UFU alm. del - svar på spm. 52 om den gennemsnitlige ledighed for personer med de forskellige uddannelsesniveauer
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UFU alm. del (Spørgsmål 52)
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Katrine Robsøe
UFU alm. del - svar på spm. 52.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/52/svar/1940960/2678011.pdf
Ministeren Side 1/1 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 26. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 52 Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige ledighed for personer med de forskellige uddannelsesniveauer/-baggrunde (ufaglært, eud, erhvervsakademi, professionsbachelor, bachelorgrad og kandidatgrad)? Svar Der henvises til svar på UFU-spørgsmål alm. del nr. 51 af 26. januar 2023 for en besvarelse af UFU-spørgsmål alm. del nr. 52 af 26. januar 2023. Med venlig hilsen Christina Egelund 20. marts 2023 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 376108 Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 52 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU alm. del - svar på spm. 51.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/52/svar/1940960/2678012.pdf
Ministeren Side 1/3 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 26. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 51 Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for personer med de forskellige uddannelsesniveauer/-baggrunde (ufaglært, eud, erhvervsakademi, professionsbachelor, bachelorgrad og kandidatgrad)? Svar Det skal indledningsvist bemærkes, at indeværende besvarelse indeholder en be- svarelse af både UFU alm. del spm. nr. 51 og 52. Der er spurgt til den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad og ledighed for udvalgte uddannelsesgrupper. Det er i beregningerne lagt til grund, at der efterspørges en oversigt over beskæftigelses- og ledighedsfrekvenser. Alderssammensætning inden for uddannelsesgrupperne har stor betydning for den gennemsnitlige beskæftigelses- og ledighedsfrekvens. Eksempelvis vil en høj andel af yngre inden for en uddannelsesgruppe trække gruppens gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens ned, mens en høj andel i 50-årsalderen vil trække den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens op. For at tage højde for dette vises al- dersfordelte beskæftigelses- og ledighedsfrekvenser. Sammenligninger af beskæftigelse og ledighed på tværs af aldersgrupper skal for- tolkes med varsomhed. Det skyldes, at der løbende er sket og sker ændringer i uddannelserne. En erhvervsfaglig uddannelse i dag kan således ikke nødvendig- vis direkte sammenlignes med en erhvervsfaglig uddannelse fra eksempelvis 1980’erne, hvilket også er tilfældet for de øvrige uddannelsesgrupper. De forskelle i beskæftigelse og ledighed på tværs af aldersgrupper og uddannelsesgrupper, der er i dag, vil således ikke nødvendigvis være de samme i fremtiden. Blandt de fleste uddannelsesgrupper ligger beskæftigelsesfrekvensen mellem 80 og 90 pct. frem til 60-årsalderen, jf. figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet som antallet af beskæftigede i forhold til det samlede antal med den givne uddan- nelse i befolkningen, og udtrykker således hvor stor en andel af uddannelsesgrup- pen, der er i beskæftigelse. 20. marts 2023 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 376108 Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 52 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/3 Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med en akademisk bacheloruddan- nelse som højst fuldførte uddannelse er lavere end for de øvrige uddannelses- grupper, bortset fra ufaglærte. Det skal ses i lyset af, at størstedelen af bachelorer starter på en kandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af deres bachelorud- dannelse. Det betyder, at mange af bachelorerne, særligt i de yngre aldersgrup- per, vil være kandidatstuderende, hvorfor beskæftigelsesfrekvensen for gruppen er lavere. Figur 1 Gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for udvalgte uddannelsesgrupper opdelt på alder i 2021 Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen angiver inden for hver uddannelsesgruppe antal beskæftigede 25- 65-årige i forhold til det samlede antal 25-65-årige i befolkningen ultimo november 2021. Der er ikke skelnet mellem deltids- og fuldtidsbeskæftigelse. Studerende med studiejob indgår som beskæftigede. Ufaglærte er defineret ved personer med grundskole som den højst fuld- førte uddannelse. Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. De sidste år frem mod folkepensionsalderen falder beskæftigelsesfrekvensen for alle uddannelsesgrupperne. Det sker uden, at der samtidig observeres en tilsva- rende stigning i ledighedsfrekvenserne, jf. figur 2. Det skal ses i lyset af diverse til- bagetrækningsordninger, der bl.a. gør det muligt for nedslidte at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Ledigheden er generelt højest blandt de yngre årgange og lavest for folk i 50’erne. Dette kan afspejle, at ledigheden falder, når der opnås fodfæste på arbejdsmarke- det. 30 40 50 60 70 80 90 100 30 40 50 60 70 80 90 100 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 Alder Ufaglært EUD Erhvervsakademi Professionsbachelor Akademisk bachelor Kandidat Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Side 3/3 Figur 2 Gennemsnitlig ledighedsfrekvens for udvalgte uddannelsesgrupper opdelt på alder i 2021 Anm.: Ledighedsfrekvensen er beregnet som andelen af ledige i forhold til arbejdsstyrken blandt 25- 65-årige ultimo november 2021 med den givne uddannelsesbaggrund. Studerende med stu- diejob indgår som beskæftigede. Ufaglærte er defineret ved personer med grundskole som den højst fuldførte uddannelse. Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Yngre personer med en akademisk bachelor som højst fuldførte uddannelse havde i 2021 den højeste ledighedsfrekvens blandt uddannelsesgrupperne, mens den efter 30-årsalderen ligger næsthøjest, kun overgået af ufaglærte. I 2016 var det knap 85 pct. af dimittender med en akademisk bachelorgrad, der fortsatte på en kandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af deres bacheloruddannelse.1 Endeligt skal det bemærkes, at de opgjorte forskelle i beskæftigelses- og ledig- hedsfrekvenser på tværs af uddannelsesniveauer kan afspejle en række andre forhold end alene forskel i uddannelser, f.eks. forskelle i medfødte evner og moti- vation. Der henvises i øvrigt til svar på UFU alm. del spørgsmål nr. 53 af 26. ja- nuar 2023. Med venlig hilsen Christina Egelund 1 Universitetsuddannelser til fremtiden, 2018. 0 2 4 6 8 10 12 14 16 0 2 4 6 8 10 12 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 Alder Ufaglært EUD Erhvervsakademi Professionsbachelor Akademisk bachelor Kandidat Ledighedsfrekvens Ledighedsfrekvens