Fremsat den 16. marts 2023 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 16. marts 2023 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en revision af offentlighedsloven
Folketinget pålægger regeringen snarest og senest inden
udgangen af indeværende folketingsår at nedsætte et udvalg,
der skal komme med forslag til en revision af offentligheds-
loven med henblik på at fremme åbenhed og gennemsigtig-
hed i den offentlige forvaltning og sikre en mere effektiv og
hurtig sagsbehandlingstid for anmodninger om aktindsigt.
Beslutningsforslag nr. B 80 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028414
Bemærkninger til forslaget
Offentlighedsloven har til formål at sikre åbenhed hos
myndighederne, hvilket er udmøntet i en adgang for alle
borgere til at søge aktindsigt i myndighedernes dokumenter.
Offentlighedsloven regulerer borgernes adgang til at få
indsigt i offentlige myndigheders dokumenter og sagsak-
ter. Det er en central del af den demokratiske kontrol med
det offentlige, at lovgivningen sikrer borgernes og offentlig-
hedens ret til følge med i, hvordan den offentlige sektor
arbejder.
Den gældende offentlighedslov trådte i kraft den 1. januar
2014 og bygger på Offentlighedskommissionens betænkning
fra 2009 (»Betænkning om offentlighedsloven«, Offentlig-
hedskommissionen, 1510/2009).
Den nuværende offentlighedslov blev vedtaget i 2013 ef-
ter intens debat både i og uden for Folketinget. I den forbin-
delse var der en række bestemmelser, man frygtede ville
føre til mærkbare indskrænkninger i adgangen til aktind-
sigt. Den mest kontroversielle bestemmelse var – og er vel
fortsat – den såkaldte ministerbetjeningsregel efter lovens §
24.
Desværre har erfaringerne med offentlighedsloven i de
senere år været, at de nuværende begrænsninger i adgan-
gen til aktindsigt har gjort det meget svært for borgere
og journalister at få adgang til relevante dokumenter og
oplysninger. Således bliver en række regler i den nuværende
offentlighedslov anvendt langt hyppigere og betydelig mere
indskrænket end forventet som begrundelse for afslag på
aktindsigt. Alt i alt har dette medført en væsentlig mere
indskrænket ret til aktindsigt, end hvad der gjaldt inden den
nugældende lovs ikrafttræden.
Siden vedtagelsen af den nuværende offentlighedslov er
der i en række udredninger og undersøgelser blevet peget på
behovet for større åbenhed og offentlighed i forvaltningen
og i de politiske beslutningsprocesser og for at ændre reg-
lerne om adgang til aktindsigt, herunder fra Bo Smith-udval-
get (»Embedsmanden i det moderne folkestyre« Bo Smith
m.fl., Djøf, 2015), Folketingets Ombudsmand (»Egen drift-
undersøgelse om ministerbetjeningsreglen og meroffentlig-
hed«, Folketingets Ombudsmand, FOB 2016-43, den 5,
oktober 2016), Ytringsfrihedskommissionen (»Ytringsfrihe-
dens rammer og vilkår i Danmark«, Ytringsfrihedskommis-
sionens betænkning nr. 1573/2020, den 30. april 2020), og
Grønnegårdudvalget, der var nedsat af Folketinget til at
gennemgå myndighedernes håndtering af nedlukningen af
Danmark i foråret 2020 (»Håndteringen af covid-19 i foråret
2020«, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen
m.fl., Folketinget, januar 2021).
Senest har Dybvadudvalget anbefalet en revision af of-
fentlighedsloven, fordi det fortrolige rum, hvor politikere
og embedsmænd kan unddrage sig offentlighedens opmærk-
somhed, ifølge udvalget er for omfangsrigt (»Bedre samspil
mellem Folketing, regering, embedsværk og medier«, Kar-
sten Dybvad m.fl., Djøf, den 3. marts 2023).
Konkret er udvalgets anbefalinger derfor følgende:
– At der iværksættes en proces med henblik på ændring af
offentlighedsloven, således at bl.a. anvendelsesområdet
for lovens § 24 (ministerbetjeningsreglen) og § 27, nr.
2 (folketingspolitikerreglen), begrænses. I den sammen-
hæng kan der også være grund til at se nærmere på,
om offentlighedslovens § 28 om udlevering af bl.a. fak-
tiske oplysninger i tilstrækkelig grad sikrer åbenhed om
grundlaget for politiske beslutninger.
– At it-systemerne i centraladministrationen indrettes på
en sådan måde, at de sikrer effektiv journalisering og i
relevant omfang opbevaring af sms-beskeder m.v.
– At ministerierne sikrer, at aktindsigtssager behandles
rettidigt, herunder at de om nødvendigt afsætter flere
ressourcer.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at tiden er inde til at
give offentlighedsloven et eftersyn med inspiration fra f.eks.
Dybvadudvalgets anbefalinger.
Dette behov understøttes af de seneste års politiske skan-
dalesager, herunder minksagen, instrukssagen og Tibetsa-
gen. I lyset af disse sager finder forslagsstillerne, at der bør
ses på en revision af bl.a. ministerbetjeningsreglen (§ 24),
journaliseringspligten (§ 15) og dokumentbegrebet (§ 7, stk.
2, nr. 1).
Formålet med ministerbetjeningsreglen efter offentlig-
hedslovens § 24 er at sikre et fortrolig rum for den politi-
ske beslutningsproces. Ministerbetjeningsreglen går dog så
langt, at rummet for beskyttelsen af den politiske beslut-
ningsproces begrænser retten til aktindsigt ved ikke at om-
fatte dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem et
ministeriums departement og dets underordnede myndighe-
der eller mellem ministerier indbyrdes, når der er konkret
grund til at tro, at en minister har eller vil få behov for
embedsværkets rådgivning og bistand.
Journaliseringspligten er primært kodificeret i offentlig-
hedslovens § 15 og regulerer, hvornår en sags dokumenter
skal gemmes, men journaliseringspligten gælder alene for
afgørelsessager. Det er reglerne om god forvaltningsskik,
der regulerer, om dokumenter vedrørende en vigtig beslut-
ning, f.eks. beslutningen om nedslagtning af mink, skal jour-
naliseres.
Efter offentlighedslovens § 7, stk. 2, nr. 1, omfatter retten
til aktindsigt alle dokumenter, der vedrører den pågældende
sag. Dokumentbegrebet afgør, hvornår noget er omfattet af
offentlighedsloven. Begrebet er ikke defineret nærmere i
loven, men i lovforslagets særlige bemærkninger til § 7 i
den gældende offentlighedslov falder sms-beskeder i lovens
nuværende form typisk uden for dokumentbegrebet.
Med forslaget pålægges regeringen snarest og senest in-
den udgangen af indeværende folketingsår under inddragel-
se af Folketingets partier at nedsætte et udvalg, der har til
opgave at fremlægge et samlet forslag til en revision af
offentlighedsloven med henblik på at fremme åbenhed og
gennemsigtighed i den offentlige forvaltning og sikre en
mere effektiv og hurtig sagsbehandlingstid for anmodninger
2
om aktindsigt. Til brug herfor bør der i samarbejde med Fol-
ketingets partier udarbejdes et kommissorium, der nærmere
beskriver rammerne for udvalgets opgave, organisering og
formål.
Overordnet er formålet med dette beslutningsforslag at
sikre igangsættelsen af arbejdet med en mere afbalanceret
offentlighedslov og en bedre behandling af sager om aktind-
sigt, der kan fungere som afsæt til en endelig aftale om en
revideret offentlighedslov.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at en revision af offent-
lighedsloven kommer til at sikre en større åbenhed og gen-
nemsigtighed i den offentlige forvaltning og give borgerne
bedre muligheder for at følge med i, hvad der foregår i
den offentlige sektor, og sikre en mere effektiv og hurtig
sagsbehandlingstid for anmodninger om aktindsigt.
3
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF)::
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en revision af
offentlighedsloven.
(Beslutningsforslag nr. B 80)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4