Henvendelse af 22/3-2023 fra Amnesty International og DIGNITY om materiale til foretræde d. 23/3-2023

København, d. 22. marts 2023
Amnesty International og DIGNITYs foretræde for
Folketingets Retsudvalg d. 23. marts 2023
Amnesty International, dansk afdeling, og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur takker venligst Folketingets
Retsudvalg for muligheden for at slå et slag for, at tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod
menneskeheden kriminaliseres i den danske straffelov og den militære straffelov.
Vi har med interesse fulgt drøftelsen af SF’s beslutningsforslag B27 om selvstændig kriminalisering af
internationale forbrydelser i dansk ret, og justitsministerens udtalelser om at ville nedsætte et
lovforberedende udvalg med inddragelse af organisationer. Vi er meget interesserede i at høre nærmere
om dette udvalg og stiller gerne vores organisationers ekspertise til rådighed i dette arbejde.
Vores organisationer har i lighed med en række øvrige internationale og danske organisationer agiteret
for, at internationale forbrydelser bør kriminaliseres selvstændigt i dansk ret. Det er vigtigt, at Danmark
lever op til sine forpligtelser efter ICC-statutten og får orden i eget hus. Navnlig set i lyset af Danmarks
internationale omdømme og de mange gode initiativer, som den danske regering støtter i forbindelse
med at kortlægge og opklare internationale forbrydelser i Ukraine.
Vi hilser det velkomment, at så mange politikere anerkender, hvor vigtigt det er at få ændret straffeloven
og sende et vigtigt signal til omverdenen og de mange ofre, der lider under krigens rædsler.
I nærværende dokumenter belyser vi vores hovedargumenter for, hvorfor internationale forbrydelser bør
kriminaliseres i dansk ret.
Offentligt
B 27 - Bilag 2
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)


DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur
Bryggervangen 55
2100 København Ø
Tel. +45 33 76 06 00
Fax +45 33 76 05 10
info@dignityinstitute.dk
www.dignityinstitute.dk
CVR nr. 69735118
P-nr. 1002304764
EAN 5790000278114
LOK nr. 5790001376147
Danske Bank Nr.
4183-4310821209
Amnesty Internationals og DIGNITYs foretræde for
Folketingets Retsudvalg d. 23. marts 2023
Kriminalisering af tortur i straffeloven og den militære straffelov
I sidste uge opfordrede FNs Special Rapporteur for Tortur, Dr. Alice Edwards, det
mindretal af lande, herunder Danmark, som endnu ikke har kriminaliseret tortur, til at
lukke det hul i national lovgivning. Hendes kritik af den danske løsning om at henvise til
kriminalisering af tortur via straffelovsbestemmelser om ”hverdagsforbrydelser”,
herunder vold, henviste bl.a. til, at disse bestemmelser aldrig vil fange hele
gerningsindholdet i en torturhandling.1
Samme opfordring er tidligere fremført af FNs Torturkomite og en række NGOer,
herunder Amnesty International og DIGNITY. Vi mener, at det er på høje tid at ændre
den nuværende retstilstand, som indebærer, at hvis en torturbøddel kommer til
Danmark, fx som asylansøger, så kan anklagemyndigheden ikke rejse tiltale om tortur,
og de danske domstole vil aldrig kunne dømme for tortur. Selve torturhandlingen vil
således ikke komme frem i den endelige dom som et formelt strafbart forhold.2
I
Danmark har der aldrig været nogle personer, der er blevet sigtet eller dømt for tortur.
Det er efter vores mening en meget kritisabel retstilstand, der sætter Danmark bagud i
kampen mod tortur, og som resulterer i, at anklagemyndigheden og domstolene ikke
har de rette redskaber til at retsforfølge torturbødler og sikre oprejsning til overleverne.
Nedenfor fremføres kort fem hovedargumenter for en særskilt kriminalisering af tortur:
(1) Danmarks folkeretlige forpligtelser;
(2) Psykisk tortur falder ikke under de materielle straffebestemmelser;
(3) Umuligt at opfylde andre retlige forpligtelser;
(4) Torturoverleveres rettigheder og krav på oprejsning; og
(5) Stærk signalværdi i at kriminalisere tortur.
1: Danmarks folkeretlige forpligtelser i medfør af FN’s Torturkonvention
FN-Torturkonventionen, som Danmark ratificerede i 1987, definerer tortur i artikel 1:
enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental,
bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en
tilståelse fra denne eller en trediemand, at straffe ham for en handling, som han
selv eller en trediemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at
1 Report A/HRC/52/30 af 22. februar 2023 § 39: Investigating and prosecuting cases of torture under
ordinary offences – such as assault or abuse of authority – may serve to avoid total impunity, however
this strategy fails to reflect the cruelty inflicted by torture, the gravity of the offence and the
responsibility of public officials, and does not deliver adequate penalties. Further, these common
crimes almost always lack one or more elements of the article 1 definition of torture, and otherwise
perceptively downplay, or either purposefully or inadvertently obscure or hide the reality of torture,
and in doing so impunity is fostered.
2 Selve strafudmålningen kan dog tage højde for, at handlingen blev anset for at være begået ved
tortur, jf. § 157 a straffeloven (se nedenfor).
Offentligt
B 27 - Bilag 2
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
skræmme eller lægge tvang på ham eller en trediemand, eller af nogen grund
baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse
påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der
virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse.3
Der er således tale om tortur, når fire betingelser er opfyldt:
1) Påføring af stærk fysisk eller psykisk smerte.
2) Handlingen skal være begået af eller på opfordring af en myndighedsperson
eller anden person, der virker i embeds medfør, eller med en sådan persons
samtykke eller indvilligelse.
3) Handlingen skal have et bestemt formål, f.eks. at fremtvinge oplysninger og
tilståelser eller at undertrykke, sprede angst og frygt, og
4) Torturhandlingen er udført bevidst (med forsæt).
Som et minimum skal alle handlinger omfattet af artikel 1 være kriminaliseret.
FNs Torturkonvention artikel 4(1) fastslår, at lande skal sikre, at enhver torturhandling
er strafbar i overensstemmelse med national straffelovgivning. FNs Torturkomite og
juridiske eksperter har fortolket den bestemmelse således, at der er krav om særskilt
kriminalisering i national straffelov, og at anvendelse af eksisterende bestemmelser er
utilstrækkeligt.4
Bestemmelsen kræver således, at
a) Det fulde omfang af gerningsindholdet i FNs definition af tortur skal kriminaliseres.
b) Alle torturhandlinger, herunder tortur som primært har psykiske konsekvenser, skal
være kriminaliseret særskilt.
Vi mener, at en eller flere af de fire elementer i FNs definition af tortur ikke vil være
dækket af de materielle bestemmelser i straffeloven og den militære straffelov. F.eks.
fremgår det særlige stigma og de særlige formål, som er knyttet til tortur, og som er
blevet understreget som væsentlige af fx Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol5
, ikke af de materielle straffebestemmelser. Det indgår fx ikke som
et moment i grov vold, jf. § 245 og 246 straffeloven, at handling havde et specifikt
formål og kunne være udtryk for et helt regimes undertrykkelse af sin befolkning.
Gerningsindholdet i en torturhandling, som indebærer grov vold, er mere end
gerningsindholdet i straffelovens og den militære straffelovs bestemmelser.
FNs Torturkonvention artikel 4(2) fastslår, at hvert medlemsland skal gøre tortur
strafbar med passende straf under hensyn til forbrydelsens alvorlige natur. Der kræves
således en straframme, der tager hensyn til torturforbrydelsens alvorlige natur. FNs
Torturkomite har fastslået, at straffen skal være alvorlig nok til at have ”a deterrent
effect”, og derfor skal være en straf på niveau med de mest alvorlige forbrydelser i
national straffelov. En straf mellem 6 og20 år vil svare til komitéens fortolkning af
bestemmelsen.
I 2008 kom der en strafskærpelsesbestemmelse i § 157 a i straffeloven. Denne
indebærer, at det ved fastsættelse af straffen skal indgå som en skærpende
3 FN's Konvention mod Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller
Straf (vedtaget 10 December 1984, ikrafttrådt 26 June 1987) 1465 UNTS 85.
4 Nowak, s 182.
5 EMD Selmouni v. France (1999).
3
omstændighed, at overtrædelsen anses for at være begået ved tortur. Bestemmelsen
hjemler således i sager om tortur en ret til at fastsætte en skærpet straf inden for den
strafferamme, der gælder for den af de almindelige forbrydelser, der straffes for. Som
eksempel kan nævnes en sag om torturmetoden søvnberøvelse - uden sammenhæng
med legemsangreb eller en anden forbrydelse. Handlingen vil sandsynligvis falde under
en af bestemmelserne i straffelovens kapitel 16. Ved anvendelse af § 157 a vil straffen
pga. straframmerne i kapitel 16 være under 6 år og således lavere end påkrævet i FNs
Torturkonvention. Vi mener således, at i visse straffesager om tortur vil straffen idømt
i medfør af dansk ret være lavere end påkrævet i FNs Torturkonvention artikel 4(2).
Vores konklusion er, at Danmark ikke lever op til kravene i FNs Torturkonvention artikel
4(1) og 4(2). Torturforbrydelsens særegne karakter, som en af de alvorligste
menneskerettighedskrænkelser og med en klar definition (se ovenfor),6
betyder efter
vores opfattelse, at mange sager om tortur ikke ville kunne straffes fuldt ud i
straffeloven.7
Dette gælder i tilfælde af fysisk tortur, men desto mere ved psykisk tortur
(se nedenfor).
2: Psykisk Tortur
Psykisk tortur8
omfatter smerte, der ikke umiddelbart er forvoldt ved et indgreb i den
legemlige tilstand. Som eksempel kan nævnes langvarig isolation9
, sensorisk
deprivation10
, søvnberøvelse,11
anbringelse i mørke, skinhenrettelse, og fremsættelse
af trusler, herunder i forhold til den afhørtes eller frihedsberøvedes nære pårørende
eller kammerater. Der er mange eksempler på psykiske torturformer, der ikke vil
indebære et indgreb i den fysiske integritet omfattet af straffeloven. F.eks. under en
ellers lovlig frihedsberøvelse anvendes søvnberøvelse ved brug af f.eks. larm, lys eller
hyppige celleransagninger12
.
I medfør af straffeloven skal bestemmelserne i kapitel 16 anvendes i sådanne sager,
men dermed straffes ikke det element, der indebærer påføring af stærk psykisk smerte.
Torturformer, som primært har psykiske konsekvenser, er således efter vores mening
ikke i fuldt omfang kriminaliseret efter den danske straffelov. Den psykiske tortur vil så
at sige forsvinde i beskrivelsen af gerningsindholdet, når de nuværende materielle
bestemmelser i straffeloven anvendes.
6 Dorit R. Iversen & Therese M. Rytter i Lars Plum & Andreas Laursen (red.), Enhver Stats pligt...
International strafferet og dansk ret (Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2007), s. 373.
7 Se UN Human Rights Council, Good practices in national criminalization, investigation, prosecution
and sentencing for offences of torture, Report of the Special Rapporteur on torture and other cruel,
inhuman or degrading treatment or punishment, 22. Februar 2023, A/HRC/52/30, para 39.
8 Pau Perez-Sales: Psychological torture - Definition, Evaluation and Measurement (2016).
9 Defineret som isolation i 22 timer eller mere om dagen uden meningsfuld menneskelig kontakt i
mere end 15 fortløbende dage, jf. UN Standard Minimum Rules for the Treatment of Prisoners, r. 44.
10 Begrænsning af brug af høre-, syns-, lugte-, røre- og smagsans eller begrænsning af den auditive,
visuelle, olfaktiske, taktile eller gustatoriske stimuli, jf. DIGNITY Fact Sheet Collection HEALTH #19
Sensory Deprivation (November 2022).
11 Søvnberøvelse kan enten bestå i total søvnberøvelse, hvor søvn berøves i en hel dag eller længere
eller delvis søvnberøvelse, hvor søvn reduceres på regelmæssig basis, jf. Pau Pérez-Sales, Elna
Søndergaard and others, ‘Protocol on medico-legal documentation of sleep deprivation’, Torture
Journal. 2019;29(2):28–55.
12 Pau Pérez-Sales, Elna Søndergaard and others, ‘Protocol on medico-legal documentation of sleep
deprivation’, Torture Journal. 2019;29(2):28–55.
4
3: Opfyldelse af andre internationale forpligtelser
Kriminalisering af tortur er en forudsætning for, at Danmark kan opfylde andre juridiske
forpligtelser i FNs Torturkonvention, herunder forpligtelsen til at efterforske, jf. artikel
12.
Siden Danmarks tiltrædelse af FNs Torturkonvention i 1987 er strafskærpelsesreglen
aldrig blevet brugt. Det viser, at den danske model med at indsætte en
strafskærpelsesregel, jf. § 157a i straffeloven, ikke har virket efter hensigten.
4: Torturoverleveres rettigheder og krav på oprejsning
I medfør af FNs Torturkonvention har torturoverlevere særlige rettigheder, herunder til
oprejsning (artikel 14). Kriminalisering og efterforskning af tortur tager således også
hensyn til overleverne. Det vil nedværdige offerets værdighed og retsfølelse, at
torturbødlen ikke kan dømmes for tortur, og manglende oprejsning vil være resultatet.
5: Signalværdien i at kriminalisere tortur
Der ligger en stor signalværdi i, at Danmark kriminaliserer tortur. I dag - mere end 35 år
efter tiltrædelse af FNs Torturkonvention – søger Danmark aktivt at fremme respekten
for menneskerettigheder internationalt. Vi bør derfor også – på linje med hovedparten
af andre lande i verden – søge for, at torturbødler kan dømmes i Danmark. Det vil sende
det signal, at vi tager kampen mod tortur alvorligt og støtter internationale
bestræbelser på at retsforfølge torturbødler og sikre accountability.


1
København, den 22. marts 2023
Amnesty International og DIGNITYs foretræde for Folketingets Retsudvalg d. 23. marts
Baggrund for vores anbefaling:
Ruslands ulovlige invasion af Ukraine og de omfattende og systematiske krigsforbrydelser mod
civile har sat fornyet fokus på kampen imod straffrihed for krigens forbrydere. Internationalt
støtter Danmark denne kamp, hvilket Amnesty bakker op omkring. Men dansk lovgivning er
utilstrækkelig i forhold til efterforskning af en række internationale forbrydelser. Danmark kan
ikke retsforfølge gerningsmænd for krigsforbrydelser1
og forbrydelser mod menneskeheden2
,
de har begået, hvis de kommer her til landet. I nedenstående vil vi fremføre vores
hovedargumenter for, hvorfor internationale forbrydelser bør kriminaliseres i dansk ret.
Internationale forbrydelser – eksempler fra Ukraine:
I sidste uge udstedte Den Internationale Straffedomstol (ICC) en arrestordre mod Vladimir
Putin og Maria Lvova-Belova. For Amnesty International sender dette et vigtigt signal til
Ukraine og resten af verden om, at de ansvarlige for internationale forbrydelser vil blive
straffet og fængslet.3
Amnesty International har siden den russiske invasion af Ukraine dokumenteret en række
krigsforbrydelser i landet og formentlige forbrydelser mod menneskeheden. Det gælder
eksempelvis tvangsforflytninger af civile, herunder børn, til Rusland eller russisk-
kontrollerede områder i Ukraine.4 Derudover har Amnesty International løbende
dokumenteret Ruslands bevidste angreb på civile mål i Ukraine, henrettelser uden
rettergang af civile, brug af tortur, systematiske bortførelser af børn og omfattende
ødelæggelse af civil infrastruktur.5
1 Amnesty International dokumenterer løbende de krigsforbrydelser, der begås rundt omkring i
verden. I nedenstående afsnit skitserer vi nogle eksempler fra Ukraine.
2 I forbindelse med forbrydelser mod menneskeheden har vi senest i marts 2023 udgivet
anbefalinger til et traktatudkast om forebyggelse og straf vedrørende forbrydelser mod
menneskeheden. Anbefalingerne er udarbejdet forud for drøftelserne af en ny traktat på området
(der finder sted i New York i april måned). Se mere:
https://www.amnesty.org/fr/documents/ior40/6497/2023/en/
3 https://www.amnesty.org/en/latest/news/2023/03/russia-iccs-arrest-warrant-against-putin-
step-towards-justice
4 Amnesty Internationals rapport fra november 2022:
https://www.amnesty.org/en/latest/news/2022/11/ukraine-russias-unlawful-transfer-of-civilians-
a-war-crime-and
5 For vores engelske dokumentation se: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2022/03/latest-
news-on-russias-war-on-ukraine/. For Amnestys nyheder på dansk: https://amnesty.dk/her-er-5-af-
de-vaerste-forbrydelser-rusland-begaar-i-ukraine/
Offentligt
B 27 - Bilag 2
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Den 15. marts 2023 udkom rapporten fra den uafhængige, internationale
undersøgelseskommission for Ukraine. I rapporten skildres de mange internationale
forbrydelser, herunder krigsforbrydelser, som de russiske myndigheder står bag i Ukraine.
Kommissionens anbefaling er, at en række forbrydelser, såsom Ruslands systematiske brug
af tortur, kan svare til forbrydelser mod menneskeheden og kræver flere undersøgelser. De
omfattende og systematiske russiske ødelæggelser af energi-relateret infrastruktur fra
oktober 2022, der har medført, at regioner og millioner af ukrainere ikke har haft
elektricitet, varme, adgang til vand, sanitet, fødevarer og uddannelse, kan ligeledes svare
til forbrydelser mod menneskeheden. 6
Er internationale forbrydelser dækket tilstrækkeligt i dansk ret?
Krigsforbrydelser er særlige internationale forbrydelser, der kun kan blive begået under
væbnede konflikter. I en række krigssituationer og væbnede konflikter som i Ukraine ser vi,
hvordan en af krigens parter systematisk undertrykker, dræber eller fordriver civile. De
alvorlige forbrydelser i Ukraine kan ikke anskues som ”almindelige” forbrydelser som vold,
voldtægt, frihedsberøvelse, drab eller hærværk.
Når disse forbrydelser skal retsforfølges, er det afgørende, at gerningsindholdet fortolkes i
den rette kontekst, det vil sige i en krigssituation, hvor forbrydelsen ikke skal betragtes
som en enkeltstående handling begået af den individuelle soldat, men som en del af et
system og et mønster af forbrydelser. Hvis en lovgivning som den nuværende danske ikke
indfanger dette forhold, nedvurderer det efter Amnestys opfattelse både gerningsmandens
og det bagvedliggende regimes ansvar.
I lighed med en række internationale og danske organisationer, finder vi, at den nuværende
danske straffelov ikke vil kunne straffe eksempelvis russiske soldater, der står bag de
faktiske og grove forbrydelser i Ukraine, som vi har skitseret i ovenstående. De vil godt
kunne blive retsforfulgt ved de danske domstole – men de kan kun blive retsforfulgt og
straffet for ’hverdagskriminalitet’ såsom vold, drab, voldtægt eller frihedsberøvelse. I dansk
lovgivning mangler vi de rette definitioner, og vi har ikke de rette juridiske
strafbestemmelser, der præcist peger på de faktiske forbrydelser, der er blevet begået,
såsom tortur, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. Derfor finder vi det
positivt, at justitsministeren vil nedsætte et udvalg, der skal se nærmere på den danske
straffelov.
Danmarks internationale forpligtelser:
https://amnesty.dk/her-er-5-af-de-vaerste-forbrydelser-rusland-begaar-i-ukraine/
6 Rapporten kan findes her:
https://www.ohchr.org/sites/default/files/documents/hrbodies/hrcouncil/coiukraine/A_HRC_52_6
2_AUV_EN.pdf
3
Danmark har tilsluttet sig princippet om universel jurisdiktion og ratificerede i 2002 Den
Internationale Straffedomstol (ICC) og Rom-statutten. Ifølge princippet om universel
jurisdiktion har stater både ret og pligt til at retsforfølge internationale forbrydelser.
Regeringsledere, højtstående generaler og myndighedspersoner bag alvorlige former for
internationale forbrydelser kan retsforfølges ved ICC eller ved særlige internationale
krigsforbrydertribunaler. De fleste gerningsmænd, der står bag krigsforbrydelser, det vil
sige ’almindelige’ soldater, skal retsforfølges i den stat, hvor forbrydelsen er begået – eller
hvor gerningsmanden efterfølgende rejser til og opholder sig - eksempelvis Danmark.
Derfor mener vi, at den danske lovgivning skal være på plads, for at de danske myndigheder
og domstole skal kunne retsforfølge krigsforbrydere efter det gerningsindhold, som er
beskrevet i folkeretten.
Hvad betyder det for ofret, at der straffes for krigsforbrydelser?
For ofrene er det afgørende, at forbrydelserne mod dem ikke reduceres til vilkårlige
overgreb begået af ét andet menneske, men derimod anerkendes som et led i for eksempel
et regimes bevidste strategi og systematiske undertrykkelse. Det kan skade offerets
værdighed og retsfølelse, hvis en formodet krigsforbryder slipper for straf – eller får en
langt mildere straf ved, at den formodede gerningsmand ikke bliver dømt for det fulde
omfang af forbrydelsen.
Den uafhængige, internationale undersøgelseskommission for Ukraine skriver i sin rapport
fra marts 2023, hvordan en mand, hvis far blev henrettet af de russiske væbnede styrker i
Kharkiv-regionen, udtalte: ”Russerne straffer uskyldige mennesker; nu skal de skyldige, hvis
de stadigvæk er i live, straffes til fulde.”7
Danske erfaringer med særskilt kriminalisering af internationale forbrydelser:
I dansk ret er der eksempler på særskilt kriminalisering for forbrydelser af international
karakter. Danmark har for eksempel indført en særskilt kriminalisering af kvindehandel.8
Ligeledes valgte Danmark som følge af ratificeringen af FN’s konvention om forebyggelse
af, og straf for folkedrab i 1951, at denne skulle danne grundlag for en ny lov om straf for
folkedrab.9
Hvad betyder det for Danmarks internationale omdømme?
En opdateret dansk lovgivning, der dækker det fulde omfang af gerningsindholdet i de
internationale forbrydelser, vil sende et stærkt signal til verdens krigsforbrydere om, at de
ikke kan ’gemme’ sig i Danmark. At Danmark lever fuldt op til sine internationale
forpligtelser i forhold til retssikkerheden, er essentielt i forhold til Danmarks internationale
omdømme og kamp for accountability - eksempelvis i forbindelse med det danske
kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd. Danmark har modtaget en vis international kritik på
området – og risikerer endnu mere. Vi bør lære af de norske erfaringer. Det Internationale
Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) nægtede i 2006 at udlevere en mistænkt for
7https://www.ohchr.org/sites/default/files/documents/hrbodies/hrcouncil/coiukraine/A_HRC_52_
62_AUV_EN.pdf
8 Microsoft Word - Kvindehandel.doc (justitsministeriet.dk)
9 Lov om straf for folkedrab. (retsinformation.dk)
4
folkedrab til retsforfølgelse i Norge. ICTR mente, at de daværende norske nationale
straffelovbestemmelser om drab ikke var egnede til brug for retsforfølgelse af en folkeretlig
forbrydelse som folkedrab. I 2008 indførte Norge derfor en særskilt kriminalisering med et
nyt kapitel i norsk ret.10
Danmark går enegang:
For få uger siden blev en militsleder fra Syrien idømt fængsel på livstid for at have begået
krigsforbrydelser mod civile i Damaskus. Dommen faldt i Tyskland, hvor myndighederne i
disse år succesfyldt retsforfølger sager om tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod
menneskeheden begået i udlandet. Lignende sager ført på baggrund af princippet om
universel jurisdiktion ruller i vores nordiske nabolande som Sverige, Norge og Finland, men
ikke i Danmark. Som det fremgik af Folketingets debat af B27 er det kun Italien og Danmark,
som ikke selvstændigt har kriminaliseret internationale forbrydelser. I vores nabolande og
i flere andre lande opbygges der i disse år solid praktisk erfaring med efterforskning og
juridisk præcedens med retsforfølgelse af forbrydere fra lande som Syrien, Iran, Liberia med
flere. Med krigen i Ukraine har vi alle fået en større bevidsthed om, hvorfor det er i vores
interesse, at vi bygger det stærkest mulige juridiske værn til retsforfølgelse af
krigsforbrydere og til at forhindre lignende overgreb mod civile i fremtidige konflikter.
Derfor anbefaler Amnesty International følgende:
Amnesty mener, at Danmarks strafferetlige værn mod krigsforbrydelser, tortur og
forbrydelser mod menneskeligheden bør være på niveau med resten af EU-landenes og
leve op til vores forpligtelser efter ICC-statutten.
• Der er behov for en særskilt kriminalisering i dansk ret af de internationale
forbrydelser: Danmarks straffelov skal opdateres ved, at der tilføjes nye
straffebestemmelser, som direkte kriminaliserer de oplistede forbrydelser, der
nævnes i ICC-statutten. Det drejer sig om ICC-statuttens definitioner og
beskrivelser af gerningsindhold, som handler om tortur, krigsforbrydelser og
forbrydelser mod menneskeheden.
• Der skal sikres nødvendige ressourcer hos de danske myndigheder og domstole til
at retsforfølge sagerne. Primært bør politiet og anklagemyndigheden have
ressourcer og ekspertise til at håndtere disse sager om internationale forbrydelser.
• Danske myndigheder bør informere potentielle vidner og ofre om, at de kan
anmelde internationale forbrydelser. Der kan her høstes erfaringer fra det danske
oplysningsarbejde over for ukrainske flygtninge.
10
Kapittel 16. Folkemord, forbrytelse mot menneskeheten og krigsforbrytelse


DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur
Bryggervangen 55
2100 København Ø
Tel. +45 33 76 06 00
Fax +45 33 76 05 10
info@dignityinstitute.dk
www.dignityinstitute.dk
CVR nr. 69735118
P-nr. 1002304764
EAN 5790000278114
LOK nr. 5790001376147
Danske Bank Nr.
4183-4310821209
Amnesty Internationals og DIGNITYs foretræde for
Folketingets Retsudvalg d. 23. marts 2023
TALEPAPIR: Kriminalisering af tortur i straffeloven og den militære straffelov
• Danmark tager vigtigt medansvar i kampen mod tortur og
krigsforbrydelser. Opbakning i regeringen og i Folketinget bredt for at
kriminalisere tortur i den danske straffelov og den militære straffelov.
• Vi har gode råd til regeringen om, hvordan de kommende
straffebestemmelser om tortur og krigsforbrydelser skal se ud.
• Vedr. de materielle straffebestemmelser: som et minimum bør alle
torturhandlinger omfattet af FNs definition af tortur være kriminaliseret.
a. Fysisk tortur
b. Psykisk tortur
c. En kombination af fysisk og psykisk tortur, som er den mest
almindelige tortursituation. Se retspraksis fra den europæiske
menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (ca. 120 torturdomme).
• At straffe torturbødler og krigsforbrydere efter de samme lovbestemmelser,
som gælder borgere, der i mere privat regi begår alvorlige voldsforbrydelser,
vil ikke afspejle den særlige alvor forbundet med tortur.
• Vigtigt at straffe det element i torturhandlingen, der medfører påføring af
psykisk smerte. Forskning og vores erfaring med at behandle ofre viser, at
de psykiske konskekvenser af tortur sætter de dybeste ar på sjælen.
• DIGNITYs anbefaling vil være at indsætte en bestemmelse i kap 16 i
straffeloven, som definerer tortur og at bruge FNs defintion af tortur.
• Brug den norske model, jf. norsk straffelov § 174, og særskilt kap.
• Tortur begået i fredstid og under krig bør være kriminaliseret, jf. DIGNITYs
erfaring mht. indsamling af beviser om tortur i Belarus og Ukraine.
• Strafferammen bør tage højde for forbrydelsens alvorlige karakter og være
markant og højere end efter strf. § 157a. I Norge op til 15 år.
• Ingen risiko for dobbeltkriminalisering. Tortur er en særegen forbrydelse,
som det fremgår af den mest udbredte og accepterede definition i FNs
torturkonvention, og derfor omfatter tortur andet og mere end
gerningsindholdet i de almindelige materielle bestemmelser i straffeloven.
Retspraksis viser, at gerningsindholdet i en torturhandling skal fortolkes i
den rette konteks, fx et regimes bagvedliggende hensigt og ansvar.
• Kommende udvalg bør også se på forældelsesfrister for tortur. I dag gælder
ingen forældelse for det strafferetlige ansvar (jf. 93 b (og a)), men
retstilstanden mht. forældelse af civilretlige ansvar uafklaret, jf. Højsterets
dom i Iraksagen. Civilretlige krav om tortur bør ikke kunneforældes.
• Kampen mod internationale forbrydelser ikke vundet alene ved at ændre
straffeloven. Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) må have
de nødvendige ressourcer og redskaber til opsøgende og proaktivt at efterforske
internationale forbrydelser, så de skyldige kan stilles til ansvar – enten ved
danske eller udenlandske domstole eller internationale tribunaler.
Offentligt
(Omtryk - 29-03-2023 - Talepapir tilføjet) B 27 - Bilag 2
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)