylum-seekers
to third countries for asylum processing and accommodation. Transfers will take place to third countries
for asylum processing under an arrangement that Denmark has concluded with one or several countries.
The Act only enters into force if an agreement has been entered with a third country. As Denmark has
not entered such an agreement with a third country, the Act has not yet entered into force. The Proposal
seeks to repeal § 3, subsection 2 of the Act which is a sunrise clause allowing the Minister of
Immigration and Integration to submit a proposal for revision of the Act if it has not yet entered into
force by the end of 2022. By repealing the sunrise clause, the Proposal seeks to maintain the validity of
the Act in its unchanged form, thereby removing the need for the Minister to propose a reconsideration
of the Act if it has not yet entered into force.6
5. According to current practice in applying section 1, subsection 1 of the Citizenship Act, a person is
considered not to have acquired Danish citizenship at birth if it is established that the conditions which
formed the basis for the acquisition of Danish citizenship were not initially fulfilled. The provision in
its current form means that a child under the age of 18 years, or a person above the age of 18 years,
who is determined not to have acquired Danish citizenship at birth, in absence of another nationality,
becomes stateless. The Proposal seeks to introduce a new provision (section 5.2) to the Danish
Citizenship Act to ensure that a person maintains their Danish citizenship if, at the time they were
determined not to be Danish citizens, they would become stateless.7
The Proposal therefore aims to
safeguard against situations leading to statelessness and ensuring that Danish law is in line with Article
7(1)f and 7(3) of the Council of Europe Convention on Nationality of 6 November 1997 (“European
Convention on Nationality”).8
6
Proposal, pp. 74-76
7
Proposal, pp. 64-71
8
Council of Europe, European Convention on Nationality, 6 November 1997, ETS 166,
https://www.refworld.org/docid/3ae6b36618.html
3
III. UNHCR’s Observations
On the proposed amendments to Act No. 1191 of 8 June 2021: repeal of § 3, subsection 2
6. UNHCR provided substantive comments during the hearing process before Act No. 1191 of 8 June
2021 was enacted. The comments submitted by UNHCR on 8 March 20219
during the hearing process
remain fully relevant also for any amendment of the said Act. The Ministry is invited to review these
comments as part of the hearing process for the proposed amendment.
7. Of particular relevance are paragraphs 5 and 6 in UNHCR’s comments:
“…
5. In UNHCR’s view, the Proposal does not sufficiently detail and elaborate on the proposed
arrangements to enable an informed assessment on the compliance with Denmark’s international
obligations under the 1951 Convention and other international and regional human rights instruments
and EU law. It is doubtful whether a full end-to-end process with all requirements spelled out would
be in line with international obligations, including when implemented in practice.
6. UNHCR is concerned that the Proposal does not address, or leaves subject to further regulation,
relevant details on how the proposed model would be implemented in practice, including: 1) how the
prospective arrangements with third countries are going to guarantee that Denmark, as well as the
third countries, will adhere to obligations under international law, in practice; 2) what adequate
reception conditions, asylum procedures, legal status, rights and services and durable solutions will
be accessible in the third country; 3) what categories of asylum-seekers will be exempted from transfer;
4) how the transfers will be, concretely and in practice, sequenced with the procedure under the Dublin
system and 5) what effective remedies will be available for individuals affected by transfer in case they
need to challenge conduct by Danish authorities prior to, during or after transfer, as well as conduct
by the authorities in the third country. In UNHCR’s view, such fundamental aspects cannot be left to
be regulated in agreements, which may not be subject to parliamentary review.”
On the proposed amendment to the Citizenship Act: introducing a new provision to safeguard against
statelessness
8. UNHCR welcomes the proposal to amend the Citizenship Act to safeguard against statelessness for
persons whose basis for acquisition of Danish citizenship subsequently has been found not to have been
present at the time of determination. The amendment is motivated by ensuring Danish law is aligned
with, inter alia, Article 7 of the European Convention on Nationality.
9. When considering the international obligations relevant for the consideration of this Proposal, UNHCR
suggests that Denmark further considers obligations which follow from the 1961 Convention on the
Reduction of Statelessness (“1961 Convention”)10
and other relevant international human rights
instruments. UNHCR also encourages Denmark to consider expanding safeguards against statelessness,
9
UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Aliens Act (Introduction of the possibility to transfer
asylum-seekers for adjudication of asylum claims and accommodation in third countries), 8 March 2021
https://www.refworld.org/docid/6045dde94.html
10
UN General Assembly, Convention on the Reduction of Statelessness, 30 August 1961, United Nations, treaty Series, vol. 989,
p. 175, https://www.refworld.org/docid/3ae6b36618.html
4
thereby ensuring every individual’s right to a nationality and avoiding new cases of statelessness on the
territory of Denmark.
10. With regard to the introduction of an age or time limit, beyond which a re-determination of acquisition
of nationality should not be permitted under the law, UNHCR encourages Denmark to introduce an age
or time limit as per the good practice implemented by Finland11
to ensure this procedure is accessible
as soon as possible after birth. This would also be in line with the best interest of the child as per Article
3 and 7 of the Convention on the Rights of the Child.12
11. UNHCR remains available to discuss these observations with the Ministry.
UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries
1 March 2023
11
Proposal, p. 68
12
UN General Assembly, Convention on the Rights of the Child, 20 November 1989, United Nations, Treaty Series, vol. 1577, p.
3, https://www.refworld.org/docid/3ae6b38f0.html
1
UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Alien
Act (Introduction of the possibility to transfer asylum-seekers for adjudication
of asylum claims and accommodation in third countries)
[Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel
af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)]
I. Introduction
1. The United Nations High Commissioner for Refugees (“UNHCR”) Representation for the
Nordic and Baltic Countries (“RNB”) appreciates the invitation by the Government of
Denmark to provide observations on the “Proposal for law on changes to the Aliens Act
(Introduction of the possibility to transfer asylum-seekers for adjudication of asylum
claims and accommodation in third countries)” (Forslag til Lov om ændring af
udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til
asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande) - hereafter the “Proposal”.1
2. UNHCR has a direct interest in law proposals related to asylum, as the agency entrusted
by the UN General Assembly with the mandate to provide international protection to
refugees and, together with Governments, seek permanent solutions to the problems of
refugees. 2
Paragraph 8 of UNHCR’s Statute confers responsibility on UNHCR for
supervising international conventions for the protection of refugees,3
whereas the 1951
Convention relating to the Status of Refugees 4
and its 1967 Protocol (hereafter
collectively referred to as “1951 Convention”) oblige State Parties to cooperate with
UNHCR in the exercise of its mandate, in particular facilitating UNHCR’s duty of
supervising the application of the provisions of the 1951 Convention (Article 35 of the
1951 Convention and Article II of the 1967 Protocol). This has also been reflected in
European Union (“EU”) law, including by way of reference to the 1951 Convention in
Article 78(1) of the Treaty on the Functioning of the EU. The UN General Assembly has
also entrusted UNHCR with a global mandate to provide protection to stateless persons
world-wide and for preventing and reducing statelessness.5
1
Full Proposal (in Danish) https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/df355289-a0f2-4f89-ab20-
c7880b25be6d/Lovforslag,%20ROHA.pdf.
2
UN General Assembly, Statute of the Office of the United Nations High Commissioner for Refugees, 14
December 1950, A/RES/428(V) https://www.refworld.org/docid/3ae6b3628.html (“the Statute”).
3
Ibid, para. 8(a). According to para. 8(a) of the Statute, UNHCR is competent to supervise international
conventions for the protection of refugees. The wording is open and flexible and does not restrict the scope
of applicability of the UNHCR’s supervisory function to one or other specific international refugee
convention. UNHCR is therefore competent qua its Statute to supervise all conventions relevant to refugee
protection, UNHCR’s supervisory responsibility, October 2002
http://www.refworld.org/docid/4fe405ef2.html, pp. 7–8.
4
UN General Assembly, Convention Relating to the Status of Refugees, 28 July 1951, United Nations Treaty
Series, No. 2545, vol. 189 http://www.unhcr.org/refworld/docid/3be01b964.html. According to Article 35 (1)
of the 1951 Convention, UNHCR has the “duty of supervising the application of the provisions of the
Convention”.
5
UN General Assembly Resolution A/RES/50/152, 9 February 1996
http://www.unhcr.org/refworld/docid/3b00f31d24.html, reiterated in subsequent resolutions, including
A/RES/61/137 of 25 January 2007 http://www.unhcr.org/refworld/docid/45fa902d2.html, A/RES/62/124 of
24 January 2008 http://www.unhcr.org/refworld/docid/47b2fa642.html, and A/RES/63/148 of 27 January
2009 http://www.unhcr.org/refworld/docid/4989619e2.html.
-- AKT 2243035 -- BILAG 3 -- [ UNHCR Observation on the Proposal for amendments to the Danish Aliens Act_4Ma… --
2
3. UNHCR’s observations are structured as follows: Section II sets out observations on the
scope of the Proposal, Section III sets out general observations on the externalization of
international protection, Section IV sets out specific observations on the Proposal and
Section V sets out brief conclusions.
II. Observations on the Scope of the Proposal
4. The Proposal seeks to create a legal basis for the transfer of asylum-seekers to third
countries for asylum processing and accommodation. 6
Transfers will take place to third
countries for “asylum processing under an agreement or an arrangement for this purpose
that Denmark has concluded with one or several countries”.7
Denmark will not afford
protection to applicants who are transferred, including in case the asylum-seeker is
recognized as being in need of international protection through a process conducted in the
third country. Protection should instead be provided by the third country, which will also
be responsible for the return of rejected asylum-seekers following a negative decision as
outcome of the process in the third country.8
5. In UNHCR’s view, the Proposal does not sufficiently detail and elaborate on the proposed
arrangements to enable an informed assessment on the compliance with Denmark’s
international obligations under the 1951 Convention and other international and regional
human rights instruments and EU law. It is doubtful whether a full end-to-end process
with all requirements spelled out would be in line with international obligations, including
when implemented in practice.
6. UNHCR is concerned that the Proposal does not address, or leaves subject to further
regulation, relevant details on how the proposed model would be implemented in practice,
including: 1) how the prospective arrangements with third countries are going to guarantee
that Denmark, as well as the third countries, will adhere to obligations under international
law, in practice; 2) what adequate reception conditions, asylum procedures, legal status,
rights and services and durable solutions will be accessible in the third country; 3) what
categories of asylum-seekers will be exempted from transfer; 4) how the transfers will be,
concretely and in practice, sequenced with the procedure under the Dublin system and 5)
what effective remedies will be available for individuals affected by transfer in case they
need to challenge conduct by Danish authorities prior to, during or after transfer, as well
as conduct by the authorities in the third country. In UNHCR’s view, such fundamental
aspects cannot be left to be regulated in agreements, which may not be subject to
parliamentary review.
7. For reasons set out below (in Sections III and IV), UNHCR, as the organization with the
global mandate for the international protection of refugees, strongly urges Denmark to
refrain from establishing laws and practices that would minimize and shift its asylum and
protection obligations to third countries. Such measures are contrary to the foundational
principles and spirit of the international and European system for the protection of
refugees. UNHCR considers that the Proposal, when implemented in practice, could lead
6
The Proposal refers to aliens claiming to fall under Article 7 of the Danish Aliens Act. UNHCR understands
this to include any asylum-seeker or refugee, irrespective of whether they would be considered as Convention
refugees or other beneficiary of international protection.
7
Proposal, pp. 6, 33-35. Proposed paragraph 29 of the Danish Aliens Act.
8
Proposal, p. 5.
3
to asylum-seekers being transferred to countries where access to international protection
is not guaranteed, or where they risk facing serious harm.
8. If States were to consider cooperative arrangements of this type, these should be
undertaken with the aim of strengthening, rather than limiting, access to protection for
those in need of it. Such arrangements would aim at enhancing the sharing, rather than
shifting, of responsibilities. They would need to be undertaken in full partnership between
all States concerned, with respect for sovereignty and ensuring that protection is enhanced,
rather than placed under additional strain. Such arrangements must not, however, as they
in practice often do, shift, minimize or avoid responsibilities.
III. General observations on the externalization of international protection
International solidarity and sharing of responsibilities
9. Denmark was among the core group of States that drafted the 1951 Convention and among
the first to ratify the 1951 Convention. At the time, Denmark and other States recognized
the need for international cooperation and that “the grant of asylum may place unduly
heavy burdens on certain countries …”.9
What was true in 1951 is even more true in the
present times – the international system for protection of refugees depends on strong
international cooperation.
10. In response to the magnitude and scope of global displacement, UN Member States,
including Denmark, came together and adopted the New York Declaration for Refugees
and Migrants in September 2016, which reaffirmed States’ commitment to fulfil a shared
responsibility to address large movements of refugees and migrants in a humane, sensitive,
compassionate and people-centred manner, through international cooperation, recognizing
varying capacities and levels of resources to respond to these movements.10
The focus on
strengthened burden and responsibility-sharing in the context of forced displacement is
also at the center of the Global Compact on Refugees, affirmed in December 2018.11
11. With nearly 80 million forcibly displaced people in the world, States need to act, within
and beyond their borders, to share responsibility and to refrain from measures that risk
undermining the international protection system. Developing regions are hosting 85 per
cent of the world’s refugees, with the least developed countries providing asylum for one-
third of the global total. Only a very small fraction of the displaced population may
eventually move to Europe. 12
In light of these global perspectives and the current
historically low number of asylum-seekers in Denmark, 13
UNHCR finds the
Government’s vision of ‘zero asylum-seekers’ in the country inconsistent with global
solidarity and responsibility sharing.14
9
1951 Convention, Preambular para. 4.
10
See further at https://www.unhcr.org/new-york-declaration-for-refugees-and-migrants.html.
11
Global Compact on Refugees Digital Platform https://globalcompactrefugees.org.
12
UNHCR, Global Trends, Forced Displacement in 2019, https://www.unhcr.org/globaltrends2019/; UNHCR,
Mid-Year Trends 2020, https://www.unhcr.org/statistics/unhcrstats/5fc504d44/mid-year-trends-2020.html.
See also, UNHCR recommendations to Denmark on strengthening refugee protection in Denmark, Europe
and globally, January 2021, https://www.unhcr.org/neu/wp-content/uploads/sites/15/2021/01/UNHCR-
Recommendations-to-Denmark-on-strengthening-refugee-protection-in-Denmark-Europe-and-globally-
January-2021.pdf.
13
According to official figures, 1547 asylum applications were made in Denmark in 2020, see further
https://nyidanmark.dk/da/Tal-og-statistik/Seneste-tal-p%C3%A5-udl%C3%A6ndingeomr%C3%A5det.
14
See, for instance, https://politiken.dk/indland/art8071739/Målet-er-nul-asylansøgere.
4
12. Access to asylum needs to be provided by all States as a core international obligation and
an important demonstration of international solidarity and responsibility-sharing. In light
of the high displacement figures globally, there is exigency for States to work together
through regional and global responses to address the important challenges posed by forced
displacement in a predictable and equitable manner. Unilateral, national steps that do not
share but shift responsibilities to countries and regions already hosting the vast majority
of forcibly displaced people runs counter to international cooperation and solidarity. In
Europe specifically, the Pact on Migration and Asylum as proposed by the European
Commission in September 2020 provides a real opportunity for EU Member States to
work together and to seize the opportunity provided by the proposed Pact to strengthen
collective approaches to addressing forced displacement challenges in line with the 1951
Convention.15
13. UNHCR is concerned that the proposed Danish system may lead to an erosion of the
international protection system – which has withstood the test of time for the past 70 years
and for which there is a collective responsibility to safeguard, especially among all
signatories of the 1951 Convention. If other States would consider introducing similar
approaches as is now proposed by Denmark, asylum and protection would become
increasingly unavailable and refugees would end up in limbo situations. Furthermore,
should States neighbouring refugees’ countries of origin that currently host the largest
numbers of refugees stop assuming their current generous share of the global
responsibility for refugee protection, the system that is essential to protect millions of
women, men and children refugees may collapse. This would inevitably result in increased
unregulated and uncontrolled movements of people in search of protection, including
towards Europe.
“Externalization” of asylum obligations
14. Over recent years, some States have adopted practices that might be consistent with the
letter of the 1951 Convention, but that are inconsistent with the intention and spirit of the
Convention. States have engaged in practices that directly or indirectly prevent asylum-
seekers and refugees from reaching a particular country or region, and from being able to
claim or enjoy protection there. For example, some States have attempted to shift their
responsibilities to ‘transit countries’ through bilateral agreements for the involuntary
transfer of asylum-seekers to a third State, the use of so-called ‘safe havens’ or ‘transit
processing centres’, or ‘offshore’ asylum processing. Such measures typically involve
shifting responsibility for identifying or meeting international protection needs to another
State or leaving such needs unmet. Such State practices can be described as
‘externalization’ of international protection responsibilities.
15. UNHCR considers that the Danish proposal to transfer asylum-seekers to third countries
for processing asylum applications and accommodation is an example of such
externalization practices.16
UNHCR does not support externalization, as such practices,
that shift burdens, avoid responsibility, and frustrate access to international protection, are
15
EC, Migration and Asylum Package: New Pact on Migration and Asylum, 23 September 2020
https://ec.europa.eu/info/publications/migration-and-asylum-package-new-pact-migration-and-asylum-
documents-adopted-23-september-2020_en.
16
International agreements and other instruments as well as ExCom conclusions and UNHCR guidance provide
overarching principles relevant to considering the validity of “externalisation” practices.
5
inconsistent with global solidarity and responsibility sharing, regularly undermines the
rights of asylum-seekers and refugees and thus violate international obligations of States.
16. As UNHCR has seen in several contexts, externalization often results in the forced transfer
of people to other countries with inadequate protection safeguards and resources.
Externalization can lead to indefinite ‘ware-housing’ of asylum-seekers in isolated places
where they are ‘out of sight and out of mind’, exposing them to danger and chain
refoulement.17
Externalization may also de-humanize asylum-seekers and label people in
need of international protection as unwanted.
Legal obligation to ensure international protection in good faith
17. As reflected in international law and reiterated in a number of UNHCR positions, the
primary responsibility for identifying and assessing international protection needs,
ensuring appropriate reception conditions and procedural standards during status
determination, and providing international protection, rests with the State in which an
asylum-seeker arrives and seeks that protection (or, where relevant, the State whose
jurisdiction that person engages).18
States have a duty to make independent inquiries as to
the need for international protection of persons seeking asylum,19
a duty recognized by a
wide range of national and regional courts,20
and provide asylum-seekers access to fair
and efficient asylum procedures.21
The foundations of international refugee law, such as
the principle of non-refoulement, the right to seek asylum, a fair and efficient asylum
procedure for the assessment of asylum claims, access to rights and services and durable
solutions are non-negotiable.
17
Statement by Ms. Gillian Triggs, Assistant High Commissioner for Protection, to the 71th session of the
Executive Committee of the High Commissioner’s Programme, 7 October 2020,
https://www.unhcr.org/admin/dipstatements/5f7e26744/statement-ms-gillian-triggs-assistant-high-
commissioner-protection-71th.html.
18
UN General Assembly, Universal Declaration of Human Rights, 10 December 1948, 217 A (III),
https://www.refworld.org/docid/3ae6b3712c.html; UNHCR, Guidance Note on bilateral and/or multilateral
transfer arrangements of asylum-seekers, May 2013 www.refworld.org/docid/51af82794.html (“UNHCR
Transfer note”); UNHCR, Legal Considerations on State Responsibilities for Persons Seeking International
Protection in Transit Areas or "International" Zones at Airports, 17 January
2019, www.refworld.org/docid/5c4730a44.html, (“UNHCR Transit Areas Considerations”), para. 3.
UNHCR, Note on Diplomatic Assurances and International Refugee Protection, August
2006, www.refworld.org/docid/44dc81164.html, para. 38.
19
UNHCR intervention before the Court of Final Appeal of the Hong Kong Special Administrative Region in
the case between C, KMF, BF (Applicants) and Director of Immigration, Secretary for Security
(Respondents), 31 January 2013, Civil Appeals Nos. 18, 19 & 20 of 2011
http://www.refworld.org/docid/510a74ce2.html.
20
M.S.S. v. Belgium and Greece, Application no. 30696/09, Council of Europe: European Court of Human
Rights, 21 January 2011 https://www.refworld.org/cases,ECHR,4d39bc7f2.html; UNHCR intervention
before the European Court of Human Rights in the case of M.S.S. v. Belgium and Greece, June 2010
https://www.refworld.org/docid/4c19e7512.html; Hirsi Jamaa and Others v. Italy, Application no. 27765/09,
Council of Europe: European Court of Human Rights, 23 February 2012
https://www.refworld.org/cases,ECHR,4f4507942.html; UNHCR intervention before the European Court of
Human Rights in the case of Hirsi and Others v. Italy, 22 June 2011, Application no. 27765/09
https://www.refworld.org/docid/4e0356d42.html.
21
UNHCR, ExCom Conclusion No. 82 (XLVIII) 1997, para. (d) (iii); Conclusion No. 81 (XLVIII) 1997, para.
(h) (A/AC.96/895, para. 18); Conclusion No. 82 (XLVIII) 1997 para.(d)(iii) (A/AC.96/895, para.19);
Conclusion No. 85 (XLIX), 1998, para. (q) (A/AC.96/911, para. 21.3). See also, Regina v. Immigration
Officer at Prague Airport and another (Respondents) ex parte European Roma Rights Centre and others
(Appellants), [2004] UKHL 55, [2005] 2 AC 1 at para. 26.
6
18. UNHCR recognizes that States may make arrangements with each other to ensure
international protection, so long as these arrangements are consistent with the
“widest possible exercise of fundamental rights and freedoms” of refugees - as set out in
the 1951 Convention.22
As per established international treaty law, States must fulfil their
obligations under international refugee and human rights law in good faith.23
They should
make every effort to ensure that any measures taken to manage displacement, migration
or mixed movements, whether unilaterally or in cooperation with other States, are rights-
based and protection sensitive, in a way that reflects international standards and
obligations towards people arriving at their borders and in their territory, both in law and
practice.
19. If States were to consider cooperative arrangements of this type, these should be
undertaken with the aim of strengthening, rather than limiting, access to protection for
those in need of it. Such arrangements would aim at enhancing the sharing, rather than
shifting, of responsibilities. They would need to be undertaken in full partnership between
all States concerned, with respect for sovereignty and ensuring that protection is enhanced,
rather than placed under additional strain. Such arrangements must not, however, as they
in practice often do, shift, minimize or avoid responsibilities. Although the transfer of
asylum-seekers to third countries may be lawful where the requisite standards and
procedural and substantive safeguards are fully guaranteed, the challenges will lie in the
implementation of the proposed system.
Third country arrangements and standards
20. Where States conclude transfer agreements, the transferring State bears responsibility for
ensuring that these protection obligations are clearly assumed by the receiving State in law
and met in practice, for all asylum-seekers and refugees without any discrimination, prior
to entering into sharing arrangements and effecting any transfer. If this cannot be
guaranteed, the transferring State may bear responsibility under international law for any
violations of the rights of individuals in the State to which a transfer has taken place. An
inter-State transfer of asylum-seekers is best governed by a formal, legally binding and
public agreement which sets out the responsibilities of each State involved, along with the
rights and duties of the asylum-seekers affected.
21. Regular monitoring of conditions in the receiving State is necessary to continuously meet
the obligations of the transferring State. These obligations are not likely to be met where
transfers are to remote places where the legal or administrative regimes or conditions make
monitoring or access difficult in practice.
22. In all cases involving the transfer of an asylum-seeker to a third country, certain stringent
standards must, as a precondition, be guaranteed in law and met in practice. These include:
admission to the receiving State; appropriate reception arrangements and protection
against threats to physical safety or freedom; protection against refoulement; access to fair
and efficient asylum procedures, or to a previously afforded protective status; legal right
to remain during the asylum procedure, and an appropriate legal status if found to be in
22
1951 Convention, Preambular para. 2.
23
UN, Vienna Convention on the Law of Treaties, 23 May 1969, United Nations, Treaty Series, vol. 1155, p.
331 https://www.refworld.org/docid/3ae6b3a10.html, Preamble, Articles 26, 31, 46, 69.
7
need of international protection; and standards of treatment commensurate with the 1951
Convention and international human rights law.24
23. In this regard, UNHCR would also like to recall that the 1951 Convention, in addition to
criteria for determining who is a refugee and the principle of non-refoulement, enshrines
a number of other important rights to be afforded to asylum-seekers and refugees including
but not limited to, access to courts, public relief (health care), employment, education,
social security and freedom of movement. Furthermore, Article 34 of the 1951 Convention
calls on States to facilitate the integration of refugees.25
24. In UNHCR’s view, whether standards of treatment commensurate with the 1951
Convention and international human rights law are available in the receiving State cannot
be answered without looking at the full range of the third country’s international legal
obligations, its domestic laws and the actual implementation in practice of these laws. To
ensure access to protection is effective and enduring, being a State party to the 1951
Convention and basic human rights instruments without any limitations is a critical
indicator.26
Access to human rights standards and standards of treatment commensurate
with the 1951 Convention and human rights law may only be effectively and durably
guaranteed when the State is obliged to provide such access under international treaty law,
has adopted national laws to implement the relevant treaties and can rely on actual practice
indicating consistent compliance by the State with its international legal obligations.27
IV. Specific Observations
25. Further to the above general observations, the following sets out UNHCR’s main areas of
concern with regard to specific aspects of the Danish proposal seen from the perspective
of the international, European and domestic dimension. As noted above, the Proposal lacks
sufficient information, detail and elaboration on several important aspects, notably on the
standards of reception, protection and durable solutions that refugees will enjoy. This does
not allow for a conclusion on whether the Proposal is compliant with international refugee
and human rights law.
26. International dimension: Undefined third country arrangements create risks of
violations of international law
• UNHCR considers insufficient the assertion that transfers will only take place if in
accordance with Denmark’s international obligations. Although the transfer of asylum-
seekers to third countries may be lawful where the requisite standards and procedural and
substantive safeguards are fully guaranteed as elaborated in above general observations,
the challenges will lie in the implementation of the proposed system. In UNHCR’s
experience, proposals such as the Danish example, in practice, tend to result in violations
24
UNHCR, Legal considerations regarding access to protection and a connection between the refugee and the
third country in the context of return or transfer to safe third countries, April
2018 https://www.refworld.org/docid/5acb33ad4.html (“UNHCR Safe Third Country Considerations”).
25
UNHCR’s Executive Committee has developed numerous conclusions on the status and rights of asylum-
seekers and refugees, see further, UNHCR, A Thematic Compilation of Executive Committee Conclusions
(7th Edition), June 2014 https://www.refworld.org/docid/5698c1224.html.
26
UNHCR, Summary Conclusions on the Concept of "Effective Protection" in the Context of Secondary
Movements of Refugees and Asylum-Seekers (Lisbon Expert Roundtable, 9-10 December 2002), February
2003 https://www.refworld.org/docid/3fe9981e4.html, para. 15(e).
27
UNHCR, Safe Third Country Considerations, para. 10.
8
of refugee and human rights law, including two core principles, the right to seek and enjoy
asylum and the absolute prohibition on refoulement.
• UNHCR is concerned, in further contrast to principles of solidarity, that the Proposal lacks
information about a back-stop provision or mechanism that would deal with situations of
pressure or overburdening of the third State. It is unclear what would happen if the third
State suddenly no longer can provide effective protection and Denmark’s obligation in
that case to “take back” those transferred, suspend future transfers and accept the
responsibility to process the applications in the normal procedure on the merits in
Denmark.
• UNHCR recalls that such flawed arrangements could lead to litigation before national,
regional and international bodies, which can present significant reputational risk for
Denmark. Such litigation processes have the potential to be lengthy, costly and damaging
for a country’s reputation, exposing weaknesses in the transfer arrangement and process
where this fails to ensure all requisite safeguards are in place and implemented in practice,
noting the concerns about access to effective remedy flagged in paragraph 6 above.
27. European dimension: The alignment with the Dublin Regulation is unclear
• UNHCR considers that the Proposal does not clarify whether asylum-seekers who arrive
in Denmark via another State applying the Dublin Regulation 28
will be processed
according to the Dublin rules, or directly transferred to a third country under the Proposal.
UNHCR is concerned that the sequence of procedures and the applicable safeguards at all
steps are not set out. For example, it is not clear whether an applicant with a family
member in another Dublin State will be transferred to that country or a third state with
which Denmark has concluded an agreement.29
• UNHCR further notes with concern the difference in character between the proposed
Danish system and the Dublin system. While the latter is based on principles of
responsibility sharing and solidarity among participating States, the Danish proposal is a
stand-alone unilateral initiative that is inconsistent with global solidarity and
responsibility sharing.
28. Domestic dimension: Asylum-seekers lack access to procedures in Denmark and
effective opportunity to rebut the presumption of access to protection
• UNHCR is concerned that the proposed system whereby Denmark will seek to avoid the
substantive processing of asylum claims, unless it would be in breach of international
obligations, is not in line with the fundamental right to seek and enjoy asylum as enshrined
28
EU: Council of the European Union, Council Regulation (EC) No 343/2003 of 18 February 2003 establishing
the criteria and mechanisms for determining the Member State responsible for examining an asylum
application lodged in one of the Member States by a third-country national, 18 February 2003, OJ L. 50/1-
50/10; 25.2.2003, (EC)No 343/2003 https://www.refworld.org/docid/3e5cf1c24.html, Article 3(3).
29
UNHCR comments on the European Commission proposal for a Regulation of the European Parliament and
of the Council establishing the criteria and mechanisms for determining the member state responsible for
examining an application for international protection lodged in one of the Member States by a third-country
national or a stateless person (recast) - COM (2016) 270, 22 December 2016
https://www.refworld.org/docid/585cdb094.html, pp. 13-14.
9
in Article 14 of the Universal Declaration of Human Rights and as inherent in the proper
functioning of the 1951 Convention.30
• UNHCR is also concerned that individuals who apply for asylum in Denmark will not be
registered as asylum-seekers and that it is unclear what rights and services they will be
entitled to as this is normally associated with their status as registered asylum-seekers. As
UNHCR understands, applicants will consequently also be barred from obtaining any kind
of residence permit in Denmark, including on humanitarian grounds.31
• UNHCR is also concerned that admissibility considerations may take precedence over
considerations linked to family reunion and the best interests of children, in particular that
unaccompanied or separated children applying for asylum may not be able to have their
request for protection considered in Denmark.
• To UNHCR, the lack of any fixed maximum time for detention in the Proposal is of serious
concern.32
Indefinite detention for immigration purposes is arbitrary under international
refugee and human rights law.33
To guard against arbitrariness, maximum periods of
detention should be set in national legislation.
• UNHCR finds it questionable whether the proposed admissibility-like procedure in
Denmark will provide an effective opportunity for an individual to raise objections to any
general presumption of “safety” and/or access to international protection and solutions in
the third country.34
UNHCR is concerned that there will only be one interview, which will
focus on identity and general information about the applicant’s health and family – and
not on whether he or she, considering individual profile and circumstances, will be able to
receive effective protection in the third State.35
• UNHCR is further concerned that the proposed procedures will not be efficient, as the
resources of the Danish asylum authorities will be spent on other procedures than on
refugee status determination. In UNHCR’s view, it could lead to significant delays in the
identification and granting of refugee protection, as the individuals concerned will have
to go through several steps in the processing of their asylum application, including a
transfer to a third country, before an assessment on the merits is undertaken.
30
See, UNHCR Transit Areas Considerations, para. 3. UNHCR, Submission in the cases of N.D. and N.T. v.
Spain (Appl. Nos 8675/15 and 8697/15) before the European Court of Human Rights, 15 November 2015,
para. 3.1.1.
31
Proposal, pp. 5, 14, 48.
32
UNHCR, Guidelines on the Applicable Criteria and Standards relating to the Detention of Asylum-Seekers
and Alternatives to Detention, 2012 https://www.refworld.org/docid/503489533b8.html, p. 26.
33
For relevant case law, see, A v. Australia, HRC, Comm. No. 560/1993, 3 April 1997, available at:
http://www.unhcr.org/refworld/docid/3ae6b71a0.html, para. 9.2; Mukong v. Cameroon, HRC Comm. No.
458/1991, 21 July 1994, para. 9.8. http://www.unhcr.org/refworld/docid/4ae9acc1d.html; European Court of
Human Rights, Saadi v. the United Kingdom [GC], no. 13229/03, 29 January 2008, para. 74; Mathloom v.
Greece, no 48883/07, 24 April 2012, para. 71. Khudoyorov v. Russia, no. 6847/02, 8 November 2005.
34
UNHCR, Guidance on Responding to Irregular Onward Movement of Refugees and Asylum-Seekers,
September 2019 https://www.refworld.org/docid/5d8a255d4.html.
35
See European Court of Human Rights cases of M.S.S. v. Belgium and Greece [GC], no. 30696/09, 21 January
2011; Ilias and Ahmed v. Hungary [GC], no. 47287/15, 21 November 2019; K.R.S. v. the United Kingdom
(dec.), no. 32733/08, 2 December 2008.
10
V. Conclusions
29. In conclusion, UNHCR strongly urges Denmark to refrain from establishing laws and
practices that would externalize its asylum obligations. UNHCR discourages national
stand-alone initiatives, such as the present Danish proposal, which is not founded on
solidarity and which may undermine the international protection system. Rather than
developing initiatives that do not address the problem but just move it elsewhere, UNHCR
encourages Denmark to use its strong engagement on global refugee issues as a foundation
for working together in solidarity to develop regional and global responses to forced
displacement with special focus in Europe and the current discussions on the proposed
EU Pact on Migration and Asylum.
UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries
4 March 2021


Side 1/8
22. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Sertac Onur Filikci
Sags nr. 2023 - 1050
Akt-id 2243033
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og
forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i
forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
uden en aftale
(Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og ad-
ministrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i statsborgerrets-
konventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag i
Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af
Brexit-borgerloven m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar 2023 til den 1. marts 2023
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Aalborg Lufthavn, Aarhus Erhverv/International Community, Aarhus Lufthavn, Ad-
vokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty Nu, Asylret, BARID – Board of Airline Re-
presentatives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Billund Lufthavn, Branchefor-
eningen Dansk Luftfart (BDL) (under DI), By og Havn (Københavns Havn), Børne- og
Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes World-
wide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau,
Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-
gehjælp, Dansk Missionsråd, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk
Stiftelse, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Kirkers råd, Danske Rederier,
Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabe-
vægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke
i Danmark, Denmark Copenhagen Mission Office (Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige), Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd (tidligere Rådet
for Etniske Minoriteter), DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DI, DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Er-
hvervsflyvningens Sammenslutning – Danish Aviation Association (ES-DAA), Er-
hvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Lufthavn, Finans Danmark, Finansmi-
nisteriet, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Ud-
lændingeretsadvokater, FrikirkeNet, Færøernes landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut
(Grønlands landsstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universi-
Offentligt
L 72 - Bilag 1
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/8
tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Internati-
onal Community/Erhverv Aarhus, International Organization for Migration (IOM),
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Journalistforbundet, Justitsministeriet, Kir-
kernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på
vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvinde-
fredsligaen), København Malmö Havn, Københavns Lufthavn (CPH), Landsforenin-
gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tion af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Odense Lufthavn, Par-
liamentary Assembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe,
Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet
i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,
Retslægerådet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS Racisme, Sønderborg Lufthavn, Trans-
portministeriet, Udbetaling Danmark, Udenrigsministeriet, Udlændingenævnet,
UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), Work-live stay southern
Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, 3F, 3F Privat Service, Hotel og Re-
stauration (3F PSHR).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar:
Den Katolske Kirke i Danmark, Finans Danmark, Foreningen af Udlændingeretsad-
vokater, Institut for Menneskerettigheder, SOS Racisme og UNHCR.
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget,
eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet:
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danish Aviation As-
sociation (ES-DAA), Erhvervsministeriet, Flygtningenævnet, Folketingets Ombuds-
mand, Foreningen af Offentlige Anklagere, KL, Færøernes landsstyre, Københavns
Lufthavn (CPH), Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), samtlige byretter,
Udlændingenævnet, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de
modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets
bemærkninger. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hørings-
svarene er anført i kursiv.
Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke
vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-
ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til
høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og
til Folketingets Indfødsretsudvalg.
Side 3/8
2. Høringssvarene
2.1. Varigheden af frihedsberøvelse med henblik på udsendelse
Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) har anført, at det er hensigtsmæs-
sigt at forkorte det tilladte tidsrum en frihedsberøvelse må finde sted, samt at det
bør overvejes, om lempelsen skal gælde for alle udlændinge og ikke blot for unions-
borgere, da det vil give mindre forvirring og misforståelse ved brugen af bestem-
melserne, da der dermed ikke skal sondres mellem udlændinge og unionsborgere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne, men skal
gøre opmærksom på, at grundlaget for ændringsforslaget er EU-Domstolens dom
af 22. juni 2021, Ordre des barreaux francophones et germanophone. Dommen fast-
slår, at EU-retten er til hinder for national lovgivning, hvorefter det maksimale tids-
rum unionsborgere og deres familiemedlemmer kan frihedsberøves, er af tilsva-
rende varighed som frihedsberøvelse af udlændinge fra tredjelande. Det ville såle-
des være i strid med EU-retten, hvis lempelsen skulle gælde for alle udlændinge.
Høringssvaret giver på den baggrund ikke Udlændinge- og Integrationsministeriet
anledning til at ændre lovforslaget.
SOS Racisme har anført, at det er fint, at frihedsberøvelsen af unionsborgere ned-
sættes, men foreslår, at sætte varigheden af frihedsberøvelsen endnu længere ned,
f.eks. til 1 eller 1 ½ måned.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS
Racisme, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget.
2.2. Hjælp til hjemrejse
2.2.1. Generelle bemærkninger
FAU har anført, at foreningen ser forslaget som en lempelse, da der med forslaget
gives udlændinge mulighed for at modtage hjælp til deres hjemrejse, hvilket de fin-
der hensigtsmæssigt. FAU har tilkendegivet, at de nærmere regler om hjælp til
hjemrejse, der efter lovforslaget vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse ikke bør
fastsættes så strikt, at der ikke er plads til en konkret vurdering af behovet i den
enkelte sag.
SOS Racisme har tilkendegivet, at det er i orden at give asylansøgere hjælp til hjem-
rejse, hvis de ønsker det, forudsat, at det sker uden pres, og at Danmark skulle yde
mere fleksibilitet for udlændinge fra EU-/EØS- og visumfrie lande samt udokumen-
terede migranter.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivelser
om forslaget. Ministeriet bemærker samtidigt, at den foreslåede bestemmelse i
hjemrejselovens § 7 a ikke skal anses som en lempelse, idet hjælpen utilsigtet ikke
Side 4/8
blev videreført fra udlændingeloven til hjemrejseloven. Ministeriet vil justere lov-
forslaget, så bagrunden for forslaget præciseres.
2.2.2. Betingelser for at modtage hjælp til hjemrejse
FAU har bemærket, at det kan forekomme uklart, hvad der menes med ”uden
ugrundet ophold” i overensstemmelse med hjemrejselovens § 3, og hvorvidt der er
tale om en konkret vurdering i forbindelse med medvirken til hjemrejse uden
ugrundet ophold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det følger af lovforslaget, at
en udlænding uden ugrundet ophold vil skulle medvirke til sin udrejse for at kunne
få hjælp til hjemrejsen. Der vil på den baggrund skulle foretages en konkret vurde-
ring af udlændingens handlinger og adfærd med henblik på at træffe en afgørelse
om, hvorvidt udlændingen gennem hele sit hjemrejseforløb medvirker til sin udrejse.
Der vil ved vurderingen af, om en udlændingen uden ugrundet ophold har medvirket
til sin hjemrejse, f.eks. kunne tages højde for hospitalsindlæggelse eller andre lig-
nende undskyldelige forhold.
Ministeriet har justeret bemærkningerne til lovforslaget, så dette fremgår.
2.2.3. Afskæring af klageadgang
FAU har anført, at foreningen anser forslaget for at være en uønsket skærpelse, og
at en afskaffelse af klageadgang vedr. hjælp til hjemrejsen ved tilbagevenden er
imod de forvaltningsretlige principper om, at borgere bør have ret til at påklage en
afgørelse besluttet af de offentlige myndigheder, da afskaffelsen af klageadgang er
en indskrænkning i den personlige retssikkerhed og kan have store økonomiske
konsekvenser for nogle udlændinge.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at som det var tilfældet i den nu
ophævede bestemmelse i udlændingelovens § 43 a, stk. 2, skal Hjemrejsestyrelsens
afgørelse om, at der ikke skal være klageadgang for så vidt angår Hjemrejsestyrel-
sens afgørelse om, at en udlænding ikke kan modtage hjælp til hjemrejsen, videre-
føres. Dette er begrundet i, at det forhold, om en udlænding uden ugrundet ophold
medvirker, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2, til sin udrejse, er en afgørelse, der
vil være truffet på baggrund af objektive konstaterbare kriterier.
2.3. Adgang til hjemrejsestøtte for udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet
forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller § 19, stk. 1,
og er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab
2.3.1. Generelle bemærkninger
Side 5/8
Finans Danmark har tilkendegivet, at modtagere af hjemrejsestøtte i mange til-
fælde vil vende hjem til lande, der i forhold til hvidvask- og terrorfinansiering kate-
goriseres som højrisiko- og/eller er sanktionerede lande. Det betyder, at udbetalin-
gen af støtten vanskeliggøres, og i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre, vil udbe-
talingen skulle foretages under iagttagelse af en række forholdsregler for at undgå,
at hjemrejsestøtten anvendes til terrorfinansiering eller indebærer brud på inter-
nationale sanktioner. Finans Danmark opfordrer i forlængelse heraf til, at der tages
højde for dette i de ændringer af bekendtgørelse om hjemrejsestøtte, der i henhold
til lovforslaget vil skulle foretages som led i udmøntningen af de foreslåede ændrin-
ger til hjemrejseloven.
SOS Racisme har anført, at ikke at mange vil ønske hjemrejsestøtte mod at blive
sendt ud af Danmark, men at for nogle få kan være tilfældet. Dette gælder f.eks.
udlændinge, der har fået afslag på asyl. SOS Racisme er således ikke imod lovforsla-
get, da det måske kan hjælpe nogen til at søge og få asyl eller subsidiært ophold i
et andet land end Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret bemærkningerne.
2.4. Konstatering af manglende grundlag for erhvervelse af statsborgerskab
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at ministeriet med lovudka-
stet vil implementere statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f. Institut-
tet anbefaler, at ministeriet anser det som fortabelse af dansk statsborgerskab, når
børn anses for ikke at have erhvervet dansk statsborgerskab på noget tidspunkt, og
at EU-retten er anvendelig i sager omfattet af lovforslaget, samt at ministeriet til-
føjer en bestemmelse om, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering af
virkningerne forbundet med en sådan fortabelse, således at der er mulighed for at
bevare statsborgerskabet.
SOS Racisme er enig i, at personer, der først som myndige får at vide, at den, de
troede var deres far, og som havde dansk statsborgerskab, ikke var deres rigtige far,
og hvis rigtige far ikke havde dansk statsborgerskab, bør beholde deres danske
statsborgerskab. SOS Racisme tilføjer, at regler og lovgivning for statsborgerskab og
myndighedernes forvaltning af det har skiftet meget gennem årene. SOS Racisme
anfører, at har en person haft dansk statsborgerskab i mange år, og pludselig får at
vide, at det skyldes en fejl hos myndighederne, mener SOS Racisme, at vedkom-
mende fortsat skal have ret til det.
UNCHR hilser den foreslåede ændring af indfødsretsloven velkommen men tilføjer,
at der bør tages yderligere tiltag i forhold til de forpligtelser, som hidrører fra stats-
løsekonventionen og øvrige relevante internationale instrumenter. UNHCR opfor-
drer til en udvidelse af Danmarks værn mod statsløshed. Endelig anfører UNHCR i
forhold til den aldersgrænse på 18 år, der følger af lovforslaget, at der indføres en
lavere aldersgrænse for, hvornår en person må anses for ikke at have erhvervet
dansk statsborgerskab på noget tidspunkt i overensstemmelse med den tilgang, der
Side 6/8
er anlagt af Finland, således at barnets tarv altid kommer i første række, hvilket
flugter med artikel 3 og 7 i børnekonventionen.
Med lovforslaget foreslås det, at der i indfødsretsloven indføres et § 1, stk. 4, hvor-
efter et barn anses for ikke på noget tidspunkt at have erhvervet dansk statsborger-
skab, når det konstateres, at et forhold, som lå til grund for barnets erhvervelse af
dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 1, stk. 1 eller 3, § 2 eller § 2 A, stk. 1 og
3, ikke længere foreligger, medmindre barnet derved bliver statsløst, eller hvis kon-
stateringen sker efter, at vedkommende er fyldt 18 år. Med lovforslaget foreslås
statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, implementeret fuldt ud i ind-
fødsretsloven, således at børn anses som havende dansk statsborgerskab, selvom
det konstateres, at et forhold, som lå til grund for barnets automatiske erhvervelse
af dansk statsborgerskab, ikke længere foreligger, hvis barnet ellers ville blive stats-
løst eller er myndigt på tidspunktet for konstateringen.
Det bemærkes, at det fremgår af pkt. 8 (Forholdet til EU-retten) i bemærkningerne
til lovforslaget, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den
foreslåede ordning ikke berøres af EU-retten, idet de pågældende personer ikke på
noget tidspunkt har erhvervet dansk statsborgerskab, og det er derfor ministeriets
vurdering, at der ikke vil skulle foretages en prøvelse af proportionaliteten i forhold
til EU-retten. Det fremgår dog også af bemærkningerne, at det ikke er endeligt af-
klaret ved EU-Domstolen, om spørgsmålet om, hvorvidt konstateringer af, at en per-
son, der har indrettet sig efter en forventning om, at vedkommende var unionsbor-
ger, ikke har erhvervet statsborgerskab i en medlemsstat og dermed ikke har er-
hvervet unionsborgerskab, er omfattet af EU-retten.
Det bemærkes endvidere, at en person i medfør af den foreslåede § 1, stk. 4, i ind-
fødsretsloven alene anses for ikke at have erhvervet dansk statsborgerskab på no-
get tidspunkt, når personen ikke derved vil blive statsløs, eller hvis konstateringen
sker efter, at vedkommende er fyldt 18 år. Det er Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets vurdering, at der med den foreslåede ordning er et tilstrækkeligt værn mod
statsløshed, og at der med den foreslåede bestemmelse sker en fuld implementering
af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f. Høringssvarene giver på den
baggrund ikke Udlændinge- og Integrationsministeriet anledning til at ændre lov-
forslaget.
2.6. Ophævelse af revisionsbestemmelse
UNHCR har henvist til deres høringssvar af 8. marts 2021 til lovforslag L 226 Forslag
til lov om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven, da de mener, at deres
bemærkninger fortsat er relevante. UNHCR henviser i den forbindelse til deres hø-
ringssvar af 8. marts 2021, hvor det fremgår, at UNHCR er bekymret for, at Lov nr.
1191 af 8. juni 2021 ikke indeholder tilstrækkelige detaljer til at afklare, om Dan-
mark overholder sine internationale forpligtelser, ligesom det er uklart, hvordan
den foreslåede model vil blive gennemført i praksis.
Side 7/8
Institut for Menneskerettigheder har henvist til instituttets høringssvar af 3. marts
2021 til lovforslag L 226 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og hjemrej-
seloven, da instituttet mener, at deres bemærkninger og anbefalinger af 3. marts
2021 fortsat er aktuelle.
SOS Racisme har anført, at de mener, at et dansk eller europæisk modtagecenter i
et tredjeland underminerer FN’s asylsystem, samt retten til at søge asyl i Danmark,
og at lov om indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbe-
handling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande bør ophæves.
Ministeriet har noteret bemærkningerne fra UNHCR, Institut for Menneskerettighe-
der og SOS Racisme. Ministeriet skal bemærke, at det følger af regeringsgrundlaget
2022, at det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af
EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted,
der lever op til Danmarks internationale forpligtelser. Det er derfor Udlændinge- og
Integrationsministeriets vurdering, at der fortsat er behov for et overordnet lovgiv-
ningsmæssigt grundlag for, at Danmark har mulighed for, efter indgåelse af en
overenskomst eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland, at overføre
udlændinge, der søger om asyl i Danmark, til det pågældende tredjeland med hen-
blik på realitetsbehandling af asylansøgningerne og eventuel efterfølgende beskyt-
telse under overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser. Ministeriet hen-
holder sig i øvrigt til sin besvarelse i Kommenteret høringsoversigt i forbindelse med
fremsættelse af lovforslag L 226 af 29. april 2021.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Lovforslaget adskiller sig, foruden mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra
det udkast, der har været sendt i høring, på følgende punkter:
 Det foreslåede lovelementet om gennemførelse af forordningerne (EU)
2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet
mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og (EU)
2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet
mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt sam-
arbejde, asyl og migration (interoperabilitetsforordningerne) er udgået af lov-
forslaget og fremsættes i stedet forventeligt i folketingssamlingen 2023/24.
 I lovforslagets afsnit om hjælp til hjemrejsen er underafsnittet om gældende
ret blevet udvidet. Derudover er underafsnittet om ministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning blevet præciseret, så baggrunden for forslaget ty-
deliggøres, ligesom det er tydeliggjort, hvordan begreberne ”ugrundet ophold”
og ”medvirken” skal forstås.
 Lovforslagets afsnit om revision af reglerne om obligatorisk kursus i dansk fa-
milieret og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løfteerklæring om over-
holdelse af dansk lovgivning er udgået, idet det er vurderingen, at revisionen
ikke bør finde sted ved ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 249
af 20. marts 2017.
Side 8/8
 I lovforslagets afsnit 2.6 og i bemærkningerne til § 5, er det præciseret, at lo-
velementet udgør en opfølgning på § 3, stk. 2 om fremsættelse af forslag til
revision i lov nr. 1191 af 8. juni 2021. Derudover er det præciseret, at der fore-
tages en revision af det fortsatte behov for loven som et overordnet lovmæs-
sigt grundlag for, at Danmark vil kunne overføre asylansøgere, der søger om
asyl i Danmark, til et tredjeland med henblik på asylsagsbehandling og eventuel
efterfølgende beskyttelse i et tredjeland under overholdelse af Danmarks in-
ternationale forpligtelser, idet loven endnu ikke er trådt i kraft, og det derfor
ikke er muligt at foretage en revision af virkningen af de enkelte bestemmelser
i loven.