Betænkning afgivet den 16/3-23

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 23

    https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l23/bilag/7/2677362.pdf

    Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 16. marts 2023
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
    (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet
    (power-to-x), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt
    pristillæg)
    [af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]
    1. Ændringsforslag
    Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 2 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB)
    indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (NB) vil stemme hverken for
    eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
    stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Alternativet
    Alternativets medlem af udvalget bemærker, at omlæg-
    ning af støttemodellen for forsøgsvindmøller kun er en min-
    dre del af den politiske aftale »Klimaaftale om grøn strøm
    og varme 2022« fra 25. juni 2022. Alternativet ønsker, at
    hele aftalen bliver implementeret, herunder selvfølgelig med
    en særlig hurtig udbygning af havvindmøller, landvindmøl-
    ler og solcelleanlæg.
    Alternativet er bekymret for regeringen og ministeriets
    prioritering i forhold til den grønne omstilling og er særlig
    utilfreds med, at fokus ikke er på at implementere de store
    linjer i den politiske aftale »Klimaaftale om grøn strøm
    og varme 2022« fra 25. juni 2022. Alternativet vil derfor
    tage initiativ til politiske drøftelser af, hvordan den politiske
    aftale kan blive implementeret hurtigere med prioritering af
    aftalens overordnede hensigt.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af et fler-
    tal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB):
    Til § 1
    1) I nr. 9 indsættes i den indledende tekst efter »indsæt-
    tes«: »i kapitel 3«.
    [Lovteknisk ændring]
    2) I den under nr. 11 foreslåede § 35 f indsættes i stk. 2
    efter »tilsagn om tilskud til«: »opstilling af«.
    [Præcisering]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Den foreslåede ændring af lovforslagets § 1, nr. 9, er af
    lovteknisk karakter. Det præciseres, at den foreslåede § 29
    b i lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes i VE-lovens kapitel
    3 om adgang til at udnytte energi fra vand og vind på ha-
    vet. Dette præciseres, da den efterfølgende bestemmelse er i
    VE-lovens kapitel 4 om tilslutning af og sikkerhedsmæssige
    krav til vindmøller, solcelleanlæg m.v.
    Til nr. 2
    Den foreslåede ændring af lovforslagets § 1, nr. 11, er en
    sproglig korrektion. VE-lovens § 35 f, stk. 2, i lovforslagets
    Til lovforslag nr. L 23 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028460
    Offentligt
    L 23 - Bilag 7
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
    § 1, nr. 11, vil med den foreslåede ændring have følgende
    ordlyd: »Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud
    for arbejdets påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn
    om tilskud til opstilling af vindmøller omfattet af stk. 1.«
    Det præciseres, da stk. 1 alene vedrører opstilling af vind-
    møller.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2023 og var til
    1. behandling den 7. februar 2023. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
    Forsyningsudvalget. Lovforslaget er en genfremsættelse af
    lovforslag nr. L 37 (folketingsåret 2022-23, 1. samling), der
    blev fremsat den 5. oktober 2022. Lovforslaget blev ikke
    førstebehandlet, da det bortfaldt ved udskrivelsen af valg til
    Folketinget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren
    sendte den 8. juli 2022 dette udkast til udvalget, jf. KEF
    alm. del – bilag 430 (folketingsåret 2021-22). Den 25. ja-
    nuar 2023 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren
    høringssvarene og et høringsnotat til udvalget sammen med
    en orientering om genfremsættelse af lovforslaget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarel-
    se, som ministeren har besvaret.
    Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S)
    Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Thomas Monberg (S) Linea Søgaard-Lidell (V)
    Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M)
    Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF)
    Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF)
    Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Moderaterne (M) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD) 14
    Liberal Alliance (LA) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 6
    Nye Borgerlige (NB) 3
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2