MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om Den Europæiske Brintbank

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.3.2023
COM(2023) 156 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
om Den Europæiske Brintbank
Offentligt
KOM (2023) 0156 - Meddelelse
Europaudvalget 2023
1
1. INDLEDNING
Brint kommer til at spille en væsentlig rolle, både i EU's omstilling til klimaneutralitet inden
2050 og med hensyn til at nå målsætningen om uafhængighed af russiske fossile brændstoffer
et godt stykke tid inden 2030. Brint er ligeledes et af de strategiske områder i Kommissionens
nye industristrategi med et betydeligt potentiale for at skabe kvalitetsarbejdspladser. I den
europæiske strategi for brint1
fra 2020 fastsættes målsætningen om at producere op
til 10 millioner ton vedvarende brint i EU. I REPowerEU-planen2
foreslås det at supplere dette
mål ved at fremme importen af 10 mio. ton vedvarende brint inden 2030.
Europa-Kommissionen har foreslået en omfattende lovgivningsramme for produktion, forbrug,
infrastrukturudvikling og markedsregler for et fremtidigt brintmarked såvel som bindende
kvoter for forbruget af vedvarende brint i industrien og på transportområdet. Selv om adskillige
lovgivningsforslag stadig forhandles mellem institutionerne, står det klart, at Den Europæiske
Union vil være verdens mest avancerede region, når det drejer sig om fastsættelse af en
fremadskuende, forudsigelig og omfattende lovramme, der kan fremme en hurtig udrulning af
vedvarende og kulstoffattig brint på kontinentalt plan. På internationalt plan er EU i færd med
at udvikle gensidigt fordelagtige partnerskaber med tredjelande, herunder via frihandelsaftaler
og inden for rammerne af Global Gateway-strategien, for at muliggøre brug af brint i disse
landes grønne energiomstillinger og støtte deres indsats for at skabe øget lokal værdi.
I december 2022 blev der indgået en politisk aftale om revision af EU ETS-direktivet, hvori der
fastsættes gratis kvoter for brintproducerende elektrolyseanlæg, hvilket øger det antal kvoter,
som er øremærket til Innovationsfonden, og gør det muligt at gennemføre EU-dækkende
auktioner under Innovationsfonden.
Sideløbende med de lovgivningsmæssige fremskridt har den europæiske industri allerede
udviklet en solid pipeline for brintprojekter. Den europæiske alliance for ren brint har
indkredset 840 brintprojekter i alle dele af værdikæden3
, og Europa er hjemsted for verdens
første projekter vedrørende brintbaseret stålproduktion. 16 EU-medlemsstater har vedtaget
nationale brintstrategier med et samlet elektrolysekapacitetsmål for 2030 på 40 GW, svarende
til 5,6 mio. ton vedvarende brint. Hvad angår behovet for infrastruktur er den første EU-liste
over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse, bl.a. vedrørende brint og
elektrolyseanlæg, under forberedelse i forbindelse med gennemførelsen af politikken for de
transeuropæiske energinet4
.
Europa er også globalt førende inden for fremstilling af elektrolyseanlæg, og en fælles
erklæring5
om at øge produktionskapaciteten for elektrolysatorer vidner om, at EU's industri er
opsat på at levere resultater. Disse konkurrencefordele og den tidlige udvikling af lovrammer
1
COM/2020/301 final.
2
COM/2022/230 final.
3
https://single-market-economy.ec.europa.eu/industry/strategy/industrial-alliances/european-clean-hydrogen-
alliance/project-pipeline_en.
4
https://energy.ec.europa.eu/consultations/consultation-list-candidate-projects-common-interest-all-
infrastructure-categories_en.
5
https://ec.europa.eu/docsroom/documents/50357.
2
har ført til, at mange udviklere af brintprojekter planlægger investeringer i Europa. Mere end
30 % af de foreslåede brintinvesteringer på globalt plan står til at finde sted i Europa6
.
De første endelige finansieringsbeslutninger blev truffet i 2022. Imidlertid befinder langt
størstedelen af brintinvesteringerne i Europa sig fortsat i planlægningsfasen. Der er brug for
mere synlig efterspørgsel for at mobilisere investeringer på produktionssiden. Brintproduktion
via elektrolyse finder p.t. ikke sted i særligt stort omfang og kan ikke konkurrere med
konventionel brint. På internationalt plan anslår Det Internationale Energiagentur (IEA)7
, at der
årligt vil blive sat eksportorienterede projekter i drift med en produktion på 2,4 mio. ton
vedvarende og kulstoffattig brint, og at det tal vil ligge på omkring 10 mio. ton årligt inden
20308
. Ifølge IEA er det indtil videre blot 0,9 mio. ton årligt, som er tiltænkt eksport til Den
Europæiske Union.
I sin tale om Unionens tilstand den 14. september bebudede Kommissionens formand, Ursula
von der Leyen, etableringen af Den Europæiske Brintbank9
. Formålet med brintbanken er at
lukke investeringshullet og forbinde den fremtidige forsyning af vedvarende brint med vores
målsætning om en efterspørgsel på 20 mio. ton vedvarende brint. Den Europæiske Brintbank
vil fremme både produktionen af vedvarende brint inden for EU og importen heraf og således
bidrage til målsætningerne i REPowerEU og omstillingen til klimaneutralitet.
Brintbanken støtter målsætningerne i industriplanen for den grønne pagt10
og
lovgivningspakken om nettonulindustri. Opskalering af fremstillingen af elektrolyseanlæg til
produktion af vedvarende brint vil styrke den europæiske industris konkurrenceevne og
modstandsdygtighed, heriblandt inden for produktion af stål og gødningsstoffer11
og
skibsfartsindustrien. Opskalering af det europæiske brintmarked vil ligeledes gøre det muligt
for europæiske virksomheder at spille en ledende rolle på det voksende globale brintmarked,
som tilbyder nye vækstmuligheder og kvalitetsarbejdspladser. Denne meddelelse om
brintbanken ledsager forslaget til en forordning om nettonulindustri.
Den Europæiske Brintbank vil blive gennemført af Europa-Kommissionen og bestå af to nye
finansieringsmekanismer til støtte for produktion af vedvarende brint i og uden for EU. Den vil
også øge gennemsigtigheden i brintefterspørgslen, -forsyningen, -strømmene og -priserne,
ligesom den vil spille en koordinerende rolle og fremme blanding med andre finansielle
instrumenter til støtte af brintprojekter.
For at Den Europæiske Brintbank kan blive en succes, skal det prioriteres at færdiggøre
lovrammen for produktion og forbrug af brint. Kommissionen opfordrer derfor Europa-
Parlamentet og Rådet til at være med til at sikre en hurtig ikrafttræden af de delegerede retsakter,
som præciserer, hvornår brint og brintbaserede brændstoffer kan betragtes som vedvarende, og
6
Hydrogen Council "Hydrogen Insights 2022".
7
Det Internationale Energiagentur: "Global Hydrogen Review 2022".
8
Eksklusiv 2 mio. ton, der handles på tværs af grænserne inden for EU.
9
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/speech_22_5493.
10
COM(2023) 62 final.
11
Meddelelse fra Kommissionen: Sikring af adgang til gødning til overkommelige priser, COM/2022/590
final/2.
3
til at afslutte forhandlingerne og hurtigt vedtage det foreslåede direktiv om vedvarende energi
og de fremtidige regler for effektive brintmarkeder, herunder definitionen af kulstoffattig
brint12
.
Om end Kommissionen sætter alle sejl til for at øge udbredelsen af vedvarende brint,
anerkendes det også i REPowerEU-planen, at andre former for fossilfri brint, navnlig fra
kerneenergi, kan spille en rolle med hensyn til at erstatte naturgas. Overholdelse af reglerne i
vandrammedirektivet er af central betydning for at kunne opfylde behovet for yderligere
ferskvand på de steder, hvor der etableres supplerende produktionsanlæg for vedvarende og
kulstoffattig brint.
Finansieringsbehov
Det europæiske brintmarked står over for fire investeringsudfordringer: opskalering af
produktionskapacitet for elektrolyseanlæg, opskalering af ny brintproduktionskapacitet, åbning
af nye efterspørgselssektorer for vedvarende og kulstoffattig brint og udvikling af særlig
brintinfrastruktur. Det kræver flere kvalificerede arbejdstagere, hvilket igen kræver betydelige
investeringer i omskoling og opkvalificering af den fornødne arbejdsstyrke13
.
I dag forbruges der omkring 8 mio. ton brint i EU, som primært stammer fra naturgas14
. P.t.
produceres der mindre end 0,3 mio. ton elbaseret brint i EU. Der er i øjeblikket installeret
omkring 160 MW elektrolyseproduktionskapacitet15
i EU, og et produktionsmål på 10 mio. ton
vedvarende brint vil kræve 80-100 GW. Det vil kræve rundt regnet 150-210 GW i yderligere
vedvarende kapacitet til generering af elektricitet fra vedvarende kilder til lave omkostninger,
hvis brint skal kunne gøres konkurrencedygtig i forhold til fossile alternativer.
Generelt forventes de samlede investeringer, som er nødvendige for at producere, transportere
og forbruge 10 mio. ton vedvarende brint, at ligge i størrelsesordenen 335-471 mia. EUR, med
et behov for 200-300 mia. EUR til yderligere produktion af vedvarende elektricitet.
Investeringerne i de vigtigste brintinfrastrukturkategorier frem til 2030 anslås at være 50-
75 mia. EUR til elektrolyseanlæg, 28-38 mia. EUR til rørledninger internt i EU og 6-
11 mia. EUR til lagring. Opskalering af elektrolyseanlæggenes produktionskapacitet vil kræve
investeringer, der skønsmæssigt ligger på maksimalt 1,2 mia. EUR Der vil være behov for
yderligere 500 mia. EUR i internationale værdikæder for at muliggøre import af 10 mio. ton
vedvarende brint, herunder i form af derivater.
De fleste investeringer i brintsektoren vil skulle dækkes af privat kapital. Den delegerede retsakt
om klimaklassificeringssystemet kanaliserer allerede privat finansiering til aktiviteter
vedrørende fremstilling af udstyr til produktion og brug af brint, selve produktionen af brint og
lagring heraf.
12
COM(2021) 803 final, COM(2021) 804 final.
13
Som konstateret af European Hydrogen Skills Alliance i initiativet "Green skills for hydrogen",
https://greenskillsforhydrogen.eu/.
14
Uden CO2-opsamling og -lagring.
15
I dette dokument forstås der ved elektrolyseanlægskapacitet output, dvs. brintproduktionskapacitet.
4
Samtidig mobiliseres alle relevante EU-midler til støtte for en fremskyndet opskalering af
Europas brintmarked. For at fremme opskaleringen af elektrolyseanlæg støtter Horisont Europa
udviklingen af de første 100 MW-elektrolyseanlæg, som supplerer de forsknings- og
demonstrationsprojekter, der er finansieret under fællesforetagendet for ren brint. For at hjælpe
med at få brintteknologi ud på markedet har otte storstilede projekter vedrørende
brintproduktion eller -forbrug fået tildelt midler fra Innovationsfonden under EU's
Emissionshandelssystem. Innovationsfondens fuldstændige projektpipeline, som den fremgår
under indkaldelsen af forslag til store projekter fra 2021, vil føre til etablering af omkring
2,6 GW elektrolysekapacitet. Dertil kommer, at der i forbindelse med den indkaldelse af forslag
til store projekter fra 2022, som lukkede den 16. marts, er afsat 1 mia. EUR til brint og
elektrificering af industrien såvel som 700 mio. EUR til fremstilling af ren teknologi, herunder
elektrolyseanlæg.
Der blev godkendt statsstøttefinansiering for to runder af vigtige projekter af fælleseuropæisk
interesse til støtte for produktion og brug af vedvarende og elbaseret brint til i alt 10,6 mia. EUR
i finansiering, hvilket forventes at frigøre yderligere 15,8 mia. EUR i private investeringer.
Desuden er forskellige medlemsstater i gang med at udforme udbudsordninger, der gør det
muligt at udvikle projekter inden for vedvarende brint med de lavest mulige omkostninger. Der
er tildelt mere end 10 mia. EUR inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanerne,
hvoraf 4,9 mia. EUR går til vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Hvad angår
infrastruktur har Connecting Europe-faciliteten — Energi et resterende budget på 3,3 mia. EUR
til støtte af udvalgte kategorier af energiinfrastruktur såsom brint frem til 2027.
Midler fra samhørighedspolitikken, navnlig via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
(EFRU) og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) såvel som InvestEU-Fonden vil ligeledes
udgøre en betydelig støtte til medlemsstater og regioner i deres investeringer i hele
brintforsyningskæden fra innovation til pilotprojekter og indledende udrulning. Inden for
rammerne af InvestEU kan sådanne investeringer f.eks. foretages under EIB's tematiske
finansielle produkt vedrørende den grønne omstilling (Green Transition Financial Product) eller
af andre gennemførelsespartnere som eksempelvis Den Europæiske Bank for Genopbygning
og Udvikling eller Den Nordiske Investeringsbank. InvestEU udgør en fleksibel ramme for et
effektivt supplement til eller blanding med andre EU-instrumenter såsom Innovationsfonden.
Endelig investerer fællesforetagendet for ren brint i at øge effektiviteten og reducere
omkostningerne ved at producere, lagre og distribuere vedvarende brint, for at gøre den mere
konkurrencedygtig i forhold til den brint, der produceres af fossile brændstoffer, og sætte skub
i erstatningen heraf med vedvarende brint.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har som EU's klimabank givet tilsagn om, at mere end
50 % af det samlede udlån (herunder fra egne indtægter) inden 2025 skal gå til klimaindsatsen
og miljømæssig bæredygtighed. I det sidste årti har EIB stillet mere end 1 mia. EUR i
finansiering til rådighed direkte til brintprojekter. Dette beløb blev for nyligt suppleret med
midler fra EIB's REPowerEU-pakke på 30 mia. EUR, der sigter mod at mobilisere op til
115 mia. EUR inden 2027 i investeringer, der fører til dekarbonisering af EU's industri.
5
Der findes dog fortsat en grøn præmie hvad angår højere omkostninger for de aftagere, der er
villige til at vælge brint frem for fossile brændstoffer. Målrettet brug af offentlige ressourcer til
finansiering af den grønne præmie kan fungere som løftestang for investeringer fra den private
sektor ved at nedbringe risikoen i forbindelse med produktion af vedvarende brint. Det anslås,
at brintimport med skib (hvor brinten skal importeres i form af ammoniak, methanol, flydende
organiske brintbærere eller e-brændstoffer) vil kræve en markedspræmie i størrelsesordenen 3-
5 EUR/kg (herunder transport, lagring og levering til slutforbrugeren). Eftersom vedvarende
brint endnu ikke er tilgængelig på det globale marked, betyder det, at den grønne præmie vil
skulle bruges til at sikre produktionskapaciteten. Et budget på 1 mia. EUR anslås at muliggøre
en årlig produktion på 0,04-0,06 mio. ton vedvarende brint. Efter 2025 forventes
markedspræmien at blive mindre grundet de aftagende produktionsomkostninger og den øgede
efterspørgsel efter grønne produkter, som fremstilles ved hjælp af vedvarende brint. Dertil
kommer, at EU's emissionshandelssystem og det foreslåede europæiske beskatningsdirektiv vil
gøre vedvarende og kulstoffattig brint mere attraktiv sammenlignet med dets alternativ, som er
baseret på fossilt brændstof.
Baseret på den forventede nedgang i produktionsomkostninger og den stigende efterspørgsel
efter vedvarende brint skønnes det, at der er brug for en samlet grøn præmie på omkring 90-
115 mia. EUR for både EU-intern produktion og import af i alt 20 mio. ton vedvarende brint.
Desto hurtigere produktionen af vedvarende brint opskaleres, desto mindre vil den grønne
præmie sandsynligvis blive.
På kortere sigt vil der være brug for flere ressourcer på EU-plan for at styrke indsatsen i EU
med henblik på at udbrede brint og støtte en øget fremstilling af andre strategiske
nettonulteknologier. Innovationsfondens retsgrundlag, navnlig de nye bestemmelser
vedrørende udbud på EU-niveau, viser en meget lovende og omkostningseffektiv vej mod støtte
til opskalering af fremstilling og udrulning af vedvarende brint og andre strategiske
nettonulteknologier i Europa og således mod en styrkelse af Europas suverænitet inden for
centrale teknologier i forbindelse med klimaindsatsen og energisikkerhed. Lovgivningspakken
om nettonulindustri udgør grundlaget for organisering af strategiske projekter. Det er stort
råderum til at øge Innovationsfondens finansielle løftestangseffekt, idet der også tages højde
for de højere ETS-indtægter og aftalen vedrørende ETS-direktivet om, at medlemsstaterne skal
investere alle deres ETS-indtægter i klima- og energimålsætninger. Der vil blive taget højde
herfor ved udformning af suverænitetsfonden i forbindelse med midtvejsgennemgangen af
FFR.
2. DEN EUROPÆISKE BRINTBANK — KONCEPT, OPGAVER OG STRUKTUR
Den Europæiske Brintbank har til formål at mobilisere private investeringer i brintværdikæder
i EU og tredjelande ved at koble forsyningen af vedvarende brint til den fremvoksende
efterspørgsel hos europæiske aftagere og således etablere et første marked for vedvarende brint.
Banken vil fremme produktionen af vedvarende brint i EU såvel som importen fra
internationale producenter til de europæiske forbrugere.
6
Da der ikke findes en tilstrækkelig grøn markedspræmie for tidlige projekter, er strategien bag
Den Europæiske Brintbank at dække og eventuelt også at mindske omkostningshullet mellem
vedvarende brint og de fossile brændstoffer, den kan erstatte.
Den Europæiske Brintbank bygger på fire søjler, som vil blive gennemført af Europa-
Kommissionen. Den vil bestå af to nye finansieringsmekanismer til støtte for produktion af
vedvarende brint i og uden for EU. Desuden vil banken øge gennemsigtigheden i forsyningen
ved at forbinde aftagere, parallelle initiativer i medlemsstater og eksisterende datacentre.
Endelig vil banken spille en koordinerende rolle og fremme blanding med eksisterende
finansielle instrumenter til støtte af brintprojekter (Figur 1).
Figur 1. Den Europæiske Brintbanks fire aktivitetssøjler
Banken vil spille en vigtig rolle, fordi den vil mobilisere investeringer fra den private sektor og
bidrage til den tidlige skabelse af et marked og prisdannelse ved at skabe konkurrence med
hensyn til finansiering såvel som øge tilliden hos investorerne og skabe erfaringer med
projektfinansieringen i den private finansieringssektor.
Med tiden er det bankens mål at mindske omkostningskløften til et niveau, som private aftagere
er villige og i stand til at dække. Den Europæiske Brintbank vil blive drevet i overensstemmelse
med internationale forpligtelser på bi- eller multilateralt niveau, både hvad angår det interne og
det internationale aspekt.
7
2.1. SKABELSE AF HJEMMEMARKED: AUKTIONER MED FASTE PRÆMIER TIL STØTTE FOR
EN EU-BASERET PRODUKTION
Som meddelt i industriplanen for den grønne pagt og med henblik på at gennemføre EU-delen
af Den Europæiske Brintbank skrider Kommissionen hurtigt frem med hensyn til udformning
af de første pilotauktioner for produktion af vedvarende brint. Auktionerne vil blive iværksat
under Innovationsfonden i efteråret 2023 inden for rammerne af den nye udbudsbaserede
mekanisme og i overensstemmelse med reglerne i finansforordningen og det reviderede EU
ETS-direktiv.
Auktionerne udformes med henblik på at nå følgende målsætninger:
 Forbinde udbud af og efterspørgsel efter vedvarende brint i EU16
.
 Bygge bro over og mindske omkostningskløften i EU mellem vedvarende og fossil brint
så effektivt som muligt. Auktioner har vist sig at være en stor succes i elsektoren, idet
priskonkurrencen har reduceret den påkrævede finansiering til produktion af
vedvarende elektricitet.
 Muliggøre prisdannelse og markedsskabelse i EU: konkurrencebaserede auktioner med
en enkel og gennemsigtig struktur gør de private omkostninger er synlige og skaber
værdifulde og sammenlignelige prisniveauer, der kan hjælpe med at kickstarte et
europæisk brintmarked.
 Nedbringe risikoen i forbindelse med europæiske brintprojekter, hvor
kapitalomkostningerne reduceres og privat kapital mobiliseres.
Investeringsudfordringens størrelse taget i betragtning bør støtte fra Innovationsfonden
ses som startfinansiering for øgede privat- og virksomhedsinvesteringer.
 Sikre en hurtig udrulning og enkel gennemførelse og herved betydeligt reducere den
administrative byrde og administrationsomkostningerne takket være korte, nemme og
gennemsigtige procedurer. Dette vil hjælpe EU med at føre an i udviklingen af dette nye
marked, idet der tages højde for støttemekanismer fra tredjelande.
Kommissionen arbejder på udformningen af 2023-pilotauktionerne for vedvarende
brintproduktion med input fra alle relevante interessentgrupper: medlemsstater, offentlige
tjenester, projektudviklere, industrielle og andre brintaftagere, banker, infrastrukturfonde, den
akademiske verden m.fl. I maj 2023 vil der blive afholdt en afsluttende workshop om vilkår og
betingelser vedrørende den samlede udformning for at sikre, at den første EU-dækkende
auktion passer til den private sektors behov og praksis.
Den første pilotauktion vil støtte produktionen af vedvarende brint som defineret i de endelige
versioner af de delegerede retsakter, som er knyttet til direktivet om vedvarende energi17
.
Auktionen vil yde støtte til brintproducenter i form af en fast præmie pr. kg produceret brint for
en periode på højst 10 driftsår. Ved at lukke omkostningshullet og øge indtægtsstabiliteten vil
projekternes bankegnethed blive øget, og de samlede kapitalomkostninger vil blive nedbragt.
16
Projekter i Norge og Island er også støtteberettigede, da de generelt er støtteberettigede under
Innovationsfonden.
17
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning).
8
Betalingerne vil være baseret på den producerede mængde, dvs. ved levering af certificerede
og efterprøvede mængder af vedvarende brint.
Det vejledende budget for den første auktion er fastsat til 800 mio. EUR på baggrund af
resultaterne af den markedsanalyse, der allerede er foretaget, og behovet for at skabe det rette
konkurrenceniveau. Erfaringerne fra denne første pilotauktion vil være med til at forme de
fremtidige auktionsrunder.
Hvad angår auktionernes udformning prioriteres enkelthed, gennemsigtighed og hastighed for
gennemførelsen. De vigtigste elementer i auktionens udformning, som Kommissionen i
øjeblikket overvejer, er gengivet i bilag I. De vedrører især prækvalifikationskrav, rangordning
af bud/tildelingskriterier og regler for prissætning. For at afdække de faktiske omkostninger,
sikre lige vilkår og mindske kompleksiteten har Kommissionen ligeledes til hensigt at udelukke
kumulering af den støtte, der tildeles gennem auktionen, med statsstøtte for at undgå, at samme
omkostninger dækkes to gange, og at der sker en forvridning af auktionen.
Kommissionen vil foretage yderligere høringer af interessenter om andre elementer såsom
brugen af tilbuds- eller fuldførelsesgarantier18
i overensstemmelse med den retlige ramme, som
er fastlagt i det ændrede ETS-direktiv, maksimumprisen og de maksimale
gennemførelsesperioder.
Efter høringen vil Kommissionen færdiggøre auktionens vilkår og betingelser for
støtteberettigelse, clearingpriser og betalinger (såvel som ophævelse og sanktioner) og
offentliggøre dem i sommeren 2023. Der vil i sensommeren 2023 blive afholdt yderligere
informationsdage om udarbejdelse af bud. Denne tidslinje vil gøre det muligt for de bydende at
gøre sig bekendt med auktionskonceptet og forberede deres bud. Kommissionen har til hensigt
at give det Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA)
beføjelser til at varetage den fuldstændige auktionsprojektcyklus.
2.2. EU's auktionsplatform: auktioner som en tjeneste for medlemsstaterne
Udbud på EU-niveau er udtryk for bemærkelsesværdig innovation og kan blive et vigtigt
redskab til fremme af omkostningseffektiv og tidlig udrulning af innovative og kulstoffattige
løsninger. I takt med at nye markeder udvikler sig, er det vigtigt at forebygge
markedsfragmentering mellem EU's medlemsstater. Selv om de delegerede retsakter om brint19
vil give et ensartet grundlag for certificering af vedvarende brint i hele Europa, er der betydelig
forskel fra medlemsstat til medlemsstat, når det drejer sig om støtteordninger og finanspolitisk
råderum til at stille disse til rådighed. Prissignaler baseret på forskellige støtteordninger kan
potentielt blive umulige at sammenligne, hvilket kan forsinke dannelsen af et europæisk
brintmarked.
18
Tilbudsgarantier er i bund og grund sikkerhedsstillelse. De kan eksempelvis stilles via en bank eller i form af
en garanti fra et moderselskab.
19
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/api/files/document/print/da/qanda_23_595/QANDA_23_595_E
N.pdf.
9
For at forebygge fragmentering i den tidlige fase af dannelsen af et brintmarked i Europa og for
at spare administrative omkostninger i forbindelse med medlemsstaternes udvikling af en række
forskellige brintstøtteordninger foreslår Kommissionen at udvide Innovationsfondens auktioner
til en platform for medlemsstaterne, uden at det berører EU's statsstøtteregler. Dette vil gøre det
muligt for medlemsstaterne at anvende egne indtægter til projekter på deres område, idet de
anvender en EU-dækkende auktionsmekanisme.
Ved at tilbyder auktioner som en tjeneste afholder Kommissionen én samlet auktion. I
forsyningskurven af projekter vil det først være Innovationsfondens budget, som opbruges,
uafhængigt af, hvor projekterne kommer fra. Når Innovationsfondens budget er opbrugt, vil
medlemsstaterne kunne bidrage til resten af forsyningskurven efter rangordenen på EU's
auktionsplatform, indtil medlemsstaternes respektive budgetter er opbrugt, uden at det berører
artikel 107 og 108 i TEUF, og forudsat at tilstrækkeligt med nationale projekter deltager i
forhold til de respektive afsatte nationale ressourcer (se figur 2 som illustration af
clearingpriser). Medlemsstaterne vil skulle tildele og foretage betalinger til disse supplerende
projekter. Enhver foranstaltning, som udgør statsstøtte, er — medmindre den er gruppefritaget
— omfattet af anmeldelsespligten. Kommissionen vil efterprøve og om nødvendigt sikre, at
der er tilstrækkelig konkurrence med hensyn til medlemsstaternes tildeling af bidrag til
auktionen.
Figur 2. Illustration af udviklingen af en EU-auktionsplatform, som samler medlemsstaternes
finansiering.
Hvis det bliver en succes, kan konceptet som fremlagt i forrige afsnit udvides til ud over
brintproduktion at omfatte auktioner på andre områder såsom CO2-differencekontrakter for
dekarbonisering af industrien i overensstemmelse med den retlige ramme, der er defineret i det
ændrede EU ETS-direktiv. Konceptet, hvor EU-medlemsstaternes ressourcer mobiliseres i
organiseringen af europæiske auktioner, kan ligeledes overvejes i forbindelse med
10
internationale auktioner af vedvarende brint. Disse mulige udvidelser af EU's auktionsplatform
vil på lignende vis være omfattet af statsstøttereglerne.
2.3 STØTTE TIL INTERNATIONAL BRINTPRODUKTION
EU er stærkt engageret i det internationale samarbejde med henblik på at sætte skub i den
grønne omstilling, herunder udviklingen af brintmarkedet i EU og globalt. I den forbindelse vil
udvikling af markeder for vedvarende brint i EU's partnerlande hjælpe med at sætte skub i deres
omstilling til klimaneutralitet og bidrage til social og økonomisk udvikling i bredere forstand.
Investeringer i vedvarende energi og brint kan også gøre det mere attraktivt at investere i lande
med høje investeringsomkostninger, lav andel af vedvarende energi og underudviklet
energiinfrastruktur og skabe eksportdiversificeringsmuligheder. Sideløbende vil der også være
behov for at sætte fokus på bæredygtigheden ved produktionen af vedvarende brint for at
forebygge øget vandstress og potentielt negative virkninger på adgangen til el og vand20
. Interne
dekarboniseringsbestræbelser i partnerlandene vil blive understøttet yderligere af den nyligt
indgåede aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om en fremtidig CO2-
grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), hvis anvendelsesområde omfatter import af brint. Fra
2026 vil import af brint til EU være omfattet af en tilpasning baseret på kulstofindhold.
I meddelelsen om REPowerEU foreslås det at importere 10 mio. ton vedvarende brint inden
2030 oveni de 10 mio. ton vedvarende brint, der produceres i EU, hvilket vil gøre EU til verdens
største fremvoksende marked for vedvarende brint. Størstedelen af eksportprojekterne har til
formål at levere brint og brintderivater via skib, hvilket vil skabe et behov for at udvide rederi-
og havneinfrastrukturer i Europa. International brinthandel via rørledning forventes først senere
i dette årti21
.
Analyse af det tidlige marked og tilbagemeldinger fra interessenter tyder på, at der er behov for
at særligt instrument, som kan støtte brintstrømme fra tredjelande. I mangel af et marked kan
EU-medlemsstaterne spille en rolle med hensyn til at støtte de europæiske aftagere, så de stadigt
manglende aftageraftaler med producenter i tredjelande kan indgås. Dette instrument bør gå
hånd i hånd med energidiplomati og handelspolitiske bestræbelser for at sikre, at EU ikke
skaber nye strategiske afhængigheder.
Integrering af verdensmålene for bæredygtig udvikling i udformningen af EU's støtte til import
af vedvarende brint vil give adgang til det europæiske marked og fremme bæredygtig lokal
produktion og forbrug af vedvarende el og brint såvel som opfylde sociale, økonomiske og
miljømæssige behov til gavn for EU's partnerlande og deres befolkning.
Adskillige medlemsstater har udarbejdet strategier til støtte for import af brint fra tredjelande.
Kommissionen er derfor i færd med en videre undersøgelse af, hvordan den internationale del
af Den Europæiske Brintbank skal udformes, for at fremme en koordineret EU-strategi for
import af vedvarende brint. Intentionen er også her at dække omkostningshullet mellem
20
Den nye efterspørgsel vil skulle forankres stærkt i politikken for vandmodstandsdygtighed, som er den
dagsorden, Kommissionen vil fremme ved FN's kommende vandkonference i New York.
21
Hydrogen Council "Global Hydrogen Flows. Hydrogen trade as a key enabler for efficient decarbonisation",
oktober 2022.
11
vedvarende brint produceret i tredjelande og transporteret til EU og de fossile brændstoffer,
som brinten kan erstatte i EU.
Kommissionen vil fortsat undersøge mulige kilder til finansiering inden for EU's budget eller i
samarbejde med EIB med henblik på finansieringen af den grønne præmie, idet det tages i
betragtning, at den nuværende NDICE-GE ikke kan bruges til at betale for råmaterialer anvendt
i EU og således ikke til grønne præmier til producenter af vedvarende brint i tredjelande.
Hvad angår den specifikke udformning af auktionerne vurderer Kommissionen muligheden for
at etablere en lignende ordning for grønne præmier, som leverandører fra tredjelande eller EU-
aftagere, der samarbejder med tredjelandsleverandører, kan søge om (se figur 3). Drift,
udformning og institutionel etablering af støtteordningen for import af vedvarende brint vil
kunne udformes på en måde, som svarer til de auktioner med faste præmier, som foreslås for
EU-baseret produktion af vedvarende brint. En symmetrisk tilgang til international og EU-
intern produktion vil muliggøre rettidig og omkostningseffektiv gennemførelse, hvor der kan
drages fordel af operationelle og institutionelle synergier og brugen af eksisterende strukturer
såsom CINEA.
Figur 3. Konceptuel udformning af en auktion med faste præmier for internationale
leverandører til EU-forbrugere.
Inden årets udgang vil Kommissionen i lyset af de fremskridt, der er gjort, se på mulighederne
for et Team Europe-initiativ, som kan samle medlemsstaternes ressourcer og fremme
synergierne med eksisterende EU-midler og Global Gateway-strategien. Kommissionen vil i den
forbindelse undersøge muligheden for at inkludere en mekanisme for aggregering af efterspørgsel og
fælles auktioner af vedvarende brint i fremtiden inden for rammerne af Den Europæiske Brintbanks
aktiviteter, hvor der trækkes på erfaringerne fra EU's energiplatform og AggregateEU, og hvor EU's
konkurrence- og statsstøtteregler er gældende.
Samtidig skal de forskellige risikoprofiler for støtte til vedvarende brintproduktionsanlæg uden
for EU tages i betragtning under hensyntagen til det pågældende lands overordnende lov- og
investeringsramme såvel som eventuelle geopolitiske risici og omfanget af landets forpligtelser
over for EU.
Dette vil have indflydelse på udformningsmulighederne. Stabiliteten, forudsigeligheden og
pålideligheden ved den ramme, der skal fremme projekter vedrørende yderligere vedvarende
energi og brint i et specifikt potentielt leverandørland, er en central faktor for fremtidige
12
forbrugere af brint, når de skal træffe beslutninger om storstilede investeringer og sikre
langsigtet finansiering i dag. Geopolitiske risici, der er relateret til økonomiske forhold og
handel såvel som social- og miljøpolitikker i tredjelande, er særligt vigtige, når det drejer sig
om at sikre brintforsyningssikkerhed, bæredygtighed og EU's udviklingspolitiske
sammenhæng.
Med tiden vil det oprindelige koncept med grønne præmieauktioner kunne udvides for
yderligere at reducere den risiko, der er forbundet med aftageraftaler, ved at etablere en
mellemmand, som forestår dobbeltsidede auktioner. En sådan mellemmand vil indgå aftaler
med både producent og aftager. Tilgangen eksisterer allerede under den tyske H2Global
Foundation.
EU vil fortsat støtte partnerlande i fremskyndelsen af deres grønne energiomstilling gennem
bl.a. teknisk bistand og støtte til etablering af et befordrende forvaltningsmæssigt, juridisk og
erhvervsmæssigt miljø såvel som mobilisering af de fornødne investeringer i vedvarende energi
og energieffektivitet. Instrumenterne NDICI — et globalt Europa og IPA III, herunder EFSD+,
vil i den forbindelse også i fremtiden spille en rolle i tråd med eksisterende NDICI-GE- og IPA
III-bestemmelser og praksis.
2.4 KOORDINERING OG GENNEMSIGTIGHED
Den Europæiske Brintbank vil via sine aktiviteter øge gennemsigtigheden i brintstrømmene, -
transaktionerne og -priserne. Mere specifikt vil Kommissionen koordinere sådanne oplysninger
med henblik på at styrke tilliden til det fremspirende brintmarked. Kommissionen kan ligeledes
bruge de oplysninger, som indsamles i forbindelse med europæiske og internationale
aftageraftaler, til at give gennemsigtige prisoplysninger og udvikle prisbenchmarks.
Der foreligger en voksende mængde oplysninger om udbud af og efterspørgsel efter brint i EU
og på verdensplan. Banken vil give merværdi ved at samle og supplere sådanne oplysninger,
idet der bygges på eksisterende kilder og strukturer, f.eks. de oplysninger, som er tilgængelige
via Kommissionen, navnlig udvikling af indsamlingen af data om brint under ledelse af
Eurostat22
, via Kommissions foranstaltninger såsom den europæiske alliance for ren brint,
alliancen om vedvarende og kulstoffattige brændstoffer og alliancen om nulemissionsluftfart,
via eksisterende projektfinansieringsmekanismer23
og overvågning af industrien. Banken vil
ydermere drage fordel af observatoriet for brændselsceller og brint (Fuel Cells and Hydrogen
Observatory) under fællesforetagendet for ren brint, som allerede stiller en offentlig portal for
europæiske brintdata til rådighed. Banken vil desuden samarbejde om oplysninger med IEA og
IRENA. Banken vil have gode forudsætninger for at vurdere EU's efterspørgsel efter intern og
22
Europa-Kommissionen (Eurostat) fører an i udviklingen af indsamlingen af data om brint og yder vejledning
i forbindelse med den harmonisering af metodologien, som finder sted med partnere såsom IEA og APEC,
for at sikre sammenligneligheden af data på internationalt plan. Der vil blive indsamlet data fra
medlemsstaterne for rapporteringsåret 2022 på frivillig basis og fra rapporteringsåret 2024 på obligatorisk
basis. Dataene vil omfatte en lang række områder, herunder produktion, handel, transformation, lagring og
endeligt forbrug.
23
Det kan omfatte oplysninger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU, Innovationsfonden, fondene
under samhørighedspolitikken og EFSD+.
13
importeret vedvarende brint, eksempelvis via en indkaldelse af interessetilkendegivelser som et
frivilligt, ikkebindende udtryk for EU-aftageres interesse.
Den hurtige udvikling af særlig brintinfrastruktur i og til EU, som forbinder udbud og
efterspørgsel, er afgørende for, at vi kan nå vores dekarboniseringsmålsætninger. Den
reviderede TEN-E-forordning er et enestående instrument for den europæiske
energiinfrastrukturplanlægning. Den Europæiske Brintbank vil støtte
infrastrukturplanlægningen med oplysninger om brintstrømme, som den vil indsamle i
forbindelse med sine aktiviteter (f.eks. oplysninger om leveringssteder).
Banken vil også støtte koordineringen af aftalememoranda på både medlemsstats- og
virksomhedsniveau med tredjelande og udenlandske brintproducenter og bidrage til, at der
bliver indarbejdet særlige bestemmelser i kapitlerne om energi og råmaterialer i
frihandelsaftaler eller aftaler om fremme af bæredygtige investeringer.
Partnerskaber om grøn brint og aftalememoranda undertegnet af Europa-Kommissionen,
medlemsstater og europæiske virksomheder, herunder havne, kan give oplysninger om
potentielle brintstrømme fra tredjelande, som, når de koordineres af Den Europæiske Brintbank,
kan give klarhed over, hvor og hvornår der vil være brug for brintinfrastruktur.
Europa-Kommissionen har på Unionens vegne undertegnet aftalememoranda og/eller
partnerskabsaftaler med Egypten, Japan, Kasakhstan, Marokko, Namibia og Ukraine. Der er
ligeledes indarbejdet særlige bestemmelser om brintsamarbejde i den moderniserede
associeringsaftale mellem EU og Chile, og de overvejes også i forbindelse med de
igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler med Indien og Australien. Samarbejdet inden
for rammerne af disse aftalememoranda og frihandelsaftaler sigter på at støtte den grønne
omstilling i partnerlandene, herunder via udvikling af sektoren for vedvarende energi og
industrielle forsyningskæder, og på at styrke lov- og investeringsrammen, udrulningen af
teknologi og den bæredygtige produktion af vedvarende brint. I disse aftalememoranda
anerkender begge parter naturressourcernes begrænsninger og udtrykker politisk engagement,
når det drejer sig om miljømæssige, sociale og økonomiske standarder. Der foregår også
diplomatiske kontakter med Kongeriget Saudi-Arabien med henblik på at etablere et
partnerskab om brint.
Den moderniserede associeringsaftale mellem EU og Chile er den første af disse aftaler, hvor
der sættes særlig fokus på brint, i betragtning af Chiles store potentiale for brinteksport til EU
og det igangværende samarbejde, som fremmes af en Team Europe-tilgang. EU er ligeledes
førende i arbejdet i internationale fora som eksempelvis inden for rammerne af Clean Energy
Ministerial Hydrogen Initiative, Mission Innovation om ren brint og International Partnership
for Hydrogen in the Economy.
Offentligt tilgængelige oplysninger viser, at EU's medlemsstater og virksomheder i perioden
2021-2022 har indgået aftalememoranda om brintsamarbejde med mindst 30 lande rundt
omkring i verden. For at udforske synergierne mellem forskellige bilaterale initiativer vil Den
Europæiske Brintbank kunne øge gennemsigtigheden og koordineringen af transaktioner og
forhandlinger om vedvarende brint inden for EU og med tredjelande, da dette er vigtigt for at
14
øge effektiviteten og reducere den indsats, der er nødvendig på begge sider, dvs. i henholdsvis
EU og partnerlandene.
For at sikre diversificering af vedvarende brintkilder over tid ser Kommissionen på muligheden
for et instrument, som er inspireret af gennemsigtighedsbestemmelserne vedrørende EU's
energiplatform24
i Rådets forordning (EU) nr. 2002/257625
. Det kan være et positivt bidrag til
det spirende marked for vedvarende brint og være med til at tilvejebringe oplysninger og
muligvis give Kommissionen mulighed for at fremsætte henstillinger om koordineringen af
investeringer i brint.
2.5 KOORDINERING AF EKSISTERENDE PROJEKTFINANSIERING
Der findes adskillige finansieringsinstrumenter på EU- og medlemsstatsniveau, som støtter
udvikling af brintprojekter. Kompasset for offentlig finansiering af brint (Hydrogen Public
Funding Compass) under den europæiske alliance for ren brint hjælper interessenter med at
navigere gennem EU's finansieringsprogrammer for projekter, herunder på
medlemsstatsniveau.
På EU-niveau er der InvestEU-programmer og programmer under samhørighedspolitikken,
som via risikodelings- og blandingsoperationer kan mobilisere finansiering til investeringer i
brintprojekter såvel som direkte projektstøtte via EU's ETS-Innovationsfond, støtte til
brintknudepunkter og andre dele af brintværdikæden under Horisont Europa, Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling og Connecting Europe-faciliteten. Kommissionen har inden for
rammerne af Connecting Europe-faciliteten — transport etableret infrastrukturfaciliteten for
alternative brændstoffer (Alternative Fuel Infrastructure Facility (AFIF)), som yder
1,5 mia. EUR i støtte (kombineret med finansiel støtte fra finansielle institutioner med henblik
på at opnå større virkning) til udrulning af en forsyningsinfrastruktur for alternative
brændstoffer for alle transportformer såsom brinttankstationer. Der findes adskillige nationale
instrumenter, navnlig finansieringen af vigtige brintprojekter af fælleseuropæisk interesse,
instrumenter omfattet af genopretnings- og resiliensplanerne og andre nationale
brintstøtteordninger under den generelle gruppefritagelsesforordning såvel som
foranstaltninger, der kan godkendes af Kommissionen, hvis de opfylder betingelserne i
retningslinjerne for statsstøtte på områderne klima, energi og miljø, rammen for forskning og
udvikling og de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser.
Øget tværsektoriel videndeling om brint og kendskab til støtteforanstaltninger under EU's og
medlemsstaternes forskellige støtte- og finansieringsinstrumenter er et af de områder, der
undersøges med hensyn til Den Europæiske Brintbanks aktiviteter, med det formål at øge
gennemsigtigheden og effektiviteten af samarbejdet på institutionelt plan. Den kan støtte
samarbejde og koordinering de steder, hvor viden om brint ikke er en kernekompetence hos de
eksperter, der er involveret i gennemførelse og planlægning.
24
https://energy.ec.europa.eu/topics/energy-security/eu-energy-platform_en.
25
Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre
koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne.
15
Kommissionen bør ensrette støtten fra disse instrumenter, navnlig med henblik på at sikre, at
de kan styrke hinanden gensidigt og fremme omkostningseffektiv brug af ressourcerne.
Kommissionen vil udveksle oplysninger og sammen med medlemsstaterne koordinere planer
for finansiering af brintprojekter og se på mulighederne for at samle medlemsstaternes
ressourcer og for at øge indsatsen på EU-niveau for at sætte medlemsstater med mere
begrænsede ressourcer i stand til at drage fordel af indsatsen på europæisk plan og skabe en
større virkning ved at etablere et fælles marked for brint.
For at spare på både ressourcerne og indsatsen er det meningen, at det fulde potentiale ved de
eksisterende informationsudvekslings- og kommunikationskanaler udforskes og anvendes,
herunder eksisterende institutionelle netværk og industriplatforme — bl.a. den europæiske
alliance for ren brint og brintenerginetværket (Hydrogen Energy Network) og EU's
informationsplatforme.
Global Gateway er den ramme, inden for hvilken EU støtter investeringer i vedvarende brint i
partnerlande som del af deres grønne omstilling. Den Europæiske Fond for Bæredygtig
Udvikling Plus (EFSD+) under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og
internationalt samarbejde – et globalt Europa26
("NDICI — et globalt Europa" eller
"instrumentet") spiller en central rolle med hensyn til fremme investeringer, især projekter, der
er samfinansieret af EIB og medlemsstaternes udviklingsfinansieringsinstitutioner som Team
Europe. En af de vigtigste forudsætninger for at modtage støtte under NDICI — et globalt
Europa er, at projektet bidrager til den interne grønne omstilling, herunder via eksempelvis
vedvarende energiproduktion og -brug, såvel som bæredygtighed og effektiv brug af ressourcer
til vedvarende brintproduktion, bl.a. vandtilgængelighed og -forvaltning. Global Gateway søger
aktivt at mobilisere finansiering og ekspertise fra den private sektor og støtte adgangen til
bæredygtig finansiering.
Der er udviklet Team Europe-initiativer i fællesskab mellem EU og medlemsstaterne, hvor
bestræbelserne samles for at fremme udviklingen af projekter vedrørende vedvarende brint i
tredjelande. Eksempelvis samler udviklingen af Team Europe-initiativet om grøn brint (GH2)
i Chile EU, EIB og 8 EU-medlemsstater med fælles interesse i at støtte udviklingen af en
befordrende ramme, teknologi, menneskelig kapital og finansiering af projekter vedrørende
vedvarende brint til både intern brug og eksport. Desuden er et Global Gateway-projekt om
vedvarende brint under udarbejdelse i Namibia.
Imidlertid bekræfter tilbagemeldinger fra interessenterne, at der er behov for yderligere
foranstaltninger for at reducere de meget høje omkostninger, der er forbundet med de risici,
som EU's finansielle instrumenter ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om. Øget koordinering
af EU's og medlemsstaternes finansielle værktøjer og færre usikkerheder vedrørende forsyning
og aftagelse kan på effektiv vis øge investeringernes økonomiske gennemførlighed og
bankegnethed for både aftageren i EU og tredjelandsproducenten. Det er særlig vigtigt for
investerings- og energiintensive sektorer med stramme indtægtsmarginer på markedet.
26
Forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde
og internationalt samarbejde – et globalt Europa (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).
16
I energisektoren sigter EU's finansiering i tredjelande på at støtte energiomstillingen i
partnerlande, herunder ved at fremme udrulningen af vedvarende energi, tiltrække offentlige og
private investeringer og skabe forretningsmuligheder og kvalitetsjob. Der kan være tale om
støtte til udvikling af lokale og globale brintmarkeder i partnerlande og -regioner såsom den
finansiering, der allerede finder sted inden for rammerne af NDICI — et globalt Europa. Ud
over at støtte internationale platforme såsom Mission Innovation og Clean Energy Ministerial
Hydrogen Initiative samler EU's forsknings- og innovationsprojekter partnere fra EU og
tredjelande med henblik på samarbejde. F.eks. kræver samarbejdsprojektet mellem EU og
Afrika (LEAP-RE) under Horisont Europa, at hvert konsortium involverer mindst fire lande fra
de to kontinenter, med mindst to konsortiemedlemmer fra EU-lande og mindst to fra afrikanske
lande.
EU's igangværende og planlagte tekniske bistand er nødvendig for udvikling af den politiske,
lovgivningsmæssige og investeringsmæssige ramme i EU's partnerlande, herunder for
udviklingen af politikker for vedvarende energi, brintstrategier og gennemførlighedsstudier.
Investeringsstøtte i form af blandet finansiering og garantier via EFSD+ bidrager til at
nedbringe de finansielle omkostninger ved at reducere investeringsomkostningerne eller -
risiciene. Teknisk og investeringsmæssige støtte øger også adgangen til projektfinansiering fra
EIB og medlemsstaternes udviklingsfinansieringsinstitutioner, eftersom EU-tilskud, EFSD+-
garantier og Team Europe-initiativer øger projekternes bankegnethed og de offentlige
investorers tillid.
Endelig støtter Kommissionen — via instrumentet for teknisk støtte27
— medlemsstaterne med
skræddersyet ekspertise med henblik på at udforme og gennemføre reformer, herunder dem,
som fremmer investeringer i fremskyndelse af den grønne energiomstilling via brint. Den
tekniske støtte indebærer f.eks. styrkelse af den administrative kapacitet, harmonisering af
lovrammer og deling af god praksis.
3. KONKLUSION
Den foreslåede Europæiske Brintbank supplerer EU's lovgivningsmæssige og understøttende
ramme for etablering af en fuldstændig brintværdikæde i Europa og støtter forordningen om
nettonulindustri. Banken vil på proaktiv vis støtte de interessenter fra industrien, som træffer
tidlige beslutninger om at omdirigere til eller fokusere på udrulning af ren teknologi, og bane
vejen for de påkrævede investeringer i menneskelig kapital. Den vil ikke kun støtte udviklingen
af produktion via elektrolyseanlæg men også hjælpe industrielle aktører i efterfølgende led med
at investere i nye rene industriprocesser eller transportteknologier, som bruger vedvarende brint
i stedet for fossile brændstoffer.
Kommissionen vil på baggrund af denne meddelelse gennemføre alle fire søjler i Den
Europæiske Brintbank inden årets udgang. I den periode vil den yderligere finpudse Den
27
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument
for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).
17
Europæiske Brintbanks udformning, aktiviteter og institutionelle struktur i løbende dialog med
medlemsstaterne og interessenterne.
18
BILAG I
Den påtænkte auktionsudformning omfatter følgende elementer:
Overordnede parametre for udformning af auktion
Genstand for auktionen Vedvarende brint som defineret i den delegerede retsakt til
REDII
Begrænsende værdi for
clearingpris
Innovationsfondens budget tildelt den respektive auktion
Vejledende budget for den første auktion i 2023: 800 mio. EUR
Betalingsform Fast præmie (bud i EUR/kg H2)
Betalingstype Produktionsbaseret støtte Betalinger ved levering af certificerede
og efterprøvede mængder Ingen betalinger før idriftsættelse
(modsat almindelige tilskud fra Innovationsfonden)
Rangordning af
bud/tildelingskriterier
Pris alene (auktion med ét kriterium)
Støttens varighed 10 år
Auktionstype Statisk auktion, et trin
Regler for prisfastsættelse Pay-as-bid
Minimumspris Ingen
Øvre pris Offentliggjort maksimumpris, som fastsættes via endelig høring
og markedets størrelse
Maksimal
gennemførelsesperiode
Fastsættes via endelig høring og markedets størrelse
Prækvalifikationskrav Centrale tilladelser (miljømæssige, bygningsmæssige),
aftalememoranda eller hensigtserklæringer om aftaler
vedrørende køb af vedvarende elektricitet og aftaler om køb af
brint, generelle kontroller af finansiel styrke og kapacitet,
mulighed for tilbuds- og/eller fuldførelsesgarantier (i stedet for
omfattende dokumentkontrol)
Kumulering med statsstøtte Ingen kumulering med statsstøtte for samme omkostninger med
henblik på sikring af lige vilkår for alle medlemsstater
Årsager til ophævelse og
sanktioner
Årsager til ophævelse omfatter manglende idriftsættelse inden
for den maksimale gennemførelsesperiode og væsentlig
underlevering med hensyn til mængde i længerevarende
perioder.
Gennemførelsesmyndighed Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og
Miljø (CINEA)