Fremsat den 17. marts 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF) (omtryk)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28433

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b99/20222_b99_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 17. marts 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
    Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om principper for Forsvarets bemanding
    Folketinget pålægger regeringen af hensyn til Danmarks sikkerhed, at løse udfordringen med bemanding af Forsvaret ved at
    opstille egentlige militære enheder bemandet med værnepligtige, reservister og hjemmeværnsfolk.
    Beslutningsforslag nr. B 99 Folketinget 2022-23 (2. samling) OMTRYK
    (korrektion i bemærkningerne)
    OMTRYK
    AX028433
    Bemærkninger til forslaget
    Forslagsstillerne ønsker en styrket bemanding af Forsvaret
    ved at forandre det fra et civilt orienteret ekspeditionsfor-
    svar, der er beregnet til at udsende små enheder til fjerne
    lande, til et robust territorialforsvar, der passer til Danmarks
    og NATO’s behov i den nuværende ustabile sikkerhedspoli-
    tiske situation.
    Ved på linje med de andre skandinaviske lande at moder-
    nisere værnepligten, kan der skabes et folkeligt forankret og
    robust forsvar. Det opnås ved at indføre nogle klare princip-
    per for rekruttering og sammensætning af militært personel,
    så Forsvaret i langt højere grad end i dag gør brug af værne-
    pligtige samt personel fra reserven og Hjemmeværnet.
    Forsvarets bemanding
    Forslaget bygger på syv bemandingsprincipper, som fin-
    des i de amerikanske, britiske, norske, svenske, finske og
    baltiske forsvar, og som også eksisterede i Danmark indtil
    2005. Herunder bemærkes, at man i disse lande konsekvent
    og i betydeligt omfang anvender tidligere militært ansatte
    og/eller værnepligtige i fuldt operativt parate reserveenheder
    på højt beredskabsniveau.
    Forsvarets bemanding bør således bestå af en kombination
    af fire typer enheder, som har forskellige egenskaber:
    – Fastansatte stående enheder, der kan mestre særligt kom-
    plicerede militære opgaver og være på et meget højt
    beredskabsniveau. Disse enheder oplever typisk stor ud-
    skiftning og er særdeles dyre at opretholde.
    – Værnepligtsenheder, som på 9-12 måneder kan samtræ-
    nes til robuste enheder, der kan løse vanskelige militære
    opgaver, men efter hjemsendelsen reelt er på lavt bered-
    skabsniveau. De mister deres kompetencer på få år, når
    de ikke genindkaldes og samtrænes. Målt over deres
    levetid er de særdeles prisbillige.
    – Reserveenheder, der sammensættes af tidligere militært
    fuldt uddannet personel (fastansatte, værnepligtige eller
    personel fra Hjemmeværnet), som til daglig studerer el-
    ler har et civilt job. Når de er ansat på en forpligtende
    kontrakt og samtrænes 20-30 dage årligt, kan enheden
    have høj kvalitet og fleksibilitet til relativt lave omkost-
    ninger.
    – Hjemmeværnsenheder, som, når de er godt øvede, kan
    opnå et højt kvalitetsniveau, der kombineret med deres
    lokalkendskab, lave omkostninger og et ofte højt lokalt
    beredskab kan give stor militær værdi for pengene.
    Alle fire enhedstyper har fordele og ulemper. Kun en ba-
    lanceret kombination af de forskellige typer sikrer kvalitet,
    robusthed og fleksibilitet inden for en realistisk økonomisk
    ramme. Derudover sikrer værnepligten, reserven og Hjem-
    meværnet, at Forsvaret og samfundet knyttes sammen til
    fordel for alle.
    Forsvarets bemanding har de seneste 20 år altovervejende
    været baseret på fastansatte soldater med det resultat, at der
    er for få menige soldater (konstabelgruppen) i forhold til
    antallet af sergenter og officerer, og at personellets gennem-
    snitsalder er høj og dermed meget dyr i lønomkostninger.
    Det nuværende forældede bemandingssystem medfører, at
    der stort set ikke opstilles reserveenheder. Det giver et stort
    ressourcespild, da militært uddannedes kompetencer kun
    sjældent anvendes ved at tilknytte dem reserveenheder, når
    de forlader Forsvaret. Mange mister kontakten med Forsva-
    ret helt, selv om de stadig har yderst relevante kompetencer
    og viljen til at tjene Forsvaret og Danmark.
    Forsvaret er lykkedes med at rekruttere unge, men har en
    kritisk lav fastholdelsesprocent, (jf. f.eks. ritzau.com den 4.
    juni 2022: »Forsvaret kæmper med at fastholde unge solda-
    ter«). Forsvaret er desuden i konkurrence med det øvrige
    arbejdsmarked og kan kun i begrænset omfang øge antallet
    af korttids- eller fastansatte. Også derfor skal Forsvarets
    samlede bemanding – forstået som stående enheder og reser-
    veenheder – sammensættes af en blanding af de ovenfor
    nævnte fire typer enheder.
    Syv principper for bemandingen af Forsvaret:
    Forslagsstillerne ønsker med dette afsæt at fremhæve syv
    principper for bemandingen af Forsvaret
    1. Totalstyrkeprincippet.
    Forslagsstillerne opfordrer til en robust, bred og økono-
    misk forsvarlig sammensætning af personellet. Forsvarets
    fastansatte enheder skal derfor suppleres med enheder der
    består af værnepligtige, reservister og i nogle tilfælde hjem-
    meværnsfolk, jf. det såkaldte »totalstyrkeprincip«. Alle en-
    heder skal være fuldt uddannede og klar til indsættelse på et
    givet beredskab.
    2. Modernisering af værnepligten skal skabe fuldt brugba-
    re soldater.
    Kun ved at færdiguddanne de værnepligtige får Danmark,
    Forsvaret og de værnepligtige det fulde udbytte af denne
    måde at bemande militære enheder på. Den nuværende vær-
    nepligt på blot 4 måneder er reelt en prøveperiode med
    henblik på at rekruttere til fastansættelse. Dette giver et
    betydeligt spild. Den danske erfaring fra de udsendte solda-
    ter i Afghanistan var, at komplicerede militære specialer for-
    udsætter omkring et års uddannelse. Efter 11-12 måneders
    uddannelse kan infanteri, panserværnsenheder og kampinge-
    niører m.v. være klar til sikker indsættelse i krise, konflikt
    og krig. Også vagttjenesten ved de kongelige slotte forud-
    sætter et års tjeneste. Visse kampstøtteenheder kan dog nø-
    jes med 9-10 måneders tjeneste.
    3. Kvalitetskontrol af værnepligtsenheder og reserveenhe-
    der.
    Følgende otte krav stilles til operative enheder, som ud-
    dannes og hjemsendes:
    a. Enheden har relevante, klart beskrevne operative opga-
    ver og målsætninger.
    b. Soldaterne bliver fuldt uddannede i brug af enhedens
    våben og materiel.
    OMTRYK
    2
    c. Soldaterne er reelt samtrænede ved at have gennemført
    krævende øvelser sammen.
    d. Der gennemføres løbende en reel uddannelseskontrol.
    e. Enheden hjemsendes samlet og hovedsagelig med egne
    officerer og sergenter.
    f. Enhedens våben, krigsammunition, mundering og ud-
    rustning er oplagt på depot.
    g. Personellet er på forpligtende kontraktformer eller mo-
    biliseringsvilkår med et klart defineret beredskab.
    h. Reserveenheder gennemfører nogle ugers uddannelse
    årligt, og hjemsendte værnepligtsenheder holder et par
    ugers øvelse efter to til fire år, indtil de ikke længere
    lever op til det krævede beredskabsniveau.
    Enheder, der ikke i hovedsagen lever op til disse krav, kan
    reelt ikke indsættes. De er udtryk for spild af tid og penge
    og i værste fald af personellets liv og førlighed, hvilket ikke
    gavner Danmark.
    4. Totalforsvarsstyrken nedlægges.
    Totalforsvarsstyrken på 12.000 tidligere 4-månedersvær-
    nepligtige, der blev udtænkt ved forsvarsforliget i 2018, le-
    ver ikke op til ét eneste af de ovenstående otte kvalitetskrav,
    hvorfor den nedlægges med det samme. At opretholde den-
    ne styrke giver et misvisende indtryk af Forsvarets militære
    formåen, hvilket underminerer både Danmarks sikkerhed og
    vores NATO-medlemsskab.
    5. Fornyet personelstruktur og ret til civil uddannelse med
    fuld løn.
    Den nuværende struktur er fra 1983 og er trods justeringer
    ikke længere tidssvarende, da den indebærer en militært
    uhensigtsmæssig alders- og gradsfordeling og meget høje
    omkostninger. Nutidens sociale strukturer og arbejdsmarked
    har ændret sig siden 1983, og der er behov for udvikling af
    tidssvarende ansættelsesformer. Det kunne være 2- eller 5-
    årige kontrakter med en fastholdelsesbonus eller eksempel-
    vis en 10-årig fastansættelse med mulighed for at få en civil
    uddannelse med løn efter endt tjeneste. En moderne struktur
    vil stærkt forbedre Forsvarets bemanding og økonomi.
    Med andre ord skal det altså være muligt for en 18-årig at
    indgå en 5- eller 10-årig kontrakt, gøre tjeneste og derefter
    begynde på en civil uddannelse med eksempelvis ret til op
    til 5 års løn.
    6. Militæret skal tilbage i Forsvaret, og civile HR-tiltag
    tilbagerulles.
    I de seneste 2 årtier er der gennemført en række HR-tiltag
    inspireret af civile værdier og med det formål at få Forsvaret
    til at ligne en civil virksomhed med et internt arbejdsmar-
    ked. En række af disse tiltag har forvoldt skade på Forsva-
    ret som samfundsinstitution og på den militære professions
    faglighed. Den militære faglighed skal igen i højsædet, og
    de militære videreuddannelser skal fagfællebedømmes af
    kvalificerede internationale militære fagfæller snarere end af
    civile akademikere.
    Også Forsvarets videregående sergentuddannelser skal re-
    tableres som krævende militære etatsuddannelser. Den nu-
    værende su-betalte grunduddannelse for sergenter, der reelt
    indebærer, at sergentelever betaler for egen uddannelse, skal
    igen gøres lønnet for at sikre tilstrækkelig og bred rekrutte-
    ring til sergentgruppen.
    7. Lønsystemets mange ydelser og tillæg m.v. forsimples
    eller afskaffes.
    Blandt de skadelige HR-tiltag er en uforståelig labyrint
    af forskellige arbejdstider, ydelser, tillæg, midlertidige ud-
    nævnelser og resultatløn m.v. Disse incitamenter er en kil-
    de til frustration og fjerner fokus fra opgaven og profes-
    sionen. Der spildes for meget tid og for mange kræfter i
    labyrinten.
    Løn- og arbejdstidssystemet skal derfor forenkles, om
    muligt til egentlig jobløn. Personellets vilkår, hvad angår
    tjeneste og uddannelse på tværs af landet, skal fremmes, så
    varieret tjeneste og uddannelse igen kommer i fokus.
    Hvad ville effekten være af at indføre de syv principper?
    Viser vi det nødvendige mod og gennemfører de syv prin-
    cipper, vil Danmark stå med et styrket Forsvar. Principperne
    vil flytte betydelige midler fra lønninger til materiel og drift,
    samtidig med at der bliver flere og yngre soldater. Dette
    vil fremme personellets trivsel og forsvarets kapacitet og
    robusthed.
    Principperne vil sikre et folkeligt forankret Forsvar, som
    almindelige danskere – mænd som kvinder – kan genkende
    sig selv i og have lyst til at gøre tjeneste i. Det gælder,
    uanset om de er fastansatte, eller om de er tilknyttet en
    reserveenhed.
    Tiltagene vil give Forsvarets personel bedre uddannelser
    med fokus på den militære profession og faglighed. Ved at
    højne den militære faglighed styrker vi fastholdelse, kultur
    og korpsånd. En gennemsigtig og letforståelig bemandings-
    og lønstruktur vil skabe motiverede og dygtige soldater.
    Der vil tilmed være attraktive muligheder for bl.a. civil
    uddannelse og løn under uddannelse for sergenteleverne.
    Helt afgørende er det, at det danske forsvar vil være bedre
    i stand til at løse dets to vigtigste opgaver, nemlig at forsva-
    re det danske kongeriges territorium, jf. NATO-traktatens
    artikel 3, samt at kunne levere langsigtede, stabiliserende
    udsendelser til de mest truede NATO-lande, jf. NATO-trak-
    tatens artikel 5.
    OMTRYK
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Alex Ahrendtsen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om principper for
    Forsvarets bemanding.
    (Beslutningsforslag nr. B 99)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    OMTRYK
    4