Ligestillingsvurdering, høringsnotat og høringssvar

Tilhører sager:

Aktører:


Ligestillingsvurdering.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l71/bilag/1/2679507.pdf

LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG
AF LO V FO R SLAG
Forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte
til modtagere af ældrecheck og engangsbe-
løb til uddannelsessøgende, der modtager
stipendium som tillæg på grund af en funkti-
onsnedsættelse eller som enlige forsørgere
samt ophævelse af lov om den sociale pensi-
onsfond
9. marts 2023
J.nr. 23/01200 – 2023-1718
Ydelser
CAA
Baggrund
Lovforslaget udmønter dele af Aftale om inflationshjælp, som regeringen (Social-
demokratiet, Venstre og Moderaterne) den 10. februar 2023 har indgået sammen
med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Fol-
keparti, Alternativet og Nye Borgerlige.
Formål
Formålet med lovforslaget er at kompensere nogle af de økonomisk vanskeligst
stillede borgere for de høje priser.
Efter lovforslaget vil der blive udbetalt en ekstra økonomiske støtte til folkepensio-
nister med små formuer og lave indkomster, som får udbetalt den supplerende pen-
sionsydelse (ældrecheck) for 2023. Den ekstra økonomiske støtte forventes udbe-
talt som et skattefrit beløb på 5.000 kr. i maj 2023.
Efter lovforslaget gives ydermere et engangsbeløb på 1.000 kr. til nogle af de ud-
dannelsessøgende, der kan have vanskeligst ved at øge deres indkomst ved siden af
deres SU-stipendier og lån gennem erhvervsarbejde, og som derfor forventes at
blive særligt ramt af de fortsat høje priser. Modtagergruppen er uddannelsessø-
gende, der for december 2022 modtog enten SU-handicaptillæg eller SU-forsørger-
tillæg som enlig forsørger. Engangsbeløbet forventes udbetalt i maj 2023.
Udbetalingerne indgår til og med 2026 ikke i tildelingen eller beregning af pension,
forsørgelsesydelser eller andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser
og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle
eller samlever eller andre husstandsmedlemmer.
Den primære målgruppe
Lovforslagets primære målgrupper er
Offentligt
L 71 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
2
− folkepensionister, som har fået udbetalt supplerende pensionsydelse for 2023,
og
− uddannelsessøgende, der for december 2022 modtog stipendium som tillæg på
grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller stipendium som
tillæg til enlige forsørgere.
De sekundære målgrupper
-
Samlet vurdering
Det vurderes, at forslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for konklusionen er, at der i lovforslaget gives lige rettigheder til kvin-
der og mænd, og at lovforslaget ikke skønnes at medføre tilsigtede eller utilsigtede
forskelle for mænd eller kvinder.
Det skønnes på baggrund af ovenstående, at det ikke vil være relevant at gennem-
føre yderligere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.


Høringsnotat.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l71/bilag/1/2679508.pdf

HØ RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om en ekstra økono-
misk støtte til ældrecheckmodtagere, en-
gangsbeløb til uddannelsessøgende, der
modtager stipendium som tillæg på grund af
en funktionsnedsættelse eller som enlige for-
sørgere samt ophævelse af lov om den soci-
ale pensionsfond
J.nr. 23/01200 – 2023-1718
YS
LORO
CAA
Indledning
Lovforslaget blev sendt i høring i perioden fra den 2. marts 2023 til den 8. marts
2023.
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, BDO Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kul-
turchefforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Magisterforening, Dansk Rets-
politisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-
kasser, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervs-
skoler og –Gymnasier, Danske Erhvervsakademier, Lederne, Danske Gymnasieele-
vers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske HF & VUC, Danske Land-
brugsskoler, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner,
Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske
SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Faglige seniorer, FGU
Danmark, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-
nanstilsynet, Foreningen af Danske Lægestuderende, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsauto-
riserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af Stats-
autoriserede Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branche-
forening, Kooperationen, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LAP -
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen,
Lærerstuderendes Landskreds, Mødrehjælpen, Nationalbanken, Pension Danmark,
Psykiatrifonden, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Red Barnet, Retssik-
kerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk
Offentligt
L 71 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
2
sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Dan-
ske Socialrådgiverstuderende, Sammenslutningen Unge med Handicap (SUHM),
SAND, SIND, Sundhedskartellet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning,
Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Fra de myndigheder og organisationer m.v., som lovforslaget har været sendt i hø-
ring til, er der modtaget høringssvar fra følgende:
Ankestyrelsen, Danske Patienter, Danske Seniorer, Danske SOSU-skoler og Dan-
ske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Datatilsynet, Faglige Seniorer, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, LAP – Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejds-
markedet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Danske Patienter, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på
Arbejdsmarkedet, Udbetaling Danmark.
I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-
svar samt Beskæftigelsesministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets
bemærkninger hertil. For en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte syns-
punkter henvises til vedlagte høringssvar.
Generelle bemærkninger
Danske Seniorer, LAP- Landsforening Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
og Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne støtter op om
lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriets bemærkning:
Beskæftigelsesministeriet anerkender den udtrykte tilfredshed med forslaget, der
kommer til at gavne mange borgere, der er økonomisk vanskeligt stillede som følge
af de fortsat høje priser.
Faglige Seniorer støtter ophævelsen af lov om den sociale pensionsfond.
Bemærkninger til lovforslaget
Ældre Sagen og Faglige Seniorer er generelt positive for den indgåede Aftale om
inflationshjælp.
Ældre Sagen finder imidlertid, at der er behov for en langt mere omfattende hjælp.
Det er ikke kun de knap 300.000 folkepensionister, der modtager ældrecheck, der
har behov for hjælp.
Faglige Seniorer havde gerne set, at man politisk havde identificeret en gruppe af
førtidspensionister, modtagere af seniorpension og tidlig pension, som også kunne
være berettiget til en ekstra økonomisk støtte i lighed med, hvad der var tilfældet
med den første inflationshjælp.
3
Beskæftigelsesministeriets bemærkning:
Partierne bag Aftale om inflationshjælp har valgt at give en ekstra økonomisk
støtte til modtagere af ældrecheck, der skal kompensere de økonomisk vanskeligst
stillede pensionister med små formuer og lave indkomster, og som derfor rammes
særligt hårdt af de høje priser.
Faglige Seniorer opfordrer til, at lovforslaget sikrer, at de folkepensionister, som
allerede nu er godkendt til ældrecheck i 2023, får mulighed for at modtage den eks-
tra økonomiske støtte allerede i 1. runde frem til 1. maj 2023, dels sikrer mulighed
for i opfølgende runder at sikre, at personer, der senere som efterregulering eller
ved årsopgørelsen for 2023 bliver godkendt til at modtage af ældrecheck, også får
den ekstra økonomiske støtte.
Beskæftigelsesministeriets bemærkning:
Det fremgår af lovforslaget, at udbetalinger bliver foretaget i fire runder for at
sikre, at ekstra økonomisk støtte så vidt muligt udbetales automatisk til hele den be-
rettigede personkreds, der modtager ældrecheck for 2023. Første udbetaling af
5.000 kr. forventes så vidt muligt at ske i maj 2023 for de folkepensionister, der
frem til og med udbetalingstidspunktet har fået udbetalt ældrecheck for 2023. An-
den udbetaling vil ske i september 2023. Der vil herefter være to automatiske udbe-
talinger af ekstra økonomisk støtte i forbindelse med den årlige efterregulering af
pensionerne i 2024 for det foregående kalenderår, hvor folkepensionisten kan have
fået ret til ældrecheck for 2023 og dermed ret til ekstra økonomisk støtte. Den sid-
ste automatiske udbetaling vil ske ultimo 2024 på baggrund af en ny udsøgning af
målgruppen, hvor de pensionister, som tidligere har fået udbetalt ekstra økonomisk
støtte, dog ikke vil indgå. De folkepensionister, der ikke automatisk har modtaget
ekstra økonomisk støtte fra Udbetaling Danmark, kan ansøge om at få støtten ud-
betalt frem til 31. december 2025, hvis det viser sig, at pensionisten i denne peri-
ode får efterbetalt ældrecheck for 2023, f.eks. grundet sen efterregulering.
Faglige Seniorer lægger også vægt på, at lovforslaget sikrer alle modtagere af æl-
drecheck den ekstra økonomiske hjælp og at det ikke er afgørende, om ældre-
checken har været nedsat på grund af pensionistens personlige tillægsprocent eller
brøkpension. Der er desværre mange pensionister, der som følge af både grænser
for indkomst og formue, får nedsat ældrecheck, men som må anses for at være be-
rettiget til økonomisk hjælp.
Ældre Sagen bemærker, at hjælpen bør målrettes i forhold til indkomst, så også fol-
kepensionister med lidt for stor likvid formue, men en lav indkomst, bliver beretti-
get til hjælp. Det kan ske ved at anvende den personlige tillægsprocent, der også
indgår ved beregningen af ældrechecken.
Derudover finder Ældre Sagen ikke, at der med gentagelsen af en skattefri check på
5.000 kr. til alle modtagere af ældrecheck er tale om en fordeling af hjælpen, der i
tilstrækkelig grad tilgodeser de økonomisk mest udsatte.
Beskæftigelsesministeriets bemærkning:
Lovforslaget udmønter dele af Aftale om inflationshjælp. Derudover følger ud-
møntningen samme model for udbetalinger, som blev vedtaget i den seneste lov om
4
en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken (lov nr. 1367 af 13. sep-
tember 2022). Derfor er det eneste kriterium for at modtage den ekstra økonomiske
støtte, at folkepensionisten er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for
2023.
Faglige Seniorer anfører, at der ikke udbetales ekstra økonomisk støtte til dødsboet
efter en pensionist, der på ’udbetalingstidspunktet’ er afgået ved døden. Faglige Se-
niorer finder denne grænse snæver.
Der vil givetvis være en del pensionister, som også har en ægtefælle, der er pensio-
nist, og som ikke har reserver til at modstå fortsat høje priser og som på den måde
får frataget en ekstra økonomisk hjælp pludseligt. Hvis den afdøde har fået udbetalt
ældrecheck, så er det rimeligt, at boet f.eks. en efterladt ægtefælle får den skattefri
økonomiske støtte.
Beskæftigelsesministeriets bemærkning:
Lovforslaget følger de gældende regler efter lov om social pension, hvorefter retten
til sociale pensioner bortfalder ved ydelsesmodtagerens dødsfald. Baggrunden for
dette er, at der ikke længere er et forsørgelsesgrundlag.
Faglige Seniorer gør opmærksom på, at det kræver en ekstra informationsindsats at
nå ud til de berettigede, men også til personer, der potentielt kunne blive godkendt
til ældrecheck i 2023. Ligeså er det vigtigt med præcise regler for klageadgang.
Beskæftigelsesministeriets bemærkning:
Beskæftigelsesministeriet har taget bemærkningen til efterretning og er enig i, at
det er vigtigt med præcise og klare regler for klageadgang. Udbetaling Danmarks
afgørelser om ældrecheck kan påklages efter de gældende regler i lov om social
pension.
Øvrige emner
Ældre Sagen anfører, at folkepensionen i 2022 blev reguleret med 1,2 pct., mens
inflationen var på 7,7 pct. Dvs. en udhuling af pensionens købekraft på ca. 6,5 pct.,
og udhulingen fortsætter i 2023. Folkepensionen er blevet reguleret med 3 pct. i
2023, men forventningerne til inflationen er langt højere, ikke mindst efter der er
indgået overenskomster på det private arbejdsmarked, der må forventes at give løn-
stigninger på 10–11 pct. i de næste to år.
De store lønstigninger, der er aftalt på det private arbejdsmarked, vil med de nuvæ-
rende regler tidligst få betydning for reguleringen af pensionerne i 2025, samtidig
med at lønstigningerne kan føre til yderligere prisstigninger i 2023 og 2024.
Ældre Sagen foreslår derfor, at reguleringen af pensionerne og de øvrige forsørgel-
sesydelser fremrykkes. Det vil give mest til dem, der har den svageste økonomi og
er hårdest ramt af inflationen. En ekstraordinær forhøjelse af ydelserne i 2023 kan
aftrappes i takt med, at reguleringen af overførslerne indhenter udviklingen i priser
og lønninger, sådan at de offentlige budgetter ikke påvirkes på lang sigt.
5
Beskæftigelsesministeriets bemærkning:
Nærværende lovforslag udmønter den del af Aftale om inflationshjælp, der indehol-
der en skattefri ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. til folkepensionister, der er be-
rettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2023. Aftalepartierne blev endvidere
enige om, at der skal udbetales et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. til uddannel-
sessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsæt-
telse (SU-handicaptillæg) eller som enlige forsørgere. Ældre Sagens forslag ligger
derfor uden for aftalens rammer.
Datatilsynet bemærker, at for så vidt angår behandlingen af særlige kategorier af
personoplysninger omfattet af forordningens artikel 9, kræves, at der ud over en
undtagelse i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, også identificeres et be-
handlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra a-f, førend
der kan ske behandling af personoplysninger omfattet af forordningens artikel 9.
Datatilsynet bemærker endvidere, at reglerne i lovforslaget medfører, at myndighe-
dernes behandling af personoplysninger vil kunne undtages fra oplysningspligten i
databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling og videregi-
velse, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter
passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
Endelig lægger Datatilsynet til grund, at også reglerne om behandlingssikkerhed,
herunder bl.a. passende kryptering, og de registreredes rettigheder, vil blive iagtta-
get.
Beskæftigelsesministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets bemærk-
ning:
Ministerierne har noteret sig Datatilsynets bemærkninger og kan i det hele henvise
til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4, om behandling af personop-
lysninger og forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Der henvises heri til såvel databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra e, som
artikel 9, stk. 2, litra f. Det er endvidere anført i lovforslagets bemærkninger, at be-
handlingen af ansøgningssagerne skal ske under iagttagelse af reglerne i databe-
skyttelsesforordningens kapitel III om den registreredes rettigheder. Reglerne i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende
principper i forordningens artikel 5, forudsættes i øvrigt at blive iagttaget i forbin-
delse med de nævnte behandlinger af personoplysninger, herunder i forbindelse
med behandling af oplysninger om ydelsesmodtagere.


Brev til BEU.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l71/bilag/1/2679506.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
22. marts 2023
J.nr. 23/01200 – 2023-1718
Fremsættelse af forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte
til modtagere af ældrecheck, engangsbeløb til uddannelsessø-
gende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en
funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere samt ophæ-
velse af lov om den sociale pensionsfond
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Onsdag den 22. marts 2023 fremsætter jeg forslag til lov om en ekstra økonomisk
støtte til modtagere af ældrecheck, engangsbeløb til uddannelsessøgende, der mod-
tager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige
forsørgere samt ophævelse af lov om den sociale pensionsfond.
Lovforslaget udmønter dele af Aftale om inflationshjælp, som vedrører en ekstra
økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og engangsbeløb til SU-handicaptil-
lægsmodtagere og enlige forsørgere på SU. Som jeg tidligere har orienteret udval-
get om, har udkastet været i høring i perioden fra den 2. marts 2023 til den 8. marts
2023. Høringen har ikke givet anledning til væsentlige ændringer af lovforslaget.
Jeg vedlægger til jeres orientering høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurde-
ring.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
Offentligt
L 71 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)


Høringssvar.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l71/bilag/1/2679509.pdf

J.nr. 23-18839
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Høring vedr. forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte -
Sagsnr 23-01200.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
3. marts 2023
Offentligt
L 71 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
Tak for muligheden for at indgive et høringssvar.
Børne- og Kulturchefforeningen ønsker ikke at kommenterer på lovforslaget.
Vh Maria
---
Maria Kangas Christensen
Foreningssekretær
Chefkonsulent
Børne- og kulturchefforeningen
41 75 06 60
Bellisvej 2
8766 Nørre Snede
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Vi takker for det tilsendte materiale. Som I selv skriver i høringsbrevet, er der tale om en kort
høringsfrist. Danske Patienter er paraplyorganisation for 23 patient- og pårørendeforeninger, og vi har
desværre ikke mulighed for at nå at indsamle og koordinere input fra vores medlemsforeninger i et
samlet høringssvar på så kort tid.
Dbh
Sofie
Bedste hilsner,
Sofie Marie Ravnsholt Rasmussen
Sundhedspolitisk konsulent
33 41 47 27
sr@danskepatienter.dk
Danske Patienter & ViBIS
Kompagnistræde 22, 1.
1208 København K
danskepatienter.dk og vibis.dk
Danske Seniorer
Griffenfeldsgade 58
2200 København N
Tlf.: 35 37 24 22
CVR: 10 78 87 14
Arbejdernes Landsbank
Kontonr.: 5301 0273256
info@danske-seniorer.dk
www.danske-seniorer.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk
cmd@ufm.dk
stla@ufm.dk
caa@star.dk
København 06. marts 2023
Høring vedr. forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck,
engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en
funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere samt ophævelse af lov om den sociale
pensionsfond
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i skrivelse af 2. marts 2023 anmodet om eventuelle
kommentarer til ovenstående lovforslag.
Danske Seniorer finder, at det er en god idé at tildele 5.000 kr. skattefrit til modtagere af ældrecheck og
noterer med tilfredshed, at hele beløbet uddeles på én gang. Vi har flere gange argumenteret for, hvorfor
en ekstra ældrecheck er en god og ubureaukratisk måde at give økonomisk udsatte ældre en hjælpende
hånd, og vi er meget glade for lovforslaget.
Danske Seniorer har ingen kommentarer til de øvrige dele af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Katrine Lester
Direktør
Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne
Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K
tlf. 42 41 35 01, e-mail: sosu@sosu.dk & b-sosu@sosu.dk 1
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
København den 8. marts 2023
Høring over forslag til lov om ekstra økonomisk støtte
til modtagere af ældrecheck, engangsbeløb til uddannelses-
søgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af
en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere samt
ophævelse af lov om den sociale pensionsfond
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive
høringssvar i høring over forslag til lov om ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck,
engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af
en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere samt ophævelse af lov om den sociale pensionsfond.
Foreningerne bifalder lovens formål og har herudover ingen yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
e.b.
Michael Kümmel
chefkonsulent
J.nr. 2023-11-0977
Dok.nr. 569498
Sagsbehandler
Caroline Rasmussen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt til: star@star.dk , cmd@ufm.dk , stla@ufm.dk ,
caa@star.dk , loro@star.dk
Cc: jm@jm.dk
Høring over forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af
ældrecheck, engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager
stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som
enlige forsørgere samt ophævelse af lov om den sociale pensionsfond
1. Ved brev af 2. marts 2023 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om
Datatilsynets bemærkninger til ovennævnte lovforslag. Svarfristen er sat til den 8. marts 2023.
På baggrund af den korte svarfrist har Datatilsynet alene foretaget en summarisk gennemgang
af det tilsendte udkast til lovforslag og har i den forbindelse alene forholdt sig til pkt. 4 i de
almindelige bemærkninger om behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven.
Datatilsynet har på den baggrund følgende bemærkninger til lovforslaget:
2. Lovforslaget indebærer, at der vil ske indsamling, samkøring og videregivelse af personop-
lysninger. Lovforslaget indebærer behandling af personoplysninger omfattet af databeskyttel-
sesforordningens artikel 6 og i visse tilfælde også særlige kategorier af personoplysninger
omfattet af artikel 9. Derudover vil der også ske behandling af ydelsesmodtageres personnum-
mer.
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det ved samkøring af personoplysninger er afgø-
rende, at de generelle principper for databeskyttelse i databeskyttelsesforordningens artikel 5
iagttages.
Dette indebærer bl.a., at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med
kravet om dataminimering, hvorefter behandling af personoplysninger skal begrænses til det
nødvendige for at opfylde formålet med behandlingen, samt kravet om formålsbegrænsning,
som indebærer, at behandling af personoplysninger ikke må være uforenelig med de(t) oprin-
delige formål for indsamlingen af personoplysningerne.
3. Datatilsynet har noteret sig, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i afsnit 4 om
forholdet til databeskyttelsesreglerne har vurderet, at de omhandlende behandlinger af perso-
noplysninger kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1,
7. marts 2023
Side 2 af 2
litra e, databeskyttelseslovens § 11, stk.1 og databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.2,
litra f.
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at for så vidt angår behandlingen af særlige katego-
rier af personoplysninger omfattet af forordningens artikel 9, kræves, at der udover en undta-
gelse i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, også identificeres et behandlingsgrund-
lag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra a-f, førend der kan ske behandling af
personoplysninger omfattet af forordningens artikel 9.
Det fremgår af lovforslaget, at den foreslåede bestemmelse i § 6 vil udgøre nationale særreg-
ler for behandling af personoplysninger. Datatilsynet går ud fra, at denne vurdering er foretaget
på baggrund af Justitsministeriets ”tjekliste” vedrørende muligheden for at fastsætte regler for
lovlig behandling i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og
31.
4. Datatilsynet har endvidere noteret sig, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i
samme afsnit har angivet, at reglerne i lovforslaget medfører at myndighedernes behandling
af personoplysninger vil kunne undtages fra oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens
artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling og videregivelse, der er udtrykkeligt fastsat i medlem-
sstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes legitime interesser.
Datatilsynet lægger til grund at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vurderet, at
loven fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime inter-
esser.
Datatilsynet har videre noteret sig, at det afslutningsvis i pkt. 4 i de almindelige bemærkninger
er anført, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven forudsættes at
vil blive iagttaget i forbindelse med de omhandlede behandlinger af personoplysninger. Tilsy-
net lægger på den baggrund til grund, at også reglerne om behandlingssikkerhed, herunder
bl.a. passende kryptering, og de registreredes rettigheder, vil blive iagttaget.
Datatilsynet har på det foreliggende grundlag ikke yderligere bemærkninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriet til orientering.
Med venlig hilsen
Caroline Rasmussen
1 Betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen (2016/679) – de retlige rammer for dansk lovgivning, side 168-170.
Faglige Seniorer ● Molestien 7 ● 2450 Kbh. SV ● Tlf. 33 63 24 50 ● info@fagligsenior.dk ● www.fagligsenior.dk
8. marts 2023
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: star@star.dk, cmd@ufm.dk,
stla@ufm.dk, caa@star.dk og loro@star.dk.
Vedr. høring af udkast til lov om en ekstra økonomisk hjælp til
modtagere af ældrecheck, engangsbeløb til uddannelsessøgende, der
modtager stipendium som tillæg på grund af funktionsnedsættelse eller
som enlige forsørgere samt ophævelse af lov om den sociale
pensionsfond.
Faglige Seniorer er fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blevet anmodet
om at afgive bemærkninger til udkast til lov om en ekstra økonomisk støtte til
modtagere af ældrecheck, engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager
stipendium som tillæg på grund af funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere
samt ophævelse af lov om den sociale pensionsfond.
Lovforslaget er en del af udmøntningen af en politisk aftale om inflationshjælp, som
blev indgået mellem regeringen og et bredt flertal i folketinget.
Overordnet kan Faglige Seniorer fuldt ud tilslutte sig, at der, som følge af fortsat høj
inflation, bliver givet en ekstra økonomisk håndsrækning på 5.000 kr. skattefrit til
omkring 290.000 folkepensionister, som i 2023 er berettiget til at modtage
supplerende pensionsydelse (ældrecheck).
Faglige Seniorer kan tilslutte sig, at den nævnte målgruppe er en tilfredsstillende
afgrænsning i forhold til at nå en bred gruppe af folkepensionister, som er trængt
som følge af fortsat høje priser ikke mindst på fødevarer og energi.
Faglige Seniorer havde dog gerne set, at man politisk havde identificeret en gruppe
af førtidspensionister, modtagere af Seniorpension og Tidlig Pension, som også
kunne være berettiget til en ekstra økonomisk støtte i lighed med, hvad der var
tilfældet med den første inflationshjælp.
Faglige Seniorer finder det ligeledes vigtigt, at man med nærværende udkast til
lovforslag dels sikrer, at de folkepensionister, som allerede nu er godkendt til
ældrecheck i 2023, får mulighed for at modtage den ekstra økonomiske støtte
allerede i 1. runde frem til 1. maj 2023, dels sikrer mulighed for i opfølgende runder
at sikre, at personer, der senere som efterregulering eller ved årsopgørelsen for
2023 bliver godkendt til modtagere af ældrecheck, også får den ekstra økonomiske
støtte.
Faglige Seniorer ● Molestien 7 ● 2450 Kbh. SV ● Tlf. 33 63 24 50 ● info@fagligsenior.dk ● www.fagligsenior.dk
Faglige Seniorer lægger også vægt på, at udkastet sikrer alle modtagere af
ældrecheck den ekstra økonomiske hjælp og at det ikke er afgørende, om
ældrechecken har været nedsat på grund af pensionistens personlige tillægsprocent
eller brøkpension. Der er desværre mange pensionister, der som følge af både
grænser for indkomst og formue, får nedsat ældrecheck, men som må anses for at
være berettiget til økonomisk hjælp.
Med lovudkastet foreslås det, at der ikke udbetales ekstra økonomisk støtte til
dødsboet efter en pensionist, der på ’udbetalingstidspunktet’ er afgået ved døden.
Faglige Seniorer finder denne grænse snæver.
Der vil givetvis være en del pensionister, som også har en ægtefælle, der er
pensionist, og som ikke har reserver til at modstå fortsat høje priser og som på den
måde får frataget en ekstra økonomisk hjælp pludseligt. Hvis den afdøde har fået
udbetalt ældrecheck, så er det rimeligt, at boet f.eks. en efterladt ægtefælle får den
skattefri økonomiske støtte.
Faglige Seniorer gør opmærksom på, at det kræver en ekstra informationsindsats at
nå ud til de berettigede, men også til personer, der potentielt kunne blive godkendt
til ældrecheck i 2023. Ligeså er det vigtigt med præcise regler for klageadgang.
Faglige Seniorer kan støtte ophævelse af lov om den sociale pensionsfond, da der
ikke længere er midler i fonden.
Med venlig hilsen
Palle Smed
Direktør
Kære Camilla
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringsmuligheden og har ingen bemærkninger til
lovforslaget - J.nr. 23/01200 - 2023-1719.
Jeg skal beklager fristoverskridelsen og håber, at FA’s bemærkninger medtages.
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen
Advokatfuldmægtig
E: dlp@fanet.dk
M: +45 33 38 16 23
Amaliegade 7
1256 København K
Kære Camilla
Finanstilsynet har ikke bemærkninger til den fremsendte høring.
Med venlig hilsen
Camilla Mikkelsen
Fuldmægtig
Kontoret for EU-sager, Ledelses- og Ministerbetjening
__________________________________________________
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 61 93 07 26
mail: cmik@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler
dine personoplysninger på vores hjemmeside https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en
fejl, bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at
hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være
ulovlig.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
J. nr. 23/01200- 2023-1719
Odense den 07.03.2023
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer hermed for muligheden
for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af
ældrecheck, engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af
en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere samt ophævelse af lov om den sociale
pensionsfond.
LAP støtter op om inflationshjælp med ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. til modtagere af ældrechecken
og engangsbeløb på 1.000 kr. til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere, som hjælp til
kompensation af borgere for de høje priser.
Endelig noterer vi os, at midlerne i den sociale pensionsfond er opbrugt i overensstemmelse med loven, og
fonden som følge deraf er ophørt.
Med venlig hilsen
Hanne Wiingaard, Lenette Rasmussen, Helle Sibbersen
Forretningsudvalget i LAP
På vegne af
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C
Telefon: 66 19 45 11
www.lap.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 2. marts 2023 sendt forslag til lov om en ekstra
økonomisk støtte i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10
(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have
betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i
staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Vi har ingen bemærkninger til lovforslaget om ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck m.fl.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
Vallerødvænge 23
2960 Rungsted Kyst
tlf.: 2811 0020
mail: sc@rflam.org
web: www.rflam.org
Facebook: facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
Fra: Grit Vosgerau - GVO <GVO@atp.dk>
Sendt: 7. marts 2023 11:04
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <star@star.dk>
Cc: Louise Hartung Rohde <loro@star.dk>; Camilla Coff Andersen <caa@star.dk>
Emne: VS: Høring vedr. forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte - Sagsnr 23-01200
Til STAR
Udbetaling Danmark har ingen bemærkninger til lovforslaget om ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb.
Venlig hilsen
Grit Vosgerau
Udbetaling Danmark · Hillerød
Juridisk senior specialkonsulent · Juridisk afdeling - pension
Direkte nummer 2476 7326
E-mail GVO@ATP.DK
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon · www.borger.dk · www.virk.dk · CVR-nr. 43405810
Følg ATP koncernen på Facebook · LinkedIn
For information om, hvordan ATP Koncernen behandler dine personoplysninger, se atp.dk/behandling-af-personoplysninger
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør
opmærksom på, at udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en
fejltagelse, bedes du meddele det til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
Pas altid på links i mails. Tast hjemmesidens adresse i adressefeltet på browseren eller brug bogmærker. Husk, at hverken banker eller offentlige
myndigheder vil sende en mail med et link direkte til en log ind-side, hvor du logger ind med NemID eller MitID.
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk, cmd@star.dk, stla@ufm.dk, stla@ufm.dk,
caa@star.dk og loro@star.dk
8. marts 2023 • CB
Høringssvar vedr. forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere
af ældrecheck, engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager
stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige
forsørgere samt ophævelse af lov om den sociale pensionsfond
Ældre Sagens høringssvar vedrører den del af lovforslaget, der handler om inflationshjælp
til folkepensionister.
Ældre Sagen finder det positivt, at der er indgået en aftale om yderligere inflations-
kompensation. Modellen er den samme, som blev anvendt ved den skattefrie check til
modtagere af ældrecheck vedtaget i 2022.
Det betyder, at det er meget enkelt at udbetale den ekstra skattefri check på 5.000 kr.
Ældre Sagen finder imidlertid, at der er behov for en langt mere omfattende hjælp. Det er
ikke kun de knap 300.000 folkepensionister, der modtager ældrecheck, der har behov for
hjælp.
Folkepensionen blev i 2022 reguleret med 1,2 pct., mens inflationen var på 7,7 pct. Dvs. en
udhuling af pensionens købekraft på ca. 6,5 pct., og udhulingen fortsætter i 2023.
Folkepensionen er blevet reguleret med 3 pct. i 2023, men forventningerne til inflationen er
langt højere, ikke mindst efter der er indgået overenskomster på det private arbejdsmarked,
der må forventes at give lønstigninger på 10–11 pct. i de næste to år.
De store lønstigninger, der er aftalt på det private arbejdsmarked, vil med de nuværende
regler tidligst få betydning for reguleringen af pensionerne i 2025, samtidig med at
lønstigningerne kan føre til yderligere prisstigninger i 2023 og 2024.
Ældre Sagen foreslår derfor, at reguleringen af pensionerne og de øvrige forsørgelses-
ydelser fremrykkes. Det vil give mest til dem, der har den svageste økonomi og er hårdest
ramt af inflationen. En ekstraordinær forhøjelse af ydelserne i 2023 kan aftrappes i takt
med, at reguleringen af overførslerne indhenter udviklingen i priser og lønninger, sådan at
de offentlige budgetter ikke påvirkes på lang sigt.
Herudover finder Ældre Sagen ikke, at der med gentagelsen af en skattefri check på 5.000
kr. til alle modtagere af ældrecheck er tale om en fordeling af hjælpen, der i tilstrækkelig
grad tilgodeser de økonomisk mest udsatte.
Det kan illustreres med et eksempel: En enlig folkepensionist, som ikke har anden
indkomst udover folkepensionen og ca. 16.000 kr. om året i ATP, og som har 100.000 kr.
Side 2 af 2
stående på en bankkonto, er ikke berettiget til ældrecheck. Det er derimod en
folkepensionist med indkomst fra privat pensionsordning på 89.000 kr. om året, men kun
90.000 kr. på bankkontoen - selvom den første pensionist har betydeligt lavere disponibel
indkomst. Sidstnævnte folkepensionist er berettiget til en ældrecheck på 372 kr. i 2022 og
960 kr. i 2023 og modtager herudover samlet 10.000 kr. i skattefrie checks, mens den
første pensionist ikke får nogen hjælp.
Efter Ældre Sagen opfattelse bør hjælpen målrettes i forhold til indkomst, så også
folkepensionister med lidt for stor likvid formue, men en lav indkomst, bliver berettiget til
hjælp. Det kan ske ved at anvende den personlige tillægsprocent, der også indgår ved
beregningen af ældrechecken.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør