Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 95-99 om misligholdt SU-gæld

Juni 2022
Opfølgning på eftersyn af akutte it-problemer i skattevæsenet:
Gældsområdet
Det er en kerneopgave for Skatteforvaltningen at inddrive borgeres og virksomheders gæld til
det offentlige. Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive gælden på vegne af de hundredvis
af offentlige kreditorer fra både stat, kommuner og offentlige virksomheder, som forgæves
har forsøgt at opkræve ubetalte skatter, afgifter, bøder mv.
Gælden opstår, fordi borgere og virksomheder ikke har betalt et udestående til en offentlig
kreditor. Det kan fx være skatter, som ikke er betalt til Skattestyrelsen, eller bøder udstedt af
politiet. Hvis en betalingsfrist overskrides, forsøger kreditorerne først selv at opkræve kravet,
typisk gennem skriftlige rykkere eller telefonisk kontakt. Lykkes det ikke for kreditor at op-
kræve kravet, oversendes det til Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen har som offentlig inddrivel-
sesmyndighed en række ekstra beføjelser og værktøjer til at inddrive gælden – også gennem
tvang.
Den offentlige gældsinddrivelse har dog været udfordret i flere år på grund af det fejlramte og
nu nedlukkede it-system EFI. Gældsinddrivelse foregår i dag i it-systemerne PSRM, der er
Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, og DMI.
OPKRÆVNING GÆLDSINDDRIVELSE
Opkrævningssystemer i
Skatteforvaltningen PSRM DMI
Opkrævningen af skatte- og afgifts-
krav sker i et af Skatteforvaltningens
tre
opkrævningssystemer:
• KOBRA
• Skattekontoen
• SAP38
Hvis det ikke lykkes at opkræve et krav,
oversendes det til Gældsstyrelsen med
henblik på inddrivelse i PSRM eller DMI.
Gældsstyrelsens nye inddrivelsessy-
stem PSRM (Public Sector Revenue
Management) er taget i brug og an-
vendes til at inddrive gæld på vegne
af de offentlige kreditorer, som indtil
videre er tilsluttet systemet. I PSRM
er det blandt andet muligt at fore-
tage lønindeholdelse, som er et af de
mest effektive inddrivelsesredskaber,
som Gældsstyrelsen har til rådighed.
Der er i 2021 inddrevet ca. 3,7 mia.
kr. i PSRM. Heraf er der alene via
lønindeholdelse inddrevet ca. 1,6
mia. kr.
Størstedelen af gælden inddrives
fortsat i Gældsstyrelsens
inddrivelsessystem DMI
(DebitorMotorInddrivelse). I DMI
inddrives gælden gennem blandt
andet modregning, rykkerudsen-
delser og udlæg.
Der er i 2021 inddrevet ca.
7,8 mia. kr. i DMI.
Offentligt
SAU Alm.del - Bilag 260
Skatteudvalget 2021-22
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 61
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 9
Konklusioner fra eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer i 2019
Regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-udfordringer fra 2019 viste, at der fortsat
var et betydeligt arbejde med at genoprette det samlede gældsområde, som ville strække sig
langt ind i 2020’erne:
• Udvikling af nyt gældsinddrivelsessystem: Grundfunktionaliteterne i det nye gælds-
inddrivelsessystem, PSRM, var i store træk udviklet, men enkelte funktionaliteter var
fortsat ikke færdigudviklede.
• Tilslutning af offentlige kreditorer til det nye gældsinddrivelsessystem: Der udestod
et omfattende arbejde med at tilslutte alle offentlige kreditorer til PSRM. Tidsplanen
var presset, og der var brug for en mere realistisk plan. Hovedparten af kreditorerne
kunne tidligst være tilsluttet det nye system i 2021, ligesom der var risiko for, at til-
koblingen af enkelte it-systemer – blandt andet dele af skattevæsenets egne syste-
mer – kunne trække yderligere ud.
• Oprydning i gældsposter: Der var fortsat brug for at rydde op i millioner af gældspo-
ster, og oprydningen ville fortsætte efter 2021. Regeringen vurderede derfor, at det
var nødvendigt ved lov at forlænge forældelsesfristen til 2024 for at sikre, at gælds-
poster ikke forælder, så længe oprydningen er i gang.
Side 3 af 9
Opfølgning på gældsområdet
Siden eftersynet i 2019 har regeringen investeret i gældsområdet ved at afsætte ca. 315 mio.
kr. ekstra i 2020 og ca. 355 mio. kr. ekstra i 2021. Det samlede bevillingsniveau for Skattemini-
steriet er fra 2021 som udgangspunkt videreført til 2022, der er et overgangsår frem mod, at
der kan indgås en flerårsaftale for skattevæsenet. Der er herudover afsat ca. 30 mio. kr. eks-
tra til renter og afskrivninger til gældsområdet i 2022. De ekstra investeringer skal håndtere
akutte udfordringer på området og understøtte det betydelige arbejde, der fortsat er med at
sikre en fuldt velfungerende gældsinddrivelse. Det skal dog bemærkes, at der i 2021 var et
historisk højt inddrivelsesprovenu på 11,5 mia. kr.
Strategi for en langsigtet håndtering af opkrævnings- og gældsområdet
I 2021 er der igangsat et større arbejde på tværs af Skatteforvaltningen med at udarbejde et
samlet beslutningsgrundlag og en strategi for den langsigtede håndtering af krav på opkræv-
nings- og inddrivelsesområdet. Håndteringen indebærer også systemunderstøttelse af op-
krævnings- og inddrivelsesområdet frem mod 2030. Planen har blandt andet til formål, at
flere betaler deres krav rettidigt, og at der sendes færre krav til inddrivelse.
Samtidig er der fortsat behov for at forbedre samspillet mellem opkrævning og inddrivelse.
Der gennemføres derfor en række initiativer, som skal skabe en mere sammenhængende pro-
ces for data i flere af Skatteforvaltningens egne opkrævningssystemer (SAP38 og Skattekon-
toen) og de bagvedlæggende systemer til data i inddrivelsessystemerne, således at færre krav
over tid låses for inddrivelse. Det bemærkes, at systemet til at håndtere opkrævning for per-
sonområdet (KOBRA) har været fuldt tilsluttet det nye inddrivelsessystem siden 2020 og der-
for allerede sender krav til inddrivelse med den nødvendige datakvalitet.
Der er tale om en stor opgave for Skatteforvaltningen, som vil tage en årrække at gennemføre
og kræve betydelig kapacitet hos Skatteforvaltningen og leverandørerne, ligesom nogle af til-
tagene forudsætter regelforenklinger. Et første oplæg til den samlede plan er i første halvår
2022 trykprøvet af det uafhængige It-tilsyn på Skatteministeriets område. It-tilsynets vurde-
ring vil indgå som en del af et samlet beslutningsoplæg til en langsigtet håndtering af opkræv-
nings- og inddrivelsesområdet.
Udvikling af nyt gældsinddrivelsessystem
Skatteforvaltningen har i 2020 færdigudviklet de sidste grundfunktionaliteter i PSRM, som var
forudsat ved projektets begyndelse, og det afsluttende aktstykke blev fremsendt til Finansud-
valget i april 2021. PSRM er løbende taget i brug siden 2017 i takt med udviklingen af de en-
kelte funktionaliteter. Det betyder, at effektive inddrivelsesværktøjer, herunder særligt lønin-
deholdelse, er taget i brug på de gældsposter, der er i systemet. Systemet skal fremadrettet
vedligeholdes, opgraderes og løbende tilpasses nye krav til en effektiv inddrivelse.
Inddrivelsen af gæld til det offentlige er på et historisk højt niveau. Der er i 2021 inddrevet i
alt ca. 11,5 mia. kr. Til sammenligning blev der i 2020 inddrevet ca. 10,4 mia. kr. Stigningen
skyldes et øget inddrivelsesprovenu i PSRM, herunder blandt andet fra en øget brug af lønin-
deholdelse i takt med, at en lang række offentlige kreditorer er blevet tilsluttet PSRM.
Side 4 af 9
Tilslutning af offentlige kreditorer til PSRM
Skatteforvaltningen har arbejdet målrettet på at tilslutte de offentlige kreditorer til PSRM.
Ved eftersynet i 2019 var der tilsluttet knap 80 kreditorer til det nye inddrivelsessystem. Ved
udgangen af 2021 var ca. 520 kreditorer helt eller delvist tilsluttet ud af de i alt ca. 580, som
på nuværende tidspunkt forventes tilsluttet PSRM. I andet halvår 2021 blev ca. 92 pct. af ny
persongæld til inddrivelse sendt til PSRM.1
Dermed er det lykkedes at tilslutte hovedparten af
de offentlige kreditorer i 2021. Håndtering af gældsposter fra en række af de tilbageværende
kreditorer – herunder dele af Skatteforvaltningens egne systemer – fortsætter og vil stå på i
en årrække.
I 2021 er blandt andet en række kommuner og forsyningsselskaber såvel som regionerne og
de fleste uddannelsesinstitutioner tilsluttet. Skatteforvaltningen opnåede en milepæl i 2020,
da Skatteforvaltningens system KOBRA, som håndterer personskatter, blev fuldt tilsluttet
PSRM. Det betyder, at alle ubetalte restskatter fra årsopgørelsen og B-skattekrav sendes til
inddrivelse i PSRM, hvor der blandt andet kan ske lønindeholdelse. I 2021 har PSRM således
inddrevet personskatter svarende til 2,5 mia. kr., hvilket er 66 pct. af det samlede inddrivel-
sesprovenu i det nye system.
De resterende offentlige kreditorer tilsluttes i takt med, at kreditorernes it-systemer bliver i
stand til at efterleve de krav til datakvalitet mv., som stilles til gældsposter, der sendes til ind-
drivelse i PSRM. Det påhviler de enkelte kreditorer at sikre, at deres forretningsgange og sy-
stemer lever op til kravene for at blive tilsluttet PSRM. Denne opgave har vist sig at være van-
skelig for flere kreditorer, og der udestår endnu en nærmere plan for tilslutning af blandt an-
det en række kommuner. Systemudviklingen hos kreditorerne har betydning for, hvornår de
kan tilkobles systemet, og tidsplaner for tilslutning justeres derfor løbende.
Oprydning i gældsposter
Skatteforvaltningen arbejder på at rydde op i de millioner af gældsposter med datafejl eller
mistanke om fejl, som ligger i inddrivelsessystemet DMI. Datafejlene udgør fx tvivl om, hvor-
når gælden er stiftet. Fejlene betyder, at Gældsstyrelsen aktuelt ikke har mulighed for at ind-
drive gælden, og at gælden heller ikke kan overføres til PSRM. På trods af den omfattende op-
rydningsindsats vil der være gældsposter i DMI, der ikke vil kunne sendes til inddrivelse i
PSRM. Gældsstyrelsen vil derfor i en årrække inddrive gæld i både DMI og PSRM.
Manuel oprydning i gældsposter
Gældsstyrelsen har i perioden 2018-2021 foretaget manuel oprydning i godt 3,6 mio. ældre
gældsposter med fejl eller mistanke om fejl. Strategien for den manuelle oprydning har siden
2020 været at prioritere, at den mest værdifulde gæld målt i kursværdi samt særligt føl-
somme gældstyper, som lettest kan opryddes, håndteres først. I 2021 blev 1 mio. gældsposter
manuelt gennemgået, og 1,6 mia. kr. blev inddrevet på baggrund af oprydningsindsatsen. I
naturlig forlængelse af, at den mest værdifulde gæld er blevet prioriteret først, vil der være
en faldende gevinst ved oprydningsindsatsen. Ressourceforbruget i oprydningsindsatsen vil
fremover skulle prioriteres i overensstemmelse med denne udvikling. Samtidig undersøges
det, hvordan gældsposter, der kan være omfattet af ekspropriationsforhold, kan håndteres.
1
Personvendt gæld omfatter al gæld, der ikke er stiftet i forbindelse med en virksomhed. Der er tale om virksomhedsvendt gæld, når gælden er opstået i
forbindelse med virksomhedsdrift, også selvom det er en person, der i sidste ende hæfter for gælden.
Side 5 af 9
Side 6 af 9
Overførelse af gældsposter til PSRM
I takt med at der ryddes op i gælden, kan gælden enten inddrives direkte i DMI eller overføres
til inddrivelse i PSRM afhængigt af, hvor gælden kan inddrives mest omkostningseffektivt.
Samlet er der overført ca. 8 mio. gældsposter fra DMI til PSRM til en nominel værdi af ca. 25
mia. kr. på konverteringstidspunktet og en kursværdi på ca. 8,2 mia. kr. per ultimo maj 2022.
Heraf er der i maj 2022 overført 1,6 mio. gældsposter med en kursværdi på godt 1,3 mia. kr.
Kursværdien giver et øjebliksbillede af gældens reelle værdi på opgørelsestidspunktet, blandt
andet på baggrund af skyldnerens betalingsevne og mulighed for at tilbagebetale gælden over
en 20-årig periode.
Der forventes at kunne gennemføres en yderligere konverteringsbølge i løbet af 2022. Som en
naturlig konsekvens af, at der har været fokus på at konvertere de største og mest værdifulde
gældsposter først, vil der være en faldende gevinst ved at forsætte konverteringsarbejdet fra
DMI til PSRM, hvorfor det løbende skal vurderes, hvorvidt yderligere konverteringsbølger er
hensigtsmæssige, eller om gælden skal inddrives fra DMI.
Offentlige kreditorer indsender fortsat krav med fejl
Det store oprydningsarbejde skal blandt andet ses i sammenhæng med, at offentlige kredito-
rer bagudrettet har indsendt, men også fortsat indsender, fejlbehæftede gældsposter til ind-
drivelse i DMI. Disse gældsposter kommer hovedsageligt fra Skatteforvaltningens opkræv-
ningssystemer, men også fra kommuner. Når Skatteforvaltningen konstaterer fejl i de ind-
sendte gældsposter eller vurderer, at der er risiko for fejl, bliver gældsposterne suspenderet
fra inddrivelse, indtil fejlen er udbedret, eller tvivlen er afklaret. Problemstillingen kan først
håndteres fuldt ud, når de offentlige kreditorer har foretaget de nødvendige tilretninger i sy-
stemer og forretningsgange og formår at indsende nye gældsposter med den fornødne data-
kvalitet.
Fortsatte udfordringer på gældsområdet
På trods af fremdriften står det klart, at der fortsat i en årrække vil være behov for et betyde-
ligt aktivitetsniveau for at sikre en fuldt velfungerende inddrivelse af gæld. Udfordringerne på
gældsområdet skal samtidig ses i sammenhæng med udfordringer på opkrævningsområdet i
Skatteforvaltningen, da der er tale om en samlet værdikæde.
Videreudvikling og opgradering af PSRM
PSRM er taget i brug med den funktionalitet, der blev forudsat ved projektets begyndelse og
forelæggelse af aktstykke. Som ved udvikling af alle større it-systemer er der – foruden almin-
delig systemvedligeholdelse – brug for at gennemføre videre tilpasninger, forbedringer og op-
graderinger for at sikre et fortsat tidssvarende system. Der forventes således fx at være brug
for tiltag til at skabe mere effektive sagsgange og opgavegennemløb samt yderligere automa-
tiseringer, stabilisering og forbedringer. Eksempelvis er det på nuværende tidspunkt ikke fuldt
ud muligt at køre sideløbende inddrivelsesindsatser overfor den samme skyldner, som fx løn-
indeholdelse og udlæg. En øget systemunderstøttelse af parallelle inddrivelsesindsatser kan
bidrage til en mere effektiv inddrivelse.
Side 7 af 9
Håndtering af gældsposter fra Skattekontoen og SAP38
Aftalekredsen bag Styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse og Finansudvalget blev senest i
februar 2021 orienteret om usikkerheden knyttet til tilslutningen af dele af Skatteforvaltnin-
gens egne it-systemer, Skattekontoen og SAP38, til PSRM.
Indtil videre sendes krav fra Skattekontoen, som håndterer virksomhedskrav, til inddrivelse i
DMI. I DMI kan Gældsstyrelsen inddrive gæld gennem afdragsordninger, udlæg i virksomhe-
dernes aktiver og konkursbegæringer, som tilsammen udgør de mest effektive inddrivelses-
værktøjer for virksomhedsgæld. PSRMs styrke er muligheden for automatisk lønindeholdelse,
som kun i begrænset omfang er relevant for virksomhedsgæld. De provenumæssige konse-
kvenser af den manglende tilslutning af Skattekontoen til PSRM er derfor relativt begræn-
sede.
Skatteforvaltningens regnskabssystem, SAP38, anvendes til opkrævning af person- og virk-
somhedsrettede krav, som ikke kan opkræves gennem KOBRA eller Skattekontoen. Der er i
maj 2020 udviklet en løsning til at oversende langt de fleste motorkrav fra SAP38 til DMI. Der
er samtidig udviklet en midlertidig og delvist systemunderstøttet løsning til at oversende et
mindre antal øvrige krav fra SAP38 til inddrivelse i det nye inddrivelsessystem, PSRM. Løsnin-
gen er i 2021 blevet sat i drift på to nye kravtyper, så løsningen nu inkluderer tre kravtyper, fx
visse typer bøder. Det vil i 2022 blive undersøgt, om løsningen kan udvides til yderligere to ty-
per krav. Trods fremdriften kan udfordringerne med SAP38 ikke håndteres fuldt ud på læn-
gere sigt uden en ny opkrævningsløsning. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at
flytningen af opkrævningen af kravene fra SAP38 til en ny opkrævningsløsning er en stor op-
gave for Skatteforvaltningen, som vil kræve, at der er den nødvendige it-udviklingskapacitet
til rådighed hos både Skatteforvaltningen og hos leverandørerne.
Fortsat oprydning i gældsposter
Der er fortsat udfordringer med at håndtere gældsposter fra Skattekontoen og SAP38 i inddri-
velsen, hvilket medfører, at store dele af gældsposterne bliver låst for inddrivelse som følge af
mistanke om datafejl og tvivl om retskraft. For Skattekontoen blev i omegnen af 50 pct. af de
oversendte gældsposter låst for inddrivelse i andet halvår 2021, målt på gældens nominelle
værdi. Ultimo 2021 var der fortsat ca. 13,6 mio. gældsposter svarende til en samlet nominel
værdi på 45,4 mia. kr. og en kursværdi på 6,5 mia. kr. i DMI, som er låst for inddrivelse som
følge af fejl eller mistanke om fejl. Tilsvarende er der ca. 57.000 gældsposter under inddri-
velse i SAP38, fx skattebøder og toldkrav, som alle kræver en manuel gennemgang for at af-
klare tvivl om retskraft og datafejl.
Der er behov for tiltag på tværs af opkrævning og gældsinddrivelse i Skatteforvaltningen, såle-
des at gældsposter fra opkrævningen bliver sendt til inddrivelse uden fejl eller mistanke om
fejl. Visse tiltag vil forudsætte regelforenklinger, mens andre vil forudsætte systemtilpasnin-
ger. Der vurderes fx at være et potentiale for at harmonisere renterne og øge kvaliteten af
stamdata for at understøtte et bedre samspil fra et krav opstår, til det skal opkræves og se-
nere inddrives i tilfælde af manglende betaling.
Udskudt forældelsesfrist
Side 8 af 9
Ved eftersynet i 2019 blev det konstateret, at oprydningsarbejdet ville fortsætte efter 2021.
Folketinget vedtog på den baggrund i 2020 en datalovpakke, som understøtter en effektiv op-
rydning i gældsposterne og samtidig forlænger forældelsesfristen til 2024. På trods af frem-
driften i oprydningsindsatsen vil det ikke være muligt for Skatteforvaltningen at gennemføre
forældelsesafbrydende inddrivelsesskridt eller implementere de rette oprydningstiltag med
henblik på inddrivelse eller afskrivning af gældsposterne i DMI inden for tidsrammen af den
nuværende forældelse. Uden yderligere tiltag vil store dele af både de fejlbehæftede og ind-
drivelsesparate gældsposter være i risiko for at bortfalde ved forældelse fra november 2024.
Der skal derfor tages politisk stilling til, om forældelsen af gældsposter skal udskydes yderli-
gere.
Ordinære afskrivninger af gæld
Gældsstyrelsen har efter gældende regler mulighed for at afskrive gæld som led i den ordi-
nære sagsbehandling, fx i forbindelse med konkurser og bobehandlinger. Gældsstyrelsen kan
desuden afskrive gæld, hvis det vurderes at være åbenbart formålsløst eller uforholdsmæssigt
omkostningsfuldt at fortsætte inddrivelsen af gælden. Gældsstyrelsen har i en årrække ikke
anvendt muligheden på grund af manglende systemunderstøttelse, men har i løbet af 2021
genoptaget arbejdet og har opskaleret indsatsen i 2022. Ordinære afskrivninger forventes at
bidrage til at reducere antallet af personskyldnere og gældsposter.
Forældede underholdsbidrag
I forbindelse med oprydningsindsatsen i DMI er det konstateret, at en række ikke forskudsvist
udlagte underholdsbidrag, hvoraf en betydelig del er stiftet før 2005, er eller mistænkes at
være forældede eller så fejlbehæftede, at de ikke kan inddrives. Gældsposterne har været op-
krævet af kommunerne og fra 2013 af Udbetaling Danmark på vegne af bidragsberettigede.
De ikke forskudsvist udlagte underholdsbidrag har en særlig karakter, idet Udbetaling Dan-
mark og Gældsstyrelsen opkræver og inddriver dem på vegne af den enkelte bidragsmodtager
(privatperson). Gældsposterne vedrører bidrag, der ikke er udlagt af det offentlige, fx ind-
komstafhængige børnebidrag udover normalbidraget, ægtefællebidrag eller normalbidrag,
når dette ikke er udlagt af det offentlige. Det offentlige har påtaget sig at opkræve og inddrive
bidraget på vegne af den enlige forsøger. Det er vurderingen, at der med stor sandsynlighed
er et erstatningsansvar over for den bidragsberettigede, når kravet er forældet. Det er samti-
dig vurderingen, at det vil være forbundet med et uforholdsmæssigt ressourceforbrug og et
usikkert resultat, hvis Gældsstyrelsen skulle gennemgå alle sagerne med henblik på at konsta-
tere, hvorvidt der sket forældelse i den enkelte sag, eller om evt. fejl kan udbedres.
Derfor lægges der op til, at der til alle bidragsberettigede i disse sager udbetales en godtgø-
relse, der dels skal være erstatning i tilfælde af forældelse, dels bruges til at indfri de øvrige
krav med henblik på bagefter at kunne afskrive dem. Det samlede godtgørelsesbeløb vurde-
res at være i størrelsesordenen 100-200 mio. kr. Der er alene tale om en bagudrettet opryd-
ningsopgave, idet der ikke længere oversendes fejlbehæftede underholdsbidrag til inddrivelse
i Gældsstyrelsen.
Side 9 af 9
Næste skridt på gældsområdet
Et bredt flertal i Folketinget indgik den 20. juni 2022 en aftale, der skal sikre, at den stigende
gæld til det offentlige bremses og vendes, samtidig med at de mest udsatte skyldnere bliver
hjulpet. Der indføres en ny model for lønindeholdelse, der vil medføre, at yderligere op imod
ca. 113.000 skyldnere omfattes af reglerne for lønindeholdelse. Modellen forventes at for-
enkle og effektivisere systemunderstøttelsen og Gældsstyrelsens administration af løninde-
holdelse. Derudover indeholder aftalen blandt andet en halvering af den nuværende inddri-
velsesrente fra 8 til 4 pct.point, som tillægges Nationalbankens udlånsrente.
Skatteforvaltningen forventer som opfølgning herpå at fremlægge et samlet beslutningsoplæg
til en langsigtet strategi for styrket opkrævning og inddrivelse i andet halvår 2022. Beslut-
ningsoplægget skal danne baggrund for, at der kan tages politisk stilling til oprydnings- og
genopretningsinitiativer, der peger frem imod en normaliseret gældsinddrivelse og opkræv-
ning i 2030.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 95 af 22. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
20. marts 2023
J.nr. 2023 - 2207
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 61
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor blot 42 pct. af den samlede misligholdte SU-gæld til
inddrivelse er indsendt til PSRM, og ikke 50 pct. 75 pct. eller sågar 100 pct., og vil mini-
steren i forlængelse heraf tilkendegive, hvornår og/eller hvordan den resterende del vil
blive sendt til inddrivelse i PSRM?
Svar
Jeg henholder mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Gældsstyrelsen:
”Andelen af misligholdt SU-gæld i det ældre inddrivelsessystem DMI er bl.a. et udtryk for
ældre gældsposter, som offentlige kreditorer har oversendt til inddrivelse før ibrugtagen af
det nye inddrivelsessystem, PSRM. Den ældre gæld, der er oversendt til DMI, er ikke i
overensstemmelse med datakravene for at kunne inddrives i PSRM, hvorfor gælden i
DMI som udgangspunkt ikke direkte kan overføres hertil.
I forbindelse med ibrugtagen af PSRM har Gældsstyrelsen over en årrække arbejdet mål-
rettet med at tilslutte offentlige kreditorer til PSRM, herunder Udbetaling Danmark, som
bl.a. varetager administrationen af gældsposter på misligholdt SU-gæld.
Udbetaling Danmark er som en af de første offentlige kreditorer tilsluttet til PSRM i før-
ste halvår 2020, så al ny misligholdt SU-gæld fra dette tidspunkt og fremover sendes til
PSRM. Som følge heraf er gældsposter på misligholdt SU-gæld fra før første halvår 2020
oversendt til inddrivelse i Gældsstyrelsens ældre inddrivelsessystem DMI.
Herudover har Gældsstyrelsen i samarbejde med de offentlige kreditorer ryddet op i og i
det omfang, det har været muligt, databeriget gældsposter i DMI, så de overholder data-
kravene i PSRM og er overført hertil.
Modsat DMI indeholder PSRM mere effektive inddrivelsesredskaber, herunder løninde-
holdelse. Som led i en langsigtet plan for opkrævnings- og inddrivelsesområdet lægges der
op til en løbende, kontrolleret nedlukning af DMI i takt med, at flere offentlige kreditorer
sender gældsposter til PSRM.”
Der henvises til seneste statusnotat for gældsområdet fra juni 2022 for yderligere uddyb-
ning af Gældsstyrelsens oprydningsindsats, jf. SAU alm. del (samling 2021-22) – Bilag 260.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 42 af 18. januar 2023 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
22. februar 2023
J.nr. 2023 - 1017
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 42
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 61
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange SU-låntagere som aktivt afdrager i de tyve oprin-
delseslande med mest gæld samt hvor stor en procentdel af denne gæld, der er inddrevet
dags dato?
Svar
Jeg henholder mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Gældsstyrelsen:
”Gældsstyrelsen definerer skyldnere, der aktivt afdrager på deres SU-gæld, som skyldnere
med misligholdt SU-gæld ultimo 2022, der har haft dækninger på deres SU-gæld i 2022.
Udgangspunktet for at beregne andelen af inddrevet SU-gæld er SU-gældens nominelle
værdi ultimo 2022 inkl. alt provenu på denne gæld siden oversendelsen til inddrivelse.
Provenuet holdt op imod dette vil dermed give andelen af gælden, der er dækket.
Om der sker dækning på den enkelte skyldners SU-gæld, afhænger af en række forhold.
Hvis skyldner afdrager på anden gæld til det offentlige, der i henhold til lovgivningen skal
dækkes forud for SU-gælden (fx bøder), vil denne gæld blive dækket før SU-gælden.
For skyldnere med SU-gæld fra de 20 oprindelseslande med størst SU-gæld til inddrivelse,
har ca. 28 pct. af skyldnerne gældsposter til inddrivelse, der ligger før SU-gæld i dæknings-
rækkefølgen (fx bøder og underholdsbidrag). Tidspunktet for modtagelse af gældsposten
til inddrivelse har ligeledes betydning for, hvornår der dækkes på SU-gælden, idet gæld
modtaget sidst på året endnu ikke vil være omfattet af en inddrivelsesindsats. Samlet set
har ca. 63 pct. af skyldnerne haft dækninger på anden gæld end SU-gæld i løbet af 2022.
Størrelsen af dækningerne på den enkelte skyldners SU-gæld afhænger desuden af skyld-
nerens betalingsevne, samt om skyldneren har aktiver i Danmark, der kan foretages udlæg
i. Ca. 51 pct. af skyldnerne har betalingsevne ultimo 2022, idet de ligger over lavind-
komstgrænsen og potentielt ville kunne komme i lønindeholdelse, såfremt gælden er til
inddrivelse i Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM. Ca. 42 pct. af den samlede
misligholdte SU-gæld til inddrivelse er indsendt til PSRM. De første SU-gældsposter blev
sendt til inddrivelse i PSRM i 2020. Indtil udgangen af 2022 er der i PSRM inddrevet ca.
286 mio. kr. via lønindeholdelse på alt indsendt SU-gæld.
Gæld til inddrivelse i Gældsstyrelsens gamle inddrivelsessystem, DMI, kan ikke løninde-
holdes for nuværende. Herudover kan der ikke afdrages på en mindre del af den samlede
SU-gæld på grund af datafejl. Ultimo 2022 var det ca. 10 pct. af den samlede SU-gæld, der
var ikke-inddrivelsesparat.
Endelig har det betydning, at SU-gælden løbende tilskrives inddrivelsesrenter, der forøger
gældens størrelse.
Nedenfor opgøres skyldnere fordelt på statsborgerskab i de 20 oprindelseslande med
mest SU-gæld til inddrivelse ultimo 2022. Hertil vises andelen af gælden, der er inddrevet
hos Gældsstyrelsen indtil 31. december 2022.
Side 3 af 3
Ca. 53.600 skyldnere med dansk statsborgerskab med misligholdt SU-gæld til inddrivelse
ultimo 2022 har afdraget ca. 21 pct. af gælden. Den højeste andel af SU-gæld, der er af-
draget, findes hos skyldnere med tyrkisk statsborgerskab, der har afdraget ca. 27 pct. af
gælden, jf. tabel 1.
Tabel 1. Skyldnere med misligholdt SU-gæld ultimo 2022, heraf antal skyldnere der har afdraget på
deres SU-gæld og provenuets andel af gælden, opgjort på statsborgerskab fra de 20 lande med
størst SU-gæld
Statsborgerskab Antal skyldnere med af-
drag ultimo 2022
Provenuets andel af SU-
gælden for aktive afdra-
gere (pct.)
Danmark 53.560 21
Somalia 410 18
Tyskland 320 24
Irak 340 20
Island 250 19
Afghanistan 300 25
Tyrkiet 380 27
Iran 190 19
Polen 250 18
Bosnien-Hercegovina 160 21
Syrien 460 22
Rumænien 260 21
Sverige 160 21
Storbritannien 160 22
Norge 130 26
Congo, Demokratiske Republik 140 18
Thailand 140 22
Statsløs 120 19
Litauen 130 26
USA 40 19
Anm.: Statsborgerskab er opgjort pr. 31. december 2022. Antal skyldner er afrundet til nærmeste hele 10.
Provenuet inkluderer dækninger på baggrund af alle inddrivelsesværktøjer, dvs. frivillige indbetalinger (fx afdragsordnin-
ger), modregning og tvangsinddrivelse (fx lønindeholdelse og udlæg). Opgørelsen inkluderer både SU-lån og tilbagebeta-
lingskrav inkl. renter. Antal skyldnere med afdrag inkluderer kun skyldnere, der har gæld til inddrivelse ultimo 2022, og som
har haft minimum én dækning på deres SU-gæld i løbet af 2022. Opgørelsen inkluderer skyldnere, hvor dækningen kan
være hævet, efter pengene har været placeret, da skyldner aktivt har forsøgt at afdrage på deres gæld. Andelen, der er
inddrevet, er alle dækninger (provenuet) på gælden i forhold til gælden ultimo 2022 inkl. provenu.
Kilde: Gældsstyrelsen.
”


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 96 af 22. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
20. marts 2023
J.nr. 2023 - 2284
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 61
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere, hvor meget arbejdsudbuddet vil stige, såfremt man sender hen-
holdsvis al offentlig gæld og SU-gæld til inddrivelse via lønindeholdelse også for de løn-
modtagere, som ligger under lavindkomstgrænsen?
Svar
Med aftalen ”Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige” fra 20. juni 2022 foreslås
det at udvide Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere både over og
under lavindkomstgrænsen. For skyldnere under lavindkomstgrænsen indebærer udvidel-
sen, at alle offentlige gældstyper omfattes af lønindeholdelse, og der anvendes en fast af-
dragssats på 4 pct. af nettoindkomsten for skyldnere uden forsørgerpligt og 3 pct. for
skyldnere med forsørgerpligt. For skyldnere over lavindkomstgrænsen forhøjes de gæl-
dende afdragsprocenter, og den maksimale afdragsprocentsats forhøjes fra 40 pct. til 60
pct.
I de provenumæssige konsekvenser i lovforslaget er det antaget, at tiltagene ikke har næv-
neværdige adfærdsmæssige effekter, herunder i form af påvirkning af arbejdsudbud.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 97 af 22. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
20. marts 2023
J.nr. 2023 - 2210
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 61
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren tilkendegive, hvad ministeren agter at gøre med den mindre del af den
samlede SU-gæld, som ikke kan inddrives på grund af datafejl?
Svar
Det er en velkendt problemstilling, at der er gældsposter i det ældre inddrivelsessystem
DMI, som er suspenderet for inddrivelse som følge af mistanke om eller kendskab til da-
tafejl og/eller tvivl om retskraft for at sikre, at inddrivelsen foregår lovligt.
Jeg henholder mig derudover til følgende om oprydningsindsatsen for ikke-inddrivelses-
parate gældsposter, som jeg har fået oplyst af Gældsstyrelsen:
”Der pågår i Gældsstyrelsen en række oprydningsindsatser for den del af gældsmassen,
der i dag er suspenderet fra inddrivelse som følge af mistanke om eller kendskab til data-
fejl og/eller tvivl om retskraft. Dette gælder også misligholdt SU-gæld.
Udbetaling Danmark er som en af de første offentlige kreditorer tilsluttet til PSRM i før-
ste halvår 2020, så al ny misligholdt SU-gæld fra dette tidspunkt og fremover sendes til
PSRM.
Den manuelle oprydningsindsats prioriterer bl.a. at håndtere den mest værdifulde gæld
målt i provenu først. Her vil oprydning af SU-gæld, som er ikke-inddrivelsesparat, også
indgå.”
Der henvises til seneste statusnotat for gældsområdet fra juni 2022 for yderligere uddyb-
ning af Gældsstyrelsens oprydningsindsats, jf. SAU alm. del (samling 2021-22) – Bilag 260.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 98 af 22. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
20. marts 2023
J.nr. 2023-2391
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 61
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan være såkaldt usaglig forskelsbehandling at
prioritere inddrivelsen af udenlandske skyldneres SU-gæld, når vi nu ved, at der alt andet
lige er en større risiko for, at udlændinge flygter fra deres SU-gæld ved at rejse hjem, og at
andelen af skyldnere, der afdrager, falder, når disse ikke længere er bosat i Danmark?
Svar
Efter EU-retten og internationale konventioner gælder et forbud mod forskelsbehandling
på baggrund af nationalitet. Det indebærer, at Danmark er forpligtet til at behandle uden-
landske statsborgere på samme måde som danske statsborgere, jf. bl.a. Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, artikel 14, EU’s charter om grundlæggende rettigheder,
artikel 21, og EU-traktaten, artikel 18, medmindre der er saglige og legitime hensyn, der
kan begrunde en sådan forskelsbehandling. Eventuel forskelsbehandling skal videre være
nødvendig og proportionel.
Dette omfatter både krav, der stilles i forbindelse med lånoptagelse og krav, der stilles i
forbindelse med inddrivelsen.
Der er ikke belæg for at konkludere, at studerende med andet statsborgerskab end dansk
bevidst udrejser for at undgå at tilbagebetale SU-gælden.
Det forhold, at der historisk generelt måtte være inddrevet forholdsmæssigt mindre SU-
gæld hos skyldnere med andet statsborgerskab end dansk, kan ikke begrunde en forskels-
behandling af den enkelte skyldner på baggrund af statsborgerskab. Det skyldes, at mulig-
heden for at inddrive gælden ved den enkelte skyldner alene er afhængig af den pågælden-
des økonomiske forhold, den samlede gælds størrelse og sammensætning og om skyldne-
ren er herboende eller udrejst og ikke generelle, historiske oplysninger om skyldnere med
andet statsborgerskab end dansk.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 42 af 18. januar 2023 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
22. februar 2023
J.nr. 2023 - 1017
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 42
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 61
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange SU-låntagere som aktivt afdrager i de tyve oprin-
delseslande med mest gæld samt hvor stor en procentdel af denne gæld, der er inddrevet
dags dato?
Svar
Jeg henholder mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Gældsstyrelsen:
”Gældsstyrelsen definerer skyldnere, der aktivt afdrager på deres SU-gæld, som skyldnere
med misligholdt SU-gæld ultimo 2022, der har haft dækninger på deres SU-gæld i 2022.
Udgangspunktet for at beregne andelen af inddrevet SU-gæld er SU-gældens nominelle
værdi ultimo 2022 inkl. alt provenu på denne gæld siden oversendelsen til inddrivelse.
Provenuet holdt op imod dette vil dermed give andelen af gælden, der er dækket.
Om der sker dækning på den enkelte skyldners SU-gæld, afhænger af en række forhold.
Hvis skyldner afdrager på anden gæld til det offentlige, der i henhold til lovgivningen skal
dækkes forud for SU-gælden (fx bøder), vil denne gæld blive dækket før SU-gælden.
For skyldnere med SU-gæld fra de 20 oprindelseslande med størst SU-gæld til inddrivelse,
har ca. 28 pct. af skyldnerne gældsposter til inddrivelse, der ligger før SU-gæld i dæknings-
rækkefølgen (fx bøder og underholdsbidrag). Tidspunktet for modtagelse af gældsposten
til inddrivelse har ligeledes betydning for, hvornår der dækkes på SU-gælden, idet gæld
modtaget sidst på året endnu ikke vil være omfattet af en inddrivelsesindsats. Samlet set
har ca. 63 pct. af skyldnerne haft dækninger på anden gæld end SU-gæld i løbet af 2022.
Størrelsen af dækningerne på den enkelte skyldners SU-gæld afhænger desuden af skyld-
nerens betalingsevne, samt om skyldneren har aktiver i Danmark, der kan foretages udlæg
i. Ca. 51 pct. af skyldnerne har betalingsevne ultimo 2022, idet de ligger over lavind-
komstgrænsen og potentielt ville kunne komme i lønindeholdelse, såfremt gælden er til
inddrivelse i Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM. Ca. 42 pct. af den samlede
misligholdte SU-gæld til inddrivelse er indsendt til PSRM. De første SU-gældsposter blev
sendt til inddrivelse i PSRM i 2020. Indtil udgangen af 2022 er der i PSRM inddrevet ca.
286 mio. kr. via lønindeholdelse på alt indsendt SU-gæld.
Gæld til inddrivelse i Gældsstyrelsens gamle inddrivelsessystem, DMI, kan ikke løninde-
holdes for nuværende. Herudover kan der ikke afdrages på en mindre del af den samlede
SU-gæld på grund af datafejl. Ultimo 2022 var det ca. 10 pct. af den samlede SU-gæld, der
var ikke-inddrivelsesparat.
Endelig har det betydning, at SU-gælden løbende tilskrives inddrivelsesrenter, der forøger
gældens størrelse.
Nedenfor opgøres skyldnere fordelt på statsborgerskab i de 20 oprindelseslande med
mest SU-gæld til inddrivelse ultimo 2022. Hertil vises andelen af gælden, der er inddrevet
hos Gældsstyrelsen indtil 31. december 2022.
Side 3 af 3
Ca. 53.600 skyldnere med dansk statsborgerskab med misligholdt SU-gæld til inddrivelse
ultimo 2022 har afdraget ca. 21 pct. af gælden. Den højeste andel af SU-gæld, der er af-
draget, findes hos skyldnere med tyrkisk statsborgerskab, der har afdraget ca. 27 pct. af
gælden, jf. tabel 1.
Tabel 1. Skyldnere med misligholdt SU-gæld ultimo 2022, heraf antal skyldnere der har afdraget på
deres SU-gæld og provenuets andel af gælden, opgjort på statsborgerskab fra de 20 lande med
størst SU-gæld
Statsborgerskab Antal skyldnere med af-
drag ultimo 2022
Provenuets andel af SU-
gælden for aktive afdra-
gere (pct.)
Danmark 53.560 21
Somalia 410 18
Tyskland 320 24
Irak 340 20
Island 250 19
Afghanistan 300 25
Tyrkiet 380 27
Iran 190 19
Polen 250 18
Bosnien-Hercegovina 160 21
Syrien 460 22
Rumænien 260 21
Sverige 160 21
Storbritannien 160 22
Norge 130 26
Congo, Demokratiske Republik 140 18
Thailand 140 22
Statsløs 120 19
Litauen 130 26
USA 40 19
Anm.: Statsborgerskab er opgjort pr. 31. december 2022. Antal skyldner er afrundet til nærmeste hele 10.
Provenuet inkluderer dækninger på baggrund af alle inddrivelsesværktøjer, dvs. frivillige indbetalinger (fx afdragsordnin-
ger), modregning og tvangsinddrivelse (fx lønindeholdelse og udlæg). Opgørelsen inkluderer både SU-lån og tilbagebeta-
lingskrav inkl. renter. Antal skyldnere med afdrag inkluderer kun skyldnere, der har gæld til inddrivelse ultimo 2022, og som
har haft minimum én dækning på deres SU-gæld i løbet af 2022. Opgørelsen inkluderer skyldnere, hvor dækningen kan
være hævet, efter pengene har været placeret, da skyldner aktivt har forsøgt at afdrage på deres gæld. Andelen, der er
inddrevet, er alle dækninger (provenuet) på gælden i forhold til gælden ultimo 2022 inkl. provenu.
Kilde: Gældsstyrelsen.
”


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 99 af 22. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
20. marts 2023
J.nr. 2023 - 2212
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 61
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilken indsats man gør for at indhente skyldneres adresse
samt andre relevante oplysninger, der kan være udslagsgivende for, om skyldneres gæld
kan inddrives?
Svar
Jeg henholder mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Gældsstyrelsen:
”Ifølge gældsinddrivelsesloven har en skyldner, der har gæld (minimum 100 kr.) under
inddrivelse hos Gældsstyrelsen, siden 1. juni 2018 haft pligt til inden udrejse at give
Gældsstyrelsen oplysninger om fraflytningen, herunder fremtidig adresse i udlandet.
Gældsstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at skyldnere med bopæl i udlandet skal ringe
til Gældsstyrelsen og oplyse bl.a. navn, fremtidig adresse og personnummer. Derudover
linkes der på skat.dk til Gældsstyrelsens hjemmeside, og på borger.dk fremgår oplysnings-
pligten inkl. link til Gældsstyrelsens hjemmeside.
Gældsstyrelsen har i henhold til de internationale aftaler mulighed for at anmode de uden-
landske myndigheder om oplysningsbistand, dvs. bistand til at fremskaffe oplysninger til
brug for inddrivelsen. I dette tilfælde drejer det sig om adresse- og kontaktoplysninger.
For at kunne anmode et andet land om bistand skal Gældsstyrelsen have tilstrækkelige
oplysninger til at kunne vurdere, hvilket land det er relevant at søge efter skyldner i samt
have tilstrækkelige oplysninger om skyldner til, at de udenlandske myndigheder vil kunne
bistå Gældsstyrelsen med at finde frem til skyldneren. Det er derudover en forudsætning
for anvendelsen af de internationale aftaler, at den konkrete skyldners gæld er omfattet af
aftalens anvendelsesområde. De administrative internationale aftaler omfatter ikke SU-
gæld og giver derfor ikke mulighed for at anmode de udenlandske myndigheder om op-
lysningsbistand i forhold til SU-gæld.”
Endvidere henvises til svar på SAU alm. del – spørgsmål 43 og 44 af 18. januar 2023 fra
samme spørger for uddybning af indsatsen for at inddrive SU-gæld i udlandet.


Juni 2022
Opfølgning på eftersyn af akutte it-problemer i skattevæsenet:
Gældsområdet
Det er en kerneopgave for Skatteforvaltningen at inddrive borgeres og virksomheders gæld til
det offentlige. Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive gælden på vegne af de hundredvis
af offentlige kreditorer fra både stat, kommuner og offentlige virksomheder, som forgæves
har forsøgt at opkræve ubetalte skatter, afgifter, bøder mv.
Gælden opstår, fordi borgere og virksomheder ikke har betalt et udestående til en offentlig
kreditor. Det kan fx være skatter, som ikke er betalt til Skattestyrelsen, eller bøder udstedt af
politiet. Hvis en betalingsfrist overskrides, forsøger kreditorerne først selv at opkræve kravet,
typisk gennem skriftlige rykkere eller telefonisk kontakt. Lykkes det ikke for kreditor at op-
kræve kravet, oversendes det til Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen har som offentlig inddrivel-
sesmyndighed en række ekstra beføjelser og værktøjer til at inddrive gælden – også gennem
tvang.
Den offentlige gældsinddrivelse har dog været udfordret i flere år på grund af det fejlramte og
nu nedlukkede it-system EFI. Gældsinddrivelse foregår i dag i it-systemerne PSRM, der er
Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, og DMI.
OPKRÆVNING GÆLDSINDDRIVELSE
Opkrævningssystemer i
Skatteforvaltningen PSRM DMI
Opkrævningen af skatte- og afgifts-
krav sker i et af Skatteforvaltningens
tre
opkrævningssystemer:
• KOBRA
• Skattekontoen
• SAP38
Hvis det ikke lykkes at opkræve et krav,
oversendes det til Gældsstyrelsen med
henblik på inddrivelse i PSRM eller DMI.
Gældsstyrelsens nye inddrivelsessy-
stem PSRM (Public Sector Revenue
Management) er taget i brug og an-
vendes til at inddrive gæld på vegne
af de offentlige kreditorer, som indtil
videre er tilsluttet systemet. I PSRM
er det blandt andet muligt at fore-
tage lønindeholdelse, som er et af de
mest effektive inddrivelsesredskaber,
som Gældsstyrelsen har til rådighed.
Der er i 2021 inddrevet ca. 3,7 mia.
kr. i PSRM. Heraf er der alene via
lønindeholdelse inddrevet ca. 1,6
mia. kr.
Størstedelen af gælden inddrives
fortsat i Gældsstyrelsens
inddrivelsessystem DMI
(DebitorMotorInddrivelse). I DMI
inddrives gælden gennem blandt
andet modregning, rykkerudsen-
delser og udlæg.
Der er i 2021 inddrevet ca.
7,8 mia. kr. i DMI.
Offentligt
SAU Alm.del - Bilag 260
Skatteudvalget 2021-22
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 61
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 9
Konklusioner fra eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer i 2019
Regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-udfordringer fra 2019 viste, at der fortsat
var et betydeligt arbejde med at genoprette det samlede gældsområde, som ville strække sig
langt ind i 2020’erne:
• Udvikling af nyt gældsinddrivelsessystem: Grundfunktionaliteterne i det nye gælds-
inddrivelsessystem, PSRM, var i store træk udviklet, men enkelte funktionaliteter var
fortsat ikke færdigudviklede.
• Tilslutning af offentlige kreditorer til det nye gældsinddrivelsessystem: Der udestod
et omfattende arbejde med at tilslutte alle offentlige kreditorer til PSRM. Tidsplanen
var presset, og der var brug for en mere realistisk plan. Hovedparten af kreditorerne
kunne tidligst være tilsluttet det nye system i 2021, ligesom der var risiko for, at til-
koblingen af enkelte it-systemer – blandt andet dele af skattevæsenets egne syste-
mer – kunne trække yderligere ud.
• Oprydning i gældsposter: Der var fortsat brug for at rydde op i millioner af gældspo-
ster, og oprydningen ville fortsætte efter 2021. Regeringen vurderede derfor, at det
var nødvendigt ved lov at forlænge forældelsesfristen til 2024 for at sikre, at gælds-
poster ikke forælder, så længe oprydningen er i gang.
Side 3 af 9
Opfølgning på gældsområdet
Siden eftersynet i 2019 har regeringen investeret i gældsområdet ved at afsætte ca. 315 mio.
kr. ekstra i 2020 og ca. 355 mio. kr. ekstra i 2021. Det samlede bevillingsniveau for Skattemini-
steriet er fra 2021 som udgangspunkt videreført til 2022, der er et overgangsår frem mod, at
der kan indgås en flerårsaftale for skattevæsenet. Der er herudover afsat ca. 30 mio. kr. eks-
tra til renter og afskrivninger til gældsområdet i 2022. De ekstra investeringer skal håndtere
akutte udfordringer på området og understøtte det betydelige arbejde, der fortsat er med at
sikre en fuldt velfungerende gældsinddrivelse. Det skal dog bemærkes, at der i 2021 var et
historisk højt inddrivelsesprovenu på 11,5 mia. kr.
Strategi for en langsigtet håndtering af opkrævnings- og gældsområdet
I 2021 er der igangsat et større arbejde på tværs af Skatteforvaltningen med at udarbejde et
samlet beslutningsgrundlag og en strategi for den langsigtede håndtering af krav på opkræv-
nings- og inddrivelsesområdet. Håndteringen indebærer også systemunderstøttelse af op-
krævnings- og inddrivelsesområdet frem mod 2030. Planen har blandt andet til formål, at
flere betaler deres krav rettidigt, og at der sendes færre krav til inddrivelse.
Samtidig er der fortsat behov for at forbedre samspillet mellem opkrævning og inddrivelse.
Der gennemføres derfor en række initiativer, som skal skabe en mere sammenhængende pro-
ces for data i flere af Skatteforvaltningens egne opkrævningssystemer (SAP38 og Skattekon-
toen) og de bagvedlæggende systemer til data i inddrivelsessystemerne, således at færre krav
over tid låses for inddrivelse. Det bemærkes, at systemet til at håndtere opkrævning for per-
sonområdet (KOBRA) har været fuldt tilsluttet det nye inddrivelsessystem siden 2020 og der-
for allerede sender krav til inddrivelse med den nødvendige datakvalitet.
Der er tale om en stor opgave for Skatteforvaltningen, som vil tage en årrække at gennemføre
og kræve betydelig kapacitet hos Skatteforvaltningen og leverandørerne, ligesom nogle af til-
tagene forudsætter regelforenklinger. Et første oplæg til den samlede plan er i første halvår
2022 trykprøvet af det uafhængige It-tilsyn på Skatteministeriets område. It-tilsynets vurde-
ring vil indgå som en del af et samlet beslutningsoplæg til en langsigtet håndtering af opkræv-
nings- og inddrivelsesområdet.
Udvikling af nyt gældsinddrivelsessystem
Skatteforvaltningen har i 2020 færdigudviklet de sidste grundfunktionaliteter i PSRM, som var
forudsat ved projektets begyndelse, og det afsluttende aktstykke blev fremsendt til Finansud-
valget i april 2021. PSRM er løbende taget i brug siden 2017 i takt med udviklingen af de en-
kelte funktionaliteter. Det betyder, at effektive inddrivelsesværktøjer, herunder særligt lønin-
deholdelse, er taget i brug på de gældsposter, der er i systemet. Systemet skal fremadrettet
vedligeholdes, opgraderes og løbende tilpasses nye krav til en effektiv inddrivelse.
Inddrivelsen af gæld til det offentlige er på et historisk højt niveau. Der er i 2021 inddrevet i
alt ca. 11,5 mia. kr. Til sammenligning blev der i 2020 inddrevet ca. 10,4 mia. kr. Stigningen
skyldes et øget inddrivelsesprovenu i PSRM, herunder blandt andet fra en øget brug af lønin-
deholdelse i takt med, at en lang række offentlige kreditorer er blevet tilsluttet PSRM.
Side 4 af 9
Tilslutning af offentlige kreditorer til PSRM
Skatteforvaltningen har arbejdet målrettet på at tilslutte de offentlige kreditorer til PSRM.
Ved eftersynet i 2019 var der tilsluttet knap 80 kreditorer til det nye inddrivelsessystem. Ved
udgangen af 2021 var ca. 520 kreditorer helt eller delvist tilsluttet ud af de i alt ca. 580, som
på nuværende tidspunkt forventes tilsluttet PSRM. I andet halvår 2021 blev ca. 92 pct. af ny
persongæld til inddrivelse sendt til PSRM.1
Dermed er det lykkedes at tilslutte hovedparten af
de offentlige kreditorer i 2021. Håndtering af gældsposter fra en række af de tilbageværende
kreditorer – herunder dele af Skatteforvaltningens egne systemer – fortsætter og vil stå på i
en årrække.
I 2021 er blandt andet en række kommuner og forsyningsselskaber såvel som regionerne og
de fleste uddannelsesinstitutioner tilsluttet. Skatteforvaltningen opnåede en milepæl i 2020,
da Skatteforvaltningens system KOBRA, som håndterer personskatter, blev fuldt tilsluttet
PSRM. Det betyder, at alle ubetalte restskatter fra årsopgørelsen og B-skattekrav sendes til
inddrivelse i PSRM, hvor der blandt andet kan ske lønindeholdelse. I 2021 har PSRM således
inddrevet personskatter svarende til 2,5 mia. kr., hvilket er 66 pct. af det samlede inddrivel-
sesprovenu i det nye system.
De resterende offentlige kreditorer tilsluttes i takt med, at kreditorernes it-systemer bliver i
stand til at efterleve de krav til datakvalitet mv., som stilles til gældsposter, der sendes til ind-
drivelse i PSRM. Det påhviler de enkelte kreditorer at sikre, at deres forretningsgange og sy-
stemer lever op til kravene for at blive tilsluttet PSRM. Denne opgave har vist sig at være van-
skelig for flere kreditorer, og der udestår endnu en nærmere plan for tilslutning af blandt an-
det en række kommuner. Systemudviklingen hos kreditorerne har betydning for, hvornår de
kan tilkobles systemet, og tidsplaner for tilslutning justeres derfor løbende.
Oprydning i gældsposter
Skatteforvaltningen arbejder på at rydde op i de millioner af gældsposter med datafejl eller
mistanke om fejl, som ligger i inddrivelsessystemet DMI. Datafejlene udgør fx tvivl om, hvor-
når gælden er stiftet. Fejlene betyder, at Gældsstyrelsen aktuelt ikke har mulighed for at ind-
drive gælden, og at gælden heller ikke kan overføres til PSRM. På trods af den omfattende op-
rydningsindsats vil der være gældsposter i DMI, der ikke vil kunne sendes til inddrivelse i
PSRM. Gældsstyrelsen vil derfor i en årrække inddrive gæld i både DMI og PSRM.
Manuel oprydning i gældsposter
Gældsstyrelsen har i perioden 2018-2021 foretaget manuel oprydning i godt 3,6 mio. ældre
gældsposter med fejl eller mistanke om fejl. Strategien for den manuelle oprydning har siden
2020 været at prioritere, at den mest værdifulde gæld målt i kursværdi samt særligt føl-
somme gældstyper, som lettest kan opryddes, håndteres først. I 2021 blev 1 mio. gældsposter
manuelt gennemgået, og 1,6 mia. kr. blev inddrevet på baggrund af oprydningsindsatsen. I
naturlig forlængelse af, at den mest værdifulde gæld er blevet prioriteret først, vil der være
en faldende gevinst ved oprydningsindsatsen. Ressourceforbruget i oprydningsindsatsen vil
fremover skulle prioriteres i overensstemmelse med denne udvikling. Samtidig undersøges
det, hvordan gældsposter, der kan være omfattet af ekspropriationsforhold, kan håndteres.
1
Personvendt gæld omfatter al gæld, der ikke er stiftet i forbindelse med en virksomhed. Der er tale om virksomhedsvendt gæld, når gælden er opstået i
forbindelse med virksomhedsdrift, også selvom det er en person, der i sidste ende hæfter for gælden.
Side 5 af 9
Side 6 af 9
Overførelse af gældsposter til PSRM
I takt med at der ryddes op i gælden, kan gælden enten inddrives direkte i DMI eller overføres
til inddrivelse i PSRM afhængigt af, hvor gælden kan inddrives mest omkostningseffektivt.
Samlet er der overført ca. 8 mio. gældsposter fra DMI til PSRM til en nominel værdi af ca. 25
mia. kr. på konverteringstidspunktet og en kursværdi på ca. 8,2 mia. kr. per ultimo maj 2022.
Heraf er der i maj 2022 overført 1,6 mio. gældsposter med en kursværdi på godt 1,3 mia. kr.
Kursværdien giver et øjebliksbillede af gældens reelle værdi på opgørelsestidspunktet, blandt
andet på baggrund af skyldnerens betalingsevne og mulighed for at tilbagebetale gælden over
en 20-årig periode.
Der forventes at kunne gennemføres en yderligere konverteringsbølge i løbet af 2022. Som en
naturlig konsekvens af, at der har været fokus på at konvertere de største og mest værdifulde
gældsposter først, vil der være en faldende gevinst ved at forsætte konverteringsarbejdet fra
DMI til PSRM, hvorfor det løbende skal vurderes, hvorvidt yderligere konverteringsbølger er
hensigtsmæssige, eller om gælden skal inddrives fra DMI.
Offentlige kreditorer indsender fortsat krav med fejl
Det store oprydningsarbejde skal blandt andet ses i sammenhæng med, at offentlige kredito-
rer bagudrettet har indsendt, men også fortsat indsender, fejlbehæftede gældsposter til ind-
drivelse i DMI. Disse gældsposter kommer hovedsageligt fra Skatteforvaltningens opkræv-
ningssystemer, men også fra kommuner. Når Skatteforvaltningen konstaterer fejl i de ind-
sendte gældsposter eller vurderer, at der er risiko for fejl, bliver gældsposterne suspenderet
fra inddrivelse, indtil fejlen er udbedret, eller tvivlen er afklaret. Problemstillingen kan først
håndteres fuldt ud, når de offentlige kreditorer har foretaget de nødvendige tilretninger i sy-
stemer og forretningsgange og formår at indsende nye gældsposter med den fornødne data-
kvalitet.
Fortsatte udfordringer på gældsområdet
På trods af fremdriften står det klart, at der fortsat i en årrække vil være behov for et betyde-
ligt aktivitetsniveau for at sikre en fuldt velfungerende inddrivelse af gæld. Udfordringerne på
gældsområdet skal samtidig ses i sammenhæng med udfordringer på opkrævningsområdet i
Skatteforvaltningen, da der er tale om en samlet værdikæde.
Videreudvikling og opgradering af PSRM
PSRM er taget i brug med den funktionalitet, der blev forudsat ved projektets begyndelse og
forelæggelse af aktstykke. Som ved udvikling af alle større it-systemer er der – foruden almin-
delig systemvedligeholdelse – brug for at gennemføre videre tilpasninger, forbedringer og op-
graderinger for at sikre et fortsat tidssvarende system. Der forventes således fx at være brug
for tiltag til at skabe mere effektive sagsgange og opgavegennemløb samt yderligere automa-
tiseringer, stabilisering og forbedringer. Eksempelvis er det på nuværende tidspunkt ikke fuldt
ud muligt at køre sideløbende inddrivelsesindsatser overfor den samme skyldner, som fx løn-
indeholdelse og udlæg. En øget systemunderstøttelse af parallelle inddrivelsesindsatser kan
bidrage til en mere effektiv inddrivelse.
Side 7 af 9
Håndtering af gældsposter fra Skattekontoen og SAP38
Aftalekredsen bag Styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse og Finansudvalget blev senest i
februar 2021 orienteret om usikkerheden knyttet til tilslutningen af dele af Skatteforvaltnin-
gens egne it-systemer, Skattekontoen og SAP38, til PSRM.
Indtil videre sendes krav fra Skattekontoen, som håndterer virksomhedskrav, til inddrivelse i
DMI. I DMI kan Gældsstyrelsen inddrive gæld gennem afdragsordninger, udlæg i virksomhe-
dernes aktiver og konkursbegæringer, som tilsammen udgør de mest effektive inddrivelses-
værktøjer for virksomhedsgæld. PSRMs styrke er muligheden for automatisk lønindeholdelse,
som kun i begrænset omfang er relevant for virksomhedsgæld. De provenumæssige konse-
kvenser af den manglende tilslutning af Skattekontoen til PSRM er derfor relativt begræn-
sede.
Skatteforvaltningens regnskabssystem, SAP38, anvendes til opkrævning af person- og virk-
somhedsrettede krav, som ikke kan opkræves gennem KOBRA eller Skattekontoen. Der er i
maj 2020 udviklet en løsning til at oversende langt de fleste motorkrav fra SAP38 til DMI. Der
er samtidig udviklet en midlertidig og delvist systemunderstøttet løsning til at oversende et
mindre antal øvrige krav fra SAP38 til inddrivelse i det nye inddrivelsessystem, PSRM. Løsnin-
gen er i 2021 blevet sat i drift på to nye kravtyper, så løsningen nu inkluderer tre kravtyper, fx
visse typer bøder. Det vil i 2022 blive undersøgt, om løsningen kan udvides til yderligere to ty-
per krav. Trods fremdriften kan udfordringerne med SAP38 ikke håndteres fuldt ud på læn-
gere sigt uden en ny opkrævningsløsning. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at
flytningen af opkrævningen af kravene fra SAP38 til en ny opkrævningsløsning er en stor op-
gave for Skatteforvaltningen, som vil kræve, at der er den nødvendige it-udviklingskapacitet
til rådighed hos både Skatteforvaltningen og hos leverandørerne.
Fortsat oprydning i gældsposter
Der er fortsat udfordringer med at håndtere gældsposter fra Skattekontoen og SAP38 i inddri-
velsen, hvilket medfører, at store dele af gældsposterne bliver låst for inddrivelse som følge af
mistanke om datafejl og tvivl om retskraft. For Skattekontoen blev i omegnen af 50 pct. af de
oversendte gældsposter låst for inddrivelse i andet halvår 2021, målt på gældens nominelle
værdi. Ultimo 2021 var der fortsat ca. 13,6 mio. gældsposter svarende til en samlet nominel
værdi på 45,4 mia. kr. og en kursværdi på 6,5 mia. kr. i DMI, som er låst for inddrivelse som
følge af fejl eller mistanke om fejl. Tilsvarende er der ca. 57.000 gældsposter under inddri-
velse i SAP38, fx skattebøder og toldkrav, som alle kræver en manuel gennemgang for at af-
klare tvivl om retskraft og datafejl.
Der er behov for tiltag på tværs af opkrævning og gældsinddrivelse i Skatteforvaltningen, såle-
des at gældsposter fra opkrævningen bliver sendt til inddrivelse uden fejl eller mistanke om
fejl. Visse tiltag vil forudsætte regelforenklinger, mens andre vil forudsætte systemtilpasnin-
ger. Der vurderes fx at være et potentiale for at harmonisere renterne og øge kvaliteten af
stamdata for at understøtte et bedre samspil fra et krav opstår, til det skal opkræves og se-
nere inddrives i tilfælde af manglende betaling.
Udskudt forældelsesfrist
Side 8 af 9
Ved eftersynet i 2019 blev det konstateret, at oprydningsarbejdet ville fortsætte efter 2021.
Folketinget vedtog på den baggrund i 2020 en datalovpakke, som understøtter en effektiv op-
rydning i gældsposterne og samtidig forlænger forældelsesfristen til 2024. På trods af frem-
driften i oprydningsindsatsen vil det ikke være muligt for Skatteforvaltningen at gennemføre
forældelsesafbrydende inddrivelsesskridt eller implementere de rette oprydningstiltag med
henblik på inddrivelse eller afskrivning af gældsposterne i DMI inden for tidsrammen af den
nuværende forældelse. Uden yderligere tiltag vil store dele af både de fejlbehæftede og ind-
drivelsesparate gældsposter være i risiko for at bortfalde ved forældelse fra november 2024.
Der skal derfor tages politisk stilling til, om forældelsen af gældsposter skal udskydes yderli-
gere.
Ordinære afskrivninger af gæld
Gældsstyrelsen har efter gældende regler mulighed for at afskrive gæld som led i den ordi-
nære sagsbehandling, fx i forbindelse med konkurser og bobehandlinger. Gældsstyrelsen kan
desuden afskrive gæld, hvis det vurderes at være åbenbart formålsløst eller uforholdsmæssigt
omkostningsfuldt at fortsætte inddrivelsen af gælden. Gældsstyrelsen har i en årrække ikke
anvendt muligheden på grund af manglende systemunderstøttelse, men har i løbet af 2021
genoptaget arbejdet og har opskaleret indsatsen i 2022. Ordinære afskrivninger forventes at
bidrage til at reducere antallet af personskyldnere og gældsposter.
Forældede underholdsbidrag
I forbindelse med oprydningsindsatsen i DMI er det konstateret, at en række ikke forskudsvist
udlagte underholdsbidrag, hvoraf en betydelig del er stiftet før 2005, er eller mistænkes at
være forældede eller så fejlbehæftede, at de ikke kan inddrives. Gældsposterne har været op-
krævet af kommunerne og fra 2013 af Udbetaling Danmark på vegne af bidragsberettigede.
De ikke forskudsvist udlagte underholdsbidrag har en særlig karakter, idet Udbetaling Dan-
mark og Gældsstyrelsen opkræver og inddriver dem på vegne af den enkelte bidragsmodtager
(privatperson). Gældsposterne vedrører bidrag, der ikke er udlagt af det offentlige, fx ind-
komstafhængige børnebidrag udover normalbidraget, ægtefællebidrag eller normalbidrag,
når dette ikke er udlagt af det offentlige. Det offentlige har påtaget sig at opkræve og inddrive
bidraget på vegne af den enlige forsøger. Det er vurderingen, at der med stor sandsynlighed
er et erstatningsansvar over for den bidragsberettigede, når kravet er forældet. Det er samti-
dig vurderingen, at det vil være forbundet med et uforholdsmæssigt ressourceforbrug og et
usikkert resultat, hvis Gældsstyrelsen skulle gennemgå alle sagerne med henblik på at konsta-
tere, hvorvidt der sket forældelse i den enkelte sag, eller om evt. fejl kan udbedres.
Derfor lægges der op til, at der til alle bidragsberettigede i disse sager udbetales en godtgø-
relse, der dels skal være erstatning i tilfælde af forældelse, dels bruges til at indfri de øvrige
krav med henblik på bagefter at kunne afskrive dem. Det samlede godtgørelsesbeløb vurde-
res at være i størrelsesordenen 100-200 mio. kr. Der er alene tale om en bagudrettet opryd-
ningsopgave, idet der ikke længere oversendes fejlbehæftede underholdsbidrag til inddrivelse
i Gældsstyrelsen.
Side 9 af 9
Næste skridt på gældsområdet
Et bredt flertal i Folketinget indgik den 20. juni 2022 en aftale, der skal sikre, at den stigende
gæld til det offentlige bremses og vendes, samtidig med at de mest udsatte skyldnere bliver
hjulpet. Der indføres en ny model for lønindeholdelse, der vil medføre, at yderligere op imod
ca. 113.000 skyldnere omfattes af reglerne for lønindeholdelse. Modellen forventes at for-
enkle og effektivisere systemunderstøttelsen og Gældsstyrelsens administration af løninde-
holdelse. Derudover indeholder aftalen blandt andet en halvering af den nuværende inddri-
velsesrente fra 8 til 4 pct.point, som tillægges Nationalbankens udlånsrente.
Skatteforvaltningen forventer som opfølgning herpå at fremlægge et samlet beslutningsoplæg
til en langsigtet strategi for styrket opkrævning og inddrivelse i andet halvår 2022. Beslut-
ningsoplægget skal danne baggrund for, at der kan tages politisk stilling til oprydnings- og
genopretningsinitiativer, der peger frem imod en normaliseret gældsinddrivelse og opkræv-
ning i 2030.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 43 af 18. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
7. februar 2023
J.nr. 2023 - 1018
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 43
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 61
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete skridt ministeren har taget siden 2018, hvor
den daværende skatteminister udtrykte, at han ville styrke inddrivelsen af SU-gæld i udlan-
det?
Svar
Indledningsvist vil jeg bemærke, at der ikke er nogen nemme løsninger for at inddrive
SU-gæld, når skyldnerne rejser ud af Danmark, da Gældsstyrelsen ikke har myndighedsbe-
føjelser i udlandet. Det har skiftende regeringer og skatteministre måttet erkende.
I 2018 iværksatte den daværende regering en syvpunktsplan benævnt Stærkere indsats til
inddrivelse af SU-gæld i udlandet. Nedenfor beskrives status for de syv punkter.
Initiativ I: Oprettelse af ny særlig enhed i Gældsstyrelsen
Der er i Gældsstyrelsen oprettet en enhed, der er geografisk placeret i Tønder, hvor opga-
ver med udlandsrelaterede krav, herunder SU-gæld, er forankret. Opgaverne består dels i
efter anmodning at bistå udenlandske myndigheder i henhold til bistandsaftaler om ind-
drivelse af udenlandske krav hos skyldnere med bopæl i Danmark, dels gennem bistands-
aftalerne at inddrive danske krav hos skyldnere bosiddende i udlandet.
Initiativ II: Udbud – Samarbejde med private inkassofirmaer
Der blev i 2019 indgået en samarbejdsaftale med et privat inkassofirma om inddrivelse af
SU-gæld og anden gæld hos skyldnere bosiddende i de nordiske lande. De hidtidige erfa-
ringer viser dog, at effekten af samarbejdet er meget begrænset.
Gældsstyrelsen gennemførte i 2021 et udbud på bistand fra private inkassofirmaer for øv-
rige dele af Europa og eventuelt USA, men modtog ingen tilbud. Erfaringen peger på, at
der i branchen generelt er begrænset interesse for opgaven.
Initiativ III: Tvangsinddrivelse gennem retssager
Der er igangsat et pilotprojekt, der har til formål at afklare, om den såkaldte Bruxelles I-
forordning om adgang til at få udenlandske domstole til at bistå med inddrivelse kan an-
vendes på SU-gæld. Der er indtil nu behandlet 39 sager, hvoraf ingen dog indtil nu er ble-
vet underlagt fuldbyrdelse i udlandet.
Der er generelt tale om en administrativt tung og omstændelig sagsgang, hvorfor der ses
en begrænset fremdrift.
Initiativ IV: Adresseoplysningspligt
Ifølge gældende regler skal skyldnere, der har gæld under inddrivelse hos Gældsstyrelsen
på mindst 100 kr., og som fraflytter Danmark, oplyse deres (fremtidige) adresse i udlandet
inden udrejsen. Undladelse af at give oplysningerne kan straffes med bøde. Men hvis en
skyldner er rejst til udlandet uden at oplyse sin udenlandske adresse, er det vanskeligt at
pålægge bøden. Hertil kommer, at afgivne adresseoplysninger over tid har risiko for at
Side 3 af 3
være forældede, da skyldner efterfølgende kan skifte adresse eller bopælsland uden som
påkrævet at have oplyst herom.
Initiativ V: Nordisk samarbejde
Skatteministeriet arbejder på at indgå en aftale med de øvrige nordiske lande om udvidet
samarbejde om inddrivelse af gæld til det offentlige, der bl.a. skal omfatte krav om mislig-
holdt SU-gæld. Den tidligere skatteminister inviterede i sommeren 2021, sammen med
den tidligere finansminister i Norge, alle de nordiske lande til at deltage i en arbejds-
gruppe, der nærmere skal undersøge muligheden for at udvide det nordiske samarbejde.
Der har siden været arbejdet på at få nedsat arbejdsgruppen, hvor Skatteministeriet har
påtaget sig en drivende rolle som sekretariat for gruppen. Sagen er senest blevet drøftet
mellem de nordiske lande i august 2022, hvor det blev aftalt, at Skatteministeriet skulle
indkalde til første møde i arbejdsgruppen i efteråret 2022. Grundet valgudskrivelsen blev
indkaldelsen imidlertid forsinket. Skatteministeriet har inviteret til første møde i arbejds-
gruppen i april 2023.
Initiativ VI: Bilaterale aftaler
Skatteministeriet har tidligere rettet henvendelse til Tyskland, Storbritannien og Polen, der
– foruden de nordiske lande Island, Sverige og Norge – er blandt de lande, hvor flest
statsborgere har misligholdt SU-gæld til Danmark. Formålet var at indlede forhandlinger
om at indgå bilaterale aftaler om gensidig bistand ved inddrivelse af blandt andet SU-
gæld. Det er ikke lykkedes at indlede forhandlinger med disse lande, og dette initiativ er
derfor foreløbig sat i bero.
Initiativ VII: Nyt EU-redskab
Skatteministeriet har indledt dialog med Europa-Kommissionen med henblik på at under-
søge mulighederne for en langsigtet løsning, der indebærer et fælles EU-redskab til inddri-
velse af andre offentlige gældsposter end skattegæld, herunder misligholdt SU-gæld. Skat-
teministeriet afholdt blandt andet på embedsmandsniveau møde med Kommissionen i
slutningen af 2019, hvor de danske udfordringer og forslag til løsninger blev fremlagt.
Der henvises i øvrigt til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 44 af 18. januar 2023.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 44 af 18. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
7. februar 2023
J.nr. 2023 - 1018
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 44
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 61
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren rejse til EU og forhandle med de andre medlemslande, så udlændinge med
gæld i Danmark ikke går fri, men faktisk begynder at afdrage på den gæld, de har?
Svar
Et fælles EU-redskab til at inddrive andre offentlige gældsposter end skattegæld, som
også omfatter misligholdt SU-gæld, vil utvivlsomt være en af de mest effektive løsninger
på de aktuelle udfordringer med at inddrive SU-gæld. Et sådant redskab eksisterer på
skatteområdet, hvor der gælder et direktiv for gensidig bistand ved inddrivelse af fordrin-
ger i forbindelse med skatter, afgifter og andre lignende foranstaltninger.
Skatteministeriet har derfor allerede indledt dialog med Europa-Kommissionen med hen-
blik på at undersøge mulighederne for en langsigtet løsning, der indebærer et fælles EU-
redskab til inddrivelse af andre offentlige gældsposter end skattegæld, herunder mislig-
holdt SU-gæld. Blandt andet deltog Skatteministeriet i 2019 på embedsmandsniveau i et
møde med Kommissionen, hvor de danske udfordringer og forslag til løsninger blev
fremlagt.
Der er imidlertid tilsyneladende ikke andre lande i EU, der oplever samme presserende
behov for at løse denne udfordring. Da en løsning på EU-niveau forudsætter, at både
Kommissionen og øvrige EU-lande er enige med Danmark i, at der bør findes en fælles-
europæisk løsning, forventes det, at muligheden for at tilvejebringe en løsning på EU-ni-
veau bliver en langvarig proces. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke skal priori-
teres, og Skatteministeriet arbejder derfor fortsat videre med dette spor.