Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 28/3-23

Side 1/10
Dato
18. marts 2023
Notat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (energi) den 28. marts 2023
Dagsorden Side
1. Forslag til forlængelse af rådsforordning om koordinerede foran-
staltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas
2
- Politisk aftale/vedtagelse
Offentligt
Rådsmøde 3943 - transport, tele og energi - Bilag 2
Europaudvalget 2023
Side 2/10
1. Forslag til forlængelse af rådsforordning om koordinerede foran-
staltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas
KOM(2023) 174 final
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 20. marts 2023 fremsat forslag om forlængelse af
Rådets forordning om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen
efter gas. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1.
Med forslaget forlænges perioden for det frivillige reduktionsmål i gasforbruget med
et år. Forslaget betyder, at hver medlemsstat frivilligt skal fortsætte med at foretage
en reduktion i gasforbruget med mindst 15 pct. (frivilligt reduktionsmål) i perioden fra
1. april 2023 til 31. marts 2024, samt i tilfælde af, at kriseniveauet ”unionsalarm”
erklæres, obligatorisk skal reducere sit gasforbrug med mindst 15 pct. Med forslaget
lægges der derudover op til, at reference- og reduktionsperioden gøres helårlig fra
1. april 2023 til 31. marts 2024. Formålet med forslaget er at sikre EU’s gasforsy-
ningssikkerhed i en situation, hvor der fortsat vil være usikkerhed om forsyningssitu-
ationen i EU frem mod den kommende vintersæson 2023/24. Medlemsstaterne har
fortsat fleksibilitet i forhold til at vælge, hvilke tiltag der anvendes til at reducere gas-
forbruget.
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser,
men vil have samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet
reduktionstiltag vil have en effekt på samfundet som sådan. Danmark forventes dog
at leve op til det nuværende reduktionsmål med en sikker margen (21 pct. i 2022),
og det forventes, at effekten af bl.a. igangsatte informationskampagner for energibe-
sparelser og de politiske aftaler, der er indgået i forlængelse af ”Danmark kan mere
II”, kan bidrage til at reducere gasforbruget tilstrækkeligt.
Regeringen finder, at usikkerheden om, hvordan situationen på energiområdet kan
udvikle sig i det kommende år, understreger vigtigheden af at forberede EU tilstræk-
keligt på et scenarie, hvor den kommende vinter kan byde på knaphed i gasforsynin-
gerne. Ud fra et solidaritetsprincip er regeringen generelt positiv over for forslaget.
Den fleksibilitet, som forordningen af 5. august 2022 giver medlemsstaterne ift. at
vælge, hvilke tiltag de vil iværksætte, skal fastholdes, ligesom det obligatoriske krav
om reduktion på mindst 15 pct. alene bør omfatte fossile gasser og ikke grønne gas-
ser.
Det svenske formandskab har lagt op til, at der skal opnås en politisk aftale om for-
slaget på energirådsmødet den 28. marts 2023.
Side 3/10
2. Baggrund
Rådet har den 20. marts 2023 fremsat forslag til forlængelse af Rådets forordning
(EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af
efterspørgslen efter gas, KOM(2023) 174 final. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel
122, stk. 1, hvorefter Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. Det fremgår af
TEUF artikel 122, stk. 1, at Rådet på forslag af Kommissionen i en ånd af solidaritet
mellem medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den
økonomiske situation, især hvis der opstår forsyningsvanskeligheder med hensyn til
visse produkter, navnlig på energiområdet. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rå-
det i dansk udgave.
Rådsforordningen af 5. august 2022 blev vedtaget som led i Kommissionens ”vinter-
beredskabspakke” af 20. juli 2022. Vinterberedskabspakken har fokus på at styrke
Europas parathed, resiliens og beredskabshåndtering i lyset af de fortsatte udfordrin-
ger for EU’s forsyningssikkerhed.
Vinterberedskabspakken supplerer Kommissionens REPowerEU-plan af 18. maj
2022 og forordning 2022/1032 af 29. juni 2022 om opfyldning af EU’s gaslagre. RE-
PowerEU-planen har fokus på, hvordan EU’s afhængighed af russiske fossile
brændsler kan udfases hurtigst muligt og senest i 2027 via tiltag, der omhandler
energibesparelser, diversificering af energiimport, acceleration af omstillingen af EU
til ren energi, smarte investeringer samt beredskabsplanlægning.
Det svenske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for energirådsmødet
den 28. marts 2023 til opnåelse af politisk aftale.
3. Formål og indhold
Formålet med forlængelsen er at sikre EU’s gasforsyningssikkerhed i en situation,
hvor der kan opstå alvorlige udfordringer for gasforsyningen. En reduktion af efter-
spørgslen efter gas vil også bidrage til at sikre et tilstrækkeligt udbud og sænke ener-
gipriserne til gavn for forbrugerne i Unionen. Derfor vil foranstaltninger, der træffes
på EU-plan for at reducere efterspørgslen, være til gavn for alle medlemsstater ved
at mindske risikoen for en mere betydelig indvirkning på deres økonomier.
Med forslaget forlænges perioden for det frivillige reduktionsmål i gasforbruget med
et år. Forslaget betyder, at hver medlemsstat frivilligt skal fortsætte med at foretage
en reduktion i gasforbruget med mindst 15 pct. (frivilligt reduktionsmål) i perioden fra
1. april 2023 til 31. marts 2024, samt i tilfælde af, at kriseniveauet ”unionsalarm”
erklæres, obligatorisk skal reducere sit gasforbrug med mindst 15 pct.
Forslaget ændrer reference- og reduktionsperioden, således at denne gøres helårlig
og løber fra 1. april 2023 til 31. marts 2024 frem for reference- og reduktionsperioden
i det oprindelige forslag, som løber fra 1. august 2022 til 31. marts 2023. Med denne
ændring medtælles sommermånederne ligeledes i reduktion- og referenceperioden.
Side 4/10
Følgende regler i Rådets nuværende forordning videreføres med forslaget:
Frivillige reduktionstiltag
Medlemsstaterne skal gøre deres yderste for at reducere deres nationale gasforbrug
med mindst 15 pct. sammenlignet med deres gennemsnitlige gasforbrug i en refe-
renceperiode fra 1. april 2017 til 31. marts 2022. I den nuværende forordning regnes
referenceperioden fra den 1. august til den 31. marts i de fem på hinanden fem føl-
gende år begyndende med perioden fra den 1. august 2017 til den 31. marts 2018.
Obligatoriske reduktionstiltag
Rådet kan efter forslag fra Kommissionen erklære unionsalarm. Unionsalarmen de-
fineres i forordningen af 5. august 2022 som et nyt EU-specifikt kriseniveau, der ud-
løser en obligatorisk reduktion af gasefterspørgslen. EU-alarmsituationen kan erklæ-
res via en gennemførelsesafgørelse, hvis det vurderes, at der er en betydelig risiko
for gasforsyningsknaphed. Alarmsituationen kan ligeledes erklæres, hvis der opstår
en usædvanlig høj efterspørgsel efter gas, som medlemsstaternes frivillige tiltag ikke
i tilstrækkeligt omfang kan håndtere, og som resulterer i væsentlige forringelser af
EU’s gasforsyningssituation.
Kommissionen kan desuden forelægge Rådet forslag om at erklære unionsalarm på
anmodning fra mindst fem kompetente myndigheder fra medlemsstaterne, der har
erklæret alarm på nationalt niveau i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen1
. Kommissionen konsulterer inden et forslag de relevante risikogrupper og gas-
koordinationsgruppen.
Rådet kan desuden på forslag fra Kommissionen ved hjælp af en gennemførelses-
afgørelse erklære alarmsituationen for ophørt, hvis der efter konsultation med med-
lemsstaterne i risikogrupperne og gaskoordinationsgruppen ikke længere vurderes
at være grundlag herfor.
Såfremt Rådet erklærer unionsalarm, skal hver medlemsstat reducere sit gasforbrug
med mindst 15 pct. i perioden fra 1. april 2023 til 31. marts 2024. Reduktionsandelen
skal beregnes ud fra medlemsstatens gennemsnitlige forbrug i den samme periode
de forgangne fem år. Frivillige reduktionstiltag, der er iværksat inden eventuel erklæ-
ring af alarmsituationen, kan medtælles i den obligatoriske reduktionsindsats.
Rådsforordningen af 5. august 2022 indeholder desuden en række undtagelser fra
den obligatoriske reduktionsforpligtelse. Bl.a. fritages medlemsstater, der ikke er di-
rekte sammenkoblet med andre medlemsstaters sammenkoblede gassystemer,
samt medlemsstater, der er synkroniseret med et tredjelands elsystem, hvis der sker
en desynkronisering fra det pågældende tredjelands system, og hvis driften af den
1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1938 af 25. oktober
2017om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af for-
ordning (EU) nr. 994/2010.
Side 5/10
isolerede strømforsyning er nødvendig for at sikre en sikker og pålidelig drift af strøm-
forsyningen.
Rådsforordningen introducerer desuden en mulighed for, at den enkelte medlems-
stat kan anmode om at få nedsat den obligatoriske reduktionsandel med maksimum
8 procentpoint dvs. fra 15 pct. til 7 pct. Denne anmodning kan kun imødekommes,
hvis medlemsstaten kan dokumentere, at den pga. ingen eller begrænsede forbin-
delser til andre medlemsstater ikke har mulighed for at bidrage til at øge gasforsy-
ningen til andre medlemsstater. Kommissionen skal inden, der træffes beslutning
herom, konsultere risikogrupperne, gaskoordinationsgruppen og andre relevante or-
ganer.
Valgfrihed fsva. reduktionstiltag
Medlemsstaterne kan frit vælge de reduktionstiltag, som de finder er passende og
nødvendige for at reducere efterspørgslen efter gas. Tiltagene skal være klart defi-
nerede, transparente, forholdsmæssige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare. Til-
tagene må især ikke forvride konkurrencen eller den effektive funktion af det indre
gasmarked og må derudover ikke bringe forsyningssikkerheden i fare. Tiltagene skal
være markedsbaserede og sikre uafbrudt gasforsyning til beskyttede kunder eller
andre kunder som defineret i gasforsyningssikkerhedsforordningen ((EU)
2017/1938).
Medlemsstaterne skal prioritere tiltag, der berører ikke-beskyttede kunder ud fra ob-
jektive og gennemsigtige kriterier. Disse kriterier omfatter: a) virkningen af en afbry-
delse på de forsyningskæder, der er kritiske for samfundet, b) mulige negative virk-
ninger i andre medlemsstater, herunder kritiske forsyningskæder, c) potentielle lang-
varige skader på industrianlæg og d) mulighederne for at reducere forbruget og sub-
stituere produkter i EU.
Koordinering og monitorering
Medlemsstaterne skal sikre nødvendig koordinering af de frivillige og obligatoriske
reduktionstiltag. Hver medlemsstats kompetente myndighed skal desuden opdatere
den nationale nødplan senest 31. oktober 2022 med henblik på at reflektere frivillige
reduktionstiltag, ligesom nødforsyningsplanen for gas skal opdateres for at afspejle
situationen, hvis der erklæres en alarmsituation. Kommissionen skal konsulteres for
så vidt angår de reviderede planer.
De kompetente myndigheder skal monitorere gennemførelsen af de nationale reduk-
tionstiltag og rapportere til Kommissionen hver anden måned herom. Gaskoordinati-
onsgruppen skal assistere Kommissionen i forhold til monitoreringen. I nærværende
forslag ændres denne rapporteringskadence, således at medlemsstaterne månedligt
skal rapportere om reduktionen i den nationale efterspørgsel efter gas til Kommissi-
onen. Rapporteringen af den nationale gasefterspørgsel skal inddeles efter sektorer,
navnlig 1) input til elektricitets- og varmegenerering, 2) industri og 3) private og terti-
ære forbrugere.
Side 6/10
Kommissionen kan i henhold til rådsforordningen af 5. august 2022 anmode en med-
lemsstat om at udarbejde en strategi, hvis Kommissionen kan konstatere, at med-
lemsstaten ud fra rapporteringerne ikke kan opfylde den obligatoriske reduktionsan-
del i tilfælde af en unionsalarm.
Ikrafttrædelse
Der lægges i forslaget op til, at forlængelsen træder i kraft den 1. april 2023 og vil
gælde et år fra denne dato, dvs. til og med 31. marts 2024.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådsforordning.
5. Nærhedsprincippet
Da forslagets formål alene kan opnås på EU-niveau og ikke i tilstrækkelig grad af
medlemsstaterne selv, finder Kommissionen, at nærhedsprincippet er overholdt.
Kommissionen henviser desuden til, at forslaget reflekterer det princip om energiso-
lidaritet, som er blevet bekræftet af EU-domstolen som et fundamentalt princip i EU-
retten.
På grundlag heraf er regeringen enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget berører ikke umiddelbart gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da
der er tale om en forordning, som gælder direkte i dansk ret. Det kan dog ikke ude-
lukkes, at indførelse af nye reduktionstiltag vil kræve ændringer i love eller bekendt-
gørelser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagets krav til rapportering hver måned om reduktionstiltag i gasforbruget og kra-
vene om revision af nationale nødforsyningsplaner vil have administrative konse-
kvenser for de berørte myndigheder – om end administrationen har begrænset om-
fang. Det bemærkes, at statslige merudgifter som følge af EU-sager holdes inden for
ressortministeriets egne rammer, jf. Budgetvejledningens punkt 2.4.1.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. De høje gas-
priser har allerede medført en nedgang i det danske gasforbrug. Dette forventes
sammen med igangsatte informationskampagner om energibesparelser og adfærds-
ændringer, muligheden for brændselsskifte samt de politiske aftaler, der er indgået i
Side 7/10
forbindelse med ”Danmark kan mere II”, isoleret set at kunne reducere det danske
gasforbrug tilstrækkeligt i forhold til at nå den foreslåede reduktion på 15 pct. I den
nuværende periode (august 2022 til marts 2023) er det lykkedes at opnå den frivillige
målsætning om en 15 pct. reduktion både i Danmark og i hele EU. Kommissionens
beregninger viser, at forlængelse af reduktionsmålet på 15 pct. med ét år vil være
hensigtsmæssigt ift. at fylde de europæiske gaslagre og komme fornuftigt igennem
vinteren 23/24, hvilket dog er behæftet med betydelig usikkerhed pga. vejr mv. Sce-
narierne for Danmark viser samme billede som Kommissionens fremskrivning.
Fra oktober 2022 har Danmark fået en ny forsyningsvej fra Norge via Baltic Pipe.
Denne forbindelse giver øget fleksibilitet for direkte indkøb af gas til danske kunder.
Dette har de to store danske gasleverandører, Andel og Ørsted, benyttet sig af, og
underskrevet kontrakter med Equinor om levering af norsk gas til Danmark frem til
hhv. januar og april 2024 (mængderne svarer til hhv. 12 pct. og 27 pct. af det forven-
tede gasforbrug i perioderne). Den europæiske forsyningssikkerhed er dog stadig
presset på grund af det markante fald i gasleverancer fra Rusland. På det europæi-
ske marked vil der derfor fortsat være risiko for at skulle afbryde ikke-beskyttede
gaskunder, såfremt de beskyttede gaskunders forbrug ikke kan dækkes, og der ikke
opnås tilstrækkelige besparelser – enten ved regulering eller blot pga. prissignalet.
Forslaget til forlængelse af reduktionsperioden kan bidrage til at afværge en situa-
tion, hvor der kan ske afbrydelse af ikke-beskyttede kunder i tilfælde af det betydelige
fald i gasleverancerne til EU fra Rusland ikke kan erstattes af anden gas, herunder
særligt flydende naturgas (LNG). Aktuelt udgør gas fra Rusland 6-8 pct. af importen.
En forbrugsreduktion som følge af forslaget vil umiddelbart have positive samfunds-
økonomiske konsekvenser, da de reduktioner, der er foretaget, formentlig er økono-
misk fordelagtige med høje gaspriser, og reduktionerne medfører en reduktion af
Danmarks importbehov for gas. I det omfang, at gasreduktionerne ikke er reelle be-
sparelser, men skift til importeret olie, bliver den samfundsøkonomiske gevinst ved
gasforbrugsreduktionerne mindre, end hvis der var tale om reelle besparelser.
Foretages der ikke en reduktion af gasforbruget på europæisk niveau, forventer bl.a.
Det Europæiske Energiagentur og Energistyrelsen en mangel på gas, der potentielt
kan aktivere en unionsalarm. Markedsaktørerne vil i dette tilfælde skulle øge den
danske gasimport på anden vis, såfremt der er gasmængder til rådighed på det eu-
ropæiske gasmarked. Dette scenarie forventes at medføre alvorlige konsekvenser
for den danske forsyning og vil derfor kunne få betydelige samfundsøkonomiske kon-
sekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der kan blive tale om forskellige konsekvenser for erhvervslivet afhængigt af, hvilke
tiltag der anvendes til at reducere gasforbruget og afhængigt af, hvordan markedet
og gaspriserne udvikler sig. En omstilling til bl.a. andre brændselstyper og produktion
kan medføre øgede administrative og finansielle byrder. Energistyrelsens dialog med
Side 8/10
de store ikke-beskyttede gaskunder har kortlagt, at flere større virksomheder har på-
begyndt langsigtede energieffektiviseringstiltag og omstillinger til el. Som følge af
høje gaspriser har en stor del af virksomhederne omstillet til andre brændsler, pri-
mært olie og såkaldt Liquified Petroleum Gas (LPG). Flere virksomheder anvender
hybride løsninger, hvor de har mulighed for at skifte til og fra gas alt efter markedets
prissignaler. De store virksomheders omstilling til særligt olie og LPG har været en
stor kilde til de danske gasreduktioner. Grundet disse hybride løsninger er omstilling
fra gas til olie og LPG ikke nødvendigvis varig. En stor del (ca. 90 pct.2
) af de ikke-
beskyttede virksomheder, som Energistyrelsen har haft dialog med, har angivet olie
og LPG som alternative brændsler og forventes derfor at have mulighed for at overgå
fra olie og LPG tilbage til gas, såfremt virksomhederne har et økonomisk incitament
til at bruge gas.
Modsat forventes de erhvervsøkonomiske konsekvenser at kunne blive endnu større
i tilfælde af et totalt russisk eksportstop, som ikke kan erstattes af anden gas. Med-
fører dette en situation på gasmarkedet med høj efterspørgsel og manglende gas-
forsyning, og det derfor kan blive nødvendigt at erklære en nødsituation, vil de ikke-
beskyttede gaskunder i værste fald skulle afbrydes. Dette må forventes at have store
negative erhvervsøkonomiske konsekvenser – ligesom dette scenarie også har store
samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er dog ikke muligt at kvantificere de øko-
nomiske konsekvenser af produktionsnedlukning som følge af gasafbrydelse.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget kan have positiv betydning for forsyningssikkerheden i Danmark, da det
har til hensigt at sikre, at der ikke opstår knaphed på gas i EU, særligt i vinteren
2023/2024.
8. Høring
Forslaget er ikke sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til medlemsstaternes endelige holdninger til forslaget.
Det forventes dog, at en stor gruppe af medlemsstaterne ud fra et solidaritetshensyn
vil støtte forlængelsen af rådsforordningen af 5. august 2022.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser generelt positivt på forslaget om at forlænge reduktionsperioden i
rådsforordningen af 5. august 2022. Den aktuelle energisituation i EU understreger
fortsat vigtigheden af, at EU og medlemsstaterne forbereder sig tilstrækkeligt og sik-
rer sig bedst muligt mod en potentiel gasforsyningssikkerhedskrise. Det er i den for-
bindelse vigtigt, at EU og medlemsstaterne udviser solidaritet på tværs af EU og med
de medlemsstater, hvor en mulig afbrydelse af gasforsyninger herfra kan have bety-
2
procentsats af det totale gasreduktionspotentiale hos alle de adspurgte ikke-beskytte gas-
kunder i efteråret 2022
Side 9/10
delige negative konsekvenser - ikke kun for husholdningerne og den samfundskriti-
ske infrastruktur, men også den del af industrien, der er vital for opretholdelsen af
samfundskritiske funktioner. Gasforsyningsknaphed vil ikke alene påvirke forsy-
ningssikkerheden i Europa, men vil også have en betydelig indvirkning på EU’s sam-
lede økonomi. Således vil danske virksomheder, der eksempelvis er afhængige af
tyske leverancer, potentielt kunne blive ramt hårdt af en gasforsyningskrise i Tysk-
land, ligesom dansk eksport forventes at kunne blive berørt heraf.
Regeringen er enig i, at der ud over en frivillig indsats for at reducere gasforbruget,
også er behov for at forlænge reglerne for, hvornår medlemsstaterne skal forpligtes
til at reducere gasforbruget. Dette kan være med til at sikre, at der ikke opstår en
situation, hvor gasmarkedet kommer i en reel nødsituation. Regeringen finder, at der
skal være tale om en situation, som udgør en alvorlig risiko for EU’s gasforsynings-
sikkerhed, førend der erklæres en EU-alarmsituation. Regeringen er derfor tilfreds
med, at det er Rådet, der har beføjelsen til at erklære unionsalarm, da der dermed
sikres en tilstrækkelig koordination og inddragelse af medlemsstaterne.
Regeringen finder derudover, at det er væsentligt, at det fortsat alene er naturgas –
og ikke grønne gasser som f.eks. biogas – der er omfattet af reduktionsandelen på
mindst 15 pct., da grønne gasser er vedvarende energikilder og af den grund indgår
i Kommissionens REPowerEU-plan som et tiltag, der skal gøre EU uafhængig af
russiske fossile brændsler. Det indre marked for grønne gasser er desuden endnu
ikke fuldt udbygget, hvorfor den danske produktion af grønne gasser i form af biogas
endnu ikke i tilstrækkeligt omfang og ud fra et forsyningsmæssigt perspektiv kan
komme andre lande til gode.
Regeringen finder, at det fortsat er vigtigt at fastholde rådsforordningens fleksibilitet
for medlemsstaterne til at vælge, hvilke tiltag der skal anvendes og giver mest me-
ning i forhold til at reducere gasforbruget nationalt – også i en situation, hvor der
erklæres EU-alarmsituation.
Regeringen finder det desuden væsentligt at fastholde, at forslaget på grund af dets
karakter af at være et kriseinstrument har en slutdato for, hvornår der ikke længere
er behov for at foretage reduktioner i gasforbruget i medlemsstaterne. I lyset af, at
EU har besluttet at gøre sig uafhængig af russisk gas hurtigst muligt, anses det ikke
for nødvendigt at fastholde en EU-forpligtelse om en specifik reduktionsandel for
gasforbruget i medlemsstaterne i en årrække på mere end det foreslåede. Derfor er
det positivt, at forlængelsen af reduktionsperioden fastlægges til foreløbigt ét år
Regeringen finder det positivt, at reduktions- og referenceperioden gøres helårlig. En
helårlig reduktions- og referenceperiode indebærer, at også sommermånederne
medregnes i reduktionsindsatsen. Dette vil forventeligt sætte fokus på forbrugsre-
duktioner i sommermånederne også, og at der dermed ikke indirekte tilskyndes til at
øge elproduktion på gas i sommermånederne.
Side 10/10
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstalt-
ninger til reduktion af efterspørgslen efter gas blev den 22. juli 2022 forelagt skrift-
ligt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 21. marts 2023
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den
28. marts 2023
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. marts 2023 -
dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi -
energi) den 28. marts 2023 - vedlægges Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriets supplerende samlenotat vedrørende dagsordenspunkt 1: For-
slag til forlængelse af rådsforordning om koordinerede foranstaltninger
til reduktion af efterspørgslen efter gas.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
Rådsmøde 3943 - transport, tele og energi - Bilag 2
Europaudvalget 2023