Samlenotat vedr. omarbejdning af EU's finansforordning
Tilhører sager:
Aktører:
FMs samlenotat vedr. omarbejdning af EU's finansforordning=C KOM (2022) 0223, KOM (2022) 0184.docx
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0184/bilag/2/2676338.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Sagsnummer Kontor 1 2023-1 EKN 16. marts 2023 SAMLENOTAT Omarbejdning af EU's finansforordning Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. marts 2023 vedlægges Finansministeriets samlenotat vedrørende omarbejdning af EU's finansforordning, KOM (2022) 0223, KOM (2022) 0184. Lars Løkke Rasmussen Offentligt KOM (2022) 0184 - Bilag 2 Europaudvalget 2022
Samlenotat - Omarbejdning af EU's finansforordning FMn-godkendt.docx
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0184/bilag/2/2676339.pdf
Samlenotat 15. marts 2023 Omarbejdning af EU's finansforordning KOM (2022) 223; KOM (2022)184 Revideret udgave af Finansministeriets grund- og nærhedsnotater af hhv. 28. september 2022 (omarbejdningsforslaget) og 30. maj 2022 (vedr. renter ifm. tilbagebetaling af bøder). Ændringer ift. forslaget af 28. september 2022 fremgår med streg i marginen. 1. Resume Kommissionen fremsatte d. 16. maj 2022 forslag til omarbejdning af EU’s finansforordning. Finansforordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen af EU’s budget. Kommissionen angiver, at hovedformålet med revisionen er en målrettet ændring mhp. at sikre forbedringer og forenklinger. Der foreslås en række konkrete ændringer inden for følgende fire te- maer: 1) Tilpasning til den flerårige finansielle ramme og forenkling, 2) Krisestyring, modernise- ring og forenkling, 3) Øget IT-understøttelse af beskyttelsen af EU’s finansielle interesser og in- direkte forvaltning, 4) Diverse forenklinger og tekniske ajourføringer. 2. maj 2022 fremsatte Kommissionen derudover et specifikt forslag om revision af finansforord- ningen vedr. håndtering af renter ifm. provisorisk indbetalte bøder, der skal tilbagebetales som følge af afgørelser ved EU-domstolen. Ændringsforslaget er en opfølgning på EU-domstolens af- gørelse af 20. januar 2021 i sag C-301/19 P, Kommissionen mod Printeos. Da forslagene øn- skes behandlet samlet af et overvejende flertal i Rådet, forelægges de her samlet. Forslaget skønnes at kunne medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser sfa. øgede admini- strative kontrol- og digitaliseringskrav ifm. udbetalinger af EU-midler. Herudover skønnes for- slaget om en ændret håndtering af provisorisk indbetalte bøder at kunne medføre væsentlige stats- finansielle konsekvenser sfa. et øget EU-bidrag. Regeringen støtter generelt op om en teknisk revision af EU’s finansforordning, som er tilpasset den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Regeringen finder det centralt, at EU’s finan- sielle regler understøtter en stabil og effekt gennemførsel af EU’s budget, som er i overensstem- melse med retsstatsprincippet og EU’s grundlæggende værdier. Regeringen finder derudover, at forslaget ikke bør medføre meromkostninger for medlemsstater eller sætter EU’s udgiftslofter un- der pres, og finder derfor, at krav til obligatorisk anvendelse af specifikke digitale værktøjer i kontrolkæden skal være proportionalt med risikoen for EU’s budget. Regeringen finder det endeligt hensigtsmæssigt, at Kommissionen fastsætter et klart regelgrundlag ift. provisorisk indbetalte bøder. Regeringen finder af hensyn til gennemsigtigheden af EU’s bud- get imidlertid ikke grundlag for at ændre den nuværende budgetmæssige håndtering af provisorisk indbetalte bøder. Offentligt KOM (2022) 0184 - Bilag 2 Europaudvalget 2022 Side 2 af 10 2. Baggrund Kommissionen har d. 16. maj 2022 fremlagt forslag (KOM (2022) 223 final) til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EU, Euratom) 2018/1046 – også kaldet EU’s fi- nansforordning. Den danske sprogversion er udsendt d. 31. august 2022. Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funk- tionsmåde (TEUF) art. 322 stk. 1 vedr. EU’s finansielle regler mv. Finansforordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen af Unionens budget. Forordningen er af horisontal karakter og anvendes på alle udgifts- og indtægtsområder. Den seneste større revision af finansforordningen trådte i kraft i juli 2018. Kommissionen har derudover d. 2. maj 2022 præsenteret et specifikt forslag ved- rørende håndtering af renter ifm. provisorisk indbetalte bøder, der skal tilbagebe- tales som følge af afgørelse ved EU-Domstolen. Ændringsforslaget er en opfølg- ning på EU-domstolens afgørelse af 20. januar 2021 i sag C-301/19 P, Kommissi- onen mod Printeos. 3. Formål og indhold Kommissionen angiver, at baggrunden for revisionen er at bringe EU’s finansfor- ordning i overensstemmelse med den nye MFF, ligesom man ønsker at forbedre de forvaltningsmæssige regler i forbindelse med gennemførslen og udbetalingen af EU-midler. Forslaget vedrører flere tekniske ændringer som tilpasser finansforordningens ind- hold: 1. Tilpasning til den flerårige finansielle ramme og forenkling 2. Krisehåndtering, modernisering og forenkling 3. Øget IT-understøttelse af beskyttelsen af EU’s finansielle interesser og in- direkte forvaltning 4. Diverse forenklinger og tekniske ajourføringer. 5. Håndtering af renter ifm. tilbagebetaling af provisorisk indbetalte bøder 3.1 Tilpasning til den flerårige finansielle ramme og forenkling Tilpasning til MFF Der indsættes en række referencer til de nye basisretsakter for perioden 2021-2027 og anden lovgivning. Med henblik på at sikre en effektiv implementering og strømlining af MFF-forordningen (EU, Euratom 2020/2093) foreslås det, at visse undtagelser fra budgetprincipperne i de sektorspecifikke basisretsakter afspejles i finansforordningen for at anlægge et fælles regelsæt. Dertil foreslås at følge op på den fælles erklæring om at medtage indholdet af forordningen om generel Side 3 af 10 konditionalitet1 (KOM (2020) 843), så det fremgår at sektorspecifik lovgivning ikke kan fravige fra forordningens principper. Lånoptagelse og långivning Forslaget har til formål at simplificere indberetningen fra Kommissionen vedr. låneoptagelse og låvgivning i overensstemmelse med den fælles erklæring (2020/C 444 I/06)2 for at øge gennemsigtigheden og lette samarbejdet med budgetmyndigheden. Formålsbestemte indtægter Kommissionen foreslår at øge gennemsigtigheden og synligheden af eksterne for- målsbestemte indtægter i de dokumenter, der ledsager i budgettet. Forslaget har samtidig til formål at lette forvaltningen af supplerende bidrag, herunder frivillige bidrag fra EU-landene med henblik på at undgå at anmode EU-landene om beta- linger, før der opstår faktiske betalingsbehov. Finansielle instrumenter og budgetgarantier Det foreslås at øge den juridiske klarhed ved en række uoverensstemmelser og overlap i den gældende finansforordning, samt bedre afspejle den måde, hvorpå hensættelser og budgetgarantier fungerer. Dertil ajourføres relevante regler. 3.2 Krisehåndtering, modernisering og forenkling Ikke-finansielle donationer fra EU-institutioner Forslaget indeholder et nyt instrument, der formaliserer eksisterende praksis vedr. ikke-finansielle donationer fra EU-institutioner, herunder varer, tjenesteydelser, forsyninger eller bygge- og anlægsarbejder. Dette har til formål at tilvejebringe et stabilt retsgrundlag, navnlig for fremtidige nødsituationer, større gennemsigtighed, ansvarlighed og retssikkerhed for modtagerne. Priser Forslaget indeholder mindre ændringer mhp. at EU-institutionerne kan tildele priser ifm. eksisterende konkurrencer, der ikke er finansielle. Dette skal sikre, at personer, som ikke har en bankkonto, fortsat kan modtage belønning fra konkurrencer i form af fx vouchere, billetter og rejser. Udbud og aflønning af eksterne eksperter Fsva. udbudsregler, der gælder i krisestyringssituationer, foreslås tilpasninger som skal gøre det muligt for EU-institutioner eller -organer at foretage indkøb på vegne af EU-landene eller fungere som indkøbscentral. Der indgår også andre forenklingsforanstaltninger, tekniske korrektioner og ajourføringer, som gør det 1 Tillæg til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Eu- ropa-Parlamentets og Rådets forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unio- nens budget (KOM(2020) 843 final). 2 Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en revurdering af finansforordnin- gens bestemmelser om eksterne formålsbestemte indtægter og lånoptagelse og långivning (2020/C 444 I/06). Side 4 af 10 muligt at indgå kontrakter med flere leverandører, korrigere uoverensstemmelser og udeladelser og præcisere digitaliseringen af udbudsprocedurer. Derudover imødekommes også behovet for mere fleksible regler for EU-delegationer i tredjelande under hensyntagen til lokale markedsforhold og praksis i medlemsstaterne. Ligeledes foreslås det at tilpasse reglerne for aflønning af eksperter, så EU- institutionerne får mulighed for at konkurrere med de vederlag, der tilbydes af andre aktører, når de ansætter aflønnede eksterne eksperter. Der foreslåes en ændring ift. udbudsprocedurerne for bygninger, samt tilpasninger af udbudsreglerne til direktivet om offentlige udbud3 og om elektronisk fakturering4 , ligesom de gældende regler om grønne offentlige udbud fremhæves. Tilskud Der foreslås en række tekniske ajourføringer og korrektioner, herunder forenkling af reglerne om tilskudsformer og præcisering af beregninger i henhold til princippet om forbud mod fortjeneste. Donationer til EU-institutionerne Det foreslås at muliggøre hurtigere afgørelser vedr. donationer, der gives med henblik på humanitær bistand, nødhjælp, civilbeskyttelse eller bistand i krisesituationer. Digitalisering Forslaget har til hensigt at støtte Kommissionens tilsagn om at benytte digital be- tjening som udgangspunkt. Ved at gøre brugen af nye teknologier som datamining, maskinindlæring, procesautomatisering og kunstig intelligens mere synlige, forventes en bredere og mere konsekvent anvendelse af digital revision og kontrol. Der foreslåes i den forbindelse et fælles integreret IT-system til datamining og risikoscore, jf. pkt. 3.3. Grøn omstilling Forslaget har til formål at sikre, at budgetgennemførelsen effektivt bidrager til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt. Det foreslås bl.a. at indsætte en henvisning til princippet om ikke at gøre væsentlig skade i artikel 33, stk. 2, i tråd med Kommissionens forpligtelse til bæredygtig finansiering og den grønne omstilling. 3 Direktiv 2014/24/EU 4 Direktiv 2014/55/EU Side 5 af 10 3.3 Øget IT-understøttelse af beskyttelsen af EU’s finansielle interesser og indirekte forvaltning System for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) EDES-systemet anvendes til at sortliste aktører, som udgør en trussel mod EU’s finansielle interesser sfa. tidligere svig-sager el. lign. Kommissionen foreslår at styrke EDES-systemet ved at udbrede den obligatoriske anvendelse til delt forvaltning samt direkte forvaltning, hvor midlerne udbetales som finansielle bidrag til EU-landene, fx under genopretningsfaciliteten5 . Pt. er systemet alene obligatorisk for direkte og indirekte forvaltning. Dette vil således betyde, at medlemsstaternes myndigheder bliver forpligtet til at anvende systemet, når der udbetales midler fra EU-programmer. Kommissionen angiver, at formålet er at forebygge, at medlemsstaternes myndigheder udvælger svigagtige økonomiske aktører til at gennemføre projekter, og beskytte Unionens budget bedre mod alvorlige forsømmelser. Derudover foreslås det, at evt. beslutning om udelukkelse af enheder og personer fra modtagelse af EU-støtte finder anvendelse på al EU-finansiering til projektgennemførelse i alle medlemsstater. Et fælles integreret IT-system til datamining og risikoscore Kommissionen ønsker at forbedre kvaliteten og interoperabiliteten af data om modtagere af EU-støtte og om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte modtager EU-støtte. Derfor foreslår Kommissionen, at standardisere den elektroniske registrering og lagring af data om modtagere af EU-finansiering og deres reelle ejere mhp. at forebygge, afsløre, efterforske og korrigere svig eller afhjælpe uregelmæssigheder. Desuden foreslår Kommissionen at indføre en forpligtelse til at anvende et fælles integreret IT-system til datamining og risikoscore mhp.at få adgang til og analysere disse data om modtagere af EU- finansiering. Medlemsstaterne forpligtes til at tilføje systemet til den eksisterende interne kontrol forud for, at der foretages udbetalinger i EU-programmerne. Disse forpligtelser foreslås at gælde for MFF-programmer efter 2027 for at give tilstrækkelig tid til at tilpasse de elektroniske datasystemer og tilvejebringe vejledning og uddannelse. I overgangsperioden anbefales fortsat frivillig anvendelse. Offentliggørelse af slutmodtagere af EU-midler Det foreslås at pålægge EU-lande, der gennemfører EU’s budget ved delt forvaltning samt enheder, der gennemfører EU’s budget ved indirekte forvaltning, og andre EU-institutioner og -organer mindst én gang om året at sende Kommissionen oplysninger om slutmodtagere af EU-støtte. Dette har til formål at oplyse offentligheden bedre om anvendelsen af EU’s budget og om modtagere af EU-støtte. Det foreslås samtidig, at Kommissionen supplerer ovennævnte oplysninger med dens disponible data om direkte forvaltning, og at 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopret- nings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17). Side 6 af 10 Kommissionen bliver ansvarlig for at konsolidere, centralisere og offentliggøre oplysningerne i en database på et fælles websted, der rummer alle metoder til gennemførelse af EU’s budget, herunder andre EU-institutioner og -organer. Indirekte forvaltning Det foreslås, at styrke anvendelsen af proportionalitet som et alment retsprincip under indirekte forvaltning af EU-midler, navnlig i forbindelse med vurdering af partnere og pålæggelse af kontraktlige forpligtelser. Unionens tildelingsprocedurer vedr. sikkerhed eller offentlig orden Kommissionen foreslår at fastsætte særlige betingelser for tredjelandes enheders deltagelse i EU’s tildelingsprocedurer vedr. sikkerhed eller den offentlige orden. Fastsættelsen har til formål at sikre, at tredjelandes enheders deltagelse i fx offentlige udbud er i overenstemmelse med EU’s internationale forpligtelser. Interessekonflikt Kommissionen foreslår at præcisere bestemmelsen, så håndteringen af interessekonflikter tydeligerer involverer national ret. Modstridende erhvervsmæssige interesser Det foreslås at tilføje en definition og en udtrykkelig begrundelse for at afvise deltagere fra tildelingsprocedurer sfa. modstridende erhvervsmæssige interesser. Dette forslag følger op på Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse6 . EU-landenes bistand ved inddrivelse af EU-fordringer Kommissionen ønsker at inddrive EU-fordringer mere effektivt, hvorfor det fore- slås, at Kommissionens regnskabsfører skal kunne forlade sig på EU-landenes bistand til at inddrive EU-fordringer i tråd med den forpligtelse, der gælder mellem medlemsstater. Udenlandske subsidier I forlængelse af, at der er opnået politisk enighed om Kommissionens forslag til forordning om udenlandske subsidier7 foreslås det, at finansforordningen tilpasses denne nye forordning. Dermed skal modtagere af udenlanske subsidier notificere forvaltningsmyndigheden om modtagelse af udenlandske subsidier ved deltagelse i EU-udbud af en vis størrelse. 3.4 Diverse forenklinger og tekniske ajourføringer Kommissionen foreslår at foretage en række tekniske ændringer og ajourføringer af finansforordningen, herunder håndtere udeladelser og forkerte krydshenvisninger, udfærdige listen over arbejdsdokumenter, tilpasse visse særlige regler for forpligtelser for Den Europæiske Garantifond for Landbruget til 6 Fælles undersøgelse 853/2020/KR. 7 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (COM(2021) 223 final). Side 7 af 10 standardregnskabspraksis. Dertil foreslås at ajourføre henvisninger til ophævet EU-lovgivning. 3.5 Håndtering af renter ifm. tilbagebetaling af provisorisk indbetalte bøder Nuværende ordning Når en bøde eller anden sanktion pålægges af Kommissionen, men anfægtes ved EU’s domstole, kan adressaterne enten provisorisk indbetale bøden eller stille en bankgaranti, der dækker bødens størrelse og de gældende renter for udskudt beta- ling, indtil den endelige dom er afsagt. De provisorisk indbetalte beløb deponeres i en særlig fond (BUFI), hvis midler investeres i sikre statsobligationer for at be- vare deres værdi. I tilfælde af EU-domstolenes annullering eller reduktion af bø- den, tilbagebetales det angivne beløb tillagt afkastet. EU-Domstolen fastslog i sin afgørelse af 20. januar 2021 i sag C-301/19 P, Kom- missionen mod Printeos, at Kommissionen er forpligtet til at betale strafrenter (morarenter) fra den dato, hvor virksomheden provisorisk har indbetalt bøden svarende til den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender til refinansie- ringsoperationer med tillæg af 3,5 pct.-point. I forbindelse med sin appel i sag C-221/22 P, Kommissionen mod Deutsche Te- lekom, har Kommissionen anmodet Domstolen om at tage Printeos-dommen op til overvejelse med henblik på at præcisere de forpligtelser, der påhviler Kommis- sionen. Med forbehold for disse præciseringer, angiver Kommissionen at stå over for hidtil usete rentekrav, der overstiger afkastet på de provisorisk indbetalte be- løb. Forslagets ændringer Kommissionen foreslår to primære ændringer i finansforodningen: 1. Provisorisk indbetalte bøder, som skal tilbagebetales til indbetaleren sfa. annulering eller reduktion af bøden, forrentes med den sats, som Den Eu- ropæiske Centralbank anvender til refinansieringsoperationer med tillæg af 1,5 pct.-point (i modsætning til d 3,5 pct.-point som EU-Domstolen har fastslået i fravær af en lovfastsat sats). 2. Renter og evt. kompensation som EU skal yde, hvis en bøde annulleres el- ler reduceres, fratrækkes EU-budgettets indtægtsside (negative indtægter, i modsætning til den nuværende behandling som administrative udgifter). 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentets endelige holdning foreligger endnu ikke. I det relevante ud- valgs udkast til betænkning udtaler udvalget sig positivt om Kommissionens for- slag. Det fremhæves dog også, at udvalget ønsker yderligere parlamentarisk kon- trol med alle dele af EU’s budget, herunder de fælles genopretningslån (NextGe- nerationEU) og Kommissionens låneoperationer. Yderligere ønsker man at ud- vide den obligatoriske brug af Kommissionens IT-værktøjer i kontrollen med EU- Side 8 af 10 midler samt at forkorte overgangsperioden herfor. Endelig lægger man vægt på konditionalitet ift. overholdelse af fundamentale rettigheder samt bedre integra- tion af tværgående politiske prioriteter såsom klima. Europa-Parlamentet har tidligere udsendt forslag vedr. digitaliseringsdagsordenen samt kontrol og regnskab med EU-udbetalinger ifm. betænkning (2021/2054 (INL)). I denne indgår bl.a. forslag om obligatorisk brug af særlige IT-systemer til kontrol af EU-udbetalinger, herunder et fælles risikovurderingsværktøj. Derud- over har Europa-Parlamentet udsendt andre generelle forslag vedr. omarbejdning af finansforordningen ifm. betænkning (2121/2162 (INI)). 5. Nærhedsprincippet Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet for- slag til ændringer i principper og regler, der styrer gennemførelsen af EU’s budget alene kan behandles på EU-niveau. 6. Gældende dansk ret Finansforordningen er direkte gældende i medlemsstaterne. Udmøntningen af en række EU-programmer er dog suppleret af national lovgivning, herunder bl.a. lov om administration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling samt lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. og lov om hav, fiskeri- og akvakulturfonden. 7. Konsekvenser Lovgivningsmæssige konsekvenser Forslaget har ikke direkte lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordningen er direkte gældende i medlemsstaterne. Forslaget kan dog medføre mindre tilpasnin- ger af bl.a. lov om administration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling med hen- blik på at tilvejebringe det nødvendige hjemmelsgrundlag. Forslaget kan endvidere medføre tilpasninger af lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. og lov om hav, fiskeri- og akvakulturfonden, særligt på baggrund af potentiel ved- tagelse af et fælles datamineringssystem. Økonomiske konsekvenser Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark sfa. øgede administrative kontrol- og digitaliseringskrav ifm. udbetalinger af EU-midler. Er- hvervsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbug og Fiskeri anslår, at den obligatoriske anvendelse af Kommissionens IT-systemer vil medføre engangsom- kostninger på 11,6-18,8 mio. kr. sfa. tilpasning af implementering af nye systemer, eksisterende nationale systemer mv. Herudover anslås årlige driftsudgifter for 6,9- 10,9 mio. kr. Side 9 af 10 Forslaget om behandling af udgifter til renter ifm. provisorisk indbetalte bøder skønnes med betydelig usikkerhed at indebære merudgifter for det danske EU-bi- drag på ca. 7,5 mio. kr. i 2023, ca. 50 mio. kr. i 2024 og i alt 25 mio. kr. i perioden 2025-2027. Det bemærkes, at merudgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de be- rørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestem- melser herom. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske eller samfunds- økonomiske konsekvenser. 8. Høring Det nye forslag bygger bl.a. på en offentlig høring om den foreslåede ændring af finansforordningen fra juli til oktober 2021, som udmøntede sig i 38 bidrag. Bidragene kom fra en bred vifte af interesserede parter, herunder offentligheden, medlemsstaternes myndigheder, internationale organisationer, ikke-statslige organisationer (NGO'er) og erhvervssammenslutninger. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der pågår fortsat arbejde i Rådet på teknisk niveau, hvorfor størstedelen af med- lemsstaterne har undersøgelsesforbehold. Foreløbigt har en stor gruppe medlems- stater fremført, at omarbejdelsen af finansforordningen skal være målrettet en til- pasning til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og andre nødvendige, tek- niske tilpasninger. Der har således været generelt skepsis ift. forslag, der ikke følger direkte heraf, herunder ændringer i udbudsregler, forslag om medlemsstaternes bi- stand ved inddrivelse af EU-fordringer, ændret rapportering fra Kommissionen mv. Størstedelen af medlemsstaterne har udtrykt skepsis for den obligatoriske anven- delse af et fælles integreret IT-system til datamining og risikoscore samt af det fælles system for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) sfa. af de administrative byrder forbundet hermed samt tvivl om databeskyttelsesspørgsmål. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Overordnet set finder regeringen det centralt, at EU’s budget gennemføres i over- ensstemmelse med forordningen om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU’s budget. Ligeledes finder regeringen det vigtigt, at gennemførs- len af EU’s budget sker med respekt for grundlæggende værdier. Regeringen støtter generelt op om en teknisk revision af EU’s finansforordning, som er tilpasset den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Regeringen finder det centralt, at EU’s finansielle regler understøtter en stabil og effektiv gennem- førsel af EU’s budget. Regeringen støtter regelforenklingstiltag mhp. en reel re- duktion af administrative byrder for støttemodtagere og -udbetalere. Side 10 af 10 Regeringen finder det væsentligt, at revisionen af finansforordningen ikke medfø- rer øgede udgifter for medlemsstaterne eller sætter EU’s udgiftslofter under pres. Regeringen finder det derfor vigtigt, at der fokuseres på proportionalitet mellem den reelle risiko for EU-budgettet på den ene side og kontrolkrav og administrati- onsomkostninger på den anden side. Krav til obligatorisk anvendelse af specifikke digitale værktøjer i kontrolkæden skal tilpasses risikobilledet i de enkelte medlems- lande. Regeringen finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt at afvente Kom- missionens rapport om anvendelse af et fælles datamineringssystem, inden der ta- ges beslutning om tværgående, obligatorisk anvendelse heraf. For at nedbringe de administrative byrder finder regeringen det endvidere vigtigt at styrke interoperabiliteten mellem IT-systemer. Endelig finder regeringen det vigtigt, at spørgsmål om databeskyttelse ifm. de foreslåede ændringer udbores yderligere af Kommissionen. Regeringen finder det endeligt hensigtsmæssigt, at Kommissionen fastsætter et klart regelgrundlag i overensstemmelse med EU-domstolens afgørelser ift. provi- sorisk indbetalte bøder. Regeringen finder af hensyn til gennemsigtigheden af EU’s budget imidlertid ikke grundlag for at ændre den nuværende budgetmæssige håndtering af rentetilskrivning ifm. bøder, hvorved disse beløb - i tilfælde af afgø- relser fra EU-domstolen om annullering eller reduktion af bøder - tilbagebetales på udgiftssiden af EU’s budget. I det omfang der måtte konstateres konkrete mer- udgifter hertil er det regeringens holdning, at sådanne må finansieres ved omprio- riteringer på udgiftssiden af EU’s budget inden for den aftalte ramme. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.