Svar på spm. nr. S 345: Hvad er regeringens ambitioner for grønne offentlige indkøb, deler den nuværende regering den tidligere regerings ambition om et nationalt reduktionsmål for offentlige grønne indkøb, og er sådan et mål i så fald under udarbejdelse?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 345.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s345/svar/1940153/2676767.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
16. marts 2023
Svar på spørgsmål S 345 af 8. marts 2023 stillet af Mette
Abildgaard (KF)
Spørgsmål
Hvad er regeringens ambitioner for grønne offentlige indkøb, deler den nuvæ-
rende regering den tidligere regerings ambition om et nationalt reduktionsmål for
offentlige grønne indkøb, og er sådan et mål i så fald under udarbejdelse?
Svar
Regeringen har fokus på grønne offentlige indkøb og de potentialer, som offent-
lige indkøb har for at understøtte den grønne omstilling, bl.a. ved at øge efter-
spørgslen efter grønne varer og ydelser og skubbe markedet i en grønnere retning.
Det kan også bidrage til at udvikle danske virksomheders grønne styrkeposition.
Derfor fremgår det som en klar ambition af regeringsgrundlaget, at regeringen vil
nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb. Det kan både bidrage til at ned-
bringe klimaaftrykket af det danske forbrug og øge efterspørgslen efter klimaven-
lige varer og ydelser.
Det fremgår desuden af regeringsgrundlaget, at regeringen vil undersøge konse-
kvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug, som det
offentlige indkøb er en del af.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)