Fremsat den 17. marts 2023 af Nick Zimmermann (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Mette Thiesen (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28448

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b109/20222_b109_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 17. marts 2023 af Nick Zimmermann (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
    Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Mette Thiesen (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
    værende kalenderår enten at indgå i aktive forhandlinger
    med de høje kontraherende parter til Den Europæiske Men-
    neskerettighedskonvention om at ændre konventionen eller
    at ophæve inkorporeringsloven og at tage initiativ til, at
    Danmark får et forbehold over for konventionen, således at
    den danske regering fremover kan føre den udlændingepoli-
    tik, der er flertal for i Folketinget.
    Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028448
    Bemærkninger til forslaget
    Forslaget er en revideret genfremsættelse af tidligere
    fremsatte beslutningsforslag, senest beslutningsforslag nr.
    B 144 om Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
    on, folketingsåret 2018-19, 1. samling. Der henvises til
    www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2018-19, 1.
    samling, tillæg A, B 144 som fremsat.
    Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
    blev vedtaget af Europarådet i 1950 af 10 nationer. Danmark
    var blandt disse. Flere nationer har efterfølgende tilsluttet
    sig konventionen. I dag er 47 nationer forpligtet af konven-
    tionen, som trådte i kraft i 1953. Formålet med konventi-
    onen er at beskytte menneskerettigheder og fundamentale
    frihedsrettigheder. Det officielle navn er således også kon-
    vention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæg-
    gende frihedsrettigheder (Den Europæiske Menneskerettig-
    hedskonvention – ændret ved 11., 14. og 15. tillægsprotokol
    med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7, 12, 13 og 16, Den Euro-
    pæiske Menneskerettighedsdomstol).
    Danmark er et land, som på mange parametre er yderst
    velfungerende. Dette gælder også vores retssystem. Desvær-
    re lider vi under, at der i alt for mange tilfælde er udlæn-
    dinge, som vi – trods meget alvorlig kriminalitet – ikke
    kan udvise af landet i praksis, da det ville stride imod Den
    Europæiske Menneskerettighedskonvention.
    EMRK blev til som følge af de grusomheder, der blev
    begået under anden verdenskrig. Men situationen i dag er en
    helt anden, end den var for over 70 år siden. Meget har ænd-
    ret sig siden konventionens vedtagelse, og Den Europæiske
    Menneskerettighedsdomstols praksis har udviklet konventi-
    onen på en måde, som er ude af trit med den europæiske
    befolknings ønsker. Konventionen imødekommer således ik-
    ke de udfordringer, vi står over for i dag, såsom international
    terrorisme, massiv immigration fra ikkevestlige lande osv.
    Helt konkret forhindrer konventionen Danmark i at føre
    den udlændingepolitik, der ellers er et flertal for i Folketin-
    get. Et eksempel er et bredt politisk flertals ønske om, at
    det skal være nemmere at udvise dybt kriminelle udlændin-
    ge. Dette forhindres ofte på grund af konventionens artikel 8
    om ret til respekt for privat- og familieliv.
    Menneskerettighedskonventionens artikel 8 lyder således:
    »1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv,
    sit hjem og sin korrespondance.
    2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvel-
    sen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstem-
    melse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund
    af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed
    eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
    forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
    eller for at beskytte andres ret og frihed.« (Ibid).
    Det er bl.a. artikel 8, der gang på gang får Danmarks
    Højesteret til at omstøde udvisningsdomme af hærdede kri-
    minelle. Denne bestemmelse forhindrer alt for ofte udvisnin-
    gen af eksempelvis mordere, voldtægtsforbrydere og terro-
    rister med begrundelsen om, at det krænker deres ret til
    familieliv. Bestemmelsen holder dermed hånden over og
    under folk, der kan være til direkte fare for landets og dets
    befolknings sikkerhed. Det er selvsagt uacceptabelt, at hen-
    synet til dybt kriminelle udlændinges familieliv skal stå over
    hensynet til danskernes almene sikkerhed.
    En af de seneste i rækken af absurde domme finder vi
    bl.a. fra Retten i Koldings dom af 20. oktober 2021, hvor
    en 33-årig tyrkisk statsborger blev idømt 1 år og 3 måneders
    fængsel og en advarsel om udvisning for navnlig et seksuelt
    overgreb mod sin 14-årige datter. Den tiltalte kunne dog
    ikke udvises, idet et flertal af dommerne trods arten og
    grovheden af kriminaliteten fandt, at tiltaltes tilknytning til
    Danmark ved bl.a. at have mindreårige børn var så stærk, at
    det ville være i strid med Danmarks internationale forplig-
    telser (Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del – svar
    på spørgsmål 53, folketingsåret 2021-22).
    Efter forslagsstillernes opfattelse er det intet mindre end
    grotesk, at en udenlandsk seksualforbryder ikke kan udvises
    for et seksuelt overgreb begået mod sin 14-årige datter af
    hensyn til gerningsmandens tilknytning til sit mindreårige
    offer som følge af beskyttelsen i artikel 8 i EMRK.
    Som retstilstanden er nu, må det antages, at også en uden-
    landsk morder, der har myrdet et barn i Danmark, og som
    vi som land ønsker at udvise, ikke udvises grundet EMRK,
    hvis vedkommende har familie og børn her i Danmark. Med
    andre ord vil EMRK kunne begunstige en morder til at
    kunne se sine børn, på trods af at vedkommende har frataget
    andre forældre at være sammen med deres barn som følge af
    mordet.
    En lang række af Folketingets partier har gennem de sene-
    ste år ytret et ønske om en modernisering af EMRK, navnlig
    for så vidt angår de begrænsninger, der gælder i forbindel-
    se med udvisning af kriminelle udlændinge. Spørgsmålet
    var særlig til debat i forbindelse med Danmarks dengang
    kommende formandskab for Europarådets Ministerkomité
    til overtagelse i 2017. Ønsket om en modernisering blev
    bl.a. fremført under henvisning til formandskabet, under
    hvilket Danmark dog desværre forpassede muligheden for
    at modernisere EMRK (beslutningsforslag nr. B 18 om Den
    Europæiske Menneskerettighedskonvention, folketingsåret
    2016-17).
    For at sikre retsfølelsen og indfri borgernes forventninger
    om, at EMRK fortsat er i trit med den måde, resten af
    samfundet har udviklet sig på, er det nødvendigt at ændre
    og modernisere EMRK og sikre, at Den Europæiske Men-
    neskerettighedsdomstols praksis igen kommer til at følge
    medlemslandenes ønsker og ikke udmønter sig i absurde
    retstilstande, der beskytter seksualforbrydere og andre farli-
    ge kriminelle. EMRK har en særstatus i dansk ret, da EMRK
    som den eneste menneskeretlige konvention er inkorporeret
    2
    i dansk ret og derfor har en stærkere retskildeværdi end
    andre konventioner.
    En model til at ændre og modernisere EMRK kunne væ-
    re, at Folketinget pålægger regeringen at opsige EMRK, jf.
    konventionens artikel 58, og derefter genindtræder i konven-
    tionen med et forbehold om, at Danmark ikke anser sig for-
    pligtet af EMRK᾽s artikel 8 i forbindelse med udvisning af
    udlændinge, jf. artikel 57. Desuden kan Folketinget træde et
    skridt tilbage og ophæve inkorporeringsloven (lovbekendt-
    gørelse nr. 750 af 19. oktober 1998 om Den Europæiske
    Menneskerettighedskonvention), således at EMRK blot er
    ratificeret på niveau med øvrige menneskeretlige konventio-
    ner. Ratifikation betyder, at et land tiltræder en international
    aftale og forpligter sig juridisk over for de øvrige medlems-
    lande til en konvention. Modsat en inkorporeret konvention
    har en ratificeret en begrænset retskildeværdi i dansk ret, da
    den ikke kan påberåbes direkte over for en privat person.
    En anden løsning kunne være, at regeringen indgår i for-
    handlinger med det formål, at landene, uanset hvad, skal
    kunne udvise udlændinge, som det i den ene eller anden
    sammenhæng ikke længere ville være rimeligt for det enkel-
    te land at huse, på baggrund af den alvorlige kriminalitet,
    vedkommende har begået.
    Danmark har tiltrådt en række yderligere konventioner,
    som også indeholder en beskyttelse af retten til respekt
    for privat- og familieliv. Hvis det i praksis viser sig, at
    disse konventioner forhindrer, at Danmark fører en ønsket
    udlændingepolitik, vil Dansk Folkeparti efterfølgende frem-
    sætte forslag om, at et lignende forbehold tages i forhold
    til FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
    FN’s børnekonvention og FN’s handicapkonvention, eller
    at regeringen tager initiativ til at ændre EU’s charter om
    grundlæggende rettigheder.
    Med indeværende forslag ønsker forslagsstillerne at sikre,
    at Danmark enten indgår i aktive forhandlinger med de hø-
    je kontraherende parter til Den Europæiske Menneskerettig-
    hedskonvention om at ændre konventionen eller ophæver
    inkorporeringsloven og tager initiativ til, at Danmark får
    et forbehold over for konventionen, således at den danske
    regering fremover kan føre den udlændingepolitik, der er
    flertal for i Folketinget.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Nick Zimmermann (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om Den Europæiske
    Menneskerettighedskonvention.
    (Beslutningsforslag nr. B 109)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4