UFU alm. del - svar på spm. 54 om, hvilket lønniveau, ledighed, beskæftigelsesgrad og samfundsmæssig afkast (over et livsforløb), som regeringen forventer for personer med 1-årige kandidatuddannelser

Faktaark
Velstandsvirkninger af Forberedt på fremtiden I
Det samlede udspil, hvor der bl.a. lægges op til en omlægning af op imod halvde-
len af kandidatuddannelsespladserne og en prioritering af flere midler til universi-
teterne til kvalitetsløft med en ambition om flere timer, kan påvirke den samlede
velstand målt ved BNP gennem dels ændringer i timeproduktiviteten og dels den
samlede beskæftigelse.
På kort sigt vil det hovedsageligt være virkningen på beskæftigelsen, der har betyd-
ning for velstanden. Den øgede strukturelle beskæftigelse skønnes isoleret set at
bidrage til en stigning i velstanden på 6½ mia. kr. (2023-niveau) målt ved virknin-
gen på strukturelt BNP i 2030, jf. tabel 1.
På længere sigt vil virkningen på velstanden i højere grad blive påvirket gennem
flere modsatrettede kanaler. Finansministeriet vurderer, at det ikke er muligt at
give et samlet skøn over den samlede langsigtede effekt, jf. tabel 1. Det skal ses i ly-
set af samspillet mellem en række modsatrettede effekter, som uddybes nedenfor.
Den samlede velstandsvirkning af udspillet afhænger i høj grad af implementerin-
gen som påpeget af Reformkommissionen i forbindelse med dennes anbefalinger.
Det vurderes, at de mest fremtrædende kanaler til ændringer i velstanden, som re-
formudspillet vil virke gennem, er følgende:
1. Den tidligere udtræden på arbejdsmarkedet vil isoleret set øge arbejdsud-
buddet og dermed velstanden.
2. Forkortelsen af kandidatuddannelser vil isoleret set medføre, at nyuddan-
nede kandidater har en lavere timeproduktivitet, da dimittenderne fra kan-
didatuddannelser på 1¼ studieår alt andet lige vil have tilegnet sig færre
kompetencer gennem formel uddannelse.
3. Tidligere udtræden på arbejdsmarkedet vil til gengæld øge optjeningen af
erhvervserfaring, hvilket isoleret set kan påvirke timeproduktiviteten posi-
tivt.
Tabel 1
Velstandsvirkning ved Forberedt på fremtiden I
Mia. kr. (2030-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Strukturel BNP 0,1 0,2 0,2 0,2 1,4 6,4 ’-’
Anm.: ’-’ angiver, at det ikke vurderes muligt at skønne over effekten.
Kilde: Finansministeriet.
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 54
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
4. Investeringer i kvalitet og flere timer (og herigennem større læringsud-
bytte) på uddannelserne kan potentielt føre til højere timeproduktivitet for
de færdiguddannede.
Velstandsvirkningen af det øgede arbejdsudbud, som følge af tidligere udtræden
på arbejdsmarkedet, vil indtræffe umiddelbart efter implementeringen af det nye
kandidatlandskab. Derimod vil velstandsvirkninger af ændringer i produktiviteten
først materialisere sig gradvist, herunder i takt med, at flere årgange dimitterer fra
kandidatuddannelserne på 1¼ studieår og træder ud på arbejdsmarkedet. Der vil
således gå 40 til 50 år, før produktivitetsvirkningerne af reformen har spillet sig
fuldt ud på arbejdsmarkedet. Den kortsigtede samfundsmæssige velstandsvirkning
vurderes derfor at være positiv.
Finansministeriet vurderer samtidig, at det ikke er muligt på forhånd at lave et
skøn over den samlede langsigtede velstandseffekt af regeringens udspil Forberedt
på fremtiden I. Det skal ses i lyset af, at der ikke tidligere er foretaget lignende refor-
mer af de danske universitetsuddannelser, og at der er få holdepunkter for at vur-
dere den samlede langsigtede velstandsvirkning. Den langsigtede velstandsvirkning
vil afhænge af størrelsesforholdet mellem de modsatrettede effekter nævnt oven-
for. En succesfuld implementering vil understøtte, at beskæftigelses- og produkti-
vitetsudviklingen samlet set understøtter højere velstand.
Det bemærkes, at Finansministeriets sædvanlige regneprincipper for uddannelses-
niveauer ikke umiddelbart kan overføres til at skønne over produktivitetsvirknin-
gerne ved omlægningen af kandidatuddannelserne, dvs. punkt (2) og (3) ovenfor,
jf. boks 1. Tilsvarende kan virkningerne af generelle investeringer i kvalitet (4) uden
nærmere præcisering ikke regnes med i en egentlig opgørelse af virkningen på pro-
duktiviteten med Finansministeriets sædvanlige regneprincipper.
Såfremt provenuet anvendes hensigtsmæssigt og reformens implementering er
succesfuld – herunder ikke mindst ift., at uddannelserne i højere grad kobles tæt-
tere til arbejdsmarkedets behov, kvalitet i uddannelserne, flere timer mv. – er der
Boks 1
Gældende regneprincipper for ændringer i uddannelsesniveauer
Finansministeriets gældende regneprincipper for generelle skift mellem uddannelsesniveauer, der bl.a. anvendes
ifm. mellemfristede fremskrivninger, tilsiger, at et højere uddannelsesniveau generelt er forbundet med en højere
produktivitet og velstand.
Finansministeriets regneprincipper kan imidlertid ikke uden videre overføres til virkninger af større strukturelle æn-
dringer eller skift mellem uddannelser inden for samme uddannelsesniveau, herunder skift mellem uddannelser med
forskellig længde inden for samme niveau.
Således differentieres der fx ikke i dag mellem arbejdsudbuddet for lærer og sygeplejerske, som er hhv. en 4-årig og
en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Det skal i høj grad ses i lyset af, at der er tale om gennemsnitsbetragt-
ninger, samt at der ikke umiddelbart kan laves en direkte kobling fra uddannelsens længde til uddannelsens kvalitet
og de opnåede kompetencer og kvalifikationer.
Side 3 af 3
et potentiale for at velstandsvirkningerne bliver positive på langt sigt. Virknin-
gerne afhænger således i høj grad af reformens implementering, hvordan geninve-
steringerne foretages, samt hvor meget der geninvesteres med reformen.
Der vil ikke på forhånd blive indregnet permanente positive virkninger på vel-
standsniveauet i Finansministeriets langsigtede fremskrivninger af BNP. Konkret
vil den isolerede velstandsvirkning fra det øgede arbejdsudbud beregningsteknisk
blive neutraliseret gradvist over en årrække ved at nedjustere den eksogene pro-
duktivitetsvækst marginalt. Det er alene et udtryk for, at det ikke er muligt at vur-
dere den samlede velstandseffekt, hvorfor det beregningsteknisk lægges til grund,
at den samlede reform har en neutral virkning på den samlede velstand på lang
sigt, og er ikke udtryk for at Finansministeriet vurderer, at reformen indebærer la-
vere produktivitet. Effekterne på produktivitet og velstand vil således blive indreg-
net i de økonomiske fremskrivninger, i takt med at de realiseres.
Virkninger for offentlig saldo
Under Finansministeriets sædvanlige forudsætninger påvirker produktivitetsvirk-
ningen ikke provenu- eller udgiftsskønnene, der er lagt til grund. En evt. lavere
produktivitet – som resulterer i lavere lønninger – reducerer på den ene side det
offentliges skatteindtægter, men vil i udgangspunktet ikke påregnes at svække de
offentlige finanser.1
Det skyldes grundlæggende, at der på den anden side meka-
nisk vil være en tilsvarende modsatrettet effekt på de offentlige udgifter. Lønud-
giften til offentlige ansatte vil alt andet lige falde, da den må følge lønudviklingen i
den private sektor, og idet overførelsesindkomsterne bliver reguleret på baggrund
af lønudviklingen, vil de også falde tilsvarende.
1 Se Finansredegørelsen 2014, kapitel 6


Ministeren
Side 1/2
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 54
Vil ministeren oplyse, hvilket lønniveau, ledighed, beskæftigelsesgrad og sam-
fundsmæssig afkast (over et livsforløb), som regeringen forventer for personer
med 1-årige kandidatuddannelser samt dokumentere, hvilket grundlag, dette byg-
ger på?
Svar
Generelt er der en positiv sammenhæng mellem uddannelseslængde og timeløn,
når man betragter de overordnede uddannelsesgrupper (ufaglærte, faglærte samt
korte, mellemlange og lange videregående uddannelser). Den eksisterende empi-
riske viden om sammenhængen mellem uddannelseslængden på kandidatuddan-
nelser og efterfølgende løn og beskæftigelse er dog yderst begrænset.
Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvilken løn 1¼-studieårige kandidater forven-
tes at opnå på arbejdsmarkedet, herunder særligt på det private arbejdsmarked,
hvor en høj andel af dimittenderne i fremtiden forventes at skulle finde beskæfti-
gelse. Den konkrete lønindplacering af 1¼-studieårige kandidater vil skulle aftales
mellem arbejdsmarkedets parter.
Da der ikke tidligere er foretaget sammenlignelige omlægninger af de danske uni-
versitetsuddannelser, er det ikke muligt på forhånd at afgøre, hvordan nye 1-årige
kandidater vil blive indplaceret i lønstrukturen på det danske arbejdsmarked. Det
er derfor heller ikke muligt på forhånd at bestemme lønforskellen mellem kandida-
terne på 1¼ studieår og 2 studieår.
Tilsvarende er det vanskeligt at vurdere, hvilken ledighed og beskæftigelsesgrad
personer med en 1¼-studieårig kandidat forventes at have. Generelt ses der dog
en mindre tydelig sammenhæng mellem ledigheds-/beskæftigelsesfrekvenser og
uddannelseslængde, når man betragter forskelle mellem de korte, mellemlange og
lange videregående uddannelser relativt til ufaglærte og faglærte. Det kan skyldes
flere ting, men det er oplagt at lønniveau, ledighed og beskæftigelse også må for-
modes at være påvirket af uddannelseskvaliteten.
20. marts 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 54
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Det er beregningsteknisk lagt til grund i Forberedt på fremtiden I, at dimittender
med 1¼-studieårige kandidater har samme ledigheds- og beskæftigelsesfrekven-
ser som de nuværende kandidatuddannelser på 2 studieår, herunder at varighe-
den af dimittendledigheden er uændret. Derudover er det beregningsteknisk lagt til
grund for provenuberegningerne, at alternativlønnen til uddannelse i det første år
efter endt uddannelse er 5 pct. lavere for 1¼ -studieårskandidater sammenlignet
med 2-årige kandidater. Dette medfører dog ikke nødvendigvis en varig lønforskel
set over hele livet, da hurtigere optjening af erhvervserfaring og efteruddannelse
delvist kan opveje det ene års mindre uddannelse.
For Finansministeriets vurdering af produktivitetsvirkningen og virkning på de of-
fentlige finanser af en omlægning af kandidatuddannelserne, hvor op i mod halv-
delen af kandidatuddannelserne omlægges til kandidatuddannelser på 1¼ stu-
dieår, henvises til faktaarket Velstandsvirkninger af Forberedt på fremtiden I of-
fentliggjort på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside i forbindelse
med regeringsudspillet Forberedt på fremtiden I.
Med venlig hilsen
Christina Egelund