Fremsat den 17. marts 2023 af Sólbjørg Jakobsen (LA), Lars-Christian Brask (LA), Steffen W. Frølund (LA), Steffen Larsen (LA), Sandra Elisabeth Skalvig (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Fremsat den 17. marts 2023 af Sólbjørg Jakobsen (LA), Lars-Christian Brask (LA), Steffen W. Frølund (LA),
Steffen Larsen (LA), Sandra Elisabeth Skalvig (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af måltal og politik for kønssammensætningen i ledelser og
bestyrelser
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2022-2023 at fremsætte et lovforslag, der afskaffer måltal
og politik for kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser.
Beslutningsforslag nr. B 92 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028418
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at afskaffe måltal og
politik for kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser.
I 2022 blev et flertal i Folketinget enige om at udvide
ordningen for måltal og politik for kønssammensætningen i
ledelser og bestyrelser for visse virksomheder og offentlige
institutioner med 50 eller flere medarbejdere. Der henvises
til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2021-22,
tillæg C, L 124 som vedtaget. Formålet med denne lovgiv-
ning var at fremme en mere ligelig kønssammensætning i
ledelser og bestyrelser. Med dette beslutningsforslag ønskes
at afskaffe ovenstående lovgivning og den allerede eksister-
ende lovgivning, som er blevet indført siden 2013.
I Danmark er 18,6 pct. af bestyrelsesposterne i de største
2.200 virksomheder besat af kvinder (»Flere krav skal øge
andelen af kvinder i danske bestyrelser«, Institut for Menne-
skerettigheder, den 16. december 2021). I statslige institutio-
ner og virksomheder er tallet 42,9 pct., jf. artiklen fra Insti-
tut for Menneskerettigheder som omtalt ovenfor. Derudover
var 23 pct. af lederstillingerne i den private sektor i 2020
besat af kvinder, mens tallet var 53 pct. for den offentlige
sektor (»Få kvinder i topledelse«, Dansk Industri, august
2022).
Tallene demonstrerer, at der er lang vej endnu til at nå
en ligelig kønssammensætning i den private sektor (en køns-
sammensætning anses som lige ved en 40/60-fordeling). Der
er mange årsager til, at der ikke er flere kvinder, som fin-
der vej til de højere hierarkiske lag. Det drejer sig bl.a.
om uddannelsesvalg, adfærd i forbindelse med børnefødsler,
livsmål, kvinders forestillinger om at besidde en høj stil-
ling, kvinders mindre frembrusende adfærd, konkurrence-
og forhandlingsmentalitet samt kønsbias. Derfor er måltal
og politik for kønssammensætningen i ledelser og bestyrel-
ser ikke det rette redskab til at sikre ligestilling mellem
kønnene. Derimod bør det undersøges, om mænd og kvinder
reelt har de samme muligheder for at komme i betragtning
til en ledelses- eller bestyrelsespost.
Af denne årsag er det heller ikke afgørende for forslags-
stillerne at opnå en 40/60-fordeling. Ligestilling betyder
netop ikke, at der skal være resultatlighed i kønssammen-
sætningen på ledelsesgangen eller i bestyrelseslokalet. Deri-
mod betyder ligestilling, at mænd og kvinder har de samme
muligheder for at få en ledelses- eller bestyrelsespost. På
arbejdsmarkedet bør kvalifikationer til enhver tid vægtes
over køn, så virksomheden eller institutionen i ansættelses-
processen udvælger den bedst kvalificerede kandidat.
Analyser fra Erhvervsstyrelsen (»Lov om måltal og politi-
kker for det underrepræsenterede køn – evalueringsrapport
2017«, Erhvervsstyrelsen, 2017, opdateret april 2018), Ana-
lyse & Tal (»48 procent af virksomheder underlagt lov om
måltal har ingen kvinder i bestyrelsen«, Analyse & Tal, ok-
tober 2020) og Institut for Menneskerettigheder (»Kvinder i
ledelse – analyse af lov om måltal og politik for det underre-
præsenterede køn«, Institut for Menneskerettigheder, 2016)
har vist, at den første lovgivning, som trådte i kraft under
Helle Thorning-Schmidt-regeringen i 2013 om måltal og
politik for kønssammensætning i ledelser og bestyrelser i de
største danske virksomheder, kun har haft en begrænset ef-
fekt. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
tidende 2012-13, tillæg C, L 2 som vedtaget, og tillæg C, L
17 som vedtaget. Eksempelvis konkluderer Institut for Men-
neskerettigheder, at der for så vidt angår andelen af kvinder
i topledelse, kun kan spores en stigning på 1,2 procentpoint
fra 14 pct. til 15,2 pct. i perioden april 2013 til september
2015. Derfor var det også uforklarligt, at den daværende
S-regering sammen med de røde støttepartier udvidede ord-
ningen i 2022.
Der er herudover betydeligt bureaukrati forbundet med
ordningen (»Vejledning om måltal og politik for den køns-
mæssige sammensætning af ledelsen og for rapportering
herom«, Erhvervsstyrelsen, den 3. december 2022). Eksem-
pelvis er private virksomheder forpligtede til, at 1) opstille
et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsente-
rede køn, når det tidligere opstillede måltal er nået (indtil
en ligelig kønsfordeling er opnået), 2) redegøre for måltal
og politikker i ledelsesberetningen, 3) udarbejde en 5-årig
oversigt i ledelsesberetningen over den kønsmæssige sam-
mensætning af ledelsen og 4) oplyse i ledelsesberetningen
om de konkrete tiltag og handlinger, som virksomheden har
foretaget sig for at opnå sit måltal.
En række undersøgelser fra f.eks. McKinsey & Co (»Deli-
vering through diversity«, Dame Vivian Hunt et al., mckin-
sey.com, den 18. januar 2018) og Boston Consulting Group
(»How Diverse Leadership Teams Boost Innovation«, Rocío
Lorenzo et al., bcg.com, den 23. januar 2018) viser, at en
mere mangfoldig kønssammensætning kan medvirke til, at
virksomheder performer bedre. Hertil bemærker forslagsstil-
lerne, at det bør være op til virksomhederne og institutioner-
ne at indse værdien af mangfoldighed. Således er det ikke
politikernes opgave at blande sig i, hvem en virksomhed
eller institution skal ansætte til en ledelses- eller bestyrelses-
post.
2
Skriftlig fremsættelse
Sólbjørg Jakobsen (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af
måltal og politik for kønssammensætningen i ledelser og
bestyrelser.
(Beslutningsforslag nr. B 92)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3