Fremsat den 17. marts 2023 af Steffen W. Frølund (LA), Steffen Larsen (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28417

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b91/20222_b91_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 17. marts 2023 af Steffen W. Frølund (LA), Steffen Larsen (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om nedsættelse af en kommission vedrørende anvendelse af atomkraft i
    Danmark
    Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en Niels Bohr-kommission inden udgangen af 2023, der skal undersøge
    mulighederne for anvendelse af atomkraft i den danske energiforsyning.
    Beslutningsforslag nr. B 91 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028417
    Bemærkninger til forslaget
    Forslagsstillerne ønsker, at debatten om atomkraft i Dan-
    mark kvalificeres ved, at der nedsættes en Niels Bohr-kom-
    mission, der skal analysere fordele og ulemper ved brug af
    atomkraft i Danmark.
    Efter forslagsstillernes opfattelse har debatten for længe
    været præget af fordomme, hvorfor der er behov for, at der
    kigges på området med friske øjne. Skal dansk klimapolitik
    føre til globale reduktioner, er det afgørende, at Danmark
    bidrager til at udvikle løsninger, som også fungerer uden for
    Danmark. I Danmark har vi adgang til virkelig gode forhold
    for vindenergi, hvilket vi selvfølgelig skal udnytte. Men det
    er svært at forestille sig, at globale reduktionsmål kan nås,
    uden at atomkraft kommer til at spille en væsentlig rolle.
    En kommission bør tage stilling til problemer i forhold til
    dimensionering af elnettet, forsyningssikkerhed, håndtering
    af affald og omkostninger ved opførelse af atomkraft i Dan-
    mark med kendte teknologier. Kommissionen bør ligeledes
    tage stilling til, om fremkomsten af små modulære reaktorer
    vil gøre atomkraft mere attraktivt i den danske energiforsy-
    ning. Kommissionen bør desuden overveje, om atomkraft
    kan indpasses i en dansk strategi med en stor udbygning af
    sol- og vindenergi og en stor power-to-x-kapacitet.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Steffen Frølund (LA):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en
    kommission vedrørende anvendelse af atomkraft i Danmark.
    (Beslutningsforslag nr. B 91)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3