B 27 - svar på spm. 4 om de to Assad-embedsmænd, som er blevet idømt fængsel på livstid ved tyske domstole for krigsforbrydelser i Syrien, ville være blevet retsforfulgt i Danmark, hvis de var flygtet til Danmark

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 (B 27) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om selvstændig kriminalisering af internationale forbrydel-
ser i dansk ret, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 28. februar 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 20. marts 2023
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Julie Heidi Sørensen
Sagsnr.: 2023-0038-0053
Dok.: 2752329
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 27 - endeligt svar på spørgsmål 4
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Spørgsmål nr. 4 (B 27) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om de to Assad embedsmænd,
som netop er blevet idømt fængsel på livstid ved tyske domstole
for krigsforbrydelser i Syrien, ville være blevet retsforfulgt i
Danmark, såfremt de havde valgt at flygte til Danmark fremfor
til Tyskland? Der henvises til dommen vedr. Anwar Raslan, af-
sagt af domstolen i Koblenz, januar 2022, og som omtales i ar-
tiklen “German court finds Syrian colonel guilty of crimes aga-
inst humanity”, BBC News, den 13. januar 2022, og dommen
vedr. Moafak D, afsagt af domstolen i Berlin, februar 2023, og
som omtales i artiklen “German court convicts man over deadly
2014 attack in Syria”, AP News, den 23. februar 2023.”
Svar:
Ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol blev
Rom-statutten – der er det juridiske fundament for domstolen – inkorporeret
i dansk ret. Det fremgår af forarbejderne til loven, at forbrydelser mod men-
neskeheden og krigsforbrydelser må anses for at være omfattet af den mili-
tære straffelovs bestemmelser om misbrug af kendetegn samt straffelovens
almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt, frihedsberøvelse
og hærværk.
Efter straffelovens § 8, nr. 5, er der dansk straffemyndighed for handlinger,
som foretages uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsper-
sonen hører hjemme, når handlingen er omfattet af en international bestem-
melse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed.
Der er således universel jurisdiktion, hvis Danmark er forpligtet til at have
straffemyndighed efter bl.a. en traktat eller konvention, f.eks. Genèvekon-
ventionens regler om krigsførelse.
Det følger endvidere af straffelovens § 8 a, at under dansk straffemyndighed
hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger af
den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffe-
domstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for
sigtelsen bl.a. befinder sig her i landet.
Bestemmelserne om dansk straffemyndighed muliggør således sammen-
holdt med de materielle strafbestemmelser i straffeloven, at personer, der
har begået bl.a. krigsforbrydelser, kan holdes strafferetligt ansvarlige i Dan-
mark.
Side 3/3
Jeg finder det af principielle årsager rigtigst ikke at udtale mig om, hvorvidt
de konkrete personer, der er nævnt i spørgsmålet, ville være blevet retsfor-
fulgt i Danmark for de handlinger, som de ifølge oplysningerne i artiklerne
nævnt i spørgsmålet er blevet dømt i Tyskland for at have begået.