L 38 - svar på spm. 6 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at der indføres organisatoriske kontroller til autorisation og styring af adgangsrettigheder

Tilhører sager:

Aktører:


INU L 38 - svar på spm. 6.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l38/spm/6/svar/1939461/2676178.pdf

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (L 38), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der – med henvisning til
Datatilsynets anbefaling – medfører, at der indføres organisatoriske kontroller til
autorisation og styring af adgangsrettigheder, således at kun relevante aktører kan
tilgå personoplysninger, der er nødvendige for den behandling af personoplysninger,
som de skal foretage?”
Svar:
Indkomstregistret er et fælles offentligt register, som administreres af Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen i Skatteforvaltningen.
Der er fastsat nærmere regler om adgang til oplysningerne i indkomstregistret i lovbe-
kendtgørelse nr. 284 af 2. marts 2022 om et indkomstregister. Efter lovens § 7, stk. 1,
kan kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre
uden for de i § 6 nævnte tilfælde få terminaladgang til indkomstregisteret, i det omfang
de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang. Efter lovens § 7,
stk. 5, fastsætter skatteministeren efter aftale med videnskabsministeren regler for
behandling af oplysninger i indkomstregisteret og om adgang til oplysninger i ind-
komstregisteret efter lovens § 7, stk. 1-4 og § 6, herunder:
1) Adgangskontrol til indkomstregisteret.
2) Adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomstregisteret til rådighed, herunder i
form af advis-ordninger.
3) Overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret.
4) Beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregisteret eller overført herfra.
5) Anvendelse af oplysninger i registeret.
6) Betaling for adgang til og anvendelse af indkomstregisteret.
Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om et indkomstregister (bekendt-
gørelse nr. nr. 906 af 26. juni 2018 med senere ændringer). Efter § 14, stk. 1, i bekendt-
gørelsen kan myndigheder og andre indhente oplysninger fra indkomstregisteret via
webservice opslag eller advisordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomst-
register har adgang hertil, og hvis de med Skatteforvaltningen har indgået aftale
herom, jf. § 7, stk. 4, i lov om et indkomstregister. Efter § 14, stk. 3, i bekendtgørelsen
skal den aftale, den enkelte myndighed m.v. indgår med Skatteforvaltningen, inde-
holde bestemmelser om, hvilke oplysninger den pågældende myndighed m.v. kan få
adgang til.
Efter § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen foregår dataudveksling mellem de myndigheder
m.v., som har adgang til oplysninger i indkomstregisteret, og indkomstregisteret i et
Folketingets Indenrigsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 15-03-2023
Enhed: CPR-kontoret
Sagsbeh.: GK
Sagsnr.: 2021-2271
Dok. nr.: 592350
Offentligt
L 38 - endeligt svar på spørgsmål 6
Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
offentligt standardformat fastsat af Skatteforvaltningen efter aftale med Digitalise-
ringsstyrelsen i en kommunikationsløsning, der sikrer autenticitet, integritet, uafvise-
lighed og fortrolighed. Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, omfatter sikkerhedsforskrif-
ter og -procedurer, som opfylder kravene i stk. 1, dels sådanne, som fremgår af data-
beskyttelsesforordningen, dels sådanne, som fastlægges i forbindelse med indgåelse
af aftale efter § 7, stk. 4, i lov om et indkomstregister mellem den pågældende myn-
dighed m.v. og Skatteforvaltningen.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslaget, at efter til-
vejebringelse af lovhjemmel for kommunerne til terminaladgang til indkomstregistret
skal kommunerne indgå en abonnementsaftale med Udviklings- og Forenklingsstyrel-
sen for at få adgang til indkomstoplysningerne i eIndkomst Udstilling. Ved indgåelse af
aftalen sikres, at kommunerne kun får adgang til netop de relevante og nødvendige
oplysninger for kommunernes opgave med kontrol med bopælsregistreringen efter
CPR-loven. Oplysningerne i indkomstregistret vil alene blive stillet til rådighed for kom-
munerne efter et antal definerede grænseflader/webservices.
Inden for rammerne af det ovenfor anførte er det den enkelte kommunalbestyrelse,
der som dataansvarlig efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven, er ansvarlig for at sikre, at kun de medarbejdere, der har behov for oplysnin-
gerne i deres sagsbehandling, kan tilgå oplysningerne.
På ovennævnte baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der
allerede er og vil blive fastsat krav til autorisation og styring af adgangsrettigheder i
forbindelse med den foreslåede adgang for kommunerne til oplysninger i indkomstre-
gistret. Ministeriet finder derfor, at hensynet til at undgå dobbeltregulering taler afgø-
rende imod et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet.
Jeg kan derfor ikke tilslutte mig et sådant ændringsforslag.
Et ændringsforslag vil dog kunne affattes som anført i vedhæftede bilag. Det bemær-
kes, at ændringsforslaget ikke er nærmere kvalificeret eller afstemt med relevante par-
ter.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Bilag:
Bilag 1: Teknisk bistand til ændringsforslag


Bilag 1 til INU L 38 - svar på spm. 6.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l38/spm/6/svar/1939461/2676179.pdf

Ændringsforslag til L 38 (Kommunernes kontrol med bopæls-
registreringen i CPR)
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR)
Af [….]:
Til § 1
1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 10 indsættes i det foreslåede stk. 3 som nyt punktum:
»Kommunalbestyrelsen skal inden etablering af terminaladgang til indkomstregistret
fastsætte krav til autorisation og styring af adgangsrettigheder, således at kun rele-
vante medarbejdere kan tilgå personoplysninger, som behandles i den forbindelse.«.«
[Pligt til at fastsætte krav til autorisation og styring af adgangsrettigheder i forbindelse
med terminaladgang til indkomstregistret]
Enhed
CPR-Administra-
tionen
Sagsbehandler
Grete Kongstad
Koordineret
med
Sagsnr.
2021 - 2171
Doknr.
591491
Dato
15/3-23
Offentligt
L 38 - endeligt svar på spørgsmål 6
Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter § 7, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 284 af 2. marts 2022 om et indkomstregister
fastsætter skatteministeren efter aftale med videnskabsministeren regler for behandling
af oplysninger i indkomstregisteret og om adgang til oplysninger i indkomstregisteret
efter lovens § 7, stk. 1-4 og § 6, herunder:
1) Adgangskontrol til indkomstregisteret.
2) Adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomstregisteret til rådighed, herunder i
form af advis-ordninger.
3) Overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret.
4) Beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregisteret eller overført herfra.
5) Anvendelse af oplysninger i registeret.
6) Betaling for adgang til og anvendelse af indkomstregisteret.
Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om et indkomstregister (bekendtgø-
relse nr. nr. 906 af 26. juni 2018 med senere ændringer). Efter § 14, stk. 1, i bekendtgø-
relsen kan myndigheder og andre indhente oplysninger fra indkomstregisteret via web-
service opslag eller advisordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister
har adgang hertil, og hvis de med Skatteforvaltningen har indgået aftale herom, jf. § 7,
stk. 4, i lov om et indkomstregister. Efter § 14, stk. 3, i bekendtgørelsen skal den aftale,
den enkelte myndighed m.v. indgår med Skatteforvaltningen, indeholde bestemmelser
om, hvilke oplysninger den pågældende myndighed m.v. kan få adgang til.
Efter § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen foregår dataudveksling mellem de myndigheder
m.v., som har adgang til oplysninger i indkomstregisteret, og indkomstregisteret i et
offentligt standardformat fastsat af Skatteforvaltningen efter aftale med Digitaliserings-
styrelsen i en kommunikationsløsning, der sikrer autenticitet, integritet, uafviselighed
og fortrolighed. Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, omfatter sikkerhedsforskrifter og -
procedurer, som opfylder kravene i stk. 1, dels sådanne, som fremgår af databeskyttel-
sesforordningen, dels sådanne, som fastlægges i forbindelse med indgåelse af aftale ef-
ter § 7, stk. 4, i lov om et indkomstregister mellem den pågældende myndighed m.v. og
Skatteforvaltningen.
For at få adgang til indkomstoplysningerne i indkomstregistret skal kommunerne indgå
en abonnementsaftale med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Ved indgåelse af afta-
len sikres, at kommunerne kun får adgang til netop de relevante og nødvendige oplys-
ninger for kommunernes opgave med kontrol med bopælsregistreringen efter CPR-lo-
ven.
Ved bestemmelsen foreslås det, at kommunalbestyrelsen inden etablering af terminal-
adgang til indkomstregistret skal fastsætte krav til autorisation og styring af adgangs-
rettigheder, således at kun relevante medarbejdere kan tilgå personoplysninger, som
behandles i den forbindelse.