Fremsat den 17. marts 2023 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV)
Tilhører sager:
Aktører:
AX28437
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b107/20222_b107_som_fremsat.pdf
Fremsat den 17. marts 2023 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV) Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en trivselskommission for det gode børne- og ungdomsliv Folketinget pålægger regeringen, at nedsætte en trivsels- kommission inden udgangen af 2023, der har til formål at afdække årsagerne bag den stigende mistrivsel blandt børn og unge og at komme med løsningsforslag til, hvordan vi kan forbedre børns og unges trivsel. Kommissionen skal i den forbindelse hjælpe med at afdække, hvilke løsninger der kræver ændringer i psykiatrien, og mindst lige så vigtigt, hvilke løsninger der kalder på ændringer i de pædagogiske rammer omkring børn og unge. Beslutningsforslag nr. B 107 Folketinget 2022-23 (2. samling) AX028437 Bemærkninger til forslaget Forslaget følger op på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022, hvor regeringen bebuder, at den vil nedsætte en kommission for det gode børne- og ung- domsliv, der skal »foreslå anbefalinger til, hvordan mistriv- sel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse styrkes«. Forslagsstillerne me- ner, at der er behov for at gribe ind over for den stigende mistrivsel så hurtigt som muligt, og at der derfor skal sættes handling bag ordene nu. Forslagsstillerne mener endvidere, at det er vigtigt ikke at reducere den stigende mistrivsel blandt børn og unge til et spørgsmål om behandling af den enkelte. Trivselskom- missionen skal derfor også kigge på rammerne for børne- og ungelivet og arbejde med trivselskrisen som et socialt problem, der kalder på pædagogiske løsninger. De pædago- giske rammer omkring børn og unge i dagtilbud, skoler og fritidstilbud og på uddannelsesinstitutioner spiller en afgø- rende rolle, både i forhold til at forebygge, at færre børn og unge ender i mistrivsel, og i forhold til at hjælpe dem, der mistrives. Forslagsstillerne ønsker derfor med beslutningsforslaget at sikre, at trivselskommissionen 1) nedsættes inden udgangen af 2023, så den kan komme i gang med arbejdet hurtigst muligt og 2) kigger bredt på betingelserne for børns og unges liv. Baggrund Til trods for at 1.000 PPR-psykologer har råbt op om, at problemerne med mistrivsel blandt børn og unge skyldes rammerne på landets dagtilbud og skoler, og at betydningen af uddannede voksne for børns og unges udviklingsmulighe- der og dettes indvirkning på kvaliteten i dagtilbud og skole er veldokumenteret, har regeringen endnu ikke taget initiati- ver, der skal styrke de pædagogiske rammer omkring børns og unges trivsel (»1000 psykologer i opråb til politikere: Børn og unge mistrives, og vi er dybt bekymrede«, dr.dk, den 22. august 2022, og »Pædagogisk personale i daginstitu- tioner og deres uddannelse«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022). Formålet med beslutningsforslaget er dels at sikre, at ar- bejdet med at løse trivselskrisen kommer hurtigt i gang, dels at sikre, at debatten om stigende mistrivsel blandt børn og unge ikke kun kommer til at handle om sygeliggørelse og psykiatri, men i stedet at have blik for pædagogikkens afgørende betydning for betingelserne for børns og unges liv og trivsel. Der mangler lærere og pædagoger overalt i landet, og de pædagogiske rammer, som vi tilbyder både vores børn, unge og dygtige ansatte, er langt fra tilstrækkelige. I næsten alle klasser sidder der elever, der ikke får den hjælp og støtte, som de har brug for, og vi ved, at problemerne vokser sig unødig større, når der ikke er nok uddannede og kompetente voksne til at håndtere og hjælpe dem (»Ny inklusionsunder- søgelse: Over halvdelen af lærerne venter over en måned på PPR-hjælp«, folkeskolen.dk, den 7. september 2022). Hvis vi skal lykkes med at løse problemerne med børns og unges mistrivsel, mener forslagsstillerne, at vi også er nødt til at se bredere på de udfordringer og løsninger, der relate- rer sig til, om der er nok uddannet fagpersonale til at sikre gode rammer og betingelser for børns og unges hverdag og udvikling. Trivselskommissionen skal finansieres inden for Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende ramme. 2 Skriftlig fremsættelse Lotte Rod (RV): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en trivselskommission for det gode børne- og ungdomsliv. (Beslutningsforslag nr. B 107) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3