Fremsat den 17. marts 2023 af Marianne Bigum (SF) og Carl Valentin (SF)

Fremsat den 17. marts 2023 af Marianne Bigum (SF) og Carl Valentin (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om et styrket og aktivt tilsyn på miljø- og naturområdet
Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde en re-
degørelse for det nuværende tilsyn på miljø- og naturom-
rådet. Redegørelsen bør indeholde en oversigt over de in-
stanser, som har tilsynsforpligtelsen over for myndigheder,
forsyningsselskaber og virksomheder, og en oversigt over
tilsynenes sanktionsmuligheder og muligheder for at sikre
gennemførelse af afgørelser. Redegørelsen bør endvidere
gennemgå, hvordan tilsynene rapporterer og offentliggør de-
res aktiviteter og afgørelser.
Redegørelsen sendes i ekstern høring hos kommuner, re-
levante interesseorganisationer og grønne foreninger som
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk For-
ening og Dansk Sportsskytte Forbund.
Folketinget opfordrer endvidere regeringen til på bag-
grund af redegørelsen og høringssvarene at udarbejde for-
slag til ny struktur for tilsynet på miljø- og naturområdet
med henblik på at skabe et mere aktivt, effektivt og kompe-
tent tilsyn. Det nye tilsyn skal sikre, at opgaver på miljøom-
rådet bliver varetaget korrekt og til tiden, og at der eksisterer
passende sanktionsmuligheder, hvis dette ikke er tilfældet.
Forslaget til ny struktur for tilsynet på miljø- og naturom-
rådet forelægges Folketinget senest i folketingsåret 2024-25.
Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028424
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 8, folketingsåret 2022-23, 1. sam-
ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
tidende 2022-23 (1. samling), tillæg A, B 8 som fremsat.
Da vandområdeplanernes tredje planperiode i henhold til
vandrammedirektivet var i offentlig høring i foråret 2022,
viste det sig, at en lang række opgaver, som skulle udføres
af kommunerne i anden planperiode (2015-2021) endnu ik-
ke var udført, på trods af at de har været kendte i 6 år. En
del af opgaverne stammer endda helt tilbage fra første plan-
periode (2009-2015) og fra lovgivning fra før første planpe-
riode. Den manglende opfyldelse af forpligtelserne kommer
først for en dag, når næste planperiode skal tilrettelægges,
og det uden sikkerhed for, at de bliver udført i denne pe-
riode (vandområdeplanerne kan findes på Miljøstyrelsens
hjemmeside, mst.dk).
Efter forslagsstillernes opfattelse er der derfor brug for et
mere aktivt tilsyn med kommunernes opgavevaretagelse på
miljø- og naturområdet.
Det mangelfulde og ineffektive tilsyn på miljø- og natu-
rområdet dokumenteres endvidere af tidligere miljøminister
Lea Wermelins svar på Miljø- og Fødevareudvalget, alm.
del – spørgsmål 1033, folketingsåret 2020-21. Svaret er for-
anlediget af en sag, hvor TV SYD har dokumenteret, at
spildevandsudledninger har fundet sted,
– uden at udløbene er indberettet af kommunen og regi-
streret i Miljøstyrelsens database,
– uden at de konkrete overløbshændelser er blevet korrekt
indberettet i en årrække, og
– uden at kommuner har reageret på henvendelser om
manglende udledningstilladelser og anmodninger om
som myndighed at udarbejde sådanne tilladelser.
(»Spildevand hældes i bæk og ender i beskyttet område –
kommune glemte at indberette det i årevis«, www.tvsyd.dk,
den 3. marts 2021, og flere efterfølgende artikler).
TV SYD dokumenterede, at sagen langtfra var eneståen-
de. Tværtimod gjorde op mod halvdelen af kommunerne i
området sig skyldige i lignende mangelfulde registreringer
og indberetninger.
Den daværende minister medgiver i svaret på spørgsmål
1033, at »kommunerne i denne sag ikke har løftet deres
ansvar for, at vi får et bedre vandmiljø«. Og ministeren
anfører, at »Miljøministeriet har ikke mulighed for at sank-
tionere kommunerne ift. indberetninger af overløb.«
Den daværende minister angiver, at »Det er Ankestyrel-
sen, der fører tilsyn med, at kommuner og regioner overhol-
der lovgivningen.« Men den daværende minister drager ikke
nogen konklusioner, på baggrund af at det åbenlyst ikke er
sket i denne sag.
Efter forslagsstillernes opfattelse er Ankestyrelsen ikke
velegnet til at varetage denne opgave. Ankestyrelsen har
ingen kompetencer på miljø- og naturområdet, og man fører,
så vidt det er oplyst, intet aktivt tilsyn med miljø- og natu-
rområdet. Ankestyrelsen har mulighed for at gennemtvinge
afgørelser, men må søge viden og kompetence andre steder,
hvis nogen beder dem forholde sig til en sag. Det sker i
øvrigt, så vidt vides, kun sjældent, da kun ganske få ved,
at Ankestyrelsen fører tilsyn på miljø- og naturområdet, når
det angår kommunerne.
Konklusionen er, at der mangler tilsyn med kommunernes
opgavevaretagelse, når det handler om tilladelser, indberet-
ning af data og udførelse af opgaver på miljø- og naturområ-
det.
Det manglende aktive tilsyn og de manglende sanktioner
over for kommunerne er et problem for retsfølelsen på mil-
jø- og naturområdet. Når en landmand eller en virksomhed
overtræder loven eller undlader at opfylde sin indberetnings-
pligt, kan man meget vel risikere strenge sanktioner. Det bør
også gælde kommunerne, hvis der skal være en opfattelse af
retfærdighed på miljø- og naturområdet.
Hertil kommer, at de indberettede oplysninger er grund-
laget for kommende indsatser på f.eks. vandmiljøområ-
det. Vandplaner bliver udformet på et utilstrækkeligt grund-
lag, hvis der ikke foreligger korrekte og tilstrækkelige op-
lysninger om de forskellige påvirkninger. Hvis spildevands-
udledninger bliver underrapporteret, vil indsatsen mod spil-
devandspåvirkning af vandløb og søer blive utilstrækkelig.
Af svaret på spørgsmål 1033 fremgår det endvidere, at
Miljøstyrelsen har tilsyn med spildevandsselskaber. Dette
tilsyn sker på basis af udledningstilladelser, som altså i man-
ge tilfælde ikke findes. Og Miljøstyrelsen følger ikke op
på egne afgørelser og på konstatering af manglende indbe-
retninger. Derfor bør Miljøstyrelsen pålægges at følge sine
sager til dørs og have mulighed for at føre et mere aktivt
tilsyn.
Konsekvensen af det mangelfulde tilsyn på miljø- og na-
turområdet er endelig, at grønne ngo᾽ere skal bruge tid og
sparsomme ressourcer på at holde øje med overholdelse
af landets lovgivning og med myndighedernes indsats. Det
burde være en opgave, som styrelser, kommuner og myndig-
heder varetog fuldt ud.
Der er derfor efter forslagsstillernes opfattelse brug for
en gentænkning og en styrkelse af tilsynet på miljø- og
naturområdet.
2
Skriftlig fremsættelse
Marianne Bigum (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om et styrket og aktivt
tilsyn på miljø- og naturområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 105)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3