Orientering om Strategisk Ramme for Niger, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Bilag 80)
Aktører:
Strategisk Ramme Niger.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uru/bilag/80/2679211.pdf
1 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Section DANMARK – NIGER STRATEGISK RAMME 2023-2027 Offentligt URU Alm.del - Bilag 80 Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling) Mali Nigeria Cameroun central- afrikansk republik algeriet libyen BURKINA FASO Benin Ghana Séguédine Anney Bilma Zoo Baba Agadem N’Gourti Tesker Barwa Kelakam Mirriah Tanout Dalli Samia Ourofan Bouza Chadakori Kwoamb La Tapoa Kollo Téra Tillabéri Ayérou DOSSO Gaya Filingué Bani-Bangou Andéramboukane Aderbissinat Tchintabaraden Marandet Aoudéras Teouat Assarara Elok Ifernouane I-n-Azaoua Aguelal Assamaka Imouraren Tiguidan Tessoum Tassara Ingall Tillia Chirfa Yaba NIGER AGADEZ N’GUIGMI ZINDER MARADI BIRNI-N’KONNI NIAMEY TAHOUA ILLÉLA DIFFA Tchad Kort over Niger 3 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Indhold 1. Danmark og Niger 2023-2027: Vision og strategiske mål 4 2. Analyse af kontekst, udfordringer og risici 6 3. Resultater, styrker og danske politiske prioriteringer 16 4. Strategiske mål for Danmarks engagement i landet 18 4.1 Strategisk mål 1: Øge stabilitet samt forebygge konflikter, fordrivelse og irregulær migration 18 4.2 Strategisk mål 2: Tilpasning til klimaforandringer og styrket modstandsdygtighed 21 4.3 Strategisk mål 3: Fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene 23 5. Monitorering af den strategiske ramme 26 6. Det bilaterale udviklingsprogram 28 Bilag 1: indikatorer 35 Bilag 2: Nøgletal 36 4 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Danmark og Niger 2023-2027: Vision og strategiske mål Siden 1974 har partnerskabet mellem Danmark og Niger været kendetegnet ved et langsigtet udviklingssamarbejde med fokus på fattigdomsbekæm- pelse, styrkelse af demokratiske værdier og forbedring af levevilkårene for de mest sårbare. Danmark åbnede et repræsentationskontor i Nigers hovedstad Niamey i 1992, og i 2011 blev Niger et dansk prioritetsland. Selvom projektkon- toret lukkede i 2014, er antallet af indsatser og instrumenter siden da blevet udvidet og nye tematiske fokusområder, såsom stabilisering og migration, er kommet til. De bilaterale relationer bygger i dag på et langvarigt og væsentligt bidrag til Nigers udvikling, som Danmark i høj grad påskønnes for, samt de stærke historiske bånd landene imellem. Det mangeårige udviklingssamar- bejde gør Danmark til en troværdig partner for Niger. Det stærke partnerskab og de fælles værdier kommer ofte til udtryk ved højniveaumøder og i multila- terale fora. Ifølge FN’s Human Development Index (HDI) er Niger et af verdens mindst udviklede lande, hvilket skyldes fattigdom, mangel på uddannelse, et dårligt sundhedsvæsen og en lav levestandard. Ud over disse strukturelle udfor- dringer, står Niger i dag over for flere alvorlige kriser som følge af nationale, regionale og globale faktorer. Det drejer sig blandt andet om den forværrede sikkerhedssituation i Sahel-regionen, klimaforandringer, geopolitiske spæn- dinger, humanitære kriser og fødevarekrise. Danmark og Niger har en fælles interesse i at sikre stabilitet og forbedrede levevilkår via terrorbekæmpelse, styrket regeringsførelse, fattigdomsbekæmpelse og forbedring af modstands- dygtighed i lokalsamfundene. Et stabilt og bæredygtigt Niger er dog ikke kun et mål i sig selv, men også et centralt middel for at styrke fred og stabilitet i hele regionen. I kraft af, at Niger forbinder Vest- og Centralafrika med Nord- afrika, og dermed Middelhavsområdet, vil et ustabilt Niger ikke blot udgøre en regional risiko, men også en risiko for Europa og Danmark, blandt andet i form af øget irregulær migration gennem nigersk territorium. Den strategiske ramme er et centralt instrument til at omsætte ambitionen i den danske udviklingspolitiske strategi, ”Fælles om Verden”, til konkrete resultater i Niger. Strategien har et stærkt fokus på fattigdomsbekæmpelse og reduktion af ulighed samt på at fremme bæredygtig udvikling, fred og stabi- litet. Ifølge strategien bør Danmark være tilstede i de fattigste og skrøbeligste lande, hvor behovene er størst, og øget tilstedeværelse i Niger, som er et af de mindst udviklede lande i verden med flere alvorlige kriser, er derfor oplagt. Det er samtidigt en kerneprioritet at levere på Danmarks udenrigs- og sikker- hedspolitiske strategi, særligt i forhold til at styrke Danmarks sikkerhed ved at understøtte fred og stabilisering i Sahel-regionen. Hertil kommer fremme af demokratiske værdier og menneskerettigheder, herunder særligt unge piger og kvinders rettigheder samt anvendelse af grøn teknologi. Danske strategier og politikker vil blive implementeret i overensstemmelse med Nigers natio- nale udviklingsmål og prioriteter, herunder landets sociale og økonomiske 1. Danmark og Niger 2023-2027: Vision og strategiske mål 5 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Danmark og Niger 2023-2027: Vision og strategiske mål udviklingsplan samt regeringens generelle politiske erklæringer. Partner- skabet vil yderligere adressere nigerske prioriteter såsom sikkerhed og uddan- nelse for piger. Danmarks vision for partnerskabet med Niger i perioden 2023-2027 er at forebygge voldelige konflikter og understøtte fred og stabilitet gennem god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder, samt at bekæmpe fattigdom og mindske ulighed ved at styrke modstandsdygtighed og fremme en inkluderende og bæredygtig vækst. Tre strategiske mål understøtter denne vision med tværgående prioriteter, der underbygger og fremmer en effektiv, demokratisk og ansvarlig stat, såvel som inklusion af kvinder, unge og marginaliserede grupper. 1. Øge stabilitet, forebygge konflikter, fordrivelse og irregulær migration med det formål at fremme fredsskabelse og håndtere grundlæggende årsager til ændringer i migrationsmønstre, herunder fordrivelse og irre- gulær migration. 2. Klimatilpasning og styrket modstandsdygtighed med det formål at bekæmpe fattigdom og forebygge kilder til konflikt gennem understøttelse af øget og lige adgang til vand, vækst i den grønne økonomi samt jobska- belse. 3. Fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene med det formål at styrke demokrati og fremme civilsam- fundets råderum, ansvarlige offentlige institutioner og menneskerettig- heder, herunder ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, for på den måde at bekæmpe de underliggende årsager til ulighed, eksklusion, diskrimination og konflikt. 6 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Analyse af kontekst, udfordringer og risici I april 2021 gennemførte Niger sin første demokratiske transition fra én valgt præsident til en anden. Magtoverdragelsen var et markant skridt fremad for landet, der tidligere har været igennem perioder med udbredt politisk ustabi- litet, herunder folkeligt oprør og militærkup. Denne udvikling har givet anled- ning til positive reaktioner hos internationale partnere, der i stigende grad opfatter Niger som en stabil partner i en ellers ustabil region. Ikke desto mindre forbliver det politiske landskab skrøbeligt, og balancen kan fortsat risikere at tippe fra institutionel stabilitet til statssammenbrud, hvis eksisterende og bekymrende tendenser forværres yderligere. Befolkningens stigende utilfredshed kan desuden ende med at udmønte sig i et tab af troen på demokratiet, som det er set i andre lande i regionen. Dette kunne potentielt udløse militærets overtagelse af magten. Politisk stabilitet og magtkoncentration Niger er en republik med et semipræsidentielt system, hvor den udøvende magt og præsidenten har størstedelen af magten, samt en lovgivende forsam- ling bestående af flere partier. Ifølge Freedom House er landet ”delvist frit”, med en score på 48, hvilket er højere end de fleste andre vestafrikanske stater. På trods af den nylige demokratiske transition, er staten i høj grad bygget op omkring præsidentens parti, PNDS, der har siddet på magten i mere end 10 år. I dag er PNDS langt det største politiske parti i den lovgivende forsamling, men partiet har ikke mandater nok til at regere alene. Historisk set er det politiske system kontrolleret af en koalition af eliter, fra forskellige dele af samfundet, herunder politiske aktører med sammenligne- lige baggrunde, økonomiske aktører, militæret og etniske ledere. Regerings- dannelsen samt den måde, som centraladministrationen fungerer på, synes at være baseret på forbindelser til disse eksisterende politiske eliter frem for kompetencer. Dette giver ganske vist politisk stabilitet på kort og mellemlang sigt, men det hindrer samtidig demokratisk udøvelse og god regeringsførelse på mellemlang og lang sigt, og på den måde begrænser det den demokra- tiske udvikling. Deltagelsen i det politiske liv savner diversitet og inklusion af unge, kvinder og marginaliserede grupper. Ikke desto mindre har Niger været forholdsvis vellykket i forhold til at inddrage etniske grupperinger i vigtige statslige institutioner, hvilket har medført færre etniske spændinger og anfæg- telser af en fælles national identitet. Hovedparten af befolkningen er muslimer, idet 99 % betror sig til islam. Officielt er Niger dog et sekulært land, og forfat- ningen forbyder religiøs diskrimination og foreskriver religionsfrihed. Den politiske og økonomiske magt er centreret omkring hovedstaden Niamey. Staten overfører fra centralt hold finansielle ressourcer til de lokale myndig- heder og decentrale tekniske tjenester i det omfang, midlerne er til rådighed. Ofte sker implementeringen med begrænset involvering af lokalsamfundene. 2. Analyse af kontekst, udfordringer og risici 7 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Analyse af kontekst, udfordringer og risici Manglen på teknisk personale hos de lokale myndigheder er en udfordring. Overførslen af kompetencer sker gradvist og omfatter fire områder uddan- nelse, sundhed, vand og miljø, herunder ansvar for opførelse og vedlige- holdelse af den tilhørende infrastruktur samt levering af sociale ydelser. På lokalt plan spiller etniske, politiske og religiøse ledere formelt en vigtig rolle i forhold til mediering og håndtering af stridigheder såsom sociale konflikter og konflikter omkring adgang til jord og håndtering af naturressourcer. De lokale aktører samarbejder tæt med den offentlige mæglingsinstans, der blev etab- leret i 2011. Fred, stabilitet og sikkerhed Niger er en nøglespiller i internationale og regionale initiativer, og sikkerheden i Niger hænger sammen med den regionale situation og manglen på stabilitet i de omkringliggende lande. Landet er et vigtigt medlem af G5 Sahel og den multinationale fælles kommission for Lake Tchad regionen, og derudover er landet centrum for den internationale anti-terrorkoalition i Sahel-regionen. Sikkerhedsarkitekturen i Sahel er, særligt grundet situationen i Mali, under forandring, og som følge forventes den internationale militære tilstedeværelse i Niger at øges i de kommende år. Denne ændring giver anledning til håb om øget sikkerhed, men skaber samtidig en risiko for et nationalt tilbageslag, idet en stor del af befolkningen er skeptiske over for en større tilstedeværelse af udenlandske tropper. Det forventes, at de geopolitiske spændinger vil give anledning til flere desinformationskampagner og flere offentlige demonstra- tioner imod Frankrig og Vesten. Dog har Niger udtrykt en klar modstand mod den russiske Wagner-gruppes tilstedeværelse i Mali. Niger har i sammenligning med nabolandene Mali og Burkina Faso flere forsvars- og sikkerhedsstyrker, men antallet er utilstrækkeligt i forhold til effektivt at kunne kontrollere de enorme landområder. Regeringen sigter mod en fordobling af forsvars- og sikkerhedsstyrkerne til 50.000 soldater i 2025, bl.a. ved at gøre brug af ’positiv diskrimination’ med henblik på rekruttering fra marginaliserede etniske grupper. Niger er mindre præget af mistillid mellem befolkningen og forsvars- og sikkerhedsstyrkerne end nabolandene, og et overvejende flertal af befolkningen har tillid til deres sikkerhedsstyrker. Mere end 17 % af det statslige budget er allokeret til sikkerhedssektoren, herunder anskaffelse af militært udstyr. Forvaltningen af disse midler har været svært gennemskueligt og under utilstrækkeligt opsyn, og sikkerhedssektoren har været ramt af store korruptionssager, der potentielt kan påvirke forsvars- og sikkerhedsstyrkernes legitimitet og moral. Niger kæmper med at dæmme op for den forværrede sikkerhedssituation, som skyldes væbnede terrorgrupper, bander og organiseret kriminalitet på adskillige fronter. Siden 2015 har hæren bekæmpet Boko Haram i den sydøst- lige Diffa-region, og sidenhen også udbrydergruppen Islamic State West African Province, da gruppen ekspanderede fra det nordøstlige Nigeria. Sikker- hedssituationen virker til at være under bedre kontrol end i nabolandene. Dog har der siden starten af 2021 været en markant stigning i forekomsten af voldshandlinger, bl.a. i form af angreb mod lokalsamfund, målrettede likvi- deringer samt kidnapninger foretaget af væbnede grupper. Den forværrede sikkerhedssituation i det nordlige Nigeria har bredt sig østover og rammer nu de sydlige dele af Niger fra Dosso til Maradi. Det meste af volden i Niger er 8 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 dog koncentreret omkring de sydvestlige regioner Tahoua og særligt Tillabéri, der grænser op til Mali og Burkina Faso. Islamic State in the Sahel Province (ISSP), tidligere kendt som Islamic State in the Greater Sahara, har stået bag de fleste voldelige angreb mod såvel militærbaser som civile, særligt i form af større massakrer begået mod civilbefolkningen. Selvom internationale og nati- onale styrker har haft held med at bremse og svække ISSP, synes den Al-Qa- eda-tilknyttede gruppe Jama’at Nusratul Islam wal Muslimin (JNIM) at have draget fordel af svækkelsen af ISSP og formået at øge sin indflydelse omkring grænsen til Burkina Faso, hvor gruppen foretager hyppige angreb mod de burkinske forsvars- og sikkerhedsstyrker. På grund af statens manglende mulighed for at sørge for sikkerheden på tværs af de enorme landområder, har mange lokalsamfund dannet selvfor- svarsgrupper, hvilket har givet anledning til stridigheder i og mellem lokal- samfund. Regeringen anerkender, at disse selvforsvarsgrupper findes, men accepterer dem ikke og prøver at forhindre dem i at udvikle sig, da de risi- kerer at medføre en eskalering af lokale konflikter og mulige alliancer med jihadist-grupper. Ud over den voldelige jihadisme udgør også organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, såsom handel med våben, narkotika og mennesker, en sikkerhedstrussel, der både kan føre til flere voldelige konflikter og skabe en indkomstkilde for terrorgrupperne, når disse etablerer forbin- delser med kriminelle netværk. Økonomisk udvikling og beskæftigelse Nigers økonomi er vokset forholdsvis stabilt med en gennemsnitlig årligt vækst på over 5,2 % igennem de seneste to årtier. Alligevel forbliver Niger et lavind- komstland og et af verdens absolut fattigste lande målt i BNI pr. indbygger. Mens Niger har været forholdsvis forskånet for de værste sundhedsrelaterede følger af COVID-19-pandemien, er den makroøkonomiske situation, der allerede var under pres pga. sikkerhedssituationen og klimarelaterede påvirkninger, yderli- gere forværret med et fald i de årlige vækstrater fra 5,9 % i 2019 til 3,6 % i 2020. I 2021 er der sket et yderligere fald i den årlige vækstrate til 1,4 %, hvilket svarer til en reel negativ økonomisk vækst på -2,3 %, når befolkningstilvæksten regnes ind. Den økonomiske vækst forventes at ligge på 5,2 % i 2022, hvilket fortsat er under niveauet fra før pandemien. Økonomien er i høj grad afhængig af land- brugs- og kvægsektoren, der udgør 43 % af landets BNP og beskæftiger omkring 80 % af arbejdsstyrken. Det gør økonomien særligt sårbar over for internationale og eksterne påvirkninger såsom konflikter, klimaforandringer og prissvingninger på råstoffer og forbrugsvarer. Niger har en betydelig mine- og udvindingsindustri, der i høj grad domineres af internationale virksomheder, som udvinder uran, guld, kul og råolie. Fra 2023 kan Niger forvente en væsentlig transformation af sin økonomi, når den 2.000 km lange kinesisk finansierede olierørledning mellem Niger og Benin står færdig. Ifølge estimaterne står olieproduktionen til at blive femdoblet og nå op på 100.000 tønder om dagen i 2024. Alene en sådan stigning i olieproduktionen vil potentielt kunne give en stigning på 25 % af BNP samt forøge skatteindtæg- terne med 45 %. Uden ordentlig styring og forvaltning af oliesektoren kan de potentielle økonomiske fordele ved øget produktion medføre adskillige økono- miske, sociale og politiske risici for Niger. Analyse af kontekst, udfordringer og risici 9 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Den nigerske økonomi er karakteriseret ved en stor uformel sektor domineret af små virksomheder, primært inden for landbrug, samt en mindre formel sektor. Ikke desto mindre fungerer den uformelle økonomi som et reservoir for beskæf- tigelse og som social stødpude i tilfælde af kriser, som for eksempel Covid-19. Menneskelig udvikling, fattigdom og ulighed I 2020 lå Nigers BNP per indbygger på blot 565 USD – kun 9 andre lande lå lavere. På grund af befolkningstilvæksten er det absolutte antal mennesker, der lever i ekstrem fattigdom (dvs. for under 1,9 USD om dagen) over 10 milli- oner (svarende til ca. 40 % af befolkningen), og det på trods af et fald i det relative fattigdomsniveau. Faldet i det relative fattigdomsniveau synes ifølge Verdensbanken at dække over en øget ulighed. Staten har iværksat et system, der skal fungere som socialt sikkerhedsnet for de mest udsatte grupper og øge adgangen til gratis uddannelse og sundhedsydelser. I praksis er der dog aktuelt et betydeligt skel mellem denne forpligtelse og statens reelle kapa- citet, ikke mindst på grund af befolkningstilvæksten. Et eksempel er undervis- ningssektoren, som er en af de primære grunde til den lave placering på FN’s Human Development Index (HDI). Ifølge Nigers nationale undervisningsplan for 2020-2022 modtager 42 % af pigerne og 58 % af drengene basal skoleun- dervisning. Før COVID-19-pandemien kunne en pige forvente 2,4 års kvalitets- undervisning (sammenlignet med 2,9 år for drenge). Under 60 % af eleverne fortsætter skolegangen efter grundskoleniveau, og heraf gennemfører kun 20 %. På grund af den ringe kvalitet af undervisningen, er det ifølge UNICEF kun 8 % af børnene, der har opnået tilstrækkelige færdigheder i regning og skriv- ning efter endt grundskole til at kunne benytte disse færdigheder i praksis. 35 % af befolkningen over 15 år kan læse og skrive. Niger ønsker gradvist at øge uddannelsesbudgettet til 22 % af det nationale budget i 2024. Niger er ramt af ulighed, særligt blandt de unge, der er udelukket fra arbejdsmarkedet og dårligt stillet i forhold til social og økonomisk mobilitet. De skubbes i retning af den uformelle økonomi, hvilket samtidig bringer dem tættere på banderelationer, menneskehandel og migration. Samtidig betyder udelukkelse fra den politiske sfære, at de unge mister indflydelse på samfundsudviklingen, og det kan lede nogle i retning af radikalisering. Ulighederne ses også tydeligt i skellet mellem land og by. Manglen på investe- ringer i landområderne påvirker pastoralisterne negativt, og de lider under en stigende økonomisk, social og politisk marginalisering, hvilket gør dem særligt sårbare over for samfundsudviklingen. Ydermere skaber befolkningsfordri- velse nye kilder til spændinger mellem internt fordrevne og værtssamfundene, særligt i forhold til plads- og ressourcefordeling. Niger har verdens 6. højeste urbaniseringsrate (5,3 %). Den stigende urbanisering giver nye muligheder ved bl.a. at fremme indbyrdes afhængighed mellem by- og landområder, der kan styrke økonomien og sænke udgifterne til adgangen til basale sociale ydelser. Men det medfører også betydelige risici, såsom frustrationer over manglende muligheder for de unge, der ikke kan finde beskæftigelse, og det risikerer at gøre levevilkårene endnu ringere i de fattigere forstadsområder. 70 % af bybefolkningen bor i kvarterer, hvor der ikke er adgang til vand og sundheds- ydelser. Analyse af kontekst, udfordringer og risici 10 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Befolkningstilvækst, ulighed mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) Trods en vis forbedring på SRSR-området halter Niger fortsat langt bagefter set i et globalt og regionalt perspektiv. Uligheden mellem kønnene, herunder manglende skolegang, økonomiske muligheder, børneægteskaber og lav gennemsnitlig fødealder bidrager til en ekstrem høj befolkningstilvækst på ca. 3,8 % årligt samt verdens højeste fødselsrate på 6,9 fødsler pr kvinde. Hvis ikke det ændres, forventes befolkningstallet at blive fordoblet inden for de næste 20 år. Over halvdelen af alle kvinder føder deres første barn, inden de er fyldt 18 år, og i den alder er tre ud af fire allerede gift – en ud af fire bliver gift, før de er fyldt 15 år. På grund af begrænset viden om og adgang til prævention, har den tidlige start på et reproduktivt liv stor indflydelse på pigernes seksu- elle og reproduktive sundhed og rettigheder: Ét ud af tre dødsfald blandt unge piger mellem 15 og 19 år skyldes komplikationer i forbindelse med graviditet. Adgang til familieplanlægning og prævention er meget begrænset og et yderst følsomt emne af religiøse og kulturelle årsager. Regeringen har med præsidenten som den drivende kraft gjort det til en central prioritet at sætte ind over for den høje befolkningstilvækst; og særligt pigers uddannelse anses som et kerneværktøj til at mindske ulighed mellem kønnene. Ikke desto mindre er samfundet fortsat stærkt præget af diskrimination imod kvinder på grund af sociokulturelle og religiøse normer og skikke, hvilket i høj grad forhindrer en styrkelse af kvinder og pigers muligheder. Denne diskrimi- nation kombineret med manglen på information og viden om egne rettigheder udelukker mange kvinder og piger fra at deltage i det politiske og økonomiske liv og fra at håndhæve egne rettigheder. Med begrænset adgang til retsvæsenet lider mange kvinder fortsat under kønsbaseret vold samt vold i hjemmet, bl.a. som slaver i hjemmet og som sexslaver (wahaya). Trods ratificeringen af FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder har Niger taget adskillige forbehold, der strider imod formålet med konventionen, og som endnu mangler at blive implementeret. Niger har vedtaget sin anden nationale handleplan for kvinder, fred og sikkerhed for perioden 2020-2024. Den humanitære situation, fordrivelse og irregulær migration Niger befinder sig i en alvorlig, langvarig humanitær krise. Ifølge FN er antallet af mennesker i nød steget med 65 % fra 2,3 millioner i 2019 til 3,8 millioner i 2021. I konfliktområderne udgør overgreb og brud på menneskerettighederne den primære kilde til bekymring med et hidtil uset antal dræbte civile i 2021, hvilket understreger behovet for beskyttelse af befolkningen og overvågning af situationen i disse områder. Fødevareusikkerhed er et vedvarende problem, der rammer 40 % af befolkningen, og korn- og foderproduktionen er i gennemsnit utilstrækkelig hvert andet år. Denne usikkerhed skyldes fattigdom, sikkerheds- situationen samt klimarelaterede følger, herunder tilbagevendende ekstreme vejrsituationer, f.eks. i regntiden, hvor Niger ofte er udsat for voldsomme oversvømmelser. Særligt børnene rammes hårdt, idet de er udsat for øgede, flerartede risici som alvorlig fejlernæring, manglende adgang til uddannelse, vold, seksuelle overgreb, børnearbejde samt risikoen for og rekruttering af bevæbnede terrorgrupper. I 2021 var 579 skoler ifølge regeringen lukkede alene i Tillabéri-regionen pga. sikkerhedssituationen. På landsplan går mindre end halvdelen af børnene i alderen 7-16 år i skole og 1,6 millioner børn er ramt af fejlernæring, herunder 450.000 af alvorlig underernæring. Analyse af kontekst, udfordringer og risici 11 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Niger er et knudepunkt for irregulær migration på grund af ruterne gennem landet, som forbinder Afrika syd for Sahara med Nordafrika og Europa. Siden 1990’erne har Niger og særligt Agadez-regionen i nord oplevet en tilstrømning af migranter, der krydser nigersk territorium for at komme til Europa via Nord- afrika. Disse migrationsbevægelser er primært et resultat af de manglende økonomiske muligheder, konflikterne i området, de manglende beskæftigelses- muligheder for unge samt de strukturelle problemer inden for landbrugssek- toren, herunder lange tørkeperioder og strukturel hungersnød, der yderligere forværres af klimaforandringerne. Kun få nigerske migranter migrerer på irregulær vis til Europa, og hovedparten af de, der migrerer, gør det legalt og med gyldig indrejse til Europa. I 2021 registrerede Frontex blot 29 nigerere, der krydsede grænsen irregulært. De fleste nigerske migranter flytter sig inden for Vest- og Nordafrika som en del af et årstidsbestemt migrationsmønster for at finde arbejde i landbruget eller byggesektoren, hvilket historisk set har spillet en vigtig rolle for Nigers og regionens økonomi og kultur. Dog er der andre vest- og centralafrikanske migranter, der benytter nigersk territorium som transitom- råde på vejen mod Europa. Selvom antallet af migranter, der rejser gennem Niger faldt i 2016 på grund af love mod menneskesmugling, så gør tendensen til at undgå byer og hovedveje det svært at estimere omfanget, men FN’s migra- tionsorganisation, IOM, har kunnet konstatere en støt stigning i strømmen af migranter, der forlader landet. Niger er samtidig et destinationsland for migranter fra regionen, der søger økonomiske muligheder, særligt i guldmi- nerne. Mange af disse miner drives uformelt og ofte illegalt, hvilket skaber sociale og miljømæssige problemer. Den humanitære situation i Niger og nabolandene har ført til fordrivelse både på tværs af og inden for landets grænser. Niger, som har tiltrådt flygtningekon- ventionen og den såkaldte 1967-protokol, er vært for mere end 281.000 flygt- ninge og asylsøgere fra primært Nigeria, Mali og Burkina Faso, samt omkring 240.000 internt fordrevne (marts 2022). Intern fordrivelse skyldes primært sikkerhedssituationen samt naturkatastrofer og klimaforandringer. Regeringen har faciliteret større frivillige hjemsendelser af internt fordrevne og planlægger yderligere frivillige hjemsendelser. De første ca. 40.000 internt fordrevne vendte tilbage til Diffa-regionen i midten af 2021. Klimaforandringer og modstandsdygtighed Niger er et af de lande, der er mest påvirket af klimaforandringer, idet tempe- raturerne i regionen stiger halvanden gang hurtigere end i resten af verden. Der forudses en temperaturstigning på 20C til 2,50C i de tørre og halvtørre områder og op til 40C i Niger-floddalen. I tørre områder, der udgør til 2/3 af Nigers territorium, vil dette lægge yderligere pres på vandressourcerne. Regn- mængden forventes at ligge stabilt eller endda at øges i de kommende årtier, hvilket vil føre til 10-20 % mindre afkast af nedbørsafhængige afgrøder i 2025 i forhold til i 2020. Med en regnvandsmængde på 30 milliarder kubikmeter per år og 33,65 milliarder kubikmeter grundvand pr. år har Niger adgang til betydelige vandressourcer. Alligevel udnyttes aktuelt mindre end 1 % af over- fladevandet og mindre end 20 % af de vedvarende grundvandskilder. Udfor- dringerne skyldes fortrinsvis problemer med mobilisering af vandressourcer, regulering af overfladevandløb og ligelig allokering af vandressourcerne i perioder eller år med udtalt vandmangel. Med de stigende klimarelaterede begrænsninger inden for regnvandsbaseret landbrug bliver kunstvandet Analyse af kontekst, udfordringer og risici 12 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 landbrug et vigtigere og vigtigere alternativ, men en ændring af produktions- systemet vanskeliggøres af omkostningerne ved investeringer i anlæg, energi til pumpesystemer, vedligeholdelsesproblemer og implementering af love, der regulerer adgangen til jord. Adgangen til rent vand varierer meget mellem by- (90%) og landområder (47%). Konflikter over adgangen til vandressourcer er primært relateret til pastorale vandinfrastrukturer; enten på grund af en for stor koncentration af kvægflokke i bestemte områder på bestemte tids- punkter af året, eller fordi dyrkningsarealerne udvides til områder med kvæg og begrænser pastoralisternes adgang til vand. Den primære effekt af klimaforandringerne i Niger er ekstreme vejrsituati- oner som tørke og oversvømmelser, der rammer såvel by- som landområder. Klimaforandringerne har en strukturel indflydelse på produktionsmetoder og landbrugskalenderen. Konsekvenserne er en reduktion af den ikke-kunstvan- dede landbrugsproduktion, mens konsekvenserne for pastoralisterne er, at der er mindre foder og vand til rådighed. Nogle af de sædvanlige strategier, herunder flytning af kvæg eller får alt efter årstiden, er enten ikke længere muligt eller effektivt på grund af de klimarelaterede udfordringer, men også på grund af de sikkerhedsproblemer, som pastoralisterne står over for, eftersom det er blevet farligere at krydse grænserne. Klimaforandringerne har øget de eksisterende uligheder og rammer primært den fattigste del af befolkningen, hvilket igen øger risikoen for stridigheder over fordelingen af ressourcer og påvirker den økonomiske og sociale trivsel. De nigerske myndigheder har forpligtet sig til at bekæmpe den globale opvarmning og beskytte miljøet ved både afbødning, f.eks. naturgenopretning og stabilisering af flodbredder, og tilpasning, f.eks. integreret vandressource- forvaltning og fremme af bæredygtige produktionssystemer. Bæredygtig forvaltning af land-, vand- og naturressourcer er centralt for Nigers modstandsdygtighed over for klimahændelser samt forebyggelse af konflikter omkring jord og ressourcer, særligt fordi usikkerheden ift. jordbesid- delse er stigende på grund af befolkningstilvæksten. Regeringen og adskillige partnere har iværksat tiltag til indvinding af jordområder, men investeringerne modsvarer endnu ikke det reelle behov. Naturgenopretning og -beskyttelse bidrager til tilpasningen til klimahændelser og fastholder en produktiv base, som bevarer modstandsdygtigheden i landlige husholdninger samt hos bønderne og pastoralister. Demokrati og civilsamfund Civilsamfundet i Niger er aktivt, men kæmper med at mobilisere en effektiv modvægt til den udøvende magt. Regeringen giver overordnet set ikke civilsamfundsorganisationerne (CSO) meget plads til formelt at indgå i de politiske processer. Dog er nogle organisationer mere politiske aktive, hvilket er særligt tydeligt i forbindelse med politiske kriser. CSO’ernes tilknytning til den politiske magt har imidlertid ført til, at civilsamfundet har lidt et vist troværdighedstab i befolkningens øjne, og dette har undergravet deres evne til at mobilisere befolkningen i forbindelse med protester og demonstrati- oner. Mange CSO’er har en tendens til at blive identificeret med deres leder og savner interne demokratiske strukturer, hvilket medfører, at lederfigurerne kun sjældent eller slet ikke udskiftes. Endvidere er mange CSO’er koncentreret Analyse af kontekst, udfordringer og risici 13 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 omkring hovedstaden, og udfordringer i Nigers landdistrikter er derfor ikke en del af deres kampplads. De lokale CSO’er er forholdsvis svage og engagerer sig ikke på menneskerettighedsområdet, men arbejder ofte med udviklingsaktivi- teter side om side med myndighederne – og nogle gange i konkurrence med dem. Islamiske organisationer spiller også en stigende rolle og har indflydelse på både samfundet og den politiske sfære, men engagerer sig dog ikke direkte i politiske processer, idet politiske partier med en religiøs tilknytning ikke er lovlige. Niger har de seneste år gjort fremskridt i retning af respekt for menneske- rettighederne. Disse fremskridt skyldes bl.a. tiltag fra civilsamfundet og fra den nationale menneskerettighedsorganisation, der har A-status i henhold til Paris-principperne. Overordnet respekterer regeringen international lov og det internationale samfunds lovinstrumenter, herunder på menneskerettigheds- området, og Niger er ajour med sin rapportering til relevante traktatorganer. På trods af de overordnede fremskridt er der ikke desto mindre observeret overtrædelser af menneskerettigheder på adskillige områder, og særligt over- trædelser af retten til fredelig forsamling, ytringsfrihed, forbuddet mod tortur og retten til liv, herunder forekomst af udenretslige drab. Regeringen har taget visse skridt for at retsforfølge embedsmænd for overgreb, men straffrihed er fortsat et problem. Pressefriheden er i bedring, og der har været et fald i overtrædelserne af pressefriheden de seneste år. Mediebilledet har desuden udviklet sig betragte- ligt, idet der er opstået en række nye tv-kanaler, lokale radiostationer og trykte medier. De uafhængige medier er aktive og udtrykker en bred vifte af hold- ninger. På det seneste er sociale medier i stigende grad blevet tilgængelige og bruges i udbredt grad til kommunikation, særligt blandt de unge, fordi flere har adgang til mobiltelefoner end til radioer. Sager om vilkårlig suspension af medier og anholdelse af journalister med henvisning til cyberkriminalitets- lovgivningen udfordrer dog pressefriheden, især når journalisterne skifter fra traditionelle til sociale medier. Korruption er fortsat et fundamentalt problem pga. ringe gennemsigtighed og ansvarlighed. Niger ligger på en 124. plads ud af 180 på Transparency Inter- nationals Corruption Perceptions Index 2021, hvilket er én plads ned siden 2020. Ifølge Afrobarometer (2020) oplever de fleste nigerere korruptionen som konstant stigende. Civilsamfundet og medierne spiller en vigtig rolle i forhold til afsløring af dårlig offentlig forvaltning af midler, klientelisme og tvivlsomme udnævnelser til offentlige embeder osv. Talrige højtprofilerede sager, der invol- verer store beløb og centrale ministerier, er for nyligt blevet bragt frem i lyset, men opfølgningen og ansvarsplaceringen er fortsat begrænset. Korruption påvirker også befolkningens hverdagsliv, for eksempel i form af betaling for adgang til gratis offentlige tjenester eller korruption relateret til indkøbs- og distributionsprocesser, hvilket begrænser adgangen til basale ydelser såsom billig medicin og lægehjælp. Analyse af kontekst, udfordringer og risici 14 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Udviklingsbistand Niger modtager en betydelig udviklingsbistand (11,1 % af landets BNI i 2019 ifølge Verdensbanken). Fordi landet desuden er vært for et humanitært netværk, indgår landet som partner i et komplekst netværk af lokale og inter- nationale aktører, der støtter landets udvikling og kapacitet til at reagere på kriser. Mellem 2014 og 2020 har Niger oplevet mere end en fordobling i modtagelsen af udviklingsbistand: fra 315 mio. til 699 mio. USD i bilateral støtte, hvoraf 3,8 % var dansk, og fra 918 mio. til 1,928 mio. USD via multila- terale kanaler, herunder danske partnere som EU, IMF, regionale udviklings- banker og FN-agenturer. I 2021 var de tre primære modtagersektorer (1) social infrastruktur og tjenester, såsom uddannelse, (2) sundhed og befolkning og (3) vand, sanitet og hygiejne. 32 % af den samlede udviklingsbistand blev kana- liseret til disse tre sektorer, efterfulgt af landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisek- toren (24 %) og humanitær bistand (18 %). FN har været til stede i Niger i mere end 50 år via organisationer, fonde og specialagenturer. FN’s tilstedeværelse i Niger består i øjeblikket af 22 enheder, hvoraf 13 er danske prioriterede part- nere. Den nettoudviklingsbistand, som Niger modtager, er steget markant i de seneste år, hvilket gør den nationale implementerings- og absorptionskapa- citet til en potentiel udfordring. Analyse af kontekst, udfordringer og risici 15 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Analyse af kontekst, udfordringer og risici Figur 1: Scenarier På grund af den skrøbelige situation i Niger og i regionen i øvrigt, anses et positivt scenarie for udvik- lingen i landet ikke for realistisk i perioden 2023-2027. Selv hvis det skulle lykkes Niger at implementere sine politikker og skabe fred og stabilitet internt, vil ustabi- liteten i nabolandene Mali, Burkina Faso og det nord- lige Nigeria fortsat lægge pres på Niger. Der foreslås to scenarier, hvor en stabilisering af den aktuelle situ- ation på kort til mellemlang sigt ville være en relativ succes, hvilket afspejler aktuelle udfordringer for landets stabilitet, modstandsdygtighed og udvikling: I et to-skridt-frem-et-skridt-tilbage-scenarie vil Niger fortsat kæmpe med ustabilitet, og den nuværende dynamik vil fortsætte, dog vil en positiv udvikling i sikkerhedssituationen være mulig på grund af forbedret kapacitet af nationale forsvars- og sikker- hedsstyrker samt øget udenlandsk militær tilste- deværelse i Niger. Dette øger til gengæld risikoen for folkelig kritik og demonstrationer mod uden- landske tropper og mod regeringen, hvis de positive resultater ikke viser sig hurtigt. Grænseområderne vil fortsat være negativt påvirket af sikkerhedssi- tuationen, men uden at Niger mister kontrollen, måske endda med en gradvis genvinding af visse geografiske områder. Konflikter i lokalsamfundene er beherskede, men de eksisterende spændinger vil ikke forsvinde. Socioøkonomiske forbedringer vil blive begrænset af den høje befolkningstilvækst og fort- satte nationale investeringer i sikkerhedssektoren. Den politiske situation vil forblive skrøbelig, men stabil, og staten vil gennemføre reformer og bevare sin legitimitet. De største risikofaktorer vil være en forringelse af sikkerheden og den socioøkonomiske situation. I værste fald vil sikkerhedssituationen blive drastisk forværret og brede sig længere ind i landet, hvilket muligvis kunne isolere hovedstaden Niamey fra resten af landet. Tilstedeværelsen af udenlandsk militær vil ikke skabe mærkbare resultater for befolkningen og føre til en stærkere anti-vestlig strømning. Øget korruption på grund af en drastisk stigning i olieindtægter kan blive en ny drivkraft for konflikter og true vækstpotentialet. Politiske magtkampe og manglende reaktion på utilfredshed blandt befolkningen kan føre til udhuling af statens legitimitet, hvilket kan føre til, at befolkningen taber troen på demokratiet, hvilket igen kan udløse oprør eller forfatningsstridige regimeændringer. I et sådant scenarie ville den skrøbelige balance i det politiske landskab tippe fra relativ institutionel stabilitet til sammenbrud, hvor staten delvist kunne gå i opløs- ning og skabe drastisk stigende humanitære behov og fordrivelse. Den faktiske fremtidige udvikling kan også ende et sted mellem de to scenarier – dvs. værre end forudset i to-skridt-frem-et-skridt-tilbage-scenariet men uden at ende i et værste fald-scenarie. Udviklingen vil blive påvirket af usikkerheden og stabiliteten i nabosta- terne, tilstedeværelsen af nationale og regionale væbnede grupper, tilstedeværelsen af udenlandske styrker i Niger, statens evne til at levere basale ydelser til en hurtigt voksende befolkning samt styringen af den aktuelle humanitære krise. Den ændrede geopolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 vil også påvirke Niger og Sahel-regionen. Særligt i Mali har et stadig mere autokratisk regime fundet inspiration i – og støtte fra – Rusland. Russiske lejesoldater yder beskyttelse til regimet, hvilket yderligere destabili- serer situationen, giver flere menneskerettigheds- krænkelser og trækker ressourcer væk fra sikker- hedsstyrkerne. Denne udvikling kan ikke ses isoleret fra store, globale, geopolitiske spændinger. Russisk desinformation om vesten, særligt i Mali, men også i resten af regionen, udfordrer det demokratiske rum. Stigende råvarepriser, herunder på fødevarer og olie, på grund af den russiske invasion af Ukraine, har allerede en indvirkning på situationen i Niger. 16 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Resultater, styrker og danske politiske prioriteringer Resultater og styrker Niger-landeevalueringen (2019) og midtvejsevalueringen af Niger-landepro- grammet 2017-2022 (2021) bekræftede opnåelsen af vigtige resultater inden for landeprogrammets tematikker; vand og sanitet, stabilisering og fredsop- bygning, landbrug og jobskabelse samt god regeringsførelse og menneskeret- tigheder. Danmark har støttet adgangen til kvalitetsdrikkevand og forbedret adgang til sanitet og hygiejne i landdistrikterne i årtier og opfattes som en central og troværdig partner med et godt omdømme. I perioden 2017-2022 har Danmark bidraget til, at 140.000 personer har fået adgang til rent drikkevand. Samtidig har Danmark udvist stor fleksibilitet i forhold til at tilpasse partnerskabet til aktuelle behov, herunder investeringer i adgangen til rent drikkevand for hjemvendte internt fordrevne i Diffa-regionen. Dansk finansiering til vandsek- toren kanaliseres fortrinsvist via regeringens fælles finansieringsmekanisme (MCF), som i stigende grad er med til at koordinere udviklingspartnernes investeringer i vandsektoren. Landeevalueringen, midtvejsevalueringen og erfaringerne fra vandsektorprogrammet 2017-2022 har understreget et behov for samtidigt at øge støtten til integreret vandressourceforvaltning, der både hænger sammen med tilpasning til klimaforandringer, lokal konfliktforebyg- gelse og mægling. I den private sektor og inden for landbrugsudvikling har Danmark støttet inklusiv økonomisk vækst, jobskabelse og udvikling af landbrugets værdi- kæder i regionerne Maradi, Diffa, Zinder samt i Niamey. Den danske støtte har også styrket kapaciteten hos den nationale partner og myndighed HC3N samt centrale partnere i den private sektor, såsom regionale landbrugsorga- nisationer og handelskamre. Engagementet har forbedret producenternes levevilkår og modstandsdygtighed, ikke mindst i skrøbelige regioner med et stigende antal fordrevne. I forhold til konflikter, har det danske engagement fokuseret en del af støtten på uddannelse og beskæftigelsesmuligheder for unge bønder. I forhold til god regeringsførelse har Danmark bidraget til løsningen af konflikter ved at sætte forholdet mellem stat og samfund i centrum for vores indsats. Danmark har støttet kapacitetsudvikling af statslige institutioner, der arbejder med sikkerhed, demografi, migration, ytringsfrihed og menneskeret- tighedsudfordringer, samt støttet CSO’er i håndteringen af de grundlæggende faktorer, der skaber ustabilitet, herunder forbedret demokratisk regeringsfø- relse og respekt for menneskerettigheder. For at imødegå udfordringer rela- teret til irregulær migration har Danmark, i partnerskab med IOM, fokuseret på kapacitetsopbygning af nationale institutioner gennem brug af migrations- data og digitalisering af rejsedokumenter i form af levering af mere end 26.000 dokumenter til irregulære migranter, der var strandet i Niger. 3. Resultater, styrker og danske politiske prioriteter 17 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Resultater, styrker og danske politiske prioriteringer Danmark har ikke en fast diplomatisk tilstedeværelse i Niger, og landepro- grammet 2017-2022 blev derfor implementeret via delegerede partnerskaber for at sikre en effektiv styring af danske engagementer og prioriteringer med tilsyn og engagement i en tæt politisk dialog med den danske ambassade i Ouagadougou. Erfaringer fra de delegerede partnerskaber har vist, at de er et effektivt redskab til at opnå de ønskede resultater i Niger. Samtidigt har der dog også været erfaringer med partnerskaber, der ikke reducerede ambassadens transaktionsomkostninger og som krævede intensiv opfølgning fra ambassa- dens side. Modellen med delegerede partnerskaber giver mening i en kontekst uden permanent dansk tilstedeværelse, men det skaber også mere afstand til nationale interessenter og begrænser Danmarks synlighed. Flere danske stra- tegiske partnere og institutioner, såsom Institut for Menneskerettigheder, har været til stede i Niger i mange år og har udviklet tætte bånd til nigerske interes- senter, hvilket giver en stor fordel i forhold til at levere på danske prioriteter. Danske politiske prioriteter for partnerskabet med Niger En række relevante danske bilaterale og multilaterale instrumenter vil blive anvendt til at understøtte udviklingen af Niger og til at fremme fælles værdier, interesser og politiske prioriteter gennem diplomati, sikkerhedssamarbejde, humanitær bistand samt bi- og multilateralt udviklingssamarbejde. Ved at udbygge det humanitære, udviklingsmæssige og fredsopbyggende arbejde (den såkaldte HDP-neksus) kan Danmark levere en sammenhængende indsats, der adresserer kortsigtede behov og styrker grundlaget for langsigtet udvik- ling, samtidig med at freden styrkes og ustabiliteten imødegås. Danmarks engagement i tværgående spørgsmål som ligestilling, menneskerettigheder og unge vil fortsat være centrale problemstillinger, der skal adresseres for at løse grundlæggende årsager til konflikter og skrøbelighed, så der kan skabes varig udvikling, fred og stabilitet. I denne skrøbelige og ustabile kontekst er det vigtigt at etablere en fleksibel samarbejdsplatform, som gør det muligt at tilpasse sig de omstændigheder, der kan opstå i strategiperioden. På baggrund af en analyse af konteksten samt af danske og nigerske strate- gier og politikker vil følgende danske politiske prioriteter, der ligger i tråd med de tre strategiske mål, udgøre rammen for Danmarks partnerskab med Niger: • Danmark vil fortsætte sit bidrag til fredsopbygning og stabilitet i Niger • Danmark vil adressere fordrivelse og irregulær migration i Niger • Danmark vil bidrage til at øge modstandsdygtigheden nationalt og lokalt og adressere behovene hos dem, der lever i konfliktDanmark vil bidrage til at håndtere klimaforandringer i Niger. • Danmark vil bidrage til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringer i Niger • Danmark vil fremme god regeringsførelse, demokrati og menneskerettig- heder på tværs af alle indsatser • Danmark vil støtte transformative forandringer i Niger ved at bidrage til ligestilling mellem kønnene og til fremme af kvinders og pigers rettigheder gennem SRSR og uddannelse. 18 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Strategiske mål for Danmarks engagement i landet De næste fem år bliver afgørende for at konsolide Nigers demokratiske fremskridt, sikre fattigdomsbekæmpelse øget grøn og inklusiv økonomisk vækst, samtidig med at fred og stabilitet bevares. De tre strategiske mål, som Danmark forfølger i perioden 2023-2027, vil understøtte den danske vision og operationalisere centrale danske politiske prioriteter og samtidig sikre, at de matcher de nationale prioriteter og målsætninger, som Niger har fastlagt. Et underliggende og tværgående fokus vil være at understøtte målsætningen om at fremme en effektiv, demokratisk og ansvarlig stat samt inddragelsen af marginaliserede grupper, kvinder og unge. De danske politiske prioriteringer og strategiske mål, der fremgår af denne strategiske ramme, er blevet drøftet med den nigerske regering og andre nigerske interessenter, og de er i over- ensstemmelse med Nigers nationale prioriteringer og mål, som de defineres i Nigers nye nationale udviklingsplan for 2022-2026. 4.1. Strategisk mål1: Øge stabilitet samt forebygge konflikter, fordrivelse og irregulær migration Indsatsen retter sig primært mod FN’s Verdensmål: mål 10 (mindre ulighed), mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) og mål 17 (partnerskaber for handling). Det første strategiske mål fokuserer på at styrke stabilitet og forebygge konflikter, fordrivelse og irregulær migration. Danmark vil hjælpe Niger med at opretholde fred og skabe stabilitet gennem styrket konfliktforebyggelse, freds- opbygning og adressering af nogle af de grundlæggende årsager til intern fordrivelse og potentielt også irregulær migration mod Europa. Danmark vil gøre dette ved hjælp af en række forskellige instrumenter på regionalt, natio- nalt og lokalt niveau, hvoraf nogle allerede er identificeret. Fredsopbygning og stabilisering Danmark vil indgå i en stabiliseringsindsats, der skal imødegå grænseoverskri- dende trusler såsom ekstremisme og vold i Sahel-regionen. Dette vil ske i tæt partnerskab med allierede og multilaterale initiativer, som Sahel-koalitionen, herunder Sahel Alliancen og P3S-initiativet med vægt på ejerskab og respekt for menneskerettigheder og internationale normer. Freds- og Stabiliserings- fonden ville være et centralt redskab til at fremme denne målsætning. EU-in- strumenter, såsom den civile kapacitetsopbygningsmission EUCAP Sahel Niger, vil være vigtige værktøjer til at forbedre Nigers interne sikkerhedssektor og 4. Strategiske mål for Danmarks engagement i landet 19 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Strategiske mål for Danmarks engagement i landet dens kapacitet i kampen mod sikkerhedstrusler og organiseret kriminalitet. I takt med at sikkerhedsstrukturen i Sahel ændres i retning af Niger, vil dansk militært engagement i partnerskab med allierede og de nigerske forsvars- og sikkerhedsstyrker potentielt kunne udnyttes som et yderligere instrument. I forbindelse med at nabolandene i stigende grad mister kontrollen over den del af deres territorium, der grænser op til Niger, vil militær støtte fra interna- tionale partnere fortsat være vigtig. En sådan støtte bør dog tage hensyn til risikoen for en styrkelse af anti-vestlige strømninger, der kan give anledning til politisk ustabilitet. En potentiel dansk bistand ville være tydeligt funderet i principper om gennemsigtighed, ansvarlighed og respekt for menneskerettig- hederne. En integration af 1325-rammen om kvinder, fred og sikkerhed i konflikter baseret på de respektive handlingsplaner for Danmark og Niger er et andet vigtigt redskab til at øge fred og sikkerhed. Den danske indsats vil bl.a. advo- kere for kvinders ret til fuld, lige og meningsfuld deltagelse i konfliktfore- byggelse og stabiliseringsindsatser samt beskyttelse af kvinder og piger i konfliktramte situationer. Danmark står i spidsen for initiativet Call to Action on Protection from Gender-Based Violence in Emergencies 2022-2023, og en reducering af risici relateret til kønsbaseret vold vil være et kernemål for vores humanitære indsats. Niger har en klar antagelse om, at den nuværende ustabilitet og usikkerhed ikke kan løses med militære midler alene. I årtier har landet udviklet en vision om en “arkitektur for fred”, der integrerer både nationale institutioner og poli- tiske strategier med henblik på at forebygge voldelige konflikter. Regeringens vision for stabilisering søger at opbygge en tilstedeværelse og relevans for staten som mægler i konflikter mellem lokalsamfund eller mellem lokalsam- fund og staten. Danmark har et stærkt partnerskab med Nigers højtstående myndighed for fredsopbygning (HACP), der spiller en central rolle i den nati- onale freds- og sikkerhedsarkitektur ved at forebygge og håndtere konflikter mellem lokalsamfund over hele landet samt ved at koordinere indsatser, der involverer myndigheder, samfundsrepræsentanter og civilsamfundet. En central vej til at lykkes med den konfliktbegrænsende indsats fordrer en involvering af lokale aktører for at opbygge tillid og varige løsninger. Mange af de bilaterale partnerskaber vil have en direkte eller indirekte indvirkning på fred og stabilitet. Ved hjælp af forskellige instrumenter, såsom regionale programmer, strategiske partnerskaber og bilaterale engagementer, har Danmark støttet civilsamfundets rolle i konfliktforebyggelse og konflikthånd- tering og vil fortsat gøre dette. Danmark vil også fortsat udnytte den tekniske ekspertise og lokale viden hos danske strategiske partnere og nationale part- nere, som f.eks. den nationale menneskerettighedskommission CNDH, til at overvåge menneskerettighedskrænkelser, skabe social sammenhængskraft og imødekomme civilbefolkningens behov for beskyttelse, samtidig med at en styrket ansvarlighed hos forsvars- og sikkerhedsstyrkerne sikres. Inddragelse og kapacitetsopbygning af forsvars- og sikkerhedsstyrker er afgørende for at opbygge tillid hos befolkningen og sikre vedvarende fredsopbygning og konfliktløsning. 20 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Håndtering af ændrede migrationsmønstre og fordrivelse Forværringen af sikkerhedssituationen i Niger og Sahel-regionen har både ført til intern fordrivelse i Niger og til migrations- og flygtningestrømme over græn- serne fra nabolandene. Samtidig påvirker naturkatastrofer som følge af klima- forandringerne tusindvis af mennesker hvert år. På grund af kraftige regnskyl og oversvømmelser stiger antallet af internt fordrevne drastisk hvert år i regntiden. Klimarelaterede katastrofer som tørke og den gradvise reduktion af landbrugsarealer på grund af ørkendannelse udløser også betydelig fordri- velse og ændrede migrationsmønstre, men de faktiske tal er svære at fastslå i og med, at begivenhederne finder sted gradvist over en længere periode. Danmark vil adressere de grundlæggende årsager til fordrivelse, hvilket altovervejende er usikkerhed og klimaforandringer. Effekten af klimaforan- dringerne, såsom tørke, og fordrivelse på grund af væbnet konflikt overlapper ofte og forstærker hinanden. Befolkninger, der allerede lider på grund af ustabilitet og flygter fra væbnede konflikter, bliver ofte uforholdsmæssigt påvirket af effekterne af klimaforandringerne, da de typisk mangler de basale fornødenheder, er sårbare og har begrænset adgang til ydelser. Omvendt kan ressourceknaphed og ørkendannelse forårsaget af klimaforandringer føre til flere konflikter mellem pastoralister og bønder, da pastoralister i stigende grad flytter deres kvæg til agro-pastorale områder i deres jagt på grønnere græsgange før høstsæsonen eller lige efter plantesæsonen. Rovdrift på naturressourcer og lignende miljøbelastninger kan blive væsent- lige årsager til og udløsere af vold, hvilket skal adresseres. Arbejde på tværs af HDP-neksus og fokus på langsigtede, bæredygtige løsninger på fordrivelse af befolkningsgrupper vil være vigtigt for at imødekomme presserende humani- tære behov og skabe langsigtet udvikling. I og med at sikkerhedssituationen og effekterne af klimaforandringer påvirker den bredere Sahel-region, vil Danmark fokusere på netop disse grænseoverskridende årsager til fordrivelse via det regionale program om klimaforandringer, konflikt, fordrivelse og irre- gulær migration. Dette program søger at styrke konfliktfølsomheden i forbin- delse med klimatilpasning, at udbygge den sociale beskyttelse og at udbrede klimasmart landbrug til sårbare grupper. Danmark er forpligtet til at hjælpe med at løse de grundlæggende årsager til tvungen fordrivelse i Niger, hvilket kræver en bredt funderet tilgang, der kombinerer en humanitær, fredsopbyggende og udviklingsmæssig indsats. Dette skal ske ved at udvikle og implementere bæredygtige løsninger til de komplekse udfordringer, som fordrevne mennesker og værtssamfund står over for, for eksempel prognosebaserede advarsels-indsatser, der imøde- kommer behovene hos fordrevne personer og værtssamfund, samtidig med at den lokale kapacitet og modstandskraft opbygges. Irregulær migration Kampen mod irregulær migration er fortsat en vigtig politisk prioritet for Danmark og EU, men de nationale myndigheder har begrænsede ressourcer til at imødegå både udviklings- og sikkerhedsdimensionen af migrationen. Danmark vil bygge videre på eksisterende erfaringer og partnerskaber med IOM ved at samarbejde med den nigerske regering om at udvikle kapacitet til at håndtere migrationen i overensstemmelse med forpligtelserne i Global Strategiske mål for Danmarks engagement i landet 21 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Compact for Migration (GCM). Dette omfatter bl.a. forbedret dataindsamling og -deling samt koordination og hjemsendelse af strandede migranter. Som et GCM-foregangsland har Niger demonstreret lederskab i forhold til at fremme sikker migration gennem sin støtte til sårbare migranter i transit og imøde- kommelse af de fordrevnes behov. Mange forskellige aktører er involveret i migrationshåndteringen i Niger, men Danmark har været blandt de få til at støtte migrationsforvaltningen og kapacitetsopbygningen af de nationale institutioner, som ofte mangler den menneskelige, tekniske og økonomiske kapacitet til at levere tilstrækkeligt på deres respektive mandater. Andre vigtige partnere, herunder danske strategiske civilsamfundspartnere, har stor erfaring med at arbejde med migration, hvilket kan være et supplement til det bilaterale engagement. Da klimaforandringerne udfordrer de interregio- nale migrationsmønstre, vil sammenhængen mellem klimaforandringer og migration blive udforsket yderligere, herunder via Danmarks mere langsig- tede tilgang til samarbejde med IOM på globalt og regionalt plan. Den danske globale strategi for IOM 2023-2027 kan benyttes til at koble et bilateralt samarbejde sammen med de bredere danske prioriteter om etablering af et mere strategisk, langsigtet partnerskab med IOM. Migration og mobilitet i den vestafrikanske region kunne også støttes, hvilket ville bidrage til lovlige migra- tionsveje og fri bevægelighed inden for ECOWAS, som historisk har spillet en vigtig rolle for regionens økonomi og modstandsdygtighed. 4.2. Strategisk mål 2: Tilpasning til klimaforandringer og styrket modstandsdygtighed Indsatsen retter sig primært imod FN’s Verdensmål: mål 1 (afskaf fattigdom), mål 2 (stop sult), mål 6 (rent vand og sanitet), mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 13 (klimaindsats) Danmark vil bidrage til effektivt at reagere på kriseramte menneskers behov og styrke sårbare befolkningsgruppers modstandsdygtighed samt at styrke de lokale mekanismer, der kan forebygge tilbagevendende humanitære kriser og konflikter, bl.a. ved en tættere koordination på tværs af HDP-neksus. Vi vil være særligt opmærksomme på efterleve vores forpligtelse under 2030-dags- ordenen for bæredygtig udvikling og ’leave no one behind’-princippet. Dette strategiske mål vil derfor rette særlig opmærksomhed mod behovene hos de mest sårbare mennesker, herunder fordrevne og deres værtssamfund, med henblik på at styrke modstandsdygtigheden på nationalt og lokalt plan. Tilpasning til klimaforandringer Klimaforandringerne er en konflikt- og risikomultiplikator i Niger. Adgang til naturressourcer, såsom vand og jord, uforudsigeligt landbrugsudbytte og fødevareusikkerhed belaster i stigende grad befolkningen i landdistrikterne, og dette bidrager til migration og konflikter. I tråd med Danmarks prioritering af et grønnere udviklingssamarbejde vil vi bruge en lang række instrumenter til at Strategiske mål for Danmarks engagement i landet 22 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 styrke tilpasningen til klimaforandringer. Muligheden for introduktion af klimas- marte landbrugsteknikker og integration af grøn energi, såsom kombination af kunstvanding og solenergi, skal udfoldes. Forbedrede agro-økologiske produk- tionsmetoder er en anden niche, der skal udforskes yderligere. Danmark har allerede et stærkt samarbejde med de nigerske myndigheder om at udvikle værdikæder og støtte små landbrugsproducenter og virksomheder, der skaber økonomisk vækst og grønne jobs til især kvinder og unge. Vi skal bygge videre på vores tidligere erfaring, men samtidig tilpasse os den aktuelle kontekst med tiltagende konsekvenser af klimaforandringer og Nigers sikkerhedssituation. En sådan tilgang vil give Danmark en bred platform for politisk dialog om klima- dagsordenen. Den strategiske rammes stærke fokus på tilpasning til klimafor- andringer stemmer overens med Nigers nye nationale klimabidrag (Nationally determined contributions (NDC)) fra 2021, der fokuserer på bæredygtig forvalt- ning af nationale ressourcer, afbødning og tilpasning, herunder intelligent land- brug, udvikling af bæredygtig jord- og vandforvaltning. Danmark bidrager til at give befolkningen adgang til drikkevand og til at forbedre sanitet og hygiejne. Vi vil fortsætte denne støtte for at bringe vand-, sanitets- og hygiejneydelserne mere i tråd med lokale behov og prioriteter. Flere investeringer i integreret vandressourceforvaltning vil blive prioriteret for at forhindre konflikter om adgang til vandressourcer, da klimaforandringerne lægger et stigende pres på ressourcerne og dermed skaber en forbindelse mellem stabilitet og klimaindsats. Det vil være en prioritet at imødekomme internt fordrevnes vand- og sanitetsbehov og samtidig hjælpe Vandministeriet med en effektiv organisering af vand-, sanitets- og hygiejnesektoren sammen med humanitære institutioner og andre partnere. Øget modstandsdygtighed Niger står over for en humanitær krise med længerevarende fødevareusik- kerhed, og Danmark vil derfor støtte samfundets modstandsdygtighed ved at forbedre adgangen til mad, vand og sanitet, skabe muligheder og beskæfti- gelse samt støtte freds- og mæglingsmekanismer i relation til lokale konflikter om ressourcer. Den danske støtte til styrkelse af samfundets modstands- dygtighed i neksus mellem humanitær bistand og udviklingsbistand vil blive implementeret gennem partnerskaber med regeringen, multilaterale organi- sationer og danske strategiske partnere, der arbejder med et dobbeltmandat inden for humanitær bistand og udviklingsbistand. Vi vil desuden afsøge synergier med blandt andet WFP for at fremme fødevaresikkerheden. Dansk støtte til landdistrikterne udgør en central indgangsvinkel til at øge modstandsdygtigheden i lokalsamfundene, da størstedelen af arbejdsstyrken er beskæftiget i landbruget. Land- og kvægbrug er med til at understøtte land- befolkningens levevilkår og udgør en drivkraft for økonomisk vækst og jobska- belse på nationalt og lokalt plan. Danmark vil bidrage til at skabe muligheder samt beskytte og skabe jobs, især til kvinder og unge, for at styrke modstands- dygtigheden og tilpasse sig den skrøbelige kontekst i Niger. En styrkelse af den økonomiske modstandsdygtighed samt øget produktivitet i landbrugssek- toren vil være vigtige bidrag til fattigdomsbekæmpelse, til at mindske fødeva- reusikkerhed og samtidig fremme landets stabilitet og stimulere den lokale økonomi. Vækst og beskæftigelse drevet af den private sektor vil sikre økono- misk modstandsdygtighed på både lokalt og nationalt plan. Strategiske mål for Danmarks engagement i landet 23 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 For at beskytte og forbedre levevilkår for alle vil der blive lagt særlig vægt på kvinders rolle i forhold til at opbygge modstandsdygtighed. Størstedelen af arbejderne i landbrugssektoren er kvinder, men kvinderne står ofte over for mange barrierer, der forhindrer deres deltagelse i det økonomiske liv, herunder retten til at eje jord. 4.3. Strategisk mål 3: Fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene Indsatsen retter sig primært imod FN’s Verdensmål: mål 4 (kvalitetsuddannelse), mål 5 (ligestilling mellem kønnene), mål 10 (mindre ulighed), mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner), mål 17 (partnerskaber for handling) Det tredje strategiske mål vil være fremme af god regeringsførelse, menneske- rettigheder, ligestilling mellem kønnene og støtte til et uafhængigt civilsam- fund med særligt fokus på kvinders, unges og marginaliserede gruppers rettigheder. Danmark vil etablere partnerskaber med ligesindede partnere, der aktivt fremmer demokrati og menneskerettigheder i Niger. Vores multila- terale partnerskaber med FN, især UNDP, OHCHR, IOM, UNFPA og UNICEF, vil være værdifulde for at fremme og sikre internationale normer og standarder, og vil bidrage til vores politiske dialog med den nigerske regering. Som led i den danske tilgang til demokrati og menneskerettigheder vil vi arbejde for at styrke koblingen mellem konkrete udviklingsindsatser og normativt multila- teralt arbejde med resolutioner, UPR-mekanismer og andre lignende udvik- lingspolitiske værktøjer. Konsolidering af demokratiet Den demokratiske udvikling siden Nigers tilbagevendelse til konstitutionel orden i 2011 skal konsolideres. Demokrati og god regeringsførelse vil blive fremmet på tværs af alle engagementer. Danmark sigter mod at anlægge en holistisk tilgang til demokrati, ikke mindst gennem løbende politisk dialog med regeringen i Niger, men også gennem støtte og samarbejde med EU, FN og danske og nigerske civilsamfundsorganisationer og nationale institutioner. Ansvarlige og gennemsigtige offentlige institutioner kan være et mål i sig selv for at nå udviklingsmålene, men er også et middel til at levere rettigheder, især til de mest sårbare og udsatte borgere. God regeringsførelse skal derfor adres- seres på tværs af de tematiske indsatser for at forbedre muligheden for bære- dygtig vækst og jobs, klimaindsatser og lige adgang til f.eks. sundhed, uddan- nelse og vand. Danmark vil arbejde for at fremme regeringens kapacitet til at sikre respekt for menneskerettighederne og forvalte på en åben, ansvarlig og inkluderende måde. Efter flere års samarbejde med det nigerske civilsamfund og uafhængige nationale institutioner, såsom Den Nationale Menneskerettig- hedskommission, CNDH, er Danmark godt rustet til at bidrage til at forbedre det demokratiske rum og god regeringsførelse. Korruption er en potentiel Strategiske mål for Danmarks engagement i landet 24 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 hovedårsag til konflikter og dedikerede anti-korruptionstiltag kan derfor blive inkluderet som en del af civilsamfundsstøtten og adresseres i alle engage- menter gennem foranstaltninger vedrørende gennemsigtighed og ansvar- lighed. Danmark vil fortsat støtte frie, retfærdige og demokratiske valg i Niger med vægt på inklusion af unge og kvinder for at sikre, at disse deltager aktivt i den demokratiske proces med at opbygge et stærkt demokratisk fundament. Civilsamfund og menneskerettigheder Danmark vil aktivt styrke mangfoldige og uafhængige civilsamfund og folke- bevægelser på tværs af programindsatser. Vi vil fortsætte med at styrke civilsamfundet og støtte menneskerettighedsforkæmpere, samt fremme frie medier, åben debat, ytringsfrihed – offline såvel som online. Civilsamfunds- organisationer (CSO’er) er nøgleaktører i sikringen af offentlige institutioners ansvarlighed og af inkluderende beslutningstagning i politiske og demokra- tiske processer. Der vil blive lagt vægt på at fremme rettigheder og inklusion for de mest sårbare og dårligst stillede grupper, herunder unge, kvinder og marginaliserede grupper, og religiøse minoriteter, der ofte befinder sig uden for den politiske indflydelsessfære. Der vil blive viet opmærksomhed til ungdomsledede CSO’er for på den måde at fremme en ny generation af CSO’er i Niger, der kan styrke ungdomsledelse og deltagelse på alle områder af det politiske og sociale liv, herunder konfliktforebyggelse. Med den store stigning i forsvars- og sikkerhedsstyrker er respekten for menneskerettighederne, herunder de internationale menneskerettighedskonventioner, et område, der har brug for opmærksomhed, for eksempel gennem Institut for Menneskeret- tigheders arbejde i Niger, for at sikre rettigheder og beskyttelse af alle civile uanset deres status. Uafhængige og pluralistiske medier spiller en vigtig rolle i forhold til at levere kvalitativ og objektiv information til befolkningen. Efter- hånden som flere får adgang til internettet via deres telefoner, bliver sociale medier en stadig vigtigere kilde til information, især de unge. Den tekno- logiske udvikling giver både store udfordringer og muligheder i forhold til demokrati og menneskerettigheder. Danmark vil udnytte sine digitale styrker samt det globale momentum og lederskab fra Tech for Democracy-initiativet i tæt samarbejde med civilsamfundsaktører og private virksomheder for at skabe digital modstandsdygtighed. Ligestilling og SRSR Et andet centralt fokusområde vil være at støtte transformativ forandring ved at adressere de grundlæggende årsager til ulighed, herunder ulighed mellem kønnene, og styrke kvinders og pigers rettigheder. At sikre adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og fremme seksuelle og reproduktive rettig- heder samt andre områder med betydning for demografien vil være vigtige fokusområder for Danmark. Det vil også ske gennem FN-agenturer, nationale organisationer og institutioner samt gennem danske strategiske partnere, der arbejder i Niger. Ligestilling samt kvinders og pigers rettigheder er en tværgående prioritet, som vil blive integreret i alle humanitære, udviklings- og fredsindsatser og adresseret bilateralt gennem politisk dialog. Danmark vil fortsætte med at arbejde både programmatisk og normativt, og vi vil analysere og identificere de grundlæggende ligestillingsudfordringer i vores humani- tære arbejde, udviklings- og fredsindsatser for at kunne integrere et kønsper- spektiv i alle partnerskaber. Vi vil prioritere aktiviteter, der fremmer ligestil- ling, og arbejde aktivt for at ændre de strukturelle og systemiske barrierer, Strategiske mål for Danmarks engagement i landet 25 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 magtstrukturer og sociale normer og kønsnormer, der undertrykker pigers og kvinders rettigheder og potentiale. Danmark vil arbejde for at fremme ligestil- ling mellem kønnene i synergi med nationale organisationer og institutioner, danske strategiske partnerskabsorganisationer og multilaterale partnere, der er engageret i Niger, såsom UNFPA og UNICEF. Nigers regering har gjort uddannelse, og særligt pigers uddannelse, til en stærk national prioritet for at sætte en stopper for børneægteskaber og teen- agegraviditeter, reducere fattigdom og styrke den menneskelige kapital. For Niger er uddannelse desuden et middel til at bremse de høje fødselsrater, der begrænser regeringens evne til at skabe økonomiske og sociale fremskridt. Danmarks multilaterale engagementer inden for uddannelse, såsom Educa- tion Cannot Wait (ECW) og Global Partnership for Education (GPE), kunne være nyttige værktøjer til at støtte Niger i at nå dette mål og for at sikre kvali- tetsuddannelse. Der er mulighed for at udforske et muligt samarbejde med United Nations Girls Initiative (UNGEI) og LEGO Foundation for at mobilisere GPE’s Girls Education Accelerator. Danmark støtter allerede UNICEF’s tematiske finansieringer af sundhed, børnebeskyttelse og uddannelse i Niger. Figur 2: Oversigt over Danmarks vigtigste instrumenter, der kan anvendes i Niger • Politisk dialog, herunder gennem EU • Politiske initiativer (G5, Sahel-alliancen, P3S – Partnerskab for sikkerhed og stabilitet i Sahel) • Militært eller sikkerhedsmæssigt samarbejde • Team Europe Initiatives for Niger • Bilateralt udviklingssamarbejde • Freds- og stabilitetsfond: Regionalt freds- og stabiliseringsprogram for Sahel • Klimainstrumenter, herunder det regionale program om klimaforandringer, konflikter, fordrivelse og irregulær migration i Sahel. • Andre regionale programmer og initiativer, herunder Africa Programme for Peace (APP). • Strategiske partnerskaber med danske civilsam- fundsorganisationer (CARE, Caritas, DRC/DDG, International Media Support (IMS), Oxfam IBIS, Red Barnet, Dansk Røde Kors og Dansk Arbejds- markedskonsortium) • Menneskerettigheds- og demokratipartnerskaber (IMR) • Humanitær bistand (multilaterale organisationer og danske civilsamfundsorganisationer) • EU’s institutioner, herunder EUCAP Sahel Niger • Multilaterale organisationer, fonde og programmer, herunder øremærkede midler til FN-agenturer (f.eks. IOM, UNDP, UNFPA, UNICEF), Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsbank • Finansielle instrumenter, herunder Den Afrikanske Udviklingsbank og Den Grønne Klimafond Strategiske mål for Danmarks engagement i landet 26 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Monitorering af den strategiske ramme Ambassaden i Ouagadougou vil monitorere og evaluere fremskridtene og resultaterne af Danmarks samlede engagement i Niger i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet i København. På grund af den meget ustabile situation vil en adaptiv og fleksibel tilgang være et generelt princip. Relevansen af initi- ativer, programmer og projekter vil løbende blive vurderet, og der vil være mulighed for at ændre modaliteter og instrumenter, hvis situationen udvikler sig negativt, eller ender i et værste-fald-scenarie. Tilpasning og fleksibilitet forudsætter tæt monitorering af sikkerhedssituati- onen. I praksis er ambassaden delvist begrænset i at udføre sin monitorerende rolle, da den nuværende sikkerhedssituation i landet ikke tillader ansatte at rejse uden for hovedstaden Niamey. Lejlighedsvis vil fælles missioner med partnere, der har adgang til nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. pansrede køretøjer, kunne finde sted. For at hjælpe med at imødekomme disse udfordringer vil ambassaden undersøge mulighederne for at lave monitore- ring på afstand gennem tiltag så som det såkaldte Geo-Enabling Monitoring and Supervision (GEMS). Som støtte og supplement til ambassadens monitoreringsarbejde planlægges det at engagere en konsulent til monitorering og evaluering. Baseret på posi- tive erfaringer fra implementeringen af Niger-landeprogrammet 2017-2022 vil konsulenten validere data leveret af implementerende partnere, verificere antagelser og risici og hjælpe med at kommunikere de opnåede resultater. I kombination med et stigende antal danskfinansierede multilaterale og civilsamfundsengagementer vil konsulenten også integrere monitorering af det bilaterale udviklingsprogram med udvalgte resultatindikatorer fra multi- laterale og civilsamfundsinstrumenter med ambitionen om at give et mere komplet billede af fremskridt og resultater af den danske udviklingsportefølje i Niger. Dette vil kræve engagement og input fra centrale policy kontorer i Udenrigsministeriet i København. Den overordnede risikovurdering vil blive forankret på ambassaden i Ouagadougou og vil være en del af en overordnet gennemgang af det bila- terale udviklingsprogram, der udføres en gang om året. Denne mekanisme vil vurdere, hvorvidt de planlagte resultater er opnået, og hjælpe med at træffe oplyste beslutninger. Implementeringspartnerne vil støtte ambassaden i at inddrage relevante nationale partnere i en dialog om potentielle fokusæn- dringer eller indholdet af alternative indsatser. Ambassaden vil indgå i regel- mæssig dialog med civilsamfundet og NGO’er, især danske strategiske part- nere, der er til stede i Niger. På årlige møder med Udenrigsministeriets øverste ledelse vil den strategiske retning blive sat, og relevansen af indsatserne og behovet for justeringer vil blive vurderet ud fra udviklingen af scenarier og risici. Disse møder vil få informationer fra: i) resultaterne af den årlige politiske dialog mellem Niger og Danmark; ii) fælles analyser udført med ligesindede 5. Monitorering af den strategiske ramme 27 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Monitorering af den strategiske ramme bilaterale og multilaterale partnere samt danske strategiske partnere med tilstedeværelse i Niger, og iii) evidensbaserede erfaringer fra implemente- ringen af Danmarks engagement i Niger. Det bilaterale udviklingsprogram forventes gennemført gennem seks eller syv delegerede partnerskaber og et eller to direkte danske engagementer. Dette afspejler et øget ambitionsniveau for Danmarks engagement i forhold til de otte delegerede samarbejdsengagementer i det tidligere bilaterale program. Ambitionen understøttes dog af en allerede besluttet forøgelse af ressourcer på ambassaden i Ouagadougou. Valget af partnere vil være baseret på solide økonomiske vurderinger og kapacitetsvurderinger af hver enkelt partner, også under hensyntagen til tidligere erfaringer. Partnerne i det bilaterale program forventes at omfatte nationale myndigheder, NGO’er, multilaterale organi- sationer og andre bilaterale partnere med henblik på at sikre et robust og fleksibelt program med forskellige modaliteter, der kan tilpasses uforudsete udviklinger og hændelser. I lyset af ambitionen om at styrke Danmarks tilstedeværelse i Niger og øge den politiske dialog med Niger har ambassaden taget skridt til at styrke det logistiske set-up i Niamey og etableret et mobilt kontor ved EU-delegationen samt anskaffet en diplomatbil med fuldtidschauffør med henblik på at under- støtte det stigende antal missioner. Selvom det vil blive undersøgt, hvordan man yderligere kan øge tilstedeværelsen i Niamey (projektkontor, rådgivere, kortidskontrakter osv.), vil ambassaden i Ouagadougou fortsat være ansvarlig for den politiske dialog med regeringen og overvågningen af projekter under det bilaterale udviklingsprogram. Ambassaden forventer at påtage sig missi- oner til Niamey på månedlig basis og øge hyppigheden af de økonomiske monitoreringsbesøg. 28 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Det bilaterale udviklingsprogram 6. Det bilaterale udviklingsprogram I dette afsnit beskrives det bilaterale udviklingsprogram for Niger 2023-2027. Udviklingsprojekterne vil i vid udstrækning bygge på tidligere danske erfa- ringer. Det bilaterale program har ikke til hensigt at dække alle aspekter af de tre strategiske mål, men skal snarere fungere i komplementaritet med andre danske programmer, initiativer og instrumenter. Endvidere vil der blive sikret synergi mellem den danske indsats og det bredere EU-engagement i Niger, herunder det flerårige vejledende program for Niger 2021-2027, der har fokus på regeringsførelse, uddannelse og erhvervsuddannelse samt vækst og grøn økonomi. Prioriteter og strategiske overvejelser omkring det bilaterale udviklingsprogram Det bilaterale udviklingsprogram vil på dynamisk vis adressere skrøbelighed med henblik på at kombinere hurtige resultater med langsigtede forandrings- processer, der direkte bidrager til de overordnede danske politiske prioriteter. De bilaterale udviklingsprojekter vil rette sig mod de områder, hvor behovene er størst, og hvor fredsopbygningen, konfliktforebyggelsen og styrkelsen af modstandsdygtigheden vil være mest effektiv. Skulle den sikkerhedsmæs- sige og politiske situation forværres yderligere, vil det blive vurderet, om der er behov for at udskiftning af projekter eller instrumenter i det bilaterale program. Desuden vil der i programmet afsættes tilstrækkelige ikke-allokerede midler og fleksibilitet til at imødegå uforudsete udviklinger. En stærk konflik- tanalyse og konfliktsensitivitet i vores arbejdsmåde vil være centralt for moni- torering og tilpasningen af vores engagementer. Det bilaterale udviklingspro- gram vil desuden tjene som en indgangsvinkel til politisk og strategisk dialog med den nigerske regering og internationale partnere som EU, herunder om Team Europe-initiativer, FN og andre multilaterale organisationer, Sahel-koaliti- onen, Alliance Sahel og P3S-initiativet. Sikring af god regeringsførelse, legitimitet og effektive statsinstitutioner vil være et vigtigt tværgående aspekt. Ud over det nationale niveau vil vi bestræbe os på at inkludere lokale beslutningstagere, lokalsamfund, civilsam- fundet og den private sektor. Det bilaterale program vil også søge at tilpasse sig andre bilaterale og multilaterale donorer og sikre samarbejde. Programmet vil bidrage til at adressere ulighed, med særlig opmærksomhed på kvinder, unge og marginaliserede grupper. For at gøre Danmarks engagement mere reaktivt over for det, den unge generation er optaget af og drømmer om, vil vi undersøge mulighederne for at samarbejde med og konsultere unge. 29 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Det bilaterale udviklingsprogram Bilaterale udviklingsprojekter til støtte for styrket stabilitet, forebyggelse af konflikter, fordrivelse og irregulær migration Som understøttelse af det første strategiske mål vil det bilaterale udviklings- program fokusere på konfliktforebyggelse og stabilitetsinitiativer. Derudover vil det bilaterale program fokusere på at håndtere irregulær migration og til at uddybe den politiske dialog med bl.a. Indenrigsministeriet i Niger. Følgende projektaktiviteter er planlagt: Fred og stabilitet Danmark vil fortsat støtte Nigers højtstående myndighed for fredsopbygning (HACP), som er en unik offentlig enhed med politisk mandat til at forebygge og håndtere konflikter, der kan opstå mellem lokalsamfund og stat. HACP har været en aktiv spiller i forhold til konfliktmægling siden midten af 1990’erne; HACP nyder stor troværdighed og er kendt for sin evne til at bringe alle væsentlige interessenter til forhandlingsbordet. Danmark vil have et strate- gisk fokus på yderligere at øge HACP’s kapacitet til at levere på sit mandat, der dækker alt fra konfliktforebyggelse og afbødning til fredsopbygning vha. diverse værktøjer og instrumenter. Med udgangspunkt i erfaringerne fra gennemførelsen af landeprogrammet 2017-2022 kunne en fremtidig støtte omfatte en styrkelse af modstandsdygtigheden hos lokalsamfund i udsatte områder, en yderligere styrkelse af regeringsførelsen og statens legitimitet ved hjælp af mobilisering og koordinering af lokale og regionale myndighe- ders tilstedeværelse på lokalsamfundsniveau. I praksis gøres dette ved at koordinere og sikre basale sociale ydelser, rets- og sikkerhedsydelser og lokale politiinitiativer. For at forhindre konflikter, for at imødegå fremkomsten af selvforsvarsgrupper og for at fremme social sammenhængskraft kan lokale fora, der muliggør dialog med den lokale regering, inkluderes. Danmark kunne bidrage til at styrke den strategiske styring af fredsskabende interventioner på lokalt niveau ved at støtte de regionale sikkerhedsråd (CDS) i at være det centrale koordineringsled mellem lokale stabiliseringsaktiviteter og national stabiliseringspolitik. Mange partnere og aktører er engageret i fred og stabi- lisering i Niger, og HACP’s rolle i forhold til at koordinere interessenter for at fremme en integreret tilgang fra tidlig varsling og stabilisering til udvikling kunne støttes for at fremme integrationen af HDP-neksus i krisestyringen. Håndtering af migration Danmark vil støtte relevante nationale institutioner i effektiv og integreret styring og koordinering af migrationen, herunder en implementering af nationale politikker og internationale forpligtelser såsom Global Compact for Migration. En af hovedudfordringerne for staten og dens partnere har været formuleringen af en langsigtet vision for udvikling og implementering af bæredygtige strategier til at imødegå irregulær migration og tilskynde til initiativer, der kan stabilisere områder med høj migrationstæthed via socioøko- nomisk udvikling, men også tilbyde potentielle migranter muligheder for lovlig og cirkulær migration. I september 2020 blev Indenrigsministeriet i Niger ansvarlig for landets første nationale migrationspolitik 2020-2035. Danmark står stærkt i forhold til at støtte migrationshåndtering, og det vil være en prio- ritet fortsat at støtte de nationale institutioners implementering af den natio- nale strategi og langsigtede visioner for migrationshåndtering. 30 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Danmark har betydelig erfaring med at arbejde med IOM, som kan være udgangspunkt for et nyt bilateralt projekt. For eksempel har Danmark gennem dette partnerskab arbejdet sammen med Statens Statistikinstitut om at udvikle en national migrationsdata platform, som der kan bygges videre på i en ny fase. Da mange migranter bevæger sig frit og lovligt rundt i ECOWAS-zonen, kunne man udforske aktiviteter, der understøtter lovlige migrationsveje. Danmark har erfaring med at samarbejde med myndighederne om digitali- sering af rejsedokumenter, hvilket især letter migrationen for de irregulære migranter, der ønsker at vende tilbage til deres oprindelsesland, men mangler de rette papirer. Niger er i stigende grad en slutdestination for regional migration, især på grund af uformelle jobmuligheder i udvindingsindustrien (primært guld), og det ville være relevant at undersøge, hvordan man kan koble stabiliserings- og menneskerettighedsinitiativer sammen i overensstemmelse med det tredje strategiske mål. Projektet vil lægge særlig vægt på unge og kvindelige migranter, der er udsat for en række forstærkede risici. Bilaterale udviklingsprojekter til støtte for klimatilpasning og styrkelse af modstandsdygtigheden Til støtte for det andet strategiske mål vil det bilaterale udviklingsprogram understøtte en tilpasning til klimaforandringer med fokus på vand- og land- brugssektoren. Konkrete indsatser vil blive udviklet, så de opfylder målene for klimatilpasning (og miljø), der fastsat er for Niger. Følgende projektaktiviteter er planlagt: Vand og sanitet Vi vil øge antallet af mennesker, der har adgang til rent drikkevand, sanitet og hygiejne i landdistrikter, hvor klimaforandringerne for alvor påvirker den fattigste del af befolkningen, herunder kvinder og børn. Baseret på tidligere erfaringer kunne danske udviklingsmidler blive kanaliseret via den fælles finansieringsmekanisme (MCF), der består af både stats- og partnerfonde, som udgør den nigerske regerings primære værktøj til finansiering af offentlige investeringer i vandsektoren. Med henblik på at forbedre styringen af sektoren kunne Danmark desuden opbygge kapacitet hos centrale myndigheder, særligt i forhold til i højere grad at imødekomme lokale behov og prioriteter i forhold til vand, sanitet og hygiejne. Et vigtigt princip for den fremtidige støtte vil være at anvende dansk finan- siering via HDP-neksus-indsatser, der kombinerer akut levering af vand- og sanitetstjenester med opbygning af modstandsdygtighed og langsigtet bæredygtig udvikling. Erfaringer har vist, at håndtering af humanitære nødsi- tuationer inden for vand-, sanitets- og hygiejne ikke altid passer nemt ind i en eksisterende programmatisk tilgang. For at imødekomme akutte behov kunne Danmark etablere humanitær støtte med det formål at finde løsninger på de presserende problemer med adgang til vand-, sanitets- og hygiejne for de mest udsatte befolkningsgrupper, herunder internt fordrevne. For at sikre fleksibilitet og mulighed for at reagere hurtigt kunne en situationsbestemt tilpasningsfond udforskes sammen med Vandministeriet for at løse specifikke humanitære vand-, sanitets- og hygiejneproblemer for internt fordrevne. Det bilaterale udviklingsprogram 31 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Vandressourceforvaltning Bedre forvaltning af Nigers vandressourcer vil være afgørende for en tilpas- ning til klimaforandringer og for at sikre retfærdig og fredelig adgang til vandressourcer. Baseret på Danmarks lange erfaring inden for vandsektoren vil vi øge vores støtte til integreret vandressourceforvaltning. Prioriteterne i den nationale handlingsplan for integreret vandressourceforvaltning vil være retningsgivende for identifikationen af fremtidig støtte, og udformningen af projektet vil ske i tæt samarbejde med det nigerske Vandministerium. Evalueringer af dansk støtte til vandsektoren i Niger viser, at der er behov for at genoverveje partnere og fremgangsmåder, så håndteringen af udfordrin- gerne ved forvaltning af vandressourcer i lyset af klimaforandringerne kan foregå mere effektivt. Et fremtidigt projekt kunne derfor fokusere på at styrke de institutionelle rammer og forvaltningen af vandressourcerne gennem støtte til såvel nationale som lokale myndigheder i udviklingen af en fælles vision og et planlægningsværktøj til forvaltning og mobilisering af de nationale vandres- sourcer til mennesker, husdyrsopdræt- og landbrug. Eftersom manglende adgang til vandressourcer er en årsag til konflikt i lokal- samfund, hvor bønderne og pastoralister kæmper om de knappe naturres- sourcer, herunder vand, kunne projektet bidrage til lokal konfliktmægling og -løsning. Projektet kunne desuden bidrage til at udvikle klimatilpasningstiltag, såsom skallering af eksisterende tidlige varslingssystemer til fordel for fattige og sårbare mennesker. Lokal og national modstandsdygtighed Danmark vil bidrage til at reducere ulighed og fattigdom samt mindske effekten af klimaforandringer ved at forbedre modstandsdygtigheden i udsatte landdistrikter. Der vil blive lagt særlig vægt på at imødegå ungdomsar- bejdsløsheden i skrøbelige områder, samtidig med at spørgsmålet om stabi- litet vil blive adresseret. Tilpasning til klimaforandringerne gennem introduktion og skallering af grønne løsninger er kernen i de danske prioriteringer. Solpumper, kunstvan- dingssystemer, forbedret såsæd og klimasmart landbrug kunne bidrage til at forbedre indtægterne for de sårbare befolkningsgrupper i konfliktzoner, hvor nogle ellers kan blive tiltrukket af alternative indtægtskilder, for eksempel ved tilslutning til terrorgrupper. Støtte kunne også gives til fordrevne personer og værtsfamilier i de samme områder. Synergi og komplementaritet med det danskfinansierede IFAD-projekt under det eksisterende regionale program, rettet mod sammenhængen mellem konflikt, klimaforandringer og migration, vil blive udforsket. Modstandsdygtighed i den nationale økonomi samt beskæftigelse er en supplerende prioritet. Niger har fastsat stærke nationale udviklingsmål om at bevæge sig ud over landbrug på subsistensniveau, om bedre udnyttelse af store underjordiske vandressourcer og om at styrke den private sektor inden for landbrug og agro-virksomhed for at øge den økonomiske vækst og beskæf- tigelse. Danmark vil undersøge muligheden for at levere rådgivning med en stærk klimadimension. Erfaring med teknisk rådgivning til bønder har vist sig positiv gennem en værdikædetilgang. Dette kunne omfatte teknisk støtte Det bilaterale udviklingsprogram 32 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 til diversificering af afgrøder, opdrætning af kvæg, jordbrug og information om klimatilpasning via digitale platforme. Der kunne desuden ydes instituti- onel støtte til regionale landbrugskamre og relevante nationale netværk med udgangspunkt i tidligere, positive erfaringer. Danmark vil også undersøge muligheden for at støtte adgang til finansiering af klimarelevante investeringer fra bønder, der er afhængige af regnvandsba- seret og kunstvandet landbrug, i form af nye og innovative finansieringsme- kanismer, herunder mekanismer, der mobiliserer mere privat finansiering til sektoren. Muligheden for subsidiering af små vandingsinfrastrukturer eller for udvikling af en lånemekanisme til støtte af kunstvandingsinfrastrukturer vil ligeledes blive undersøgt, potentielt i synergi med engagementet i vandsek- toren. Finansieringsmekanismer for klimarelevante investeringer, der kunne undersøges, omfatter garantiinstitutioner, såsom Africa Guarantee Fund, GuarantCo og IFU’s High Risk High Impact Initative. Bilaterale udviklingsprojekter til fremme af god regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene Til støtte for det tredje strategiske mål vil det bilaterale udviklingsprogram fokusere på at styrke god regeringsførelse, civilsamfund og menneskeret- tigheder. Derudover vil det strategiske mål omhandle ligestilling og SRSR. Et særligt fokus vil være på kvinders, unges og marginaliserede gruppers rettig- heder. Følgende projektaktiviteter er planlagt: Demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder Danmark har et stærkt og langvarigt samarbejde med civilsamfundsorganisa- tioner og uafhængige nationale myndigheder om at skabe dialog om, beskytte og forsvare menneskerettighederne og sikre ansvarlige og inkluderende organisationer. Danmark er en kendt og betroet partner på dette område, og vores fortsatte engagement er relevant for fortsat at hjælpe med at udvikle civilsamfundets og de uafhængige nationale myndigheders kapacitet, så de kan agere meningsfuldt og konstruktivt med de nigerske regeringsmyndig- heder om demokratisk regeringsførelse. Det påtænkte projekt vil være menne- skerettighedsbaseret i sin tilgang og være særligt opmærksom på at sikre, at kvinders, unges og marginaliserede gruppers rettigheder beskyttes og forbedres. Støtten vil via informations- og uddannelsesaktiviteter være rettet mod borgerne med henblik på at skabe tiltro og kapacitet til at håndhæve menneskerettighederne over for myndighederne. Projektet vil bygge på tidligere erfaringer med at støtte civilsamfundet og uafhængige nationale institutioner. Finansieringen forventes hovedsageligt at gå til civilsamfundsorganisationer, der via en fond vil kunne søge støtte til forslag med fokus på et antal tematiske områder, såsom menneskerettig- heder, ansvarlighed og adgang til kvalitetsmedier og information. Dette er især relevant i en kontekst med flere og flere desinformationskampagner, der er udviklet til at manipulere med den offentlige opinion i regionen og i Niger. Et særligt fokus vil være på lokalt baserede CSO’er for at sikre, at demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder også fremmes og respekteres uden for storbyerne. Særlig opmærksomhed vil blive givet til unge organisationer med kun få års erfaring samt ungdomsledede organisationer med henblik på at hjælpe med at udvikle og fremme en ny generation af CSO’er. Det bilaterale udviklingsprogram 33 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Projektaktiviteterne kunne også omfatte uafhængige nationale myndigheder i tråd med tidligere programmer. Denne støtte kunne fokusere på at under- støtte deres ledelseskapacitet på nationalt og regionalt plan, på deres klage- behandlingskapacitet, på en forbedring af deres monitorerings- og rappor- teringskapacitet og på at gøre myndigheder og borgere opmærksomme på nationale og internationale standarder på deres respektive områder. Danmark støtter i øjeblikket den nigerske menneskerettighedskommission (CNDH) og nationale kommunikationsråd (CSC), men andre nationale institutioner kunne også komme i betragtning. Et partnerskab med uafhængige nationale myndigheder kan enten forfølges som led i et større engagement sammen med civilsamfundet, ligesom i landeprogrammet 2017-2022, eller gøres til et separat projekt for at styrke engagementet med en eller flere af disse myndig- heder, hvilket yderligere kunne styrke den politiske dialog om kerneproblema- tikker vedrørende menneskerettigheder og god regeringsførelse. Ligestilling og SRSR For at øge ligestillingen mellem kønnene vil Danmark fremme seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), herunder gennem øget adgang til SRSR-ydelser. Dette ville i høj grad supplere den potentielle danske finansie- ring af pigers uddannelse i Niger gennem brug af multilaterale instrumenter. Ligestilling og kvinders rettigheder vil blive adresseret på tværs af de danske aktiviteter, men det vil fortsat være vigtigt også at yde målrettet støtte på dette område, herunder som et redskab til at forbedre den politiske dialog med regeringen. Der vil blive bygget videre på erfaringer fra tidligere danske programmer, herunder i forhold til valg af modalitet. Eksempler på adresse- ring af ulighed omfatter indsatser, der sigter mod at styrke kvinders og pigers rettigheder, adgang til omfattende seksualundervisning, adgang til familieplan- lægning og sundhedsydelser til mødre samt inklusion af og bevidstgørelse hos mænd og drenge om vigtigheden af ligestilling mellem kønnene og SRSR. Det tidligere landeprogram lagde vægt på at skabe institutionel kapacitet til effektivt at adressere den demografiske vækst og problemstillinger vedrørende SRSR. Ikke-statslige aktører, såsom etniske ledere og civilsamfundsorganisationer, er også blevet inkluderet. Denne erfaring med at arbejde med både formelle og uformelle myndigheder kunne styrkes yderligere med fremtidig støtte. Da 75 % af unge piger bliver gift, før de fylder 18 år, vil omfattende seksualun- dervisning og tilgængelighed af information til unge piger og unge fortsat være vigtigt. Der vil blive lagt særlig vægt på at nå ud til udsatte og marginaliserede kvinder og piger, herunder piger, der ikke går i skole. Nigers regering har lagt stor vægt i at bremse den demografiske vækst. Danmark vil lægge vægt på at støtte nationale kapaciteter i at udvikle nationale politikker og programmer og styrke de nationale institutioners evne til at integrere evidensbaserede analyser af befolkningsdynamik, SRSR, ligestilling mellem kønnene og sammenhængene med bæredygtig udvikling. Som en del af det bilaterale program påtænkes et specifikt projekt med fokus på at fremme ligestilling og kvinders og pigers rettigheder, herunder SRSR. På grund af den nuværende ustabilitet i Niger vil der være et særligt fokus på at reagere på kvinders og pigers SRSR-behov i konfliktsituationer, herunder kampen mod kønsbaseret vold. Det bilaterale udviklingsprogram 34 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Det bilaterale udviklingsprogram Budget for det bilaterale udviklingsprogram – opdelt i forhold til finanslov 2023 Forventet bevilling* Tilpasnings- reserve* I alt* Styrket stabilitet og forebyggelse af konflikter, fordrivelse og irregulær migration 135,0 30,0 165,0 Tilpasning til klimaforandringer og øget modstandsdygtighed 380,0 60,0 440,0 Fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling 145,0 40,0 185,0 Revision, adaptiv læring, monitorering og evaluering 10,0 - 10,0 I alt 670,0 130,0 800,0 Det foreløbige budget indeholder uallokerede midler og bevillinger til evalue- ringer og undersøgelser inden for hvert strategiske mål for at sikre, at der er plads til fleksibilitet og tilpasning i implementeringen af programmet. * I millioner DKK. 35 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Bilag 1: indikatorer Bilag 1: indikatorer OverordnetVision “At forebygge voldelige konflikter og understøtte fred og stabilitet gennem god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder, samt at bekæmpe fattigdom og mindske ulighed ved at styrke modstandsdygtighed og fremme en inkluderende og bæredygtig vækst”. Påvirkningsniveau Strategiske Mål 1. Stabilitet Verdensmål 16.3.3: Konfliktløsnings- mekanismer. MoV: Verdensbankens databank. 2. Konfliktforebyggelse Verdensmål 16.1.2: Konfliktrelaterede dødsfald. MoV: ACLED. 3. Fattigdom Verdensmål 1.2.1: Andel af befolkningen, som lever under den nationale fattigdoms- grænse. MoV: Verdensbankens databank. 4. Migration Verdensmål 10.7.3: Sikker migration. MoV: Data fra IOM’s Missing Migrants Project. 1. Vand og sanitet Verdensmål 6.1.1: Adgang til drikkevand. MoV: Verdensbankens databank. 2. Vandressourcer Verdensmål 6.5.1: Integreret vandressource- forvaltning. MoV: IWRM’s dataportal. 3. Modstandsdygtighed Verdensmål 2.1.2: Forekomst af fødevare- usikkerhed. MoV: Verdensbankens databank. 4. Økonomisk vækst Verdensmål 8.6.1: Andelen af unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse. MoV: Verdensbankens databank. 1. God regeringsførelse Verdensmål 16.6.2: Effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner. MoV: TI’s Corruption Perceptions Index. 2. Menneskerettigheder Verdensmål 16.a.1: Uafhængige nationale menneskerettighedsorganisationer. MoV: GANHRI-status. 3. Uddannelse Verdensmål 4.5.1: Paritetsindeks for uddannelse. MoV: Verdensbankens databank. 4. Ligestilling og SRSR Verdensmål 5.3.1: Antallet af børneægte- skaber. MoV: UNICEF Data. 3. Fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene med det formål at styrke demokrati og fremme civilsamfundets råderum, ansvarlige offentlige institutioner og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, for på den måde at bekæmpe de underliggende årsager til ulighed, eksklusion, diskrimination og konflikt. 1. Øge stabilitet, forebygge konflikter, fordrivelse og irregulær migration med det formål at fremme fredsskabelse og håndtere grundlæggende årsager til ændringer i migrationsmønstre, herunder fordrivelse og irregulær migration. 2. Klimatilpasning og styrket modstandsdygtighed med det formål at bekæmpe fattigdom og forebygge kilder til konflikt gennem understøttelse af øget og lige adgang til vand, vækst i den grønne økonomi samt jobskabelse. Indikatorer og verificeringsmåder (MoV) Bilag 2: Nøgletal Bilag 2: Nøgletal Indikator Værdi År Kilde Økonomiske nøgletal Areal (kvadrat km, tusinde) 1.267.000 km2 - WB WDI Befolkning 24.206.636 2020 WB WDI Bruttonationalprodukt, BNP (nuværende USD) 13.741.378,45 USD 2020 WB WDI BNP-vækst (årlig procent) 1,4 pct. 2021 WB BNP per indbygger (nuværende USD) 567,7 USD 2020 WB WDI “Ease of doing business”-indeks (1=mest forretningsvenlige lovgivning) 132 2019 WB WDI Regeringens slutforbrug (pct. af BNP) 15,6 pct. 2020 WB WDI Skatteindtægter (pct. af BNP) 18,0 pct. 2019 OECD Netto udviklingsbistand modtaget per indbygger (nuværende USD) 63,9 USD 2019 WB WDI Netto udviklingsbistand modtaget pct. af BNP 11,1 pct. 2019 WB WDI Betalingsbalance, pct. af BNP -13,2 pct. 2020 WB WDI Samlet ydelse på gæld (pct. af BNI) 1,4 pct. 2020 WB WDI Inflation, forbrugerpriser (årlige ændringer i pct.) 3,8 pct. 2021 WB WDI Sociale nøgletal Befolkningstilvækst (årlig pct.) 3,8 pct. 2020 WB WDI Forventet levetid ved fødsel, total (år) 63 år 2020 WB WDI Befolkning mellem 15 og 64 år (pct. af samlet befolkning) 48 pct. 2020 WB WDI Befolkning i byområder (pct. af samlet befolkning) 17 pct. 2020 WB WDI Dødelighed, under-5 (1.000 levendefødt) 78 2020 WB WDI Moderens dødelighed, modelgenereret estimat, per 100.000 levendefødt 509 2017 WB IDA Adgang til rent drikkevand (pct. af samlet befolkning) 47 pct. 2020 WB IDA Læger (per 1.000 mennesker) 0,04 2016 WB IDA HIV-forekomst, total (pct. af befolkningen i alderen 15-49 år) 0,2 pct. 2020 WB WDI Indskrevet i grundskole (pct. netto) 66,4 pct. 2019 WB WDI Under fattigdomsgrænsen på 1,90 USD per dag (2011 PPP) (pct. af samlet befolkning) 41,4 pct. 2018 WB WDI Laveste 20 procents indkomstandel 7,6 pct. 2018 WB WDI 36 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 37 Danmark-Niger – Strategisk ramme 2023-2027 Bilag 2: Nøgletal Indikator Værdi År Kilde Miljømæssige nøgletal Skov (pct. af landområde) 0,9 pct. 2020 WB WDI Adgang til som minimum basal sanitet (pct. af samlet befolkning) 14,8 pct. 2020 WB WDI CO2 -udledning (ton per indbygger) 0,1 pct. 2018 WB WDI Vedvarende elproduktion (pct. af samlet elproduktion) 0,75 pct. 2015 WB WDI Menneskerettighedsnøgletal Politiske rettigheder, 0-40 point 23 2021 Freedom House Civile rettigheder, 0-60 point 28 2021 Freedom House Antal vedtagne menneskerettighedsinstrumenter (ud af 13) 12 - OHCHR Pressefrihedsindeks (1-180) 59 2022 Journalister uden Grænser Danmark – Niger Strategisk ramme 2023-2027 Marts 2023 www.um.dk Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Tlf.: +45 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 um@um.dk www.um.dk Design: Kontrapunkt Publikationen kan downloades via: www.um.dk Teksten kan citeres frit.
Oversendelsesskrivelse.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uru/bilag/80/2679210.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 1 2021-41190 APD 20. marts 2023 Orientering om den nye strategiske ramme for Niger 2023-27 Den tidligere minister for udviklingssamarbejde fremlagde den 21. april 2021 prioriteterne i den nye strategisk ramme for Danmarks engagement med Niger for perioden 2023-27 for Udenrigsudvalget. Der var under den konstruktive drøftelse bred opbakning til prioriteterne og Danmarks samarbejde med Niger. Siden er arbejdet med den nye strategiske ramme afrundet, og rammen blev god- kendt af tidligere udenrigsminister og tidligere minister for udviklingssamarbejde den 9. august 2022. Følgende prioriteter kan fremhæves: 1. Styrke stabilitet, forebygge konflikter, fordrivelse og irregulær mi- gration med henblik på at fremme fredsopbygning og håndtering af strukturelle årsager til ændrede migrationsmønstre. 2. Klimatilpasning og styrkelse af modstandsdygtighed med henblik på at reducere fattigdom og forebygge underliggende årsager til konflikt, herunder ved at støtte øget og retfærdig adgang til vandressourcer, grøn økonomisk vækst og jobmuligheder. 3. Fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling med henblik på at styrke demokratiet og fremme det civile rum, ansvar- lige offentlige institutioner og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene og SRSR. Jeg vil gerne takke Udenrigsudvalget for samarbejdet om tilblivelsen af den stra- tegiske ramme for Niger 2023-27. Jeg ser frem til, at vores prioriteter i den kom- mende tid kan blive ført ud i livet og gøre en forskel, hvor behovene er størst. Den strategiske ramme for Niger 2023-27 er vedlagt til udvalgets orientering. Det bemærkes, at den endnu ikke er offentliggjort. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Offentligt URU Alm.del - Bilag 80 Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)