Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Strategisk Ramme Niger.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uru/bilag/80/2679211.pdf

1 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Section
DANMARK –
NIGER
STRATEGISK
RAMME
2023-2027
Offentligt
URU Alm.del - Bilag 80
Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
Mali
Nigeria
Cameroun
central-
afrikansk
republik
algeriet
libyen
BURKINA
FASO
Benin
Ghana
Séguédine
Anney
Bilma
Zoo Baba
Agadem
N’Gourti
Tesker
Barwa
Kelakam
Mirriah
Tanout
Dalli
Samia
Ourofan
Bouza
Chadakori
Kwoamb
La Tapoa
Kollo
Téra
Tillabéri
Ayérou
DOSSO
Gaya
Filingué
Bani-Bangou
Andéramboukane
Aderbissinat
Tchintabaraden
Marandet
Aoudéras
Teouat
Assarara
Elok
Ifernouane
I-n-Azaoua
Aguelal
Assamaka
Imouraren
Tiguidan
Tessoum
Tassara Ingall
Tillia
Chirfa
Yaba
NIGER
AGADEZ
N’GUIGMI
ZINDER
MARADI
BIRNI-N’KONNI
NIAMEY
TAHOUA
ILLÉLA
DIFFA
Tchad
Kort over Niger
3
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Indhold
1.	
Danmark og Niger 2023-2027:
Vision og strategiske mål 4
2.	
Analyse af kontekst, udfordringer og risici 6
3.	
Resultater, styrker og
danske politiske prioriteringer 16
4.	
Strategiske mål for Danmarks
engagement i landet 18
4.1	
Strategisk mål 1: Øge stabilitet samt forebygge
konflikter, fordrivelse og irregulær migration 18
4.2	
Strategisk mål 2: Tilpasning til klimaforandringer
og styrket modstandsdygtighed 21
4.3	
Strategisk mål 3: Fremme god regeringsførelse,
menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene 23
5. Monitorering af den strategiske ramme 26
6. Det bilaterale udviklingsprogram 28
Bilag 1: 		 indikatorer 35
Bilag 2: Nøgletal 36
4 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Danmark og Niger 2023-2027: Vision og strategiske mål
Siden 1974 har partnerskabet mellem Danmark og Niger været kendetegnet
ved et langsigtet udviklingssamarbejde med fokus på fattigdomsbekæm-
pelse, styrkelse af demokratiske værdier og forbedring af levevilkårene for de
mest sårbare. Danmark åbnede et repræsentationskontor i Nigers hovedstad
Niamey i 1992, og i 2011 blev Niger et dansk prioritetsland. Selvom projektkon-
toret lukkede i 2014, er antallet af indsatser og instrumenter siden da blevet
udvidet og nye tematiske fokusområder, såsom stabilisering og migration, er
kommet til. De bilaterale relationer bygger i dag på et langvarigt og væsentligt
bidrag til Nigers udvikling, som Danmark i høj grad påskønnes for, samt de
stærke historiske bånd landene imellem. Det mangeårige udviklingssamar-
bejde gør Danmark til en troværdig partner for Niger. Det stærke partnerskab
og de fælles værdier kommer ofte til udtryk ved højniveaumøder og i multila-
terale fora.
Ifølge FN’s Human Development Index (HDI) er Niger et af verdens mindst
udviklede lande, hvilket skyldes fattigdom, mangel på uddannelse, et dårligt
sundhedsvæsen og en lav levestandard. Ud over disse strukturelle udfor-
dringer, står Niger i dag over for flere alvorlige kriser som følge af nationale,
regionale og globale faktorer. Det drejer sig blandt andet om den forværrede
sikkerhedssituation i Sahel-regionen, klimaforandringer, geopolitiske spæn-
dinger, humanitære kriser og fødevarekrise. Danmark og Niger har en fælles
interesse i at sikre stabilitet og forbedrede levevilkår via terrorbekæmpelse,
styrket regeringsførelse, fattigdomsbekæmpelse og forbedring af modstands-
dygtighed i lokalsamfundene. Et stabilt og bæredygtigt Niger er dog ikke kun
et mål i sig selv, men også et centralt middel for at styrke fred og stabilitet i
hele regionen. I kraft af, at Niger forbinder Vest- og Centralafrika med Nord-
afrika, og dermed Middelhavsområdet, vil et ustabilt Niger ikke blot udgøre en
regional risiko, men også en risiko for Europa og Danmark, blandt andet i form
af øget irregulær migration gennem nigersk territorium.
Den strategiske ramme er et centralt instrument til at omsætte ambitionen
i den danske udviklingspolitiske strategi, ”Fælles om Verden”, til konkrete
resultater i Niger. Strategien har et stærkt fokus på fattigdomsbekæmpelse og
reduktion af ulighed samt på at fremme bæredygtig udvikling, fred og stabi-
litet. Ifølge strategien bør Danmark være tilstede i de fattigste og skrøbeligste
lande, hvor behovene er størst, og øget tilstedeværelse i Niger, som er et af de
mindst udviklede lande i verden med flere alvorlige kriser, er derfor oplagt.
Det er samtidigt en kerneprioritet at levere på Danmarks udenrigs- og sikker-
hedspolitiske strategi, særligt i forhold til at styrke Danmarks sikkerhed ved at
understøtte fred og stabilisering i Sahel-regionen. Hertil kommer fremme af
demokratiske værdier og menneskerettigheder, herunder særligt unge piger
og kvinders rettigheder samt anvendelse af grøn teknologi. Danske strategier
og politikker vil blive implementeret i overensstemmelse med Nigers natio-
nale udviklingsmål og prioriteter, herunder landets sociale og økonomiske
1.	
Danmark og Niger 2023-2027:
Vision og strategiske mål
5
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Danmark og Niger 2023-2027: Vision og strategiske mål
udviklingsplan samt regeringens generelle politiske erklæringer. Partner-
skabet vil yderligere adressere nigerske prioriteter såsom sikkerhed og uddan-
nelse for piger.
Danmarks vision for partnerskabet med Niger i perioden
2023-2027 er at forebygge voldelige konflikter og understøtte fred og stabilitet
gennem god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder, samt at
bekæmpe fattigdom og mindske ulighed ved at styrke modstandsdygtighed og
fremme en inkluderende og bæredygtig vækst. Tre strategiske mål understøtter
denne vision med tværgående prioriteter, der underbygger og fremmer en
effektiv, demokratisk og ansvarlig stat, såvel som inklusion af kvinder, unge og
marginaliserede grupper.
1. Øge stabilitet, forebygge konflikter, fordrivelse og irregulær migration
med det formål at fremme fredsskabelse og håndtere grundlæggende
årsager til ændringer i migrationsmønstre, herunder fordrivelse og irre-
gulær migration.
2. Klimatilpasning og styrket modstandsdygtighed med det formål at
bekæmpe fattigdom og forebygge kilder til konflikt gennem understøttelse
af øget og lige adgang til vand, vækst i den grønne økonomi samt jobska-
belse.
3. Fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling
mellem kønnene med det formål at styrke demokrati og fremme civilsam-
fundets råderum, ansvarlige offentlige institutioner og menneskerettig-
heder, herunder ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder, for på den måde at bekæmpe de underliggende
årsager til ulighed, eksklusion, diskrimination og konflikt.
6 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Analyse af kontekst, udfordringer og risici
I april 2021 gennemførte Niger sin første demokratiske transition fra én valgt
præsident til en anden. Magtoverdragelsen var et markant skridt fremad for
landet, der tidligere har været igennem perioder med udbredt politisk ustabi-
litet, herunder folkeligt oprør og militærkup. Denne udvikling har givet anled-
ning til positive reaktioner hos internationale partnere, der i stigende grad
opfatter Niger som en stabil partner i en ellers ustabil region.
Ikke desto mindre forbliver det politiske landskab skrøbeligt, og balancen kan
fortsat risikere at tippe fra institutionel stabilitet til statssammenbrud, hvis
eksisterende og bekymrende tendenser forværres yderligere. Befolkningens
stigende utilfredshed kan desuden ende med at udmønte sig i et tab af troen
på demokratiet, som det er set i andre lande i regionen. Dette kunne potentielt
udløse militærets overtagelse af magten.
Politisk stabilitet og magtkoncentration
Niger er en republik med et semipræsidentielt system, hvor den udøvende
magt og præsidenten har størstedelen af magten, samt en lovgivende forsam-
ling bestående af flere partier. Ifølge Freedom House er landet ”delvist frit”,
med en score på 48, hvilket er højere end de fleste andre vestafrikanske stater.
På trods af den nylige demokratiske transition, er staten i høj grad bygget op
omkring præsidentens parti, PNDS, der har siddet på magten i mere end 10
år. I dag er PNDS langt det største politiske parti i den lovgivende forsamling,
men partiet har ikke mandater nok til at regere alene.
Historisk set er det politiske system kontrolleret af en koalition af eliter, fra
forskellige dele af samfundet, herunder politiske aktører med sammenligne-
lige baggrunde, økonomiske aktører, militæret og etniske ledere. Regerings-
dannelsen samt den måde, som centraladministrationen fungerer på, synes
at være baseret på forbindelser til disse eksisterende politiske eliter frem for
kompetencer. Dette giver ganske vist politisk stabilitet på kort og mellemlang
sigt, men det hindrer samtidig demokratisk udøvelse og god regeringsførelse
på mellemlang og lang sigt, og på den måde begrænser det den demokra-
tiske udvikling. Deltagelsen i det politiske liv savner diversitet og inklusion af
unge, kvinder og marginaliserede grupper. Ikke desto mindre har Niger været
forholdsvis vellykket i forhold til at inddrage etniske grupperinger i vigtige
statslige institutioner, hvilket har medført færre etniske spændinger og anfæg-
telser af en fælles national identitet. Hovedparten af befolkningen er muslimer,
idet 99 % betror sig til islam. Officielt er Niger dog et sekulært land, og forfat-
ningen forbyder religiøs diskrimination og foreskriver religionsfrihed.
Den politiske og økonomiske magt er centreret omkring hovedstaden Niamey.
Staten overfører fra centralt hold finansielle ressourcer til de lokale myndig-
heder og decentrale tekniske tjenester i det omfang, midlerne er til rådighed.
Ofte sker implementeringen med begrænset involvering af lokalsamfundene.
2.	Analyse af kontekst,
udfordringer og risici
7
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Analyse af kontekst, udfordringer og risici
Manglen på teknisk personale hos de lokale myndigheder er en udfordring.
Overførslen af kompetencer sker gradvist og omfatter fire områder uddan-
nelse, sundhed, vand og miljø, herunder ansvar for opførelse og vedlige-
holdelse af den tilhørende infrastruktur samt levering af sociale ydelser. På
lokalt plan spiller etniske, politiske og religiøse ledere formelt en vigtig rolle i
forhold til mediering og håndtering af stridigheder såsom sociale konflikter og
konflikter omkring adgang til jord og håndtering af naturressourcer. De lokale
aktører samarbejder tæt med den offentlige mæglingsinstans, der blev etab-
leret i 2011.
Fred, stabilitet og sikkerhed
Niger er en nøglespiller i internationale og regionale initiativer, og sikkerheden
i Niger hænger sammen med den regionale situation og manglen på stabilitet
i de omkringliggende lande. Landet er et vigtigt medlem af G5 Sahel og den
multinationale fælles kommission for Lake Tchad regionen, og derudover er
landet centrum for den internationale anti-terrorkoalition i Sahel-regionen.
Sikkerhedsarkitekturen i Sahel er, særligt grundet situationen i Mali, under
forandring, og som følge forventes den internationale militære tilstedeværelse
i Niger at øges i de kommende år. Denne ændring giver anledning til håb om
øget sikkerhed, men skaber samtidig en risiko for et nationalt tilbageslag, idet
en stor del af befolkningen er skeptiske over for en større tilstedeværelse af
udenlandske tropper. Det forventes, at de geopolitiske spændinger vil give
anledning til flere desinformationskampagner og flere offentlige demonstra-
tioner imod Frankrig og Vesten. Dog har Niger udtrykt en klar modstand mod
den russiske Wagner-gruppes tilstedeværelse i Mali.
Niger har i sammenligning med nabolandene Mali og Burkina Faso flere
forsvars- og sikkerhedsstyrker, men antallet er utilstrækkeligt i forhold til
effektivt at kunne kontrollere de enorme landområder. Regeringen sigter mod
en fordobling af forsvars- og sikkerhedsstyrkerne til 50.000 soldater i 2025,
bl.a. ved at gøre brug af ’positiv diskrimination’ med henblik på rekruttering fra
marginaliserede etniske grupper. Niger er mindre præget af mistillid mellem
befolkningen og forsvars- og sikkerhedsstyrkerne end nabolandene, og et
overvejende flertal af befolkningen har tillid til deres sikkerhedsstyrker. Mere
end 17 % af det statslige budget er allokeret til sikkerhedssektoren, herunder
anskaffelse af militært udstyr. Forvaltningen af disse midler har været svært
gennemskueligt og under utilstrækkeligt opsyn, og sikkerhedssektoren har
været ramt af store korruptionssager, der potentielt kan påvirke forsvars- og
sikkerhedsstyrkernes legitimitet og moral.
Niger kæmper med at dæmme op for den forværrede sikkerhedssituation,
som skyldes væbnede terrorgrupper, bander og organiseret kriminalitet på
adskillige fronter. Siden 2015 har hæren bekæmpet Boko Haram i den sydøst-
lige Diffa-region, og sidenhen også udbrydergruppen Islamic State West
African Province, da gruppen ekspanderede fra det nordøstlige Nigeria. Sikker-
hedssituationen virker til at være under bedre kontrol end i nabolandene.
Dog har der siden starten af 2021 været en markant stigning i forekomsten
af voldshandlinger, bl.a. i form af angreb mod lokalsamfund, målrettede likvi-
deringer samt kidnapninger foretaget af væbnede grupper. Den forværrede
sikkerhedssituation i det nordlige Nigeria har bredt sig østover og rammer nu
de sydlige dele af Niger fra Dosso til Maradi. Det meste af volden i Niger er
8 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
dog koncentreret omkring de sydvestlige regioner Tahoua og særligt Tillabéri,
der grænser op til Mali og Burkina Faso. Islamic State in the Sahel Province
(ISSP), tidligere kendt som Islamic State in the Greater Sahara, har stået bag
de fleste voldelige angreb mod såvel militærbaser som civile, særligt i form af
større massakrer begået mod civilbefolkningen. Selvom internationale og nati-
onale styrker har haft held med at bremse og svække ISSP, synes den Al-Qa-
eda-tilknyttede gruppe Jama’at Nusratul Islam wal Muslimin (JNIM) at have
draget fordel af svækkelsen af ISSP og formået at øge sin indflydelse omkring
grænsen til Burkina Faso, hvor gruppen foretager hyppige angreb mod de
burkinske forsvars- og sikkerhedsstyrker.
På grund af statens manglende mulighed for at sørge for sikkerheden på
tværs af de enorme landområder, har mange lokalsamfund dannet selvfor-
svarsgrupper, hvilket har givet anledning til stridigheder i og mellem lokal-
samfund. Regeringen anerkender, at disse selvforsvarsgrupper findes, men
accepterer dem ikke og prøver at forhindre dem i at udvikle sig, da de risi-
kerer at medføre en eskalering af lokale konflikter og mulige alliancer med
jihadist-grupper. Ud over den voldelige jihadisme udgør også organiseret og
grænseoverskridende kriminalitet, såsom handel med våben, narkotika og
mennesker, en sikkerhedstrussel, der både kan føre til flere voldelige konflikter
og skabe en indkomstkilde for terrorgrupperne, når disse etablerer forbin-
delser med kriminelle netværk.
Økonomisk udvikling og beskæftigelse
Nigers økonomi er vokset forholdsvis stabilt med en gennemsnitlig årligt vækst
på over 5,2 % igennem de seneste to årtier. Alligevel forbliver Niger et lavind-
komstland og et af verdens absolut fattigste lande målt i BNI pr. indbygger. Mens
Niger har været forholdsvis forskånet for de værste sundhedsrelaterede følger
af COVID-19-pandemien, er den makroøkonomiske situation, der allerede var
under pres pga. sikkerhedssituationen og klimarelaterede påvirkninger, yderli-
gere forværret med et fald i de årlige vækstrater fra 5,9 % i 2019 til 3,6 % i 2020.
I 2021 er der sket et yderligere fald i den årlige vækstrate til 1,4 %, hvilket svarer
til en reel negativ økonomisk vækst på -2,3 %, når befolkningstilvæksten regnes
ind. Den økonomiske vækst forventes at ligge på 5,2 % i 2022, hvilket fortsat er
under niveauet fra før pandemien. Økonomien er i høj grad afhængig af land-
brugs- og kvægsektoren, der udgør 43 % af landets BNP og beskæftiger omkring
80 % af arbejdsstyrken. Det gør økonomien særligt sårbar over for internationale
og eksterne påvirkninger såsom konflikter, klimaforandringer og prissvingninger
på råstoffer og forbrugsvarer.
Niger har en betydelig mine- og udvindingsindustri, der i høj grad domineres
af internationale virksomheder, som udvinder uran, guld, kul og råolie. Fra
2023 kan Niger forvente en væsentlig transformation af sin økonomi, når den
2.000 km lange kinesisk finansierede olierørledning mellem Niger og Benin står
færdig. Ifølge estimaterne står olieproduktionen til at blive femdoblet og nå op
på 100.000 tønder om dagen i 2024. Alene en sådan stigning i olieproduktionen
vil potentielt kunne give en stigning på 25 % af BNP samt forøge skatteindtæg-
terne med 45 %. Uden ordentlig styring og forvaltning af oliesektoren kan de
potentielle økonomiske fordele ved øget produktion medføre adskillige økono-
miske, sociale og politiske risici for Niger.
Analyse af kontekst, udfordringer og risici
9
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Den nigerske økonomi er karakteriseret ved en stor uformel sektor domineret af
små virksomheder, primært inden for landbrug, samt en mindre formel sektor.
Ikke desto mindre fungerer den uformelle økonomi som et reservoir for beskæf-
tigelse og som social stødpude i tilfælde af kriser, som for eksempel Covid-19.
Menneskelig udvikling, fattigdom og ulighed
I 2020 lå Nigers BNP per indbygger på blot 565 USD – kun 9 andre lande lå
lavere. På grund af befolkningstilvæksten er det absolutte antal mennesker,
der lever i ekstrem fattigdom (dvs. for under 1,9 USD om dagen) over 10 milli-
oner (svarende til ca. 40 % af befolkningen), og det på trods af et fald i det
relative fattigdomsniveau. Faldet i det relative fattigdomsniveau synes ifølge
Verdensbanken at dække over en øget ulighed. Staten har iværksat et system,
der skal fungere som socialt sikkerhedsnet for de mest udsatte grupper og
øge adgangen til gratis uddannelse og sundhedsydelser. I praksis er der dog
aktuelt et betydeligt skel mellem denne forpligtelse og statens reelle kapa-
citet, ikke mindst på grund af befolkningstilvæksten. Et eksempel er undervis-
ningssektoren, som er en af de primære grunde til den lave placering på FN’s
Human Development Index (HDI). Ifølge Nigers nationale undervisningsplan
for 2020-2022 modtager 42 % af pigerne og 58 % af drengene basal skoleun-
dervisning. Før COVID-19-pandemien kunne en pige forvente 2,4 års kvalitets-
undervisning (sammenlignet med 2,9 år for drenge). Under 60 % af eleverne
fortsætter skolegangen efter grundskoleniveau, og heraf gennemfører kun 20
%. På grund af den ringe kvalitet af undervisningen, er det ifølge UNICEF kun
8 % af børnene, der har opnået tilstrækkelige færdigheder i regning og skriv-
ning efter endt grundskole til at kunne benytte disse færdigheder i praksis. 35
% af befolkningen over 15 år kan læse og skrive. Niger ønsker gradvist at øge
uddannelsesbudgettet til 22 % af det nationale budget i 2024.
Niger er ramt af ulighed, særligt blandt de unge, der er udelukket fra
arbejdsmarkedet og dårligt stillet i forhold til social og økonomisk mobilitet.
De skubbes i retning af den uformelle økonomi, hvilket samtidig bringer
dem tættere på banderelationer, menneskehandel og migration. Samtidig
betyder udelukkelse fra den politiske sfære, at de unge mister indflydelse
på samfundsudviklingen, og det kan lede nogle i retning af radikalisering.
Ulighederne ses også tydeligt i skellet mellem land og by. Manglen på investe-
ringer i landområderne påvirker pastoralisterne negativt, og de lider under en
stigende økonomisk, social og politisk marginalisering, hvilket gør dem særligt
sårbare over for samfundsudviklingen. Ydermere skaber befolkningsfordri-
velse nye kilder til spændinger mellem internt fordrevne og værtssamfundene,
særligt i forhold til plads- og ressourcefordeling. Niger har verdens 6. højeste
urbaniseringsrate (5,3 %). Den stigende urbanisering giver nye muligheder ved
bl.a. at fremme indbyrdes afhængighed mellem by- og landområder, der kan
styrke økonomien og sænke udgifterne til adgangen til basale sociale ydelser.
Men det medfører også betydelige risici, såsom frustrationer over manglende
muligheder for de unge, der ikke kan finde beskæftigelse, og det risikerer
at gøre levevilkårene endnu ringere i de fattigere forstadsområder. 70 % af
bybefolkningen bor i kvarterer, hvor der ikke er adgang til vand og sundheds-
ydelser.
Analyse af kontekst, udfordringer og risici
10 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Befolkningstilvækst, ulighed mellem kønnene og seksuel
og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR)
Trods en vis forbedring på SRSR-området halter Niger fortsat langt bagefter
set i et globalt og regionalt perspektiv. Uligheden mellem kønnene, herunder
manglende skolegang, økonomiske muligheder, børneægteskaber og lav
gennemsnitlig fødealder bidrager til en ekstrem høj befolkningstilvækst på ca.
3,8 % årligt samt verdens højeste fødselsrate på 6,9 fødsler pr kvinde. Hvis ikke
det ændres, forventes befolkningstallet at blive fordoblet inden for de næste
20 år. Over halvdelen af alle kvinder føder deres første barn, inden de er fyldt
18 år, og i den alder er tre ud af fire allerede gift – en ud af fire bliver gift, før
de er fyldt 15 år. På grund af begrænset viden om og adgang til prævention,
har den tidlige start på et reproduktivt liv stor indflydelse på pigernes seksu-
elle og reproduktive sundhed og rettigheder: Ét ud af tre dødsfald blandt unge
piger mellem 15 og 19 år skyldes komplikationer i forbindelse med graviditet.
Adgang til familieplanlægning og prævention er meget begrænset og et yderst
følsomt emne af religiøse og kulturelle årsager.
Regeringen har med præsidenten som den drivende kraft gjort det til en central
prioritet at sætte ind over for den høje befolkningstilvækst; og særligt pigers
uddannelse anses som et kerneværktøj til at mindske ulighed mellem kønnene.
Ikke desto mindre er samfundet fortsat stærkt præget af diskrimination imod
kvinder på grund af sociokulturelle og religiøse normer og skikke, hvilket i høj
grad forhindrer en styrkelse af kvinder og pigers muligheder. Denne diskrimi-
nation kombineret med manglen på information og viden om egne rettigheder
udelukker mange kvinder og piger fra at deltage i det politiske og økonomiske
liv og fra at håndhæve egne rettigheder. Med begrænset adgang til retsvæsenet
lider mange kvinder fortsat under kønsbaseret vold samt vold i hjemmet, bl.a.
som slaver i hjemmet og som sexslaver (wahaya). Trods ratificeringen af FN’s
konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder har
Niger taget adskillige forbehold, der strider imod formålet med konventionen,
og som endnu mangler at blive implementeret. Niger har vedtaget sin anden
nationale handleplan for kvinder, fred og sikkerhed for perioden 2020-2024.
Den humanitære situation, fordrivelse og irregulær
migration
Niger befinder sig i en alvorlig, langvarig humanitær krise. Ifølge FN er antallet
af mennesker i nød steget med 65 % fra 2,3 millioner i 2019 til 3,8 millioner i
2021. I konfliktområderne udgør overgreb og brud på menneskerettighederne
den primære kilde til bekymring med et hidtil uset antal dræbte civile i 2021,
hvilket understreger behovet for beskyttelse af befolkningen og overvågning af
situationen i disse områder. Fødevareusikkerhed er et vedvarende problem, der
rammer 40 % af befolkningen, og korn- og foderproduktionen er i gennemsnit
utilstrækkelig hvert andet år. Denne usikkerhed skyldes fattigdom, sikkerheds-
situationen samt klimarelaterede følger, herunder tilbagevendende ekstreme
vejrsituationer, f.eks. i regntiden, hvor Niger ofte er udsat for voldsomme
oversvømmelser. Særligt børnene rammes hårdt, idet de er udsat for øgede,
flerartede risici som alvorlig fejlernæring, manglende adgang til uddannelse,
vold, seksuelle overgreb, børnearbejde samt risikoen for og rekruttering af
bevæbnede terrorgrupper. I 2021 var 579 skoler ifølge regeringen lukkede alene
i Tillabéri-regionen pga. sikkerhedssituationen. På landsplan går mindre end
halvdelen af børnene i alderen 7-16 år i skole og 1,6 millioner børn er ramt af
fejlernæring, herunder 450.000 af alvorlig underernæring.
Analyse af kontekst, udfordringer og risici
11
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Niger er et knudepunkt for irregulær migration på grund af ruterne gennem
landet, som forbinder Afrika syd for Sahara med Nordafrika og Europa. Siden
1990’erne har Niger og særligt Agadez-regionen i nord oplevet en tilstrømning
af migranter, der krydser nigersk territorium for at komme til Europa via Nord-
afrika. Disse migrationsbevægelser er primært et resultat af de manglende
økonomiske muligheder, konflikterne i området, de manglende beskæftigelses-
muligheder for unge samt de strukturelle problemer inden for landbrugssek-
toren, herunder lange tørkeperioder og strukturel hungersnød, der yderligere
forværres af klimaforandringerne. Kun få nigerske migranter migrerer på
irregulær vis til Europa, og hovedparten af de, der migrerer, gør det legalt og
med gyldig indrejse til Europa. I 2021 registrerede Frontex blot 29 nigerere, der
krydsede grænsen irregulært. De fleste nigerske migranter flytter sig inden for
Vest- og Nordafrika som en del af et årstidsbestemt migrationsmønster for at
finde arbejde i landbruget eller byggesektoren, hvilket historisk set har spillet en
vigtig rolle for Nigers og regionens økonomi og kultur. Dog er der andre vest- og
centralafrikanske migranter, der benytter nigersk territorium som transitom-
råde på vejen mod Europa. Selvom antallet af migranter, der rejser gennem
Niger faldt i 2016 på grund af love mod menneskesmugling, så gør tendensen
til at undgå byer og hovedveje det svært at estimere omfanget, men FN’s migra-
tionsorganisation, IOM, har kunnet konstatere en støt stigning i strømmen
af migranter, der forlader landet. Niger er samtidig et destinationsland for
migranter fra regionen, der søger økonomiske muligheder, særligt i guldmi-
nerne. Mange af disse miner drives uformelt og ofte illegalt, hvilket skaber
sociale og miljømæssige problemer.
Den humanitære situation i Niger og nabolandene har ført til fordrivelse både
på tværs af og inden for landets grænser. Niger, som har tiltrådt flygtningekon-
ventionen og den såkaldte 1967-protokol, er vært for mere end 281.000 flygt-
ninge og asylsøgere fra primært Nigeria, Mali og Burkina Faso, samt omkring
240.000 internt fordrevne (marts 2022). Intern fordrivelse skyldes primært
sikkerhedssituationen samt naturkatastrofer og klimaforandringer. Regeringen
har faciliteret større frivillige hjemsendelser af internt fordrevne og planlægger
yderligere frivillige hjemsendelser. De første ca. 40.000 internt fordrevne vendte
tilbage til Diffa-regionen i midten af 2021.
Klimaforandringer og modstandsdygtighed
Niger er et af de lande, der er mest påvirket af klimaforandringer, idet tempe-
raturerne i regionen stiger halvanden gang hurtigere end i resten af verden.
Der forudses en temperaturstigning på 20C til 2,50C i de tørre og halvtørre
områder og op til 40C i Niger-floddalen. I tørre områder, der udgør til 2/3 af
Nigers territorium, vil dette lægge yderligere pres på vandressourcerne. Regn-
mængden forventes at ligge stabilt eller endda at øges i de kommende årtier,
hvilket vil føre til 10-20 % mindre afkast af nedbørsafhængige afgrøder i 2025
i forhold til i 2020. Med en regnvandsmængde på 30 milliarder kubikmeter
per år og 33,65 milliarder kubikmeter grundvand pr. år har Niger adgang til
betydelige vandressourcer. Alligevel udnyttes aktuelt mindre end 1 % af over-
fladevandet og mindre end 20 % af de vedvarende grundvandskilder. Udfor-
dringerne skyldes fortrinsvis problemer med mobilisering af vandressourcer,
regulering af overfladevandløb og ligelig allokering af vandressourcerne i
perioder eller år med udtalt vandmangel. Med de stigende klimarelaterede
begrænsninger inden for regnvandsbaseret landbrug bliver kunstvandet
Analyse af kontekst, udfordringer og risici
12 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
landbrug et vigtigere og vigtigere alternativ, men en ændring af produktions-
systemet vanskeliggøres af omkostningerne ved investeringer i anlæg, energi
til pumpesystemer, vedligeholdelsesproblemer og implementering af love,
der regulerer adgangen til jord. Adgangen til rent vand varierer meget mellem
by- (90%) og landområder (47%). Konflikter over adgangen til vandressourcer
er primært relateret til pastorale vandinfrastrukturer; enten på grund af en
for stor koncentration af kvægflokke i bestemte områder på bestemte tids-
punkter af året, eller fordi dyrkningsarealerne udvides til områder med kvæg
og begrænser pastoralisternes adgang til vand.
Den primære effekt af klimaforandringerne i Niger er ekstreme vejrsituati-
oner som tørke og oversvømmelser, der rammer såvel by- som landområder.
Klimaforandringerne har en strukturel indflydelse på produktionsmetoder og
landbrugskalenderen. Konsekvenserne er en reduktion af den ikke-kunstvan-
dede landbrugsproduktion, mens konsekvenserne for pastoralisterne er, at
der er mindre foder og vand til rådighed. Nogle af de sædvanlige strategier,
herunder flytning af kvæg eller får alt efter årstiden, er enten ikke længere
muligt eller effektivt på grund af de klimarelaterede udfordringer, men også
på grund af de sikkerhedsproblemer, som pastoralisterne står over for,
eftersom det er blevet farligere at krydse grænserne. Klimaforandringerne
har øget de eksisterende uligheder og rammer primært den fattigste del af
befolkningen, hvilket igen øger risikoen for stridigheder over fordelingen af
ressourcer og påvirker den økonomiske og sociale trivsel.
De nigerske myndigheder har forpligtet sig til at bekæmpe den globale
opvarmning og beskytte miljøet ved både afbødning, f.eks. naturgenopretning
og stabilisering af flodbredder, og tilpasning, f.eks. integreret vandressource-
forvaltning og fremme af bæredygtige produktionssystemer.
Bæredygtig forvaltning af land-, vand- og naturressourcer er centralt for
Nigers modstandsdygtighed over for klimahændelser samt forebyggelse af
konflikter omkring jord og ressourcer, særligt fordi usikkerheden ift. jordbesid-
delse er stigende på grund af befolkningstilvæksten. Regeringen og adskillige
partnere har iværksat tiltag til indvinding af jordområder, men investeringerne
modsvarer endnu ikke det reelle behov. Naturgenopretning og -beskyttelse
bidrager til tilpasningen til klimahændelser og fastholder en produktiv base,
som bevarer modstandsdygtigheden i landlige husholdninger samt hos
bønderne og pastoralister.
Demokrati og civilsamfund
Civilsamfundet i Niger er aktivt, men kæmper med at mobilisere en effektiv
modvægt til den udøvende magt. Regeringen giver overordnet set ikke
civilsamfundsorganisationerne (CSO) meget plads til formelt at indgå i de
politiske processer. Dog er nogle organisationer mere politiske aktive, hvilket
er særligt tydeligt i forbindelse med politiske kriser. CSO’ernes tilknytning
til den politiske magt har imidlertid ført til, at civilsamfundet har lidt et vist
troværdighedstab i befolkningens øjne, og dette har undergravet deres evne
til at mobilisere befolkningen i forbindelse med protester og demonstrati-
oner. Mange CSO’er har en tendens til at blive identificeret med deres leder
og savner interne demokratiske strukturer, hvilket medfører, at lederfigurerne
kun sjældent eller slet ikke udskiftes. Endvidere er mange CSO’er koncentreret
Analyse af kontekst, udfordringer og risici
13
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
omkring hovedstaden, og udfordringer i Nigers landdistrikter er derfor ikke en
del af deres kampplads. De lokale CSO’er er forholdsvis svage og engagerer sig
ikke på menneskerettighedsområdet, men arbejder ofte med udviklingsaktivi-
teter side om side med myndighederne – og nogle gange i konkurrence med
dem. Islamiske organisationer spiller også en stigende rolle og har indflydelse
på både samfundet og den politiske sfære, men engagerer sig dog ikke direkte
i politiske processer, idet politiske partier med en religiøs tilknytning ikke er
lovlige.
Niger har de seneste år gjort fremskridt i retning af respekt for menneske-
rettighederne. Disse fremskridt skyldes bl.a. tiltag fra civilsamfundet og fra
den nationale menneskerettighedsorganisation, der har A-status i henhold til
Paris-principperne. Overordnet respekterer regeringen international lov og det
internationale samfunds lovinstrumenter, herunder på menneskerettigheds-
området, og Niger er ajour med sin rapportering til relevante traktatorganer.
På trods af de overordnede fremskridt er der ikke desto mindre observeret
overtrædelser af menneskerettigheder på adskillige områder, og særligt over-
trædelser af retten til fredelig forsamling, ytringsfrihed, forbuddet mod tortur
og retten til liv, herunder forekomst af udenretslige drab. Regeringen har taget
visse skridt for at retsforfølge embedsmænd for overgreb, men straffrihed er
fortsat et problem.
Pressefriheden er i bedring, og der har været et fald i overtrædelserne af
pressefriheden de seneste år. Mediebilledet har desuden udviklet sig betragte-
ligt, idet der er opstået en række nye tv-kanaler, lokale radiostationer og trykte
medier. De uafhængige medier er aktive og udtrykker en bred vifte af hold-
ninger. På det seneste er sociale medier i stigende grad blevet tilgængelige og
bruges i udbredt grad til kommunikation, særligt blandt de unge, fordi flere
har adgang til mobiltelefoner end til radioer. Sager om vilkårlig suspension
af medier og anholdelse af journalister med henvisning til cyberkriminalitets-
lovgivningen udfordrer dog pressefriheden, især når journalisterne skifter fra
traditionelle til sociale medier.
Korruption er fortsat et fundamentalt problem pga. ringe gennemsigtighed og
ansvarlighed. Niger ligger på en 124. plads ud af 180 på Transparency Inter-
nationals Corruption Perceptions Index 2021, hvilket er én plads ned siden
2020. Ifølge Afrobarometer (2020) oplever de fleste nigerere korruptionen som
konstant stigende. Civilsamfundet og medierne spiller en vigtig rolle i forhold
til afsløring af dårlig offentlig forvaltning af midler, klientelisme og tvivlsomme
udnævnelser til offentlige embeder osv. Talrige højtprofilerede sager, der invol-
verer store beløb og centrale ministerier, er for nyligt blevet bragt frem i lyset,
men opfølgningen og ansvarsplaceringen er fortsat begrænset. Korruption
påvirker også befolkningens hverdagsliv, for eksempel i form af betaling for
adgang til gratis offentlige tjenester eller korruption relateret til indkøbs- og
distributionsprocesser, hvilket begrænser adgangen til basale ydelser såsom
billig medicin og lægehjælp.
Analyse af kontekst, udfordringer og risici
14 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Udviklingsbistand
Niger modtager en betydelig udviklingsbistand (11,1 % af landets BNI i 2019
ifølge Verdensbanken). Fordi landet desuden er vært for et humanitært
netværk, indgår landet som partner i et komplekst netværk af lokale og inter-
nationale aktører, der støtter landets udvikling og kapacitet til at reagere
på kriser. Mellem 2014 og 2020 har Niger oplevet mere end en fordobling
i modtagelsen af udviklingsbistand: fra 315 mio. til 699 mio. USD i bilateral
støtte, hvoraf 3,8 % var dansk, og fra 918 mio. til 1,928 mio. USD via multila-
terale kanaler, herunder danske partnere som EU, IMF, regionale udviklings-
banker og FN-agenturer. I 2021 var de tre primære modtagersektorer (1) social
infrastruktur og tjenester, såsom uddannelse, (2) sundhed og befolkning og (3)
vand, sanitet og hygiejne. 32 % af den samlede udviklingsbistand blev kana-
liseret til disse tre sektorer, efterfulgt af landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisek-
toren (24 %) og humanitær bistand (18 %). FN har været til stede i Niger i mere
end 50 år via organisationer, fonde og specialagenturer. FN’s tilstedeværelse i
Niger består i øjeblikket af 22 enheder, hvoraf 13 er danske prioriterede part-
nere. Den nettoudviklingsbistand, som Niger modtager, er steget markant i de
seneste år, hvilket gør den nationale implementerings- og absorptionskapa-
citet til en potentiel udfordring.
Analyse af kontekst, udfordringer og risici
15
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Analyse af kontekst, udfordringer og risici
Figur 1: Scenarier
På grund af den skrøbelige situation i Niger og i
regionen i øvrigt, anses et positivt scenarie for udvik-
lingen i landet ikke for realistisk i perioden 2023-2027.
Selv hvis det skulle lykkes Niger at implementere sine
politikker og skabe fred og stabilitet internt, vil ustabi-
liteten i nabolandene Mali, Burkina Faso og det nord-
lige Nigeria fortsat lægge pres på Niger. Der foreslås
to scenarier, hvor en stabilisering af den aktuelle situ-
ation på kort til mellemlang sigt ville være en relativ
succes, hvilket afspejler aktuelle udfordringer for
landets stabilitet, modstandsdygtighed og udvikling:
I et to-skridt-frem-et-skridt-tilbage-scenarie vil Niger
fortsat kæmpe med ustabilitet, og den nuværende
dynamik vil fortsætte, dog vil en positiv udvikling
i sikkerhedssituationen være mulig på grund af
forbedret kapacitet af nationale forsvars- og sikker-
hedsstyrker samt øget udenlandsk militær tilste-
deværelse i Niger. Dette øger til gengæld risikoen
for folkelig kritik og demonstrationer mod uden-
landske tropper og mod regeringen, hvis de positive
resultater ikke viser sig hurtigt. Grænseområderne
vil fortsat være negativt påvirket af sikkerhedssi-
tuationen, men uden at Niger mister kontrollen,
måske endda med en gradvis genvinding af visse
geografiske områder. Konflikter i lokalsamfundene
er beherskede, men de eksisterende spændinger vil
ikke forsvinde. Socioøkonomiske forbedringer vil blive
begrænset af den høje befolkningstilvækst og fort-
satte nationale investeringer i sikkerhedssektoren.
Den politiske situation vil forblive skrøbelig, men
stabil, og staten vil gennemføre reformer og bevare
sin legitimitet. De største risikofaktorer vil være en
forringelse af sikkerheden og den socioøkonomiske
situation.
I værste fald vil sikkerhedssituationen blive drastisk
forværret og brede sig længere ind i landet, hvilket
muligvis kunne isolere hovedstaden Niamey fra
resten af landet. Tilstedeværelsen af udenlandsk
militær vil ikke skabe mærkbare resultater for
befolkningen og føre til en stærkere anti-vestlig
strømning. Øget korruption på grund af en drastisk
stigning i olieindtægter kan blive en ny drivkraft
for konflikter og true vækstpotentialet. Politiske
magtkampe og manglende reaktion på utilfredshed
blandt befolkningen kan føre til udhuling af statens
legitimitet, hvilket kan føre til, at befolkningen taber
troen på demokratiet, hvilket igen kan udløse oprør
eller forfatningsstridige regimeændringer. I et sådant
scenarie ville den skrøbelige balance i det politiske
landskab tippe fra relativ institutionel stabilitet til
sammenbrud, hvor staten delvist kunne gå i opløs-
ning og skabe drastisk stigende humanitære behov
og fordrivelse.
Den faktiske fremtidige udvikling kan også ende et
sted mellem de to scenarier – dvs. værre end forudset
i to-skridt-frem-et-skridt-tilbage-scenariet men uden
at ende i et værste fald-scenarie. Udviklingen vil blive
påvirket af usikkerheden og stabiliteten i nabosta-
terne, tilstedeværelsen af nationale og regionale
væbnede grupper, tilstedeværelsen af udenlandske
styrker i Niger, statens evne til at levere basale
ydelser til en hurtigt voksende befolkning samt
styringen af den aktuelle humanitære krise.
Den ændrede geopolitiske situation efter Ruslands
invasion af Ukraine den 24. februar 2022 vil også
påvirke Niger og Sahel-regionen. Særligt i Mali har
et stadig mere autokratisk regime fundet inspiration
i – og støtte fra – Rusland. Russiske lejesoldater yder
beskyttelse til regimet, hvilket yderligere destabili-
serer situationen, giver flere menneskerettigheds-
krænkelser og trækker ressourcer væk fra sikker-
hedsstyrkerne. Denne udvikling kan ikke ses isoleret
fra store, globale, geopolitiske spændinger. Russisk
desinformation om vesten, særligt i Mali, men også i
resten af regionen, udfordrer det demokratiske rum.
Stigende råvarepriser, herunder på fødevarer og olie,
på grund af den russiske invasion af Ukraine, har
allerede en indvirkning på situationen i Niger.
16 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Resultater, styrker og danske politiske prioriteringer
Resultater og styrker
Niger-landeevalueringen (2019) og midtvejsevalueringen af Niger-landepro-
grammet 2017-2022 (2021) bekræftede opnåelsen af vigtige resultater inden
for landeprogrammets tematikker; vand og sanitet, stabilisering og fredsop-
bygning, landbrug og jobskabelse samt god regeringsførelse og menneskeret-
tigheder.
Danmark har støttet adgangen til kvalitetsdrikkevand og forbedret adgang
til sanitet og hygiejne i landdistrikterne i årtier og opfattes som en central og
troværdig partner med et godt omdømme. I perioden 2017-2022 har Danmark
bidraget til, at 140.000 personer har fået adgang til rent drikkevand. Samtidig
har Danmark udvist stor fleksibilitet i forhold til at tilpasse partnerskabet til
aktuelle behov, herunder investeringer i adgangen til rent drikkevand for
hjemvendte internt fordrevne i Diffa-regionen. Dansk finansiering til vandsek-
toren kanaliseres fortrinsvist via regeringens fælles finansieringsmekanisme
(MCF), som i stigende grad er med til at koordinere udviklingspartnernes
investeringer i vandsektoren. Landeevalueringen, midtvejsevalueringen og
erfaringerne fra vandsektorprogrammet 2017-2022 har understreget et behov
for samtidigt at øge støtten til integreret vandressourceforvaltning, der både
hænger sammen med tilpasning til klimaforandringer, lokal konfliktforebyg-
gelse og mægling.
I den private sektor og inden for landbrugsudvikling har Danmark støttet
inklusiv økonomisk vækst, jobskabelse og udvikling af landbrugets værdi-
kæder i regionerne Maradi, Diffa, Zinder samt i Niamey. Den danske støtte
har også styrket kapaciteten hos den nationale partner og myndighed HC3N
samt centrale partnere i den private sektor, såsom regionale landbrugsorga-
nisationer og handelskamre. Engagementet har forbedret producenternes
levevilkår og modstandsdygtighed, ikke mindst i skrøbelige regioner med et
stigende antal fordrevne. I forhold til konflikter, har det danske engagement
fokuseret en del af støtten på uddannelse og beskæftigelsesmuligheder for
unge bønder.
I forhold til god regeringsførelse har Danmark bidraget til løsningen af
konflikter ved at sætte forholdet mellem stat og samfund i centrum for vores
indsats. Danmark har støttet kapacitetsudvikling af statslige institutioner, der
arbejder med sikkerhed, demografi, migration, ytringsfrihed og menneskeret-
tighedsudfordringer, samt støttet CSO’er i håndteringen af de grundlæggende
faktorer, der skaber ustabilitet, herunder forbedret demokratisk regeringsfø-
relse og respekt for menneskerettigheder. For at imødegå udfordringer rela-
teret til irregulær migration har Danmark, i partnerskab med IOM, fokuseret
på kapacitetsopbygning af nationale institutioner gennem brug af migrations-
data og digitalisering af rejsedokumenter i form af levering af mere end 26.000
dokumenter til irregulære migranter, der var strandet i Niger.
3.	
Resultater, styrker og
danske politiske prioriteter
17
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Resultater, styrker og danske politiske prioriteringer
Danmark har ikke en fast diplomatisk tilstedeværelse i Niger, og landepro-
grammet 2017-2022 blev derfor implementeret via delegerede partnerskaber
for at sikre en effektiv styring af danske engagementer og prioriteringer med
tilsyn og engagement i en tæt politisk dialog med den danske ambassade i
Ouagadougou. Erfaringer fra de delegerede partnerskaber har vist, at de er et
effektivt redskab til at opnå de ønskede resultater i Niger. Samtidigt har der dog
også været erfaringer med partnerskaber, der ikke reducerede ambassadens
transaktionsomkostninger og som krævede intensiv opfølgning fra ambassa-
dens side. Modellen med delegerede partnerskaber giver mening i en kontekst
uden permanent dansk tilstedeværelse, men det skaber også mere afstand til
nationale interessenter og begrænser Danmarks synlighed. Flere danske stra-
tegiske partnere og institutioner, såsom Institut for Menneskerettigheder, har
været til stede i Niger i mange år og har udviklet tætte bånd til nigerske interes-
senter, hvilket giver en stor fordel i forhold til at levere på danske prioriteter.
Danske politiske prioriteter for partnerskabet med Niger
En række relevante danske bilaterale og multilaterale instrumenter vil blive
anvendt til at understøtte udviklingen af Niger og til at fremme fælles værdier,
interesser og politiske prioriteter gennem diplomati, sikkerhedssamarbejde,
humanitær bistand samt bi- og multilateralt udviklingssamarbejde. Ved at
udbygge det humanitære, udviklingsmæssige og fredsopbyggende arbejde
(den såkaldte HDP-neksus) kan Danmark levere en sammenhængende indsats,
der adresserer kortsigtede behov og styrker grundlaget for langsigtet udvik-
ling, samtidig med at freden styrkes og ustabiliteten imødegås. Danmarks
engagement i tværgående spørgsmål som ligestilling, menneskerettigheder
og unge vil fortsat være centrale problemstillinger, der skal adresseres for at
løse grundlæggende årsager til konflikter og skrøbelighed, så der kan skabes
varig udvikling, fred og stabilitet. I denne skrøbelige og ustabile kontekst er
det vigtigt at etablere en fleksibel samarbejdsplatform, som gør det muligt at
tilpasse sig de omstændigheder, der kan opstå i strategiperioden.
På baggrund af en analyse af konteksten samt af danske og nigerske strate-
gier og politikker vil følgende danske politiske prioriteter, der ligger i tråd med
de tre strategiske mål, udgøre rammen for Danmarks partnerskab med Niger:
• Danmark vil fortsætte sit bidrag til fredsopbygning og stabilitet i Niger
• Danmark vil adressere fordrivelse og irregulær migration i Niger
• Danmark vil bidrage til at øge modstandsdygtigheden nationalt og lokalt og
adressere behovene hos dem, der lever i konfliktDanmark vil bidrage til at
håndtere klimaforandringer i Niger.
• Danmark vil bidrage til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringer i Niger
• Danmark vil fremme god regeringsførelse, demokrati og menneskerettig-
heder på tværs af alle indsatser
• Danmark vil støtte transformative forandringer i Niger ved at bidrage til
ligestilling mellem kønnene og til fremme af kvinders og pigers rettigheder
gennem SRSR og uddannelse.
18 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Strategiske mål for Danmarks engagement i landet
De næste fem år bliver afgørende for at konsolide Nigers demokratiske
fremskridt, sikre fattigdomsbekæmpelse øget grøn og inklusiv økonomisk
vækst, samtidig med at fred og stabilitet bevares. De tre strategiske mål, som
Danmark forfølger i perioden 2023-2027, vil understøtte den danske vision
og operationalisere centrale danske politiske prioriteter og samtidig sikre, at
de matcher de nationale prioriteter og målsætninger, som Niger har fastlagt.
Et underliggende og tværgående fokus vil være at understøtte målsætningen
om at fremme en effektiv, demokratisk og ansvarlig stat samt inddragelsen af
marginaliserede grupper, kvinder og unge. De danske politiske prioriteringer
og strategiske mål, der fremgår af denne strategiske ramme, er blevet drøftet
med den nigerske regering og andre nigerske interessenter, og de er i over-
ensstemmelse med Nigers nationale prioriteringer og mål, som de defineres i
Nigers nye nationale udviklingsplan for 2022-2026.
4.1. Strategisk mål1: Øge stabilitet samt forebygge
konflikter, fordrivelse og irregulær migration
Indsatsen retter sig primært mod FN’s Verdensmål: mål 10 (mindre ulighed),
mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) og mål 17 (partnerskaber
for handling).
Det første strategiske mål fokuserer på at styrke stabilitet og forebygge
konflikter, fordrivelse og irregulær migration. Danmark vil hjælpe Niger med at
opretholde fred og skabe stabilitet gennem styrket konfliktforebyggelse, freds-
opbygning og adressering af nogle af de grundlæggende årsager til intern
fordrivelse og potentielt også irregulær migration mod Europa. Danmark vil
gøre dette ved hjælp af en række forskellige instrumenter på regionalt, natio-
nalt og lokalt niveau, hvoraf nogle allerede er identificeret.
Fredsopbygning og stabilisering
Danmark vil indgå i en stabiliseringsindsats, der skal imødegå grænseoverskri-
dende trusler såsom ekstremisme og vold i Sahel-regionen. Dette vil ske i tæt
partnerskab med allierede og multilaterale initiativer, som Sahel-koalitionen,
herunder Sahel Alliancen og P3S-initiativet med vægt på ejerskab og respekt
for menneskerettigheder og internationale normer. Freds- og Stabiliserings-
fonden ville være et centralt redskab til at fremme denne målsætning. EU-in-
strumenter, såsom den civile kapacitetsopbygningsmission EUCAP Sahel Niger,
vil være vigtige værktøjer til at forbedre Nigers interne sikkerhedssektor og
4.	
Strategiske mål for
Danmarks engagement i landet
19
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Strategiske mål for Danmarks engagement i landet
dens kapacitet i kampen mod sikkerhedstrusler og organiseret kriminalitet. I
takt med at sikkerhedsstrukturen i Sahel ændres i retning af Niger, vil dansk
militært engagement i partnerskab med allierede og de nigerske forsvars- og
sikkerhedsstyrker potentielt kunne udnyttes som et yderligere instrument. I
forbindelse med at nabolandene i stigende grad mister kontrollen over den
del af deres territorium, der grænser op til Niger, vil militær støtte fra interna-
tionale partnere fortsat være vigtig. En sådan støtte bør dog tage hensyn til
risikoen for en styrkelse af anti-vestlige strømninger, der kan give anledning
til politisk ustabilitet. En potentiel dansk bistand ville være tydeligt funderet i
principper om gennemsigtighed, ansvarlighed og respekt for menneskerettig-
hederne.
En integration af 1325-rammen om kvinder, fred og sikkerhed i konflikter
baseret på de respektive handlingsplaner for Danmark og Niger er et andet
vigtigt redskab til at øge fred og sikkerhed. Den danske indsats vil bl.a. advo-
kere for kvinders ret til fuld, lige og meningsfuld deltagelse i konfliktfore-
byggelse og stabiliseringsindsatser samt beskyttelse af kvinder og piger i
konfliktramte situationer. Danmark står i spidsen for initiativet Call to Action
on Protection from Gender-Based Violence in Emergencies 2022-2023, og en
reducering af risici relateret til kønsbaseret vold vil være et kernemål for vores
humanitære indsats.
Niger har en klar antagelse om, at den nuværende ustabilitet og usikkerhed
ikke kan løses med militære midler alene. I årtier har landet udviklet en vision
om en “arkitektur for fred”, der integrerer både nationale institutioner og poli-
tiske strategier med henblik på at forebygge voldelige konflikter. Regeringens
vision for stabilisering søger at opbygge en tilstedeværelse og relevans for
staten som mægler i konflikter mellem lokalsamfund eller mellem lokalsam-
fund og staten. Danmark har et stærkt partnerskab med Nigers højtstående
myndighed for fredsopbygning (HACP), der spiller en central rolle i den nati-
onale freds- og sikkerhedsarkitektur ved at forebygge og håndtere konflikter
mellem lokalsamfund over hele landet samt ved at koordinere indsatser, der
involverer myndigheder, samfundsrepræsentanter og civilsamfundet.
En central vej til at lykkes med den konfliktbegrænsende indsats fordrer en
involvering af lokale aktører for at opbygge tillid og varige løsninger. Mange
af de bilaterale partnerskaber vil have en direkte eller indirekte indvirkning
på fred og stabilitet. Ved hjælp af forskellige instrumenter, såsom regionale
programmer, strategiske partnerskaber og bilaterale engagementer, har
Danmark støttet civilsamfundets rolle i konfliktforebyggelse og konflikthånd-
tering og vil fortsat gøre dette. Danmark vil også fortsat udnytte den tekniske
ekspertise og lokale viden hos danske strategiske partnere og nationale part-
nere, som f.eks. den nationale menneskerettighedskommission CNDH, til at
overvåge menneskerettighedskrænkelser, skabe social sammenhængskraft
og imødekomme civilbefolkningens behov for beskyttelse, samtidig med at en
styrket ansvarlighed hos forsvars- og sikkerhedsstyrkerne sikres. Inddragelse
og kapacitetsopbygning af forsvars- og sikkerhedsstyrker er afgørende for
at opbygge tillid hos befolkningen og sikre vedvarende fredsopbygning og
konfliktløsning.
20 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Håndtering af ændrede migrationsmønstre og
fordrivelse
Forværringen af sikkerhedssituationen i Niger og Sahel-regionen har både ført
til intern fordrivelse i Niger og til migrations- og flygtningestrømme over græn-
serne fra nabolandene. Samtidig påvirker naturkatastrofer som følge af klima-
forandringerne tusindvis af mennesker hvert år. På grund af kraftige regnskyl
og oversvømmelser stiger antallet af internt fordrevne drastisk hvert år i
regntiden. Klimarelaterede katastrofer som tørke og den gradvise reduktion
af landbrugsarealer på grund af ørkendannelse udløser også betydelig fordri-
velse og ændrede migrationsmønstre, men de faktiske tal er svære at fastslå i
og med, at begivenhederne finder sted gradvist over en længere periode.
Danmark vil adressere de grundlæggende årsager til fordrivelse, hvilket
altovervejende er usikkerhed og klimaforandringer. Effekten af klimaforan-
dringerne, såsom tørke, og fordrivelse på grund af væbnet konflikt overlapper
ofte og forstærker hinanden. Befolkninger, der allerede lider på grund af
ustabilitet og flygter fra væbnede konflikter, bliver ofte uforholdsmæssigt
påvirket af effekterne af klimaforandringerne, da de typisk mangler de basale
fornødenheder, er sårbare og har begrænset adgang til ydelser. Omvendt kan
ressourceknaphed og ørkendannelse forårsaget af klimaforandringer føre
til flere konflikter mellem pastoralister og bønder, da pastoralister i stigende
grad flytter deres kvæg til agro-pastorale områder i deres jagt på grønnere
græsgange før høstsæsonen eller lige efter plantesæsonen.
Rovdrift på naturressourcer og lignende miljøbelastninger kan blive væsent-
lige årsager til og udløsere af vold, hvilket skal adresseres. Arbejde på tværs af
HDP-neksus og fokus på langsigtede, bæredygtige løsninger på fordrivelse af
befolkningsgrupper vil være vigtigt for at imødekomme presserende humani-
tære behov og skabe langsigtet udvikling. I og med at sikkerhedssituationen
og effekterne af klimaforandringer påvirker den bredere Sahel-region, vil
Danmark fokusere på netop disse grænseoverskridende årsager til fordrivelse
via det regionale program om klimaforandringer, konflikt, fordrivelse og irre-
gulær migration. Dette program søger at styrke konfliktfølsomheden i forbin-
delse med klimatilpasning, at udbygge den sociale beskyttelse og at udbrede
klimasmart landbrug til sårbare grupper.
Danmark er forpligtet til at hjælpe med at løse de grundlæggende årsager
til tvungen fordrivelse i Niger, hvilket kræver en bredt funderet tilgang, der
kombinerer en humanitær, fredsopbyggende og udviklingsmæssig indsats.
Dette skal ske ved at udvikle og implementere bæredygtige løsninger til de
komplekse udfordringer, som fordrevne mennesker og værtssamfund står
over for, for eksempel prognosebaserede advarsels-indsatser, der imøde-
kommer behovene hos fordrevne personer og værtssamfund, samtidig med at
den lokale kapacitet og modstandskraft opbygges.
Irregulær migration
Kampen mod irregulær migration er fortsat en vigtig politisk prioritet for
Danmark og EU, men de nationale myndigheder har begrænsede ressourcer
til at imødegå både udviklings- og sikkerhedsdimensionen af migrationen.
Danmark vil bygge videre på eksisterende erfaringer og partnerskaber med
IOM ved at samarbejde med den nigerske regering om at udvikle kapacitet
til at håndtere migrationen i overensstemmelse med forpligtelserne i Global
Strategiske mål for Danmarks engagement i landet
21
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Compact for Migration (GCM). Dette omfatter bl.a. forbedret dataindsamling
og -deling samt koordination og hjemsendelse af strandede migranter. Som et
GCM-foregangsland har Niger demonstreret lederskab i forhold til at fremme
sikker migration gennem sin støtte til sårbare migranter i transit og imøde-
kommelse af de fordrevnes behov. Mange forskellige aktører er involveret i
migrationshåndteringen i Niger, men Danmark har været blandt de få til at
støtte migrationsforvaltningen og kapacitetsopbygningen af de nationale
institutioner, som ofte mangler den menneskelige, tekniske og økonomiske
kapacitet til at levere tilstrækkeligt på deres respektive mandater. Andre
vigtige partnere, herunder danske strategiske civilsamfundspartnere, har stor
erfaring med at arbejde med migration, hvilket kan være et supplement til
det bilaterale engagement. Da klimaforandringerne udfordrer de interregio-
nale migrationsmønstre, vil sammenhængen mellem klimaforandringer og
migration blive udforsket yderligere, herunder via Danmarks mere langsig-
tede tilgang til samarbejde med IOM på globalt og regionalt plan. Den danske
globale strategi for IOM 2023-2027 kan benyttes til at koble et bilateralt
samarbejde sammen med de bredere danske prioriteter om etablering af et
mere strategisk, langsigtet partnerskab med IOM. Migration og mobilitet i den
vestafrikanske region kunne også støttes, hvilket ville bidrage til lovlige migra-
tionsveje og fri bevægelighed inden for ECOWAS, som historisk har spillet en
vigtig rolle for regionens økonomi og modstandsdygtighed.
4.2. Strategisk mål 2: Tilpasning til klimaforandringer og
styrket modstandsdygtighed
Indsatsen retter sig primært imod FN’s Verdensmål: mål 1 (afskaf fattigdom),
mål 2 (stop sult), mål 6 (rent vand og sanitet), mål 8 (anstændige jobs og
økonomisk vækst), mål 13 (klimaindsats)
Danmark vil bidrage til effektivt at reagere på kriseramte menneskers behov
og styrke sårbare befolkningsgruppers modstandsdygtighed samt at styrke
de lokale mekanismer, der kan forebygge tilbagevendende humanitære kriser
og konflikter, bl.a. ved en tættere koordination på tværs af HDP-neksus. Vi vil
være særligt opmærksomme på efterleve vores forpligtelse under 2030-dags-
ordenen for bæredygtig udvikling og ’leave no one behind’-princippet. Dette
strategiske mål vil derfor rette særlig opmærksomhed mod behovene hos de
mest sårbare mennesker, herunder fordrevne og deres værtssamfund, med
henblik på at styrke modstandsdygtigheden på nationalt og lokalt plan.
Tilpasning til klimaforandringer
Klimaforandringerne er en konflikt- og risikomultiplikator i Niger. Adgang til
naturressourcer, såsom vand og jord, uforudsigeligt landbrugsudbytte og
fødevareusikkerhed belaster i stigende grad befolkningen i landdistrikterne, og
dette bidrager til migration og konflikter. I tråd med Danmarks prioritering af
et grønnere udviklingssamarbejde vil vi bruge en lang række instrumenter til at
Strategiske mål for Danmarks engagement i landet
22 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
styrke tilpasningen til klimaforandringer. Muligheden for introduktion af klimas-
marte landbrugsteknikker og integration af grøn energi, såsom kombination af
kunstvanding og solenergi, skal udfoldes. Forbedrede agro-økologiske produk-
tionsmetoder er en anden niche, der skal udforskes yderligere. Danmark har
allerede et stærkt samarbejde med de nigerske myndigheder om at udvikle
værdikæder og støtte små landbrugsproducenter og virksomheder, der skaber
økonomisk vækst og grønne jobs til især kvinder og unge. Vi skal bygge videre
på vores tidligere erfaring, men samtidig tilpasse os den aktuelle kontekst med
tiltagende konsekvenser af klimaforandringer og Nigers sikkerhedssituation. En
sådan tilgang vil give Danmark en bred platform for politisk dialog om klima-
dagsordenen. Den strategiske rammes stærke fokus på tilpasning til klimafor-
andringer stemmer overens med Nigers nye nationale klimabidrag (Nationally
determined contributions (NDC)) fra 2021, der fokuserer på bæredygtig forvalt-
ning af nationale ressourcer, afbødning og tilpasning, herunder intelligent land-
brug, udvikling af bæredygtig jord- og vandforvaltning.
Danmark bidrager til at give befolkningen adgang til drikkevand og til at
forbedre sanitet og hygiejne. Vi vil fortsætte denne støtte for at bringe vand-,
sanitets- og hygiejneydelserne mere i tråd med lokale behov og prioriteter.
Flere investeringer i integreret vandressourceforvaltning vil blive prioriteret for
at forhindre konflikter om adgang til vandressourcer, da klimaforandringerne
lægger et stigende pres på ressourcerne og dermed skaber en forbindelse
mellem stabilitet og klimaindsats. Det vil være en prioritet at imødekomme
internt fordrevnes vand- og sanitetsbehov og samtidig hjælpe Vandministeriet
med en effektiv organisering af vand-, sanitets- og hygiejnesektoren sammen
med humanitære institutioner og andre partnere.
Øget modstandsdygtighed
Niger står over for en humanitær krise med længerevarende fødevareusik-
kerhed, og Danmark vil derfor støtte samfundets modstandsdygtighed ved at
forbedre adgangen til mad, vand og sanitet, skabe muligheder og beskæfti-
gelse samt støtte freds- og mæglingsmekanismer i relation til lokale konflikter
om ressourcer. Den danske støtte til styrkelse af samfundets modstands-
dygtighed i neksus mellem humanitær bistand og udviklingsbistand vil blive
implementeret gennem partnerskaber med regeringen, multilaterale organi-
sationer og danske strategiske partnere, der arbejder med et dobbeltmandat
inden for humanitær bistand og udviklingsbistand. Vi vil desuden afsøge
synergier med blandt andet WFP for at fremme fødevaresikkerheden.
Dansk støtte til landdistrikterne udgør en central indgangsvinkel til at øge
modstandsdygtigheden i lokalsamfundene, da størstedelen af arbejdsstyrken
er beskæftiget i landbruget. Land- og kvægbrug er med til at understøtte land-
befolkningens levevilkår og udgør en drivkraft for økonomisk vækst og jobska-
belse på nationalt og lokalt plan. Danmark vil bidrage til at skabe muligheder
samt beskytte og skabe jobs, især til kvinder og unge, for at styrke modstands-
dygtigheden og tilpasse sig den skrøbelige kontekst i Niger. En styrkelse af
den økonomiske modstandsdygtighed samt øget produktivitet i landbrugssek-
toren vil være vigtige bidrag til fattigdomsbekæmpelse, til at mindske fødeva-
reusikkerhed og samtidig fremme landets stabilitet og stimulere den lokale
økonomi. Vækst og beskæftigelse drevet af den private sektor vil sikre økono-
misk modstandsdygtighed på både lokalt og nationalt plan.
Strategiske mål for Danmarks engagement i landet
23
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
For at beskytte og forbedre levevilkår for alle vil der blive lagt særlig vægt
på kvinders rolle i forhold til at opbygge modstandsdygtighed. Størstedelen
af arbejderne i landbrugssektoren er kvinder, men kvinderne står ofte over
for mange barrierer, der forhindrer deres deltagelse i det økonomiske liv,
herunder retten til at eje jord.
4.3. Strategisk mål 3: Fremme god regeringsførelse,
menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene
Indsatsen retter sig primært imod FN’s Verdensmål: mål 4 (kvalitetsuddannelse),
mål 5 (ligestilling mellem kønnene), mål 10 (mindre ulighed), mål 16 (fred,
retfærdighed og stærke institutioner), mål 17 (partnerskaber for handling)
Det tredje strategiske mål vil være fremme af god regeringsførelse, menneske-
rettigheder, ligestilling mellem kønnene og støtte til et uafhængigt civilsam-
fund med særligt fokus på kvinders, unges og marginaliserede gruppers
rettigheder. Danmark vil etablere partnerskaber med ligesindede partnere,
der aktivt fremmer demokrati og menneskerettigheder i Niger. Vores multila-
terale partnerskaber med FN, især UNDP, OHCHR, IOM, UNFPA og UNICEF, vil
være værdifulde for at fremme og sikre internationale normer og standarder,
og vil bidrage til vores politiske dialog med den nigerske regering. Som led i
den danske tilgang til demokrati og menneskerettigheder vil vi arbejde for at
styrke koblingen mellem konkrete udviklingsindsatser og normativt multila-
teralt arbejde med resolutioner, UPR-mekanismer og andre lignende udvik-
lingspolitiske værktøjer.
Konsolidering af demokratiet
Den demokratiske udvikling siden Nigers tilbagevendelse til konstitutionel
orden i 2011 skal konsolideres. Demokrati og god regeringsførelse vil blive
fremmet på tværs af alle engagementer. Danmark sigter mod at anlægge en
holistisk tilgang til demokrati, ikke mindst gennem løbende politisk dialog med
regeringen i Niger, men også gennem støtte og samarbejde med EU, FN og
danske og nigerske civilsamfundsorganisationer og nationale institutioner.
Ansvarlige og gennemsigtige offentlige institutioner kan være et mål i sig selv
for at nå udviklingsmålene, men er også et middel til at levere rettigheder, især
til de mest sårbare og udsatte borgere. God regeringsførelse skal derfor adres-
seres på tværs af de tematiske indsatser for at forbedre muligheden for bære-
dygtig vækst og jobs, klimaindsatser og lige adgang til f.eks. sundhed, uddan-
nelse og vand. Danmark vil arbejde for at fremme regeringens kapacitet til at
sikre respekt for menneskerettighederne og forvalte på en åben, ansvarlig og
inkluderende måde. Efter flere års samarbejde med det nigerske civilsamfund
og uafhængige nationale institutioner, såsom Den Nationale Menneskerettig-
hedskommission, CNDH, er Danmark godt rustet til at bidrage til at forbedre
det demokratiske rum og god regeringsførelse. Korruption er en potentiel
Strategiske mål for Danmarks engagement i landet
24 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
hovedårsag til konflikter og dedikerede anti-korruptionstiltag kan derfor blive
inkluderet som en del af civilsamfundsstøtten og adresseres i alle engage-
menter gennem foranstaltninger vedrørende gennemsigtighed og ansvar-
lighed. Danmark vil fortsat støtte frie, retfærdige og demokratiske valg i Niger
med vægt på inklusion af unge og kvinder for at sikre, at disse deltager aktivt i
den demokratiske proces med at opbygge et stærkt demokratisk fundament.
Civilsamfund og menneskerettigheder
Danmark vil aktivt styrke mangfoldige og uafhængige civilsamfund og folke-
bevægelser på tværs af programindsatser. Vi vil fortsætte med at styrke
civilsamfundet og støtte menneskerettighedsforkæmpere, samt fremme frie
medier, åben debat, ytringsfrihed – offline såvel som online. Civilsamfunds-
organisationer (CSO’er) er nøgleaktører i sikringen af offentlige institutioners
ansvarlighed og af inkluderende beslutningstagning i politiske og demokra-
tiske processer. Der vil blive lagt vægt på at fremme rettigheder og inklusion
for de mest sårbare og dårligst stillede grupper, herunder unge, kvinder
og marginaliserede grupper, og religiøse minoriteter, der ofte befinder sig
uden for den politiske indflydelsessfære. Der vil blive viet opmærksomhed til
ungdomsledede CSO’er for på den måde at fremme en ny generation af CSO’er
i Niger, der kan styrke ungdomsledelse og deltagelse på alle områder af det
politiske og sociale liv, herunder konfliktforebyggelse. Med den store stigning
i forsvars- og sikkerhedsstyrker er respekten for menneskerettighederne,
herunder de internationale menneskerettighedskonventioner, et område, der
har brug for opmærksomhed, for eksempel gennem Institut for Menneskeret-
tigheders arbejde i Niger, for at sikre rettigheder og beskyttelse af alle civile
uanset deres status. Uafhængige og pluralistiske medier spiller en vigtig rolle
i forhold til at levere kvalitativ og objektiv information til befolkningen. Efter-
hånden som flere får adgang til internettet via deres telefoner, bliver sociale
medier en stadig vigtigere kilde til information, især de unge. Den tekno-
logiske udvikling giver både store udfordringer og muligheder i forhold til
demokrati og menneskerettigheder. Danmark vil udnytte sine digitale styrker
samt det globale momentum og lederskab fra Tech for Democracy-initiativet
i tæt samarbejde med civilsamfundsaktører og private virksomheder for at
skabe digital modstandsdygtighed.
Ligestilling og SRSR
Et andet centralt fokusområde vil være at støtte transformativ forandring ved
at adressere de grundlæggende årsager til ulighed, herunder ulighed mellem
kønnene, og styrke kvinders og pigers rettigheder. At sikre adgang til seksuelle
og reproduktive sundhedsydelser og fremme seksuelle og reproduktive rettig-
heder samt andre områder med betydning for demografien vil være vigtige
fokusområder for Danmark. Det vil også ske gennem FN-agenturer, nationale
organisationer og institutioner samt gennem danske strategiske partnere,
der arbejder i Niger. Ligestilling samt kvinders og pigers rettigheder er en
tværgående prioritet, som vil blive integreret i alle humanitære, udviklings- og
fredsindsatser og adresseret bilateralt gennem politisk dialog. Danmark vil
fortsætte med at arbejde både programmatisk og normativt, og vi vil analysere
og identificere de grundlæggende ligestillingsudfordringer i vores humani-
tære arbejde, udviklings- og fredsindsatser for at kunne integrere et kønsper-
spektiv i alle partnerskaber. Vi vil prioritere aktiviteter, der fremmer ligestil-
ling, og arbejde aktivt for at ændre de strukturelle og systemiske barrierer,
Strategiske mål for Danmarks engagement i landet
25
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
magtstrukturer og sociale normer og kønsnormer, der undertrykker pigers og
kvinders rettigheder og potentiale. Danmark vil arbejde for at fremme ligestil-
ling mellem kønnene i synergi med nationale organisationer og institutioner,
danske strategiske partnerskabsorganisationer og multilaterale partnere, der
er engageret i Niger, såsom UNFPA og UNICEF.
Nigers regering har gjort uddannelse, og særligt pigers uddannelse, til en
stærk national prioritet for at sætte en stopper for børneægteskaber og teen-
agegraviditeter, reducere fattigdom og styrke den menneskelige kapital. For
Niger er uddannelse desuden et middel til at bremse de høje fødselsrater, der
begrænser regeringens evne til at skabe økonomiske og sociale fremskridt.
Danmarks multilaterale engagementer inden for uddannelse, såsom Educa-
tion Cannot Wait (ECW) og Global Partnership for Education (GPE), kunne
være nyttige værktøjer til at støtte Niger i at nå dette mål og for at sikre kvali-
tetsuddannelse. Der er mulighed for at udforske et muligt samarbejde med
United Nations Girls Initiative (UNGEI) og LEGO Foundation for at mobilisere
GPE’s Girls Education Accelerator. Danmark støtter allerede UNICEF’s tematiske
finansieringer af sundhed, børnebeskyttelse og uddannelse i Niger.
Figur 2:
Oversigt over Danmarks vigtigste instrumenter, der kan anvendes i Niger
• Politisk dialog, herunder gennem EU
• Politiske initiativer (G5, Sahel-alliancen, P3S –
Partnerskab for sikkerhed og stabilitet i Sahel)
• Militært eller sikkerhedsmæssigt samarbejde
• Team Europe Initiatives for Niger
• Bilateralt udviklingssamarbejde
• Freds- og stabilitetsfond: Regionalt freds- og
stabiliseringsprogram for Sahel
• Klimainstrumenter, herunder det regionale
program om klimaforandringer, konflikter,
fordrivelse og irregulær migration i Sahel.
• Andre regionale programmer og initiativer,
herunder Africa Programme for Peace (APP).
• Strategiske partnerskaber med danske civilsam-
fundsorganisationer (CARE, Caritas, DRC/DDG,
International Media Support (IMS), Oxfam IBIS,
Red Barnet, Dansk Røde Kors og Dansk Arbejds-
markedskonsortium)
• Menneskerettigheds- og demokratipartnerskaber
(IMR)
• Humanitær bistand (multilaterale organisationer
og danske civilsamfundsorganisationer)
• EU’s institutioner, herunder EUCAP Sahel Niger
• Multilaterale organisationer, fonde og
programmer, herunder øremærkede midler til
FN-agenturer (f.eks. IOM, UNDP, UNFPA, UNICEF),
Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsbank
• Finansielle instrumenter, herunder Den Afrikanske
Udviklingsbank og Den Grønne Klimafond
Strategiske mål for Danmarks engagement i landet
26 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Monitorering af den strategiske ramme
Ambassaden i Ouagadougou vil monitorere og evaluere fremskridtene og
resultaterne af Danmarks samlede engagement i Niger i tæt samarbejde med
Udenrigsministeriet i København. På grund af den meget ustabile situation
vil en adaptiv og fleksibel tilgang være et generelt princip. Relevansen af initi-
ativer, programmer og projekter vil løbende blive vurderet, og der vil være
mulighed for at ændre modaliteter og instrumenter, hvis situationen udvikler
sig negativt, eller ender i et værste-fald-scenarie.
Tilpasning og fleksibilitet forudsætter tæt monitorering af sikkerhedssituati-
onen. I praksis er ambassaden delvist begrænset i at udføre sin monitorerende
rolle, da den nuværende sikkerhedssituation i landet ikke tillader ansatte at
rejse uden for hovedstaden Niamey. Lejlighedsvis vil fælles missioner med
partnere, der har adgang til nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, f.eks.
pansrede køretøjer, kunne finde sted. For at hjælpe med at imødekomme disse
udfordringer vil ambassaden undersøge mulighederne for at lave monitore-
ring på afstand gennem tiltag så som det såkaldte Geo-Enabling Monitoring
and Supervision (GEMS).
Som støtte og supplement til ambassadens monitoreringsarbejde planlægges
det at engagere en konsulent til monitorering og evaluering. Baseret på posi-
tive erfaringer fra implementeringen af Niger-landeprogrammet 2017-2022
vil konsulenten validere data leveret af implementerende partnere, verificere
antagelser og risici og hjælpe med at kommunikere de opnåede resultater.
I kombination med et stigende antal danskfinansierede multilaterale og
civilsamfundsengagementer vil konsulenten også integrere monitorering af
det bilaterale udviklingsprogram med udvalgte resultatindikatorer fra multi-
laterale og civilsamfundsinstrumenter med ambitionen om at give et mere
komplet billede af fremskridt og resultater af den danske udviklingsportefølje
i Niger. Dette vil kræve engagement og input fra centrale policy kontorer i
Udenrigsministeriet i København.
Den overordnede risikovurdering vil blive forankret på ambassaden i
Ouagadougou og vil være en del af en overordnet gennemgang af det bila-
terale udviklingsprogram, der udføres en gang om året. Denne mekanisme vil
vurdere, hvorvidt de planlagte resultater er opnået, og hjælpe med at træffe
oplyste beslutninger. Implementeringspartnerne vil støtte ambassaden i at
inddrage relevante nationale partnere i en dialog om potentielle fokusæn-
dringer eller indholdet af alternative indsatser. Ambassaden vil indgå i regel-
mæssig dialog med civilsamfundet og NGO’er, især danske strategiske part-
nere, der er til stede i Niger. På årlige møder med Udenrigsministeriets øverste
ledelse vil den strategiske retning blive sat, og relevansen af indsatserne og
behovet for justeringer vil blive vurderet ud fra udviklingen af scenarier og
risici. Disse møder vil få informationer fra: i) resultaterne af den årlige politiske
dialog mellem Niger og Danmark; ii) fælles analyser udført med ligesindede
5.	
Monitorering af den strategiske ramme
27
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Monitorering af den strategiske ramme
bilaterale og multilaterale partnere samt danske strategiske partnere med
tilstedeværelse i Niger, og iii) evidensbaserede erfaringer fra implemente-
ringen af Danmarks engagement i Niger.
Det bilaterale udviklingsprogram forventes gennemført gennem seks eller syv
delegerede partnerskaber og et eller to direkte danske engagementer. Dette
afspejler et øget ambitionsniveau for Danmarks engagement i forhold til de
otte delegerede samarbejdsengagementer i det tidligere bilaterale program.
Ambitionen understøttes dog af en allerede besluttet forøgelse af ressourcer
på ambassaden i Ouagadougou. Valget af partnere vil være baseret på solide
økonomiske vurderinger og kapacitetsvurderinger af hver enkelt partner, også
under hensyntagen til tidligere erfaringer. Partnerne i det bilaterale program
forventes at omfatte nationale myndigheder, NGO’er, multilaterale organi-
sationer og andre bilaterale partnere med henblik på at sikre et robust og
fleksibelt program med forskellige modaliteter, der kan tilpasses uforudsete
udviklinger og hændelser.
I lyset af ambitionen om at styrke Danmarks tilstedeværelse i Niger og øge
den politiske dialog med Niger har ambassaden taget skridt til at styrke det
logistiske set-up i Niamey og etableret et mobilt kontor ved EU-delegationen
samt anskaffet en diplomatbil med fuldtidschauffør med henblik på at under-
støtte det stigende antal missioner. Selvom det vil blive undersøgt, hvordan
man yderligere kan øge tilstedeværelsen i Niamey (projektkontor, rådgivere,
kortidskontrakter osv.), vil ambassaden i Ouagadougou fortsat være ansvarlig
for den politiske dialog med regeringen og overvågningen af projekter under
det bilaterale udviklingsprogram. Ambassaden forventer at påtage sig missi-
oner til Niamey på månedlig basis og øge hyppigheden af de økonomiske
monitoreringsbesøg.
28 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Det bilaterale udviklingsprogram
6. Det bilaterale udviklingsprogram
I dette afsnit beskrives det bilaterale udviklingsprogram for Niger 2023-2027.
Udviklingsprojekterne vil i vid udstrækning bygge på tidligere danske erfa-
ringer. Det bilaterale program har ikke til hensigt at dække alle aspekter af de
tre strategiske mål, men skal snarere fungere i komplementaritet med andre
danske programmer, initiativer og instrumenter. Endvidere vil der blive sikret
synergi mellem den danske indsats og det bredere EU-engagement i Niger,
herunder det flerårige vejledende program for Niger 2021-2027, der har fokus
på regeringsførelse, uddannelse og erhvervsuddannelse samt vækst og grøn
økonomi.
Prioriteter og strategiske overvejelser omkring det
bilaterale udviklingsprogram
Det bilaterale udviklingsprogram vil på dynamisk vis adressere skrøbelighed
med henblik på at kombinere hurtige resultater med langsigtede forandrings-
processer, der direkte bidrager til de overordnede danske politiske prioriteter.
De bilaterale udviklingsprojekter vil rette sig mod de områder, hvor behovene
er størst, og hvor fredsopbygningen, konfliktforebyggelsen og styrkelsen af
modstandsdygtigheden vil være mest effektiv. Skulle den sikkerhedsmæs-
sige og politiske situation forværres yderligere, vil det blive vurderet, om der
er behov for at udskiftning af projekter eller instrumenter i det bilaterale
program. Desuden vil der i programmet afsættes tilstrækkelige ikke-allokerede
midler og fleksibilitet til at imødegå uforudsete udviklinger. En stærk konflik-
tanalyse og konfliktsensitivitet i vores arbejdsmåde vil være centralt for moni-
torering og tilpasningen af vores engagementer. Det bilaterale udviklingspro-
gram vil desuden tjene som en indgangsvinkel til politisk og strategisk dialog
med den nigerske regering og internationale partnere som EU, herunder om
Team Europe-initiativer, FN og andre multilaterale organisationer, Sahel-koaliti-
onen, Alliance Sahel og P3S-initiativet.
Sikring af god regeringsførelse, legitimitet og effektive statsinstitutioner
vil være et vigtigt tværgående aspekt. Ud over det nationale niveau vil vi
bestræbe os på at inkludere lokale beslutningstagere, lokalsamfund, civilsam-
fundet og den private sektor. Det bilaterale program vil også søge at tilpasse
sig andre bilaterale og multilaterale donorer og sikre samarbejde. Programmet
vil bidrage til at adressere ulighed, med særlig opmærksomhed på kvinder,
unge og marginaliserede grupper. For at gøre Danmarks engagement mere
reaktivt over for det, den unge generation er optaget af og drømmer om, vil vi
undersøge mulighederne for at samarbejde med og konsultere unge.
29
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Det bilaterale udviklingsprogram
Bilaterale udviklingsprojekter til støtte for styrket
stabilitet, forebyggelse af konflikter, fordrivelse og
irregulær migration
Som understøttelse af det første strategiske mål vil det bilaterale udviklings-
program fokusere på konfliktforebyggelse og stabilitetsinitiativer. Derudover
vil det bilaterale program fokusere på at håndtere irregulær migration og til at
uddybe den politiske dialog med bl.a. Indenrigsministeriet i Niger. Følgende
projektaktiviteter er planlagt:
Fred og stabilitet
Danmark vil fortsat støtte Nigers højtstående myndighed for fredsopbygning
(HACP), som er en unik offentlig enhed med politisk mandat til at forebygge
og håndtere konflikter, der kan opstå mellem lokalsamfund og stat. HACP har
været en aktiv spiller i forhold til konfliktmægling siden midten af 1990’erne;
HACP nyder stor troværdighed og er kendt for sin evne til at bringe alle
væsentlige interessenter til forhandlingsbordet. Danmark vil have et strate-
gisk fokus på yderligere at øge HACP’s kapacitet til at levere på sit mandat,
der dækker alt fra konfliktforebyggelse og afbødning til fredsopbygning vha.
diverse værktøjer og instrumenter. Med udgangspunkt i erfaringerne fra
gennemførelsen af landeprogrammet 2017-2022 kunne en fremtidig støtte
omfatte en styrkelse af modstandsdygtigheden hos lokalsamfund i udsatte
områder, en yderligere styrkelse af regeringsførelsen og statens legitimitet
ved hjælp af mobilisering og koordinering af lokale og regionale myndighe-
ders tilstedeværelse på lokalsamfundsniveau. I praksis gøres dette ved at
koordinere og sikre basale sociale ydelser, rets- og sikkerhedsydelser og lokale
politiinitiativer. For at forhindre konflikter, for at imødegå fremkomsten af
selvforsvarsgrupper og for at fremme social sammenhængskraft kan lokale
fora, der muliggør dialog med den lokale regering, inkluderes. Danmark kunne
bidrage til at styrke den strategiske styring af fredsskabende interventioner
på lokalt niveau ved at støtte de regionale sikkerhedsråd (CDS) i at være det
centrale koordineringsled mellem lokale stabiliseringsaktiviteter og national
stabiliseringspolitik. Mange partnere og aktører er engageret i fred og stabi-
lisering i Niger, og HACP’s rolle i forhold til at koordinere interessenter for at
fremme en integreret tilgang fra tidlig varsling og stabilisering til udvikling
kunne støttes for at fremme integrationen af HDP-neksus i krisestyringen.
Håndtering af migration
Danmark vil støtte relevante nationale institutioner i effektiv og integreret
styring og koordinering af migrationen, herunder en implementering af
nationale politikker og internationale forpligtelser såsom Global Compact
for Migration. En af hovedudfordringerne for staten og dens partnere har
været formuleringen af en langsigtet vision for udvikling og implementering
af bæredygtige strategier til at imødegå irregulær migration og tilskynde til
initiativer, der kan stabilisere områder med høj migrationstæthed via socioøko-
nomisk udvikling, men også tilbyde potentielle migranter muligheder for lovlig
og cirkulær migration. I september 2020 blev Indenrigsministeriet i Niger
ansvarlig for landets første nationale migrationspolitik 2020-2035. Danmark
står stærkt i forhold til at støtte migrationshåndtering, og det vil være en prio-
ritet fortsat at støtte de nationale institutioners implementering af den natio-
nale strategi og langsigtede visioner for migrationshåndtering.
30 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Danmark har betydelig erfaring med at arbejde med IOM, som kan være
udgangspunkt for et nyt bilateralt projekt. For eksempel har Danmark gennem
dette partnerskab arbejdet sammen med Statens Statistikinstitut om at udvikle
en national migrationsdata platform, som der kan bygges videre på i en ny
fase. Da mange migranter bevæger sig frit og lovligt rundt i ECOWAS-zonen,
kunne man udforske aktiviteter, der understøtter lovlige migrationsveje.
Danmark har erfaring med at samarbejde med myndighederne om digitali-
sering af rejsedokumenter, hvilket især letter migrationen for de irregulære
migranter, der ønsker at vende tilbage til deres oprindelsesland, men mangler
de rette papirer.
Niger er i stigende grad en slutdestination for regional migration, især på
grund af uformelle jobmuligheder i udvindingsindustrien (primært guld), og
det ville være relevant at undersøge, hvordan man kan koble stabiliserings-
og menneskerettighedsinitiativer sammen i overensstemmelse med det
tredje strategiske mål. Projektet vil lægge særlig vægt på unge og kvindelige
migranter, der er udsat for en række forstærkede risici.
Bilaterale udviklingsprojekter til støtte for klimatilpasning
og styrkelse af modstandsdygtigheden
Til støtte for det andet strategiske mål vil det bilaterale udviklingsprogram
understøtte en tilpasning til klimaforandringer med fokus på vand- og land-
brugssektoren. Konkrete indsatser vil blive udviklet, så de opfylder målene for
klimatilpasning (og miljø), der fastsat er for Niger. Følgende projektaktiviteter
er planlagt:
Vand og sanitet
Vi vil øge antallet af mennesker, der har adgang til rent drikkevand, sanitet
og hygiejne i landdistrikter, hvor klimaforandringerne for alvor påvirker den
fattigste del af befolkningen, herunder kvinder og børn. Baseret på tidligere
erfaringer kunne danske udviklingsmidler blive kanaliseret via den fælles
finansieringsmekanisme (MCF), der består af både stats- og partnerfonde, som
udgør den nigerske regerings primære værktøj til finansiering af offentlige
investeringer i vandsektoren. Med henblik på at forbedre styringen af sektoren
kunne Danmark desuden opbygge kapacitet hos centrale myndigheder,
særligt i forhold til i højere grad at imødekomme lokale behov og prioriteter i
forhold til vand, sanitet og hygiejne.
Et vigtigt princip for den fremtidige støtte vil være at anvende dansk finan-
siering via HDP-neksus-indsatser, der kombinerer akut levering af vand- og
sanitetstjenester med opbygning af modstandsdygtighed og langsigtet
bæredygtig udvikling. Erfaringer har vist, at håndtering af humanitære nødsi-
tuationer inden for vand-, sanitets- og hygiejne ikke altid passer nemt ind i
en eksisterende programmatisk tilgang. For at imødekomme akutte behov
kunne Danmark etablere humanitær støtte med det formål at finde løsninger
på de presserende problemer med adgang til vand-, sanitets- og hygiejne for
de mest udsatte befolkningsgrupper, herunder internt fordrevne. For at sikre
fleksibilitet og mulighed for at reagere hurtigt kunne en situationsbestemt
tilpasningsfond udforskes sammen med Vandministeriet for at løse specifikke
humanitære vand-, sanitets- og hygiejneproblemer for internt fordrevne.
Det bilaterale udviklingsprogram
31
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Vandressourceforvaltning
Bedre forvaltning af Nigers vandressourcer vil være afgørende for en tilpas-
ning til klimaforandringer og for at sikre retfærdig og fredelig adgang til
vandressourcer. Baseret på Danmarks lange erfaring inden for vandsektoren
vil vi øge vores støtte til integreret vandressourceforvaltning. Prioriteterne i
den nationale handlingsplan for integreret vandressourceforvaltning vil være
retningsgivende for identifikationen af fremtidig støtte, og udformningen af
projektet vil ske i tæt samarbejde med det nigerske Vandministerium.
Evalueringer af dansk støtte til vandsektoren i Niger viser, at der er behov for
at genoverveje partnere og fremgangsmåder, så håndteringen af udfordrin-
gerne ved forvaltning af vandressourcer i lyset af klimaforandringerne kan
foregå mere effektivt. Et fremtidigt projekt kunne derfor fokusere på at styrke
de institutionelle rammer og forvaltningen af vandressourcerne gennem støtte
til såvel nationale som lokale myndigheder i udviklingen af en fælles vision og
et planlægningsværktøj til forvaltning og mobilisering af de nationale vandres-
sourcer til mennesker, husdyrsopdræt- og landbrug.
Eftersom manglende adgang til vandressourcer er en årsag til konflikt i lokal-
samfund, hvor bønderne og pastoralister kæmper om de knappe naturres-
sourcer, herunder vand, kunne projektet bidrage til lokal konfliktmægling og
-løsning. Projektet kunne desuden bidrage til at udvikle klimatilpasningstiltag,
såsom skallering af eksisterende tidlige varslingssystemer til fordel for fattige
og sårbare mennesker.
Lokal og national modstandsdygtighed
Danmark vil bidrage til at reducere ulighed og fattigdom samt mindske
effekten af klimaforandringer ved at forbedre modstandsdygtigheden i
udsatte landdistrikter. Der vil blive lagt særlig vægt på at imødegå ungdomsar-
bejdsløsheden i skrøbelige områder, samtidig med at spørgsmålet om stabi-
litet vil blive adresseret.
Tilpasning til klimaforandringerne gennem introduktion og skallering af
grønne løsninger er kernen i de danske prioriteringer. Solpumper, kunstvan-
dingssystemer, forbedret såsæd og klimasmart landbrug kunne bidrage til at
forbedre indtægterne for de sårbare befolkningsgrupper i konfliktzoner, hvor
nogle ellers kan blive tiltrukket af alternative indtægtskilder, for eksempel ved
tilslutning til terrorgrupper. Støtte kunne også gives til fordrevne personer
og værtsfamilier i de samme områder. Synergi og komplementaritet med det
danskfinansierede IFAD-projekt under det eksisterende regionale program,
rettet mod sammenhængen mellem konflikt, klimaforandringer og migration,
vil blive udforsket.
Modstandsdygtighed i den nationale økonomi samt beskæftigelse er en
supplerende prioritet. Niger har fastsat stærke nationale udviklingsmål om
at bevæge sig ud over landbrug på subsistensniveau, om bedre udnyttelse af
store underjordiske vandressourcer og om at styrke den private sektor inden
for landbrug og agro-virksomhed for at øge den økonomiske vækst og beskæf-
tigelse. Danmark vil undersøge muligheden for at levere rådgivning med en
stærk klimadimension. Erfaring med teknisk rådgivning til bønder har vist
sig positiv gennem en værdikædetilgang. Dette kunne omfatte teknisk støtte
Det bilaterale udviklingsprogram
32 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
til diversificering af afgrøder, opdrætning af kvæg, jordbrug og information
om klimatilpasning via digitale platforme. Der kunne desuden ydes instituti-
onel støtte til regionale landbrugskamre og relevante nationale netværk med
udgangspunkt i tidligere, positive erfaringer.
Danmark vil også undersøge muligheden for at støtte adgang til finansiering
af klimarelevante investeringer fra bønder, der er afhængige af regnvandsba-
seret og kunstvandet landbrug, i form af nye og innovative finansieringsme-
kanismer, herunder mekanismer, der mobiliserer mere privat finansiering til
sektoren. Muligheden for subsidiering af små vandingsinfrastrukturer eller for
udvikling af en lånemekanisme til støtte af kunstvandingsinfrastrukturer vil
ligeledes blive undersøgt, potentielt i synergi med engagementet i vandsek-
toren. Finansieringsmekanismer for klimarelevante investeringer, der kunne
undersøges, omfatter garantiinstitutioner, såsom Africa Guarantee Fund,
GuarantCo og IFU’s High Risk High Impact Initative.
Bilaterale udviklingsprojekter til fremme af god
regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling
mellem kønnene
Til støtte for det tredje strategiske mål vil det bilaterale udviklingsprogram
fokusere på at styrke god regeringsførelse, civilsamfund og menneskeret-
tigheder. Derudover vil det strategiske mål omhandle ligestilling og SRSR. Et
særligt fokus vil være på kvinders, unges og marginaliserede gruppers rettig-
heder. Følgende projektaktiviteter er planlagt:
Demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder
Danmark har et stærkt og langvarigt samarbejde med civilsamfundsorganisa-
tioner og uafhængige nationale myndigheder om at skabe dialog om, beskytte
og forsvare menneskerettighederne og sikre ansvarlige og inkluderende
organisationer. Danmark er en kendt og betroet partner på dette område, og
vores fortsatte engagement er relevant for fortsat at hjælpe med at udvikle
civilsamfundets og de uafhængige nationale myndigheders kapacitet, så de
kan agere meningsfuldt og konstruktivt med de nigerske regeringsmyndig-
heder om demokratisk regeringsførelse. Det påtænkte projekt vil være menne-
skerettighedsbaseret i sin tilgang og være særligt opmærksom på at sikre,
at kvinders, unges og marginaliserede gruppers rettigheder beskyttes og
forbedres. Støtten vil via informations- og uddannelsesaktiviteter være rettet
mod borgerne med henblik på at skabe tiltro og kapacitet til at håndhæve
menneskerettighederne over for myndighederne.
Projektet vil bygge på tidligere erfaringer med at støtte civilsamfundet og
uafhængige nationale institutioner. Finansieringen forventes hovedsageligt
at gå til civilsamfundsorganisationer, der via en fond vil kunne søge støtte
til forslag med fokus på et antal tematiske områder, såsom menneskerettig-
heder, ansvarlighed og adgang til kvalitetsmedier og information. Dette er
især relevant i en kontekst med flere og flere desinformationskampagner, der
er udviklet til at manipulere med den offentlige opinion i regionen og i Niger.
Et særligt fokus vil være på lokalt baserede CSO’er for at sikre, at demokratisk
regeringsførelse og menneskerettigheder også fremmes og respekteres uden
for storbyerne. Særlig opmærksomhed vil blive givet til unge organisationer
med kun få års erfaring samt ungdomsledede organisationer med henblik på
at hjælpe med at udvikle og fremme en ny generation af CSO’er.
Det bilaterale udviklingsprogram
33
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Projektaktiviteterne kunne også omfatte uafhængige nationale myndigheder
i tråd med tidligere programmer. Denne støtte kunne fokusere på at under-
støtte deres ledelseskapacitet på nationalt og regionalt plan, på deres klage-
behandlingskapacitet, på en forbedring af deres monitorerings- og rappor-
teringskapacitet og på at gøre myndigheder og borgere opmærksomme på
nationale og internationale standarder på deres respektive områder. Danmark
støtter i øjeblikket den nigerske menneskerettighedskommission (CNDH)
og nationale kommunikationsråd (CSC), men andre nationale institutioner
kunne også komme i betragtning. Et partnerskab med uafhængige nationale
myndigheder kan enten forfølges som led i et større engagement sammen
med civilsamfundet, ligesom i landeprogrammet 2017-2022, eller gøres til et
separat projekt for at styrke engagementet med en eller flere af disse myndig-
heder, hvilket yderligere kunne styrke den politiske dialog om kerneproblema-
tikker vedrørende menneskerettigheder og god regeringsførelse.
Ligestilling og SRSR
For at øge ligestillingen mellem kønnene vil Danmark fremme seksuelle og
reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), herunder gennem øget adgang
til SRSR-ydelser. Dette ville i høj grad supplere den potentielle danske finansie-
ring af pigers uddannelse i Niger gennem brug af multilaterale instrumenter.
Ligestilling og kvinders rettigheder vil blive adresseret på tværs af de danske
aktiviteter, men det vil fortsat være vigtigt også at yde målrettet støtte på
dette område, herunder som et redskab til at forbedre den politiske dialog
med regeringen. Der vil blive bygget videre på erfaringer fra tidligere danske
programmer, herunder i forhold til valg af modalitet. Eksempler på adresse-
ring af ulighed omfatter indsatser, der sigter mod at styrke kvinders og pigers
rettigheder, adgang til omfattende seksualundervisning, adgang til familieplan-
lægning og sundhedsydelser til mødre samt inklusion af og bevidstgørelse hos
mænd og drenge om vigtigheden af ligestilling mellem kønnene og SRSR. Det
tidligere landeprogram lagde vægt på at skabe institutionel kapacitet til effektivt
at adressere den demografiske vækst og problemstillinger vedrørende SRSR.
Ikke-statslige aktører, såsom etniske ledere og civilsamfundsorganisationer, er
også blevet inkluderet. Denne erfaring med at arbejde med både formelle og
uformelle myndigheder kunne styrkes yderligere med fremtidig støtte.
Da 75 % af unge piger bliver gift, før de fylder 18 år, vil omfattende seksualun-
dervisning og tilgængelighed af information til unge piger og unge fortsat være
vigtigt. Der vil blive lagt særlig vægt på at nå ud til udsatte og marginaliserede
kvinder og piger, herunder piger, der ikke går i skole. Nigers regering har lagt
stor vægt i at bremse den demografiske vækst. Danmark vil lægge vægt på at
støtte nationale kapaciteter i at udvikle nationale politikker og programmer og
styrke de nationale institutioners evne til at integrere evidensbaserede analyser
af befolkningsdynamik, SRSR, ligestilling mellem kønnene og sammenhængene
med bæredygtig udvikling. Som en del af det bilaterale program påtænkes
et specifikt projekt med fokus på at fremme ligestilling og kvinders og pigers
rettigheder, herunder SRSR. På grund af den nuværende ustabilitet i Niger vil
der være et særligt fokus på at reagere på kvinders og pigers SRSR-behov i
konfliktsituationer, herunder kampen mod kønsbaseret vold.
Det bilaterale udviklingsprogram
34 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Det bilaterale udviklingsprogram
Budget for det bilaterale udviklingsprogram –
opdelt i forhold til finanslov 2023
Forventet
bevilling*
Tilpasnings-
reserve*
I alt*
Styrket stabilitet og forebyggelse af konflikter,
fordrivelse og irregulær migration
135,0 30,0 165,0
Tilpasning til klimaforandringer og
øget modstandsdygtighed
380,0 60,0 440,0
Fremme god regeringsførelse,
menneskerettigheder og ligestilling
145,0 40,0 185,0
Revision, adaptiv læring, monitorering og evaluering 10,0 - 10,0
I alt 670,0 130,0 800,0
Det foreløbige budget indeholder uallokerede midler og bevillinger til evalue-
ringer og undersøgelser inden for hvert strategiske mål for at sikre, at der er
plads til fleksibilitet og tilpasning i implementeringen af programmet.
*
I millioner DKK.
35
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Bilag 1: indikatorer
Bilag 1: indikatorer
OverordnetVision
“At forebygge voldelige konflikter og understøtte fred og stabilitet gennem god regeringsførelse og respekt for
menneskerettigheder, samt at bekæmpe fattigdom og mindske ulighed ved at styrke modstandsdygtighed og
fremme en inkluderende og bæredygtig vækst”.
Påvirkningsniveau
Strategiske Mål
1. Stabilitet
Verdensmål 16.3.3: Konfliktløsnings-
mekanismer.
MoV: Verdensbankens databank.
2. Konfliktforebyggelse
Verdensmål 16.1.2: Konfliktrelaterede
dødsfald.
MoV: ACLED.
3. Fattigdom
Verdensmål 1.2.1: Andel af befolkningen,
som lever under den nationale fattigdoms-
grænse.
MoV: Verdensbankens databank.
4. Migration
Verdensmål 10.7.3: Sikker migration.
MoV: Data fra IOM’s Missing Migrants
Project.
1. Vand og sanitet
Verdensmål 6.1.1: Adgang til drikkevand.
MoV: Verdensbankens databank.
2. Vandressourcer
Verdensmål 6.5.1: Integreret vandressource-
forvaltning.
MoV: IWRM’s dataportal.
3. Modstandsdygtighed
Verdensmål 2.1.2: Forekomst af fødevare-
usikkerhed.
MoV: Verdensbankens databank.
4. Økonomisk vækst
Verdensmål 8.6.1: Andelen af unge, der ikke
er under uddannelse eller i beskæftigelse.
MoV: Verdensbankens databank.
			
1. God regeringsførelse
Verdensmål 16.6.2: Effektive, ansvarlige og
gennemsigtige institutioner.
MoV: TI’s Corruption Perceptions Index.
2. Menneskerettigheder
Verdensmål 16.a.1: Uafhængige nationale
menneskerettighedsorganisationer.
MoV: GANHRI-status.
3. Uddannelse
Verdensmål 4.5.1: Paritetsindeks for
uddannelse.
MoV: Verdensbankens databank.
4. Ligestilling og SRSR
Verdensmål 5.3.1: Antallet af børneægte-
skaber.
MoV: UNICEF Data.
		
3. Fremme god regeringsførelse,
menneskerettigheder og ligestilling
mellem kønnene med det formål at styrke
demokrati og fremme civilsamfundets
råderum, ansvarlige offentlige institutioner og
menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene og seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder, for på den måde at
bekæmpe de underliggende årsager til
ulighed, eksklusion, diskrimination og konflikt.
1. Øge stabilitet, forebygge konflikter,
fordrivelse og irregulær migration
med det formål at fremme fredsskabelse
og håndtere grundlæggende årsager til
ændringer i migrationsmønstre, herunder
fordrivelse og irregulær migration.
2. Klimatilpasning og styrket
modstandsdygtighed med det
formål at bekæmpe fattigdom og forebygge
kilder til konflikt gennem understøttelse af
øget og lige adgang til vand, vækst i den
grønne økonomi samt jobskabelse.
Indikatorer og verificeringsmåder (MoV)
Bilag 2: Nøgletal
Bilag 2: Nøgletal
Indikator Værdi År Kilde
Økonomiske nøgletal
Areal (kvadrat km, tusinde) 1.267.000 km2
- WB WDI
Befolkning 24.206.636 2020 WB WDI
Bruttonationalprodukt, BNP (nuværende USD) 13.741.378,45 USD 2020 WB WDI
BNP-vækst (årlig procent) 1,4 pct. 2021 WB
BNP per indbygger (nuværende USD) 567,7 USD 2020 WB WDI
“Ease of doing business”-indeks (1=mest forretningsvenlige lovgivning) 132 2019 WB WDI
Regeringens slutforbrug (pct. af BNP) 15,6 pct. 2020 WB WDI
Skatteindtægter (pct. af BNP) 18,0 pct. 2019 OECD
Netto udviklingsbistand modtaget per indbygger (nuværende USD) 63,9 USD 2019 WB WDI
Netto udviklingsbistand modtaget pct. af BNP 11,1 pct. 2019 WB WDI
Betalingsbalance, pct. af BNP -13,2 pct. 2020 WB WDI
Samlet ydelse på gæld (pct. af BNI) 1,4 pct. 2020 WB WDI
Inflation, forbrugerpriser (årlige ændringer i pct.) 3,8 pct. 2021 WB WDI
Sociale nøgletal
Befolkningstilvækst (årlig pct.) 3,8 pct. 2020 WB WDI
Forventet levetid ved fødsel, total (år) 63 år 2020 WB WDI
Befolkning mellem 15 og 64 år (pct. af samlet befolkning) 48 pct. 2020 WB WDI
Befolkning i byområder (pct. af samlet befolkning) 17 pct. 2020 WB WDI
Dødelighed, under-5 (1.000 levendefødt) 78 2020 WB WDI
Moderens dødelighed, modelgenereret estimat, per 100.000 levendefødt 509 2017 WB IDA
Adgang til rent drikkevand (pct. af samlet befolkning) 47 pct. 2020 WB IDA
Læger (per 1.000 mennesker) 0,04 2016 WB IDA
HIV-forekomst, total (pct. af befolkningen i alderen 15-49 år) 0,2 pct. 2020 WB WDI
Indskrevet i grundskole (pct. netto) 66,4 pct. 2019 WB WDI
Under fattigdomsgrænsen på 1,90 USD per dag (2011 PPP)
(pct. af samlet befolkning)
41,4 pct. 2018 WB WDI
Laveste 20 procents indkomstandel 7,6 pct. 2018 WB WDI
36 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
37
Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027
Bilag 2: Nøgletal
Indikator Værdi År Kilde
Miljømæssige nøgletal
Skov (pct. af landområde) 0,9 pct. 2020 WB WDI
Adgang til som minimum basal sanitet (pct. af samlet befolkning) 14,8 pct. 2020 WB WDI
CO2
-udledning (ton per indbygger) 0,1 pct. 2018 WB WDI
Vedvarende elproduktion (pct. af samlet elproduktion) 0,75 pct. 2015 WB WDI
Menneskerettighedsnøgletal
Politiske rettigheder, 0-40 point 23 2021 Freedom House
Civile rettigheder, 0-60 point 28 2021 Freedom House
Antal vedtagne menneskerettighedsinstrumenter (ud af 13) 12 - OHCHR
Pressefrihedsindeks (1-180) 59 2022 Journalister uden Grænser
Danmark – Niger
Strategisk ramme 2023-2027
Marts 2023
www.um.dk
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: +45 33 92 00 00
Fax: 32 54 05 33
um@um.dk
www.um.dk
Design: Kontrapunkt
Publikationen kan downloades via:
www.um.dk
Teksten kan citeres frit.


Oversendelsesskrivelse.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uru/bilag/80/2679210.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 2021-41190 APD 20. marts 2023
Orientering om den nye strategiske ramme for Niger 2023-27
Den tidligere minister for udviklingssamarbejde fremlagde den 21. april 2021
prioriteterne i den nye strategisk ramme for Danmarks engagement med Niger
for perioden 2023-27 for Udenrigsudvalget. Der var under den konstruktive
drøftelse bred opbakning til prioriteterne og Danmarks samarbejde med Niger.
Siden er arbejdet med den nye strategiske ramme afrundet, og rammen blev god-
kendt af tidligere udenrigsminister og tidligere minister for udviklingssamarbejde
den 9. august 2022. Følgende prioriteter kan fremhæves:
1. Styrke stabilitet, forebygge konflikter, fordrivelse og irregulær mi-
gration med henblik på at fremme fredsopbygning og håndtering af
strukturelle årsager til ændrede migrationsmønstre.
2. Klimatilpasning og styrkelse af modstandsdygtighed med henblik
på at reducere fattigdom og forebygge underliggende årsager til konflikt,
herunder ved at støtte øget og retfærdig adgang til vandressourcer, grøn
økonomisk vækst og jobmuligheder.
3. Fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling
med henblik på at styrke demokratiet og fremme det civile rum, ansvar-
lige offentlige institutioner og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene og SRSR.
Jeg vil gerne takke Udenrigsudvalget for samarbejdet om tilblivelsen af den stra-
tegiske ramme for Niger 2023-27. Jeg ser frem til, at vores prioriteter i den kom-
mende tid kan blive ført ud i livet og gøre en forskel, hvor behovene er størst.
Den strategiske ramme for Niger 2023-27 er vedlagt til udvalgets orientering.
Det bemærkes, at den endnu ikke er offentliggjort.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Offentligt
URU Alm.del - Bilag 80
Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)