GRA alm. del - svar på spm. 24 om efterretningstjenesternes håndtering af Samsam-sagen.

Side 1 af 1
Dato: 16. marts 2023
Enhed: TSTR
Sagsnr.: 2023/002009
Dok.nr.: 514020
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Granskningsudvalg
Christiansborg
Udvalget har den 28. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 24,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 24:
Claus Hjort Frederiksen kaldte i et interview med B.T. 13. december
2022, efterretningstjenesternes uenighed om Samsam for et »abekast-
ningsspil«, som gik på »Var han hyret af FE, eller var han hyret af
PET?». Har dette »abekastningsspil« betydning for efterretningstjene-
sternes håndtering af Samsam-sagen?
Svar:
Jeg henviser til justitsministerens besvarelse af Granskningsudvalgets
spørgsmål nummer 1.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Offentligt
GRA Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 24
Granskningsudvalget 2022-23 (2. samling)


Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Gransknings-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som Folketingets
Granskningsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2023.
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Granskningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 9. marts 2023
Kontor: Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2023-0032/50-0018
Dok.: 2731133
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
GRA Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1
Granskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
GRA Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 24
Granskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/6
Spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Granskningsudvalg:
”Kan ministeren afvise, at Ahmed Samsam har handlet under
såkaldt agentoplæg?”
Svar:
1. Der er stillet en række spørgsmål fra Folketingets Granskningsudvalg
vedrørende sagen om Ahmed Samsam. Det drejer sig bl.a. om spørgsmål,
der vedrører forhold, der har været fremme i medierne vedrørende Ahmed
Samsam, herunder om et angiveligt virke som kilde for efterretningstjene-
sterne og betydningen heraf for en straffesag mod Ahmed Samsam i Spa-
nien.
Det er en grundlæggende betingelse for at have effektive efterretningstjene-
ster, at ikke alt kan lægges åbent frem. Sager på efterretningstjenesternes
område kan naturligt give anledning til stor offentlig interesse. Når efterret-
ningstjenesterne og regeringen tilmed kun i meget begrænset omfang kan
kommentere på sådanne sager, kan der i den offentlige debat opstå spekula-
tioner. At ikke alt kan lægges åbent frem, er imidlertid en præmis for efter-
retningstjenesternes arbejde, som man er nødt til at acceptere, hvis efterret-
ningstjenesterne skal være i stand til at beskytte samfundet og det åbne de-
mokrati. Det indebærer bl.a., at kontrollen med efterretningstjenesterne er
indrettet på en anden måde end på andre områder.
Ovenstående forhold indebærer, at en række af de spørgsmål, der vedrører
sagen om Ahmed Samsam og som forudsætter en be- eller afkræftelse af
forhold vedrørende efterretningstjenesternes arbejde, herunder arbejdsme-
toder og kapaciteter, ikke vil kunne besvares inden for rammerne af et fol-
ketingsspørgsmål. Det gælder også i forhold til spørgsmål, der er stillet i
regi af Folketingets Granskningsudvalg.
Jeg vil herudover gerne understrege, at det er regeringens klare opfattelse,
at der er behov for stærke efterretningstjenester, som der kan være tillid til,
og som har de rette rammer for at udføre deres arbejde. Tilsyn og kontrol
med efterretningstjenesterne er i den forbindelse afgørende for tilliden til
tjenesterne.
Side 3/6
Generelt gælder det, at rammerne for efterretningstjenesternes arbejde er
fastsat i henholdsvis lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) og
lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-loven), der også indeholder be-
stemmelser om tilsyn med efterretningstjenesterne.
2. Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) er opret-
tet med det formål at have indseende med efterretningstjenesterne, jf. § 1,
stk. 1, i lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterret-
ningstjenester (UET-loven).
Med UET-loven er der således oprettet et særligt parlamentarisk udvalg,
som på den ene side skal give Folketinget indsigt med efterretningstjene-
sterne, og på den anden side skal tilgodese de særlige hensyn, der gør sig
gældende på efterretningsområdet, bl.a. med hensyn til diskretion vedrø-
rende oplysninger om tjenesternes arbejde. Udvalget udgøres af fem folke-
tingsmedlemmer udpeget af de folketingspartier, som har sæde i Folketin-
gets Præsidium, jf. § 1, stk. 2. Den nærmere ordning vedrørende udvalgets
indsigt med efterretningstjenesterne følger af UET-lovens § 2, der indehol-
der bestemmelser om regeringens orientering af udvalget.
Regeringen skal i medfør af UET-lovens § 2, stk. 1, årligt give udvalget en
udførlig orientering om efterretningstjenesternes virksomhed. Regeringen
skal herudover løbende holde udvalget orienteret om væsentlige omstæn-
digheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske
spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed, jf.
stk. 2. Den løbende orientering af udvalget sker i praksis bl.a. ved, at justits-
ministeren og forsvarsministeren deltager i udvalgets møder, hvor det sam-
tidig er fast praksis, at også departementscheferne for henholdsvis Forsvars-
ministeriet og Justitsministeriet samt cheferne for Politiets Efterretningstje-
neste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) deltager.
Regeringen skal på udvalgets anmodning endvidere give oplysning om ef-
terretningstjenesternes virksomhed, herunder statistiske oplysninger, jf.
UET-lovens § 2, stk. 3. Endelig skal regeringen forud for udstedelsen af
retningslinjer for efterretningstjenesternes virksomhed underrette udvalget
om indholdet af disse, jf. § 2, stk. 5. Herved vil udvalgets eventuelle syns-
punkter kunne indgå i regeringens samlede overvejelser, inden retningslin-
jerne udstedes. Regeringens orientering af udvalget sker under hensyntagen
til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed, jf.
UET-lovens § 2, stk. 7. Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne kan
Side 4/6
enten mundtligt eller skriftligt over for regeringen tilkendegive sin opfat-
telse vedrørende de spørgsmål, som tages under behandling i udvalget, jf.
UET-lovens § 3, stk. 1.
3. Undersøgelser med særlig parlamentarisk forankring er reguleret i kapitel
XIX (§§ 61-68) i Folketingets forretningsorden.
Det følger af Folketingets forretningsorden § 62, stk. 1, at Granskningsud-
valget efter anmodning fra medlemmer af udvalget, som repræsenterer en
eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tredjedel af
Folketingets medlemmer, iværksætter en forundersøgelse af en sag, der på-
kalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget. En
forundersøgelse gennemføres af Granskningsudvalget selv.
I medfør af forretningsordenens § 62, stk. 2, kan Granskningsudvalget til
oplysning af en sag som led i en forundersøgelse stille spørgsmål til ministre
til skriftlig besvarelse eller til mundtlig besvarelse eller til mundtlig besva-
relse under et samråd i et møde i Granskningsudvalget efter reglerne i § 8,
stk. 6. Spørgsmålene forudsættes således at følge forretningsordenens al-
mindelige regler for skriftlige udvalgsspørgsmål og samrådsspørgsmål, dog
således at samråd i Granskningsudvalget afholdes for lukkede døre, jf. § 62,
stk. 3.
Der er ikke ved etableringen af Granskningsudvalget sket en fravigelse af
ordningen vedrørende Folketingets indsigt med efterretningstjenesterne i
regi af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
4. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra PET, som har oplyst følgende:
”PET kan generelt henvise til PET’s og FE’s fælles udtalelse af
22. december 2022.
For så vidt angår PET’s kildearbejde kan det oplyses, at det flere
steder i forarbejderne til PET-loven er forudsat, at tjenesten i
forskellige sammenhænge kan anvende kilder. Anvendelsen af
kilder er afgørende for PET’s mulighed for at kunne identificere
og imødegå konkrete trusler. Det gælder ikke mindst, fordi det i
visse situationer og i visse miljøer er endog meget vanskeligt for
PET at indhente oplysninger på anden måde. Det gælder bl.a. på
terrorområdet, hvor tjenesten ofte beskæftiger sig med ekstremt
lukkede og sikkerhedsbevidste kriminelle miljøer. Kilder, som
Side 5/6
er del af disse miljøer, er i mange tilfælde den eneste måde, som
en efterretningstjeneste kan skaffe sig oplysninger om miljøerne
på – oplysninger, som i sidste ende kan være med til at forhindre
terrorangreb i Danmark.
Det er en forudsætning for PET’s arbejde med kilder, at oplys-
ningerne om, hvorvidt en person arbejder eller har arbejdet som
kilde for tjenesten hemmeligholdes. Oplysninger om, at en be-
stemt person er eller har været kilde for PET kan afdække for-
hold, der kan skade tjenestens opgaveløsning, den pågældende
kildes sikkerhed og også udsætte andre kilder for betydelig fare.
Det gælder, uanset om personen selv offentligt oplyser at have
været kilde for efterretningstjenesten.
Derfor er det også fast praksis, at PET hverken be- eller afkræf-
ter, om en person er eller har været kilde for tjenesten. Det gæl-
der også i den konkrete sag, der spørges til.
Som udgangspunkt gælder de almindelige strafferetlige regler i
Danmark også for efterretningstjenesternes kilder.
PET vil i nogle tilfælde som led i føringen af en kilde kunne
foranledige, at en kilde udfører handlinger, som objektivt set vil
kunne være strafbare efter dansk ret. Der tales i disse tilfælde
om, at kilden udfører agentvirksomhed. Helt generelt forstås ved
agentvirksomhed, at politiet som led i efterforskningen af en
lovovertrædelse foranlediger, at der tilbydes bistand til eller
træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at
udføre eller fortsætte en lovovertrædelse.
Reglerne om agentvirksomhed i retsplejelovens §§ 754 a-754 d
gælder ikke ved efterforskning, der udføres af PET af overtræ-
delser af straffelovens kapitel 12 og §§ 111-115 og 118, jf. rets-
plejelovens § 754 e. PET’s agentvirksomhed sker derimod i
overensstemmelse med PET-loven og efter principperne i Rigs-
advokatens retningslinjer om meddelere og civile agenter og på
baggrund af PET's supplerende retningslinjer. Det følger heraf,
at PET bl.a. ved brug af kilder, der udfører agentvirksomhed
navnlig påser, at der foreligger fornøden mistanke, og at agent-
virksomheden ikke må bevirke en forøgelse af lovovertrædel-
sens omfang eller grovhed.
De handlinger, som en civil person, der er kilde for PET, udfører
som led i agentvirksomhed, og som objektivt set må anses som
strafbare handlinger, er i disse tilfælde foretaget efter aftale med
PET, hvilket indebærer, at handlingerne efter dansk ret i ud-
gangspunktet vil være straffri efter princippet om materiel aty-
picitet eller manglende retsstridighed. Det er dog en forudsæt-
ning for straffrihed, at handlingerne ligger inden for rammerne
af aftalen med PET. Pådømmes handlingerne i udlandet vil
Side 6/6
spørgsmålet om strafbarhed bero på det pågældendes lands rets-
regler, og det kan ikke forudsættes, at en udenlandsk domstol vil
anse handlinger, som en kilde har udført efter aftale med en
dansk efterretningstjeneste, som straffri.
Ved hvervning af en kilde for PET får kilden i henhold til ret-
ningslinjerne bl.a. at vide af PET, at kilden ikke er bemyndiget
til at begå strafbare forhold, samt at kilden vil få den samme
strafferetlige sanktion som alle andre for den kriminalitet, den
pågældende begår eller har begået. PET indskærper over for kil-
der, der udfører agentvirksomhed, at handlinger udover, hvad
der er omfattet af aftalen med PET, kan straffes på samme måde
som andres tilsvarende kriminalitet. Ved kildeoperationer, her-
under agentvirksomhed, i udlandet bliver kilden normalt gjort
bekendt med, at kilden kan risikere at blive straffet i udlandet
for den virksomhed, som kilden udfører på vegne af PET.”