Fremsat den 16. marts 2023 af Katrine Daugaard (LA), Lars-Christian Brask (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Fremsat den 16. marts 2023 af Katrine Daugaard (LA), Lars-Christian Brask (LA),
Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om en bodsordning for kommuner, der ikke overholder deres
lovgivningsmæssige forpligtelser
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2023 om en bodsordning, hvor Ankestyrelsen
kan pålægge en kommune at betale en bod til en borger, hvis kommunen ikke har overholdt sin lovgivningsmæssige forpligtel-
ser og dette har påført borgeren et væsentligt økonomisk tab eller et velfærdstab.
Beslutningsforslag nr. B 81 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028408
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker at indføre en bodsordning, som
giver Ankestyrelsen mulighed for at pålægge kommuner at
betale en bod til borgere, når kommunen har begået alvorli-
ge fejl. En sådan ordning tjener en række forskellige formål.
Af Social-, Bolig- og Ældreministeriets danmarkskort
fremgår omgørelsesprocenterne i klagesager på henholdsvis
socialområdet generelt, voksenhandicapområdet og børne-
handicapområdet. Kortlægningen viser generelt en høj om-
gørelsesprocent og en væsentlig kommunal variation. Den
gennemsnitlige omgørelsesprocent var over 30 pct. på alle
tre områder i 2021 og væsentlig højere i en række kom-
muner (»Danmarkskort med kommunale sammenligninger«,
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, juni 2022).
Selv om en omgørelse ikke nødvendigvis er et udtryk for,
at en materiel afgørelse er forkert og skal ændres, men lige
så godt kan skyldes, at formelle sagsbehandlingsregler ikke
er overholdt, f.eks. at en sag ikke er tilstrækkelig oplyst, fin-
der forslagsstillerne det generelt utilfredsstillende, at kom-
munerne i gennemsnit har lavet sagsbehandlingsfejl, som
fører til en omgørelse i mere end 30 pct. af sagerne. Som
eksempel kan nævnes en sag fra Langeland Kommune, hvor
en mor uberettiget har fået tvangsfjernet sine to børn. Sagen
er bl.a. omtalt i artiklen »Kommunen skifter mening, og
Sandie får sine to børn tilbage: – Det er stadig helt uvirke-
ligt, men de skulle jo ikke have fjernet dem« på faa.dk den
9. december 2022.
Omgørelsesprocenten bør også ses, i lyset af at en klage
i første omgang sendes fra borgeren til kommunen, som der-
ved får mulighed for at rette op på sine eventuelle fejl. Til
trods for dette underkendes 30 pct. af afgørelserne alligevel
af Ankestyrelsen. Dertil kommer, at der givetvis findes mør-
ketal på området, fordi ikke alle borgere kan overskue en
klageproces, eller fordi de ikke ved, at de har ret til en anden
behandling.
Der er situationer, hvor borgere i dag efter langvarige og
konfliktfyldte forløb med kommuner oplever, at det ikke får
konsekvenser for kommunerne, når der er begået alvorlige
fejl i deres sag. Selv i sager, hvor der er begået meget
grove fejl, oplever borgere, at kommunen ikke vil indrømme
sine fejl, hvilket kan opleves som ekstremt uretfærdigt. Som
eksempel kan der henvises til artiklen på faa.dk den 17. de-
cember 2022: »Borgmester afviser, at kommunen har fjernet
to børn ved en fejl: – Der et eller andet helt skørt i den her
fortælling, mener advokat«, som ligeledes omhandler den
ovenfor omtalte sag fra Langeland Kommune.
Efter forslagsstillernes opfattelse bør det være sådan, at
hvis en kommune begår fejl, skal kommunen erkende det
over for borgeren. Og i tilfælde, hvor fejlen er alvorlig,
skal borgeren kompenseres økonomisk. Det vil bidrage til en
oplevelse af, at systemet er retfærdigt.
Et formål med beslutningsforslaget er også, at kommuner
ikke skal have et økonomisk incitament til at træffe forkerte
afgørelser til skade for borgeren. Hvis kommunen f.eks.
på et forkert grundlag nægter en borger en service eller et
hjælpemiddel, som borgeren har krav på, bør den ikke have
økonomisk fordel af denne beslutning. Uagtet om kommu-
ner faktisk spekulerer i forkerte afgørelser, er det et stort
problem, hvis det opleves, at der gives usaglige afslag, og at
kommunerne har en økonomisk vinding heraf.
Af en aktindsigt fra Bornholms Regionskommune fremgår
det, at Ankestyrelsen har fortalt kommunens velfærdsdirek-
tør, at man ikke vil sanktionere et konkret lovbrud, fordi det
ikke er Ankestyrelsens opgave »at slå myndigheder i hove-
det« (»Ankestyrelsen: Det er ikke vores opgave at »slå myn-
dighederne i hovedet««, Reporterne, radio24syv.dk, februar
2023). Forslagsstillerne finder det problematisk, hvis den
udtalelse er et udtryk for, hvordan Ankestyrelsen mere gene-
relt vurderer sin opgave. I næsten enhver tvist mellem en
borger og en kommune har kommunen en lang række forde-
le i kraft af faglige kompetencer og økonomi. Når kommu-
nen begår fejl, bør Ankestyrelsen fungere som en uafhængig
vagthund, som bringer balance i forholdet mellem borger og
kommune. I fraværet af en forfatningsdomstol, som findes i
de fleste andre europæiske lande, må Ankestyrelsen påtage
sig den opgave, at »slå myndighederne i hovedet«, når de
ikke følger lovgivningen.
Endelig mener forslagsstillerne, at en bodsordning kan
bidrage til et skærpet fokus på kvalitet i kommunernes sags-
behandling.
2
Skriftlig fremsættelse
Katrine Daugaard (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en bodsordning for
kommuner, der ikke overholder deres lovgivningsmæssige
forpligtelser.
(Beslutningsforslag nr. B 81)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3