Fremsat den 17. marts 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF) (omtryk)

Fremsat den 17. marts 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om principper for Forsvarets bemanding
Folketinget pålægger regeringen af hensyn til Danmarks sikkerhed, at løse udfordringen med bemanding af Forsvaret ved at
opstille egentlige militære enheder bemandet med værnepligtige, reservister og hjemmeværnsfolk.
Beslutningsforslag nr. B 99 Folketinget 2022-23 (2. samling) OMTRYK
(korrektion i bemærkningerne)
OMTRYK
AX028433
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker en styrket bemanding af Forsvaret
ved at forandre det fra et civilt orienteret ekspeditionsfor-
svar, der er beregnet til at udsende små enheder til fjerne
lande, til et robust territorialforsvar, der passer til Danmarks
og NATO’s behov i den nuværende ustabile sikkerhedspoli-
tiske situation.
Ved på linje med de andre skandinaviske lande at moder-
nisere værnepligten, kan der skabes et folkeligt forankret og
robust forsvar. Det opnås ved at indføre nogle klare princip-
per for rekruttering og sammensætning af militært personel,
så Forsvaret i langt højere grad end i dag gør brug af værne-
pligtige samt personel fra reserven og Hjemmeværnet.
Forsvarets bemanding
Forslaget bygger på syv bemandingsprincipper, som fin-
des i de amerikanske, britiske, norske, svenske, finske og
baltiske forsvar, og som også eksisterede i Danmark indtil
2005. Herunder bemærkes, at man i disse lande konsekvent
og i betydeligt omfang anvender tidligere militært ansatte
og/eller værnepligtige i fuldt operativt parate reserveenheder
på højt beredskabsniveau.
Forsvarets bemanding bør således bestå af en kombination
af fire typer enheder, som har forskellige egenskaber:
– Fastansatte stående enheder, der kan mestre særligt kom-
plicerede militære opgaver og være på et meget højt
beredskabsniveau. Disse enheder oplever typisk stor ud-
skiftning og er særdeles dyre at opretholde.
– Værnepligtsenheder, som på 9-12 måneder kan samtræ-
nes til robuste enheder, der kan løse vanskelige militære
opgaver, men efter hjemsendelsen reelt er på lavt bered-
skabsniveau. De mister deres kompetencer på få år, når
de ikke genindkaldes og samtrænes. Målt over deres
levetid er de særdeles prisbillige.
– Reserveenheder, der sammensættes af tidligere militært
fuldt uddannet personel (fastansatte, værnepligtige eller
personel fra Hjemmeværnet), som til daglig studerer el-
ler har et civilt job. Når de er ansat på en forpligtende
kontrakt og samtrænes 20-30 dage årligt, kan enheden
have høj kvalitet og fleksibilitet til relativt lave omkost-
ninger.
– Hjemmeværnsenheder, som, når de er godt øvede, kan
opnå et højt kvalitetsniveau, der kombineret med deres
lokalkendskab, lave omkostninger og et ofte højt lokalt
beredskab kan give stor militær værdi for pengene.
Alle fire enhedstyper har fordele og ulemper. Kun en ba-
lanceret kombination af de forskellige typer sikrer kvalitet,
robusthed og fleksibilitet inden for en realistisk økonomisk
ramme. Derudover sikrer værnepligten, reserven og Hjem-
meværnet, at Forsvaret og samfundet knyttes sammen til
fordel for alle.
Forsvarets bemanding har de seneste 20 år altovervejende
været baseret på fastansatte soldater med det resultat, at der
er for få menige soldater (konstabelgruppen) i forhold til
antallet af sergenter og officerer, og at personellets gennem-
snitsalder er høj og dermed meget dyr i lønomkostninger.
Det nuværende forældede bemandingssystem medfører, at
der stort set ikke opstilles reserveenheder. Det giver et stort
ressourcespild, da militært uddannedes kompetencer kun
sjældent anvendes ved at tilknytte dem reserveenheder, når
de forlader Forsvaret. Mange mister kontakten med Forsva-
ret helt, selv om de stadig har yderst relevante kompetencer
og viljen til at tjene Forsvaret og Danmark.
Forsvaret er lykkedes med at rekruttere unge, men har en
kritisk lav fastholdelsesprocent, (jf. f.eks. ritzau.com den 4.
juni 2022: »Forsvaret kæmper med at fastholde unge solda-
ter«). Forsvaret er desuden i konkurrence med det øvrige
arbejdsmarked og kan kun i begrænset omfang øge antallet
af korttids- eller fastansatte. Også derfor skal Forsvarets
samlede bemanding – forstået som stående enheder og reser-
veenheder – sammensættes af en blanding af de ovenfor
nævnte fire typer enheder.
Syv principper for bemandingen af Forsvaret:
Forslagsstillerne ønsker med dette afsæt at fremhæve syv
principper for bemandingen af Forsvaret
1. Totalstyrkeprincippet.
Forslagsstillerne opfordrer til en robust, bred og økono-
misk forsvarlig sammensætning af personellet. Forsvarets
fastansatte enheder skal derfor suppleres med enheder der
består af værnepligtige, reservister og i nogle tilfælde hjem-
meværnsfolk, jf. det såkaldte »totalstyrkeprincip«. Alle en-
heder skal være fuldt uddannede og klar til indsættelse på et
givet beredskab.
2. Modernisering af værnepligten skal skabe fuldt brugba-
re soldater.
Kun ved at færdiguddanne de værnepligtige får Danmark,
Forsvaret og de værnepligtige det fulde udbytte af denne
måde at bemande militære enheder på. Den nuværende vær-
nepligt på blot 4 måneder er reelt en prøveperiode med
henblik på at rekruttere til fastansættelse. Dette giver et
betydeligt spild. Den danske erfaring fra de udsendte solda-
ter i Afghanistan var, at komplicerede militære specialer for-
udsætter omkring et års uddannelse. Efter 11-12 måneders
uddannelse kan infanteri, panserværnsenheder og kampinge-
niører m.v. være klar til sikker indsættelse i krise, konflikt
og krig. Også vagttjenesten ved de kongelige slotte forud-
sætter et års tjeneste. Visse kampstøtteenheder kan dog nø-
jes med 9-10 måneders tjeneste.
3. Kvalitetskontrol af værnepligtsenheder og reserveenhe-
der.
Følgende otte krav stilles til operative enheder, som ud-
dannes og hjemsendes:
a. Enheden har relevante, klart beskrevne operative opga-
ver og målsætninger.
b. Soldaterne bliver fuldt uddannede i brug af enhedens
våben og materiel.
OMTRYK
2
c. Soldaterne er reelt samtrænede ved at have gennemført
krævende øvelser sammen.
d. Der gennemføres løbende en reel uddannelseskontrol.
e. Enheden hjemsendes samlet og hovedsagelig med egne
officerer og sergenter.
f. Enhedens våben, krigsammunition, mundering og ud-
rustning er oplagt på depot.
g. Personellet er på forpligtende kontraktformer eller mo-
biliseringsvilkår med et klart defineret beredskab.
h. Reserveenheder gennemfører nogle ugers uddannelse
årligt, og hjemsendte værnepligtsenheder holder et par
ugers øvelse efter to til fire år, indtil de ikke længere
lever op til det krævede beredskabsniveau.
Enheder, der ikke i hovedsagen lever op til disse krav, kan
reelt ikke indsættes. De er udtryk for spild af tid og penge
og i værste fald af personellets liv og førlighed, hvilket ikke
gavner Danmark.
4. Totalforsvarsstyrken nedlægges.
Totalforsvarsstyrken på 12.000 tidligere 4-månedersvær-
nepligtige, der blev udtænkt ved forsvarsforliget i 2018, le-
ver ikke op til ét eneste af de ovenstående otte kvalitetskrav,
hvorfor den nedlægges med det samme. At opretholde den-
ne styrke giver et misvisende indtryk af Forsvarets militære
formåen, hvilket underminerer både Danmarks sikkerhed og
vores NATO-medlemsskab.
5. Fornyet personelstruktur og ret til civil uddannelse med
fuld løn.
Den nuværende struktur er fra 1983 og er trods justeringer
ikke længere tidssvarende, da den indebærer en militært
uhensigtsmæssig alders- og gradsfordeling og meget høje
omkostninger. Nutidens sociale strukturer og arbejdsmarked
har ændret sig siden 1983, og der er behov for udvikling af
tidssvarende ansættelsesformer. Det kunne være 2- eller 5-
årige kontrakter med en fastholdelsesbonus eller eksempel-
vis en 10-årig fastansættelse med mulighed for at få en civil
uddannelse med løn efter endt tjeneste. En moderne struktur
vil stærkt forbedre Forsvarets bemanding og økonomi.
Med andre ord skal det altså være muligt for en 18-årig at
indgå en 5- eller 10-årig kontrakt, gøre tjeneste og derefter
begynde på en civil uddannelse med eksempelvis ret til op
til 5 års løn.
6. Militæret skal tilbage i Forsvaret, og civile HR-tiltag
tilbagerulles.
I de seneste 2 årtier er der gennemført en række HR-tiltag
inspireret af civile værdier og med det formål at få Forsvaret
til at ligne en civil virksomhed med et internt arbejdsmar-
ked. En række af disse tiltag har forvoldt skade på Forsva-
ret som samfundsinstitution og på den militære professions
faglighed. Den militære faglighed skal igen i højsædet, og
de militære videreuddannelser skal fagfællebedømmes af
kvalificerede internationale militære fagfæller snarere end af
civile akademikere.
Også Forsvarets videregående sergentuddannelser skal re-
tableres som krævende militære etatsuddannelser. Den nu-
værende su-betalte grunduddannelse for sergenter, der reelt
indebærer, at sergentelever betaler for egen uddannelse, skal
igen gøres lønnet for at sikre tilstrækkelig og bred rekrutte-
ring til sergentgruppen.
7. Lønsystemets mange ydelser og tillæg m.v. forsimples
eller afskaffes.
Blandt de skadelige HR-tiltag er en uforståelig labyrint
af forskellige arbejdstider, ydelser, tillæg, midlertidige ud-
nævnelser og resultatløn m.v. Disse incitamenter er en kil-
de til frustration og fjerner fokus fra opgaven og profes-
sionen. Der spildes for meget tid og for mange kræfter i
labyrinten.
Løn- og arbejdstidssystemet skal derfor forenkles, om
muligt til egentlig jobløn. Personellets vilkår, hvad angår
tjeneste og uddannelse på tværs af landet, skal fremmes, så
varieret tjeneste og uddannelse igen kommer i fokus.
Hvad ville effekten være af at indføre de syv principper?
Viser vi det nødvendige mod og gennemfører de syv prin-
cipper, vil Danmark stå med et styrket Forsvar. Principperne
vil flytte betydelige midler fra lønninger til materiel og drift,
samtidig med at der bliver flere og yngre soldater. Dette
vil fremme personellets trivsel og forsvarets kapacitet og
robusthed.
Principperne vil sikre et folkeligt forankret Forsvar, som
almindelige danskere – mænd som kvinder – kan genkende
sig selv i og have lyst til at gøre tjeneste i. Det gælder,
uanset om de er fastansatte, eller om de er tilknyttet en
reserveenhed.
Tiltagene vil give Forsvarets personel bedre uddannelser
med fokus på den militære profession og faglighed. Ved at
højne den militære faglighed styrker vi fastholdelse, kultur
og korpsånd. En gennemsigtig og letforståelig bemandings-
og lønstruktur vil skabe motiverede og dygtige soldater.
Der vil tilmed være attraktive muligheder for bl.a. civil
uddannelse og løn under uddannelse for sergenteleverne.
Helt afgørende er det, at det danske forsvar vil være bedre
i stand til at løse dets to vigtigste opgaver, nemlig at forsva-
re det danske kongeriges territorium, jf. NATO-traktatens
artikel 3, samt at kunne levere langsigtede, stabiliserende
udsendelser til de mest truede NATO-lande, jf. NATO-trak-
tatens artikel 5.
OMTRYK
3
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om principper for
Forsvarets bemanding.
(Beslutningsforslag nr. B 99)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
OMTRYK
4