UFU alm. del - svar på spm. 53 om det gennemsnitlige samfundsøkonomiske afkast forbundet med de forskellige uddannelsesniveauer

Ministeren
Side 1/3
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 53
Vil ministeren oplyse det gennemsnitlige samfundsøkonomiske afkast forbundet
med de forskellige uddannelsesniveauer/-baggrunde (ufaglært, eud, erhvervsaka-
demi, professionsbachelor, bachelorgrad og kandidatgrad) over et livsforløb?
Svar
Det samfundsøkonomiske afkast opgøres i indeværende besvarelse – og på linje
med fremgangsmåden i analysen Universitetsuddannelser til fremtiden fra marts
2018 – som den forventede erhvervsindkomst over et arbejdsliv blandt uddannede
fratrukket de forventede omkostninger forbundet med uddannelsen.
For alle uddannelsesgrupperne er der et betydeligt samfundsøkonomisk afkast af
uddannelse i forhold til ingen uddannelse. Det betyder, at uddannelsesomkostnin-
gerne for alle grupperne modsvares af en højere indkomst som følge af øget er-
hvervsdeltagelse og/eller løn senere i livet.
På baggrund af beregningerne af samfundsøkonomisk afkast og en beregnings-
teknisk antagelse om, at en andel af forskellen i beskæftigelse og løn skyldes ud-
dannelsen, jf. nedenfor, skønnes det, at en person med en kandidatuddannelse
genererer et samfundsøkonomisk afkast, der er knap 5 mio. kr. højere, end hvis
personen ingen uddannelse har ud over grundskolen, dvs. er ufaglært, jf. figur 1.
Tilsvarende er det opgjort, at en person med en erhvervsakademiuddannelse ge-
nererer et samfundsøkonomisk afkast, der er omkring 2,8 mio. kr. højere, end hvis
personen ingen uddannelse har ud over grundskolen.
20. marts 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 53
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Figur 1
Samfundsøkonomisk afkast opgjort som en andel af merindkomsten fra erhvervsindkomst
gennem arbejdslivet i forhold til en ufaglært fratrukket omkostninger forbundet med uddan-
nelse*, 2023-niveau
Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige merindkomst gennem arbejdslivet fratrukket omkostninger
til uddannelse for udvalgte uddannelsesgrupper i forhold til en gennemsnitlig person uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en ufaglært. Opgørelsen følger den anvendte
metode i analysen Universitetsuddannelser til fremtiden fra marts 2018, hvor der er opdateret
til registerdata for 2019. Det betyder, at opgørelsen ikke er påvirket af coronaårerne. I 2019
var konjunkturerne lidt bedre end i et neutralt år i den forstand, at den faktiske beskæftigelse
skønnes at have ligget moderat over den strukturelle beskæftigelse.
*: SU indgår ikke i beregningen af uddannelsesomkostninger.
**: Af Universitetsuddannelser til fremtiden fra marts 2018 er der for EUD’erne antaget lavere
EUD-taxameterudgifter end de reelt var. Taxameterudgifterne til EUD er opdateret i indevæ-
rende besvarelse, hvilket betyder, at det samfundsøkonomiske afkast ikke kan sammenlignes
med Universitetsuddannelser til fremtiden, hvor afkastet er nogenlunde ens med det, der an-
givet i dette svar. Det fremstår således som om, at EUD’ernes samfundsøkonomiske afkast
ikke har udviklet sig siden 2015, hvilket ikke er tilfældet, og udelukkende skyldes for lave
EUD-udgifter i Universitetsuddannelser til fremtiden.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik, Økonomiministeriets familietypemo-
del og Universitetsuddannelser til fremtiden fra marts 2018.
Dele af forskellen i det samfundsøkonomiske afkast mellem uddannelsesniveau-
erne afspejler, at der er forskel i hvilke brancher og jobs, som dimittenderne finder
beskæftigelse i, samt i hvor høj grad dimittenderne arbejder deltid. F.eks. arbejder
en større andel af de professionsbacheloruddannede i den offentlige sektor, mens
flere med en erhvervsakademiuddannelse arbejder i det private.
Det skal bemærkes, at en del af den højere erhvervsindkomst gennem arbejdslivet
for uddannede sammenlignet med ufaglærte afspejler forhold, som ikke nødven-
digvis kan tilskrives den længere uddannelse, f.eks. medfødte evner og flid. Derfor
er det beregningsteknisk antaget, at kun en andel af gevinsten i erhvervsindkomst
0
1
2
3
4
5
6
0
1
2
3
4
5
6
Erhvervs-
uddannelse**
Erhvervs-
akademi
Professions-
bachelor
Akademisk
bachelor
Kandidat
Mio. kr.
Mio. kr.
Side 3/3
og beskæftigelse tilskrives uddannelsen. Specifikt er det lagt til grund, at gennem-
slaget af uddannelse på produktiviteten udgør to tredjedele, mens gennemslaget
på erhvervsdeltagelsen udgør en fjerdedel ved løft i uddannelsesniveauet fra ufag-
lært til en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse1. For yderligere uddybning
af beregningsantagelserne bag opgørelsen af det samfundsøkonomiske afkast
henvises til analysen Universitetsuddannelser til fremtiden fra marts 2018.
Det skal endvidere bemærkes, at der er betydelige variationer i det samfundsøko-
nomiske afkast inden for hver uddannelsesgrupper. F.eks. trækker dimittenderne
fra de sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser
gennemsnittet op for kandidaterne samlet set, mens særligt kandidater fra det hu-
manistiske område trækker gennemsnittet ned.2 Tilsvarende er der variationer in-
den for de øvrige uddannelsesniveauer.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
1
Finansredegørelse 2014
2
Universitetsuddannelser til fremtiden 2018