UFU alm. del - svar på spm. 52 om den gennemsnitlige ledighed for personer med de forskellige uddannelsesniveauer

Tilhører sager:

Aktører:


UFU alm. del - svar på spm. 52.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/52/svar/1940960/2678011.pdf

Ministeren
Side 1/1
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 52
Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige ledighed for personer med de forskellige
uddannelsesniveauer/-baggrunde (ufaglært, eud, erhvervsakademi,
professionsbachelor, bachelorgrad og kandidatgrad)?
Svar
Der henvises til svar på UFU-spørgsmål alm. del nr. 51 af 26. januar 2023 for en
besvarelse af UFU-spørgsmål alm. del nr. 52 af 26. januar 2023.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
20. marts 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
376108
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 52
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)


UFU alm. del - svar på spm. 51.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/52/svar/1940960/2678012.pdf

Ministeren
Side 1/3
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 51
Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for personer med de
forskellige uddannelsesniveauer/-baggrunde (ufaglært, eud, erhvervsakademi,
professionsbachelor, bachelorgrad og kandidatgrad)?
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at indeværende besvarelse indeholder en be-
svarelse af både UFU alm. del spm. nr. 51 og 52.
Der er spurgt til den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad og ledighed for udvalgte
uddannelsesgrupper. Det er i beregningerne lagt til grund, at der efterspørges en
oversigt over beskæftigelses- og ledighedsfrekvenser.
Alderssammensætning inden for uddannelsesgrupperne har stor betydning for
den gennemsnitlige beskæftigelses- og ledighedsfrekvens. Eksempelvis vil en høj
andel af yngre inden for en uddannelsesgruppe trække gruppens gennemsnitlige
beskæftigelsesfrekvens ned, mens en høj andel i 50-årsalderen vil trække den
gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens op. For at tage højde for dette vises al-
dersfordelte beskæftigelses- og ledighedsfrekvenser.
Sammenligninger af beskæftigelse og ledighed på tværs af aldersgrupper skal for-
tolkes med varsomhed. Det skyldes, at der løbende er sket og sker ændringer i
uddannelserne. En erhvervsfaglig uddannelse i dag kan således ikke nødvendig-
vis direkte sammenlignes med en erhvervsfaglig uddannelse fra eksempelvis
1980’erne, hvilket også er tilfældet for de øvrige uddannelsesgrupper. De forskelle
i beskæftigelse og ledighed på tværs af aldersgrupper og uddannelsesgrupper,
der er i dag, vil således ikke nødvendigvis være de samme i fremtiden.
Blandt de fleste uddannelsesgrupper ligger beskæftigelsesfrekvensen mellem 80
og 90 pct. frem til 60-årsalderen, jf. figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet
som antallet af beskæftigede i forhold til det samlede antal med den givne uddan-
nelse i befolkningen, og udtrykker således hvor stor en andel af uddannelsesgrup-
pen, der er i beskæftigelse.
20. marts 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
376108
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 52
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med en akademisk bacheloruddan-
nelse som højst fuldførte uddannelse er lavere end for de øvrige uddannelses-
grupper, bortset fra ufaglærte. Det skal ses i lyset af, at størstedelen af bachelorer
starter på en kandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af deres bachelorud-
dannelse. Det betyder, at mange af bachelorerne, særligt i de yngre aldersgrup-
per, vil være kandidatstuderende, hvorfor beskæftigelsesfrekvensen for gruppen
er lavere.
Figur 1
Gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for udvalgte uddannelsesgrupper opdelt på alder i
2021
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen angiver inden for hver uddannelsesgruppe antal beskæftigede 25-
65-årige i forhold til det samlede antal 25-65-årige i befolkningen ultimo november 2021. Der
er ikke skelnet mellem deltids- og fuldtidsbeskæftigelse. Studerende med studiejob indgår
som beskæftigede. Ufaglærte er defineret ved personer med grundskole som den højst fuld-
førte uddannelse.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
De sidste år frem mod folkepensionsalderen falder beskæftigelsesfrekvensen for
alle uddannelsesgrupperne. Det sker uden, at der samtidig observeres en tilsva-
rende stigning i ledighedsfrekvenserne, jf. figur 2. Det skal ses i lyset af diverse til-
bagetrækningsordninger, der bl.a. gør det muligt for nedslidte at trække sig tilbage
fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.
Ledigheden er generelt højest blandt de yngre årgange og lavest for folk i 50’erne.
Dette kan afspejle, at ledigheden falder, når der opnås fodfæste på arbejdsmarke-
det.
30
40
50
60
70
80
90
100
30
40
50
60
70
80
90
100
25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65
Alder
Ufaglært EUD Erhvervsakademi
Professionsbachelor Akademisk bachelor Kandidat
Beskæftigelsesfrekvens
Beskæftigelsesfrekvens
Side 3/3
Figur 2
Gennemsnitlig ledighedsfrekvens for udvalgte uddannelsesgrupper opdelt på alder i 2021
Anm.: Ledighedsfrekvensen er beregnet som andelen af ledige i forhold til arbejdsstyrken blandt 25-
65-årige ultimo november 2021 med den givne uddannelsesbaggrund. Studerende med stu-
diejob indgår som beskæftigede. Ufaglærte er defineret ved personer med grundskole som
den højst fuldførte uddannelse.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Yngre personer med en akademisk bachelor som højst fuldførte uddannelse
havde i 2021 den højeste ledighedsfrekvens blandt uddannelsesgrupperne, mens
den efter 30-årsalderen ligger næsthøjest, kun overgået af ufaglærte. I 2016 var
det knap 85 pct. af dimittender med en akademisk bachelorgrad, der fortsatte på
en kandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af deres bacheloruddannelse.1
Endeligt skal det bemærkes, at de opgjorte forskelle i beskæftigelses- og ledig-
hedsfrekvenser på tværs af uddannelsesniveauer kan afspejle en række andre
forhold end alene forskel i uddannelser, f.eks. forskelle i medfødte evner og moti-
vation. Der henvises i øvrigt til svar på UFU alm. del spørgsmål nr. 53 af 26. ja-
nuar 2023.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
1
Universitetsuddannelser til fremtiden, 2018.
0
2
4
6
8
10
12
14
16
0
2
4
6
8
10
12
25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65
Alder
Ufaglært EUD Erhvervsakademi
Professionsbachelor Akademisk bachelor Kandidat
Ledighedsfrekvens
Ledighedsfrekvens