Fremsat den 17. marts 2023 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF), og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 17. marts 2023 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF), og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om stop for optagelse af muslimske lande i EU
Folketinget pålægger regeringen at nedlægge veto mod
optagelse i Den Europæiske Union af lande med muslimsk
flertal eller betydelige muslimske mindretal og blokere for
igangsættelse af optagelsesforhandlinger med lande med
muslimske flertal eller betydelige muslimsk mindretal, som
fremtidigt ønsker optagelse i Den Europæiske Union.
Beslutningsforslag nr. B 59 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028419
Bemærkninger til forslaget
Den Europæiske Union forhandler i øjeblikket om opta-
gelse med tre lande med muslimsk flertal eller store muslim-
ske mindretal. Derudover har to lande med muslimsk flertal
ansøgt EU om at blive medlemmer af Unionen.
Tyrkiet ansøgte den 14. april 1987 om at blive optaget
i EU. Tyrkiet blev anerkendt som kandidatland i 1999, og
optagelsesforhandlingerne indledt i 2005. 98 pct. af Tyrkiets
knap 85 millioner store befolkning er muslimer. Men Tyrkiet
er ikke det eneste land med en befolkningsmajoritet af mus-
limer eller et stort muslimsk mindretal, som søger at komme
ind i Den Europæiske Union.
Den 22. marts 2004 søgte Nordmakedonien om optagelse
i EU. Den 18. juli 2022 enedes EU᾽s medlemslande om at
indledte optagelsesforhandlinger med landet. En tredjedel af
landets indbyggere er muslimer ifølge opslagsværket Den
Store Danske.
Den 28. april 2009 søgte Albanien om optagelse i EU. Op-
tagelsesforhandlingerne med landet indledtes som i tilfældet
Nordmakedonien den 18. juli 2022. Muslimer udgør om-
kring 80 pct. af befolkningen i landet (»Table: Muslim Po-
pulation by Country«, Pew Research Center, den 27. januar
2011).
Derudover har to lande med muslimsk flertal anmodet om
optagelse i EU. Bosnien-Hercegovina anmodede om opta-
gelse i EU den 15. februar 2016 og fik tildelt kandidatstatus
den 13. december 2022. 51 pct. af indbyggerne i Bosnien-
Hercegovina er muslimer ifølge opslagsværket Den Store
Danske.
Kosovo ansøgte om optagelse i EU den 15. december
2021. Sammensætningen af befolkningen i Kosovo er ikke
fuldstændig klar, idet de serbiske ortodokse boykottede fol-
ketællingen i 2011, hvilket resulterede i, at 95,6 pct. af be-
folkningen blev opgjort som muslimer. Mellem 70 pct. og
95,6 pct. af befolkningen skønnes at være muslimer (»Koso-
vo – people and society«, The World Factbook, CIA). Der
er ikke indledt optagelsesforhandlinger med hverken Bosni-
en-Hercegovina eller Kosovo endnu.
I 1987 søgte Marokko samtidig med Tyrkiet om optagelse
i EU. EU afviste anmodningen om medlemskab til Marokko
med henvisning til, at landet ikke var europæisk. EU har
altså dermed erfaring med at afvise medlemslande, der søger
om optagelse. Efter Dansk Folkepartis opfattelse burde Tyr-
kiet ved samme anledning være blevet afvist som medlem,
eftersom det alene er den thrakiske del af Tyrkiet, som ligger
på det europæiske kontinent. Dette område udgør lidt over
3 pct. af Tyrkiets landareal. Resten er en del af det asiatiske
kontinent.
Lande som Albanien, Bosnien-Herzegovina og Kosovo er
reminiscenser efter det osmanniske forsøg på at erobre det
europæiske kontinent. Erobringstogterne førte til tvangskon-
vertering af indbyggerne i de pågældende områder og i et
begrænset omfang muslimsk bosætning i områderne. Lande-
ne er således ikke en del af den europæiske, kristne civilisa-
tion.
Ifølge et svar fra Europa-Kommissionen til Europa-Parla-
mentet var Albanien det land i verden, hvorfra niendeflest
krigere tilsluttede sig Islamisk Stat (Europa-Parlamentet,
forespørgsel til skriftlig besvarelse på E-010453/2015 til
Kommissionen). Fra Kosovo tilsluttede 355 jihadister sig
Islamisk Stat (»Why is Kosovo Taking Home Islamic State
Members? «, Extremism Watch, den 15. januar 2020). Ca.
300 krigere fra Bosnien-Herzegovina tilsluttede sig Islamisk
Stat (»Bosnia struggles with return of ISIS widows«, Politi-
co, den 6. novmeber 2018). Ca. 130 jihadister fra Nordma-
kedonien tilsluttede sig Islamisk Stat (»North Macedonia:
7 Plead Guilty to Joining ISIS«, Asharq Al-Awsat, den 20.
marts 2019). Forestillingerne om, at muslimerne i lande, der
er placeret på det europæiske kontinent, nødvendigvis er
mindre radikaliserede end muslimer uden for Europas græn-
ser, er således ikke nødvendigvis korrekte. Der findes fun-
damentalistiske lommer i flere af disse lande (»Introducing
Political Islam among the Albanian Muslims«, Rigels Len-
ja, Tirana Observatory, den 30. november 2021; »Muslims
and Islamic Fundamentalism in Macedonia«, Marko Babic,
Politeja, 11 (30/2014), side 387-398; »Jihadism in Kosovo:
islamized radicalism or radical Islam?, Alexander Konrad
Steurenthaler, 2018, master thesis, Norwegian University of
Life Sciences; »The Coming Balkan Caliphate: The Threat
of Radical Islam to Europe and the West«, Christopher Deli-
so, Praeger Security International, 2007).
Såfremt de pågældende lande optages i EU, vil de bli-
ve omfattet af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelig-
hed. Det betyder, at indbyggere fra Tyrkiet, Kosovo, Alba-
nien osv. vil få samme adgang til at flytte til Danmark for at
arbejde som indbyggere fra andre medlemslande.
Dansk Folkeparti modsætter sig indvandring af musli-
mer. Historisk har Danmark haft endog meget store integra-
tionsmæssige problemer med personer fra muslimske lande,
både for så vidt angår overrepræsentation i kriminalitets- og
ledighedsstatistikkerne og udfordringer med at klare sig i
uddannelsessystemet og i forhold til religiøs ekstremisme.
Såfremt disse muslimske lande optages i EU, vil integra-
tionsudfordringerne i Danmark forstærkes. Desuden vil op-
tagelsen af de pågældende lande økonomisk være en stor
byrde for EU, idet landene i sammenligning med de fleste
af EU᾽s nuværende medlemslande er økonomisk tilbagestå-
ende (»BNP per indbygger 2021«, Globalis, FN-Forbundet).
På ovennævnte baggrund ønsker Dansk Folkeparti, at re-
geringen forpligtes til i EU at tilkendegive, at Danmark vil
nedlægge veto mod optagelsen af Tyrkiet, Nordmakedonien
og Albanien i EU, at den danske regering forpligtes til at
blokere for indledning af optagelsesforhandlinger med Bos-
nien-Hercegovina og Kosovo, og at regeringen fremadrettet
vil blokere for det, hvis andre lande med overvejende mus-
limske befolkninger eller en betydelig muslimsk repræsenta-
tion i befolkningen (defineret som mere end en tredjedel)
søger at opnå status af kandidatland.
2
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om stop for optagelse af
muslimske lande i EU.
(Beslutningsforslag nr. B 59)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3