L 36 - svar på spm. 9 om, hvorvidt den foreslåede begrænsning i klagemulighederne ikke medfører en begrænset retssikkerhed

Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 8. marts 2023 bedt om mit svar på
spørgsmål 9 til ULØ L 36 - Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov
om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Fremme af
vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehand-
ling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet).
Spørgsmål 9:
”Hvordan vil ministeren sikre, at den foreslåede begrænsning i klagemulighe-
derne ikke medfører en begrænset retssikkerhed, i og med at man ikke kan for-
vente, at borgerne ved hvad, som er mest væsentligt at klage over i den pågæl-
dende sag?”
Svar:
Erhvervsministeren har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Nævne-
nes Hus, der sekretariatsbetjener planklagenævnet. Nævnenes Hus oplyser:
”Planklagenævnet er et uafhængigt, domstolslignende klagenævn inden for
planområdet. Nævnet er klageinstans for administrative afgørelser, dvs. hvor
der opstår en konflikt mellem en borger eller virksomhed og en offentlig myn-
dighed, i det omfang det fastsættes ved lov eller i henhold til lov, og nævnet prø-
ver i den forbindelse, om førsteinstansernes afgørelser er lovmedholdige.
Med forslaget indsættes en udtrykkelig bestemmelse om, at Planklagenævnet
kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over, og at
nævnet, hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan begrænse sin prøvelse
til de væsentlige forhold. Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der alle-
rede findes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, og til den bestemmelse, der
fandtes for det tidligere Natur- og Miljøklagenævnet. Da Natur- og Miljøklage-
nævnet blev nedlagt, og Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet
blev oprettet, blev bestemmelsen medtaget i lov om Miljø- og Fødevareklage-
nævnet, men den blev ved en forglemmelse ikke medtaget i lov om Planklage-
nævnet.
Den foreslåede bestemmelse er en kodificering af Planklagenævnets praksis, og
den medfører således ikke ændringer i retstilstanden for borgere, virksomheder
eller myndigheder, ligesom den ikke påvirker retssikkerheden for hverken kla-
gere eller de myndigheder, hvis afgørelser påklages til nævnet. Det vurderes
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 278919
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 15. marts 2023
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Offentligt
L 36 - endeligt svar på spørgsmål 9
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
Akt nr.:
Side 2
derfor heller ikke, at borgere, som ikke har kendskab til lovgivningen, stilles ju-
ridisk eller retssikkerhedsmæssigt dårligere med forslaget.
Den foreslåede bestemmelse er derfor et udtryk for en ansvarlig anvendelse af
nævnets ressourcer og medfører, at nævnet hurtigere kan træffe afgørelse i en
klagesag, uden at klager af den grund stilles dårligere juridisk eller retssikker-
hedsmæssigt.
Det bemærkes endvidere, at nævnet er en del af den almindelige offentlige for-
valtning, og at nævnet derfor er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige
regler og retsgrundsætninger, herunder bl.a. den almindelige vejledningspligt,
reglerne om partshøring og undersøgelsesprincippet (officialprincippet). Vej-
ledningspligten indebærer bl.a., at nævnet er forpligtet til at oplyse sagerne, her-
under indhente supplerende oplysninger, samt yde vejledning og bistand til bor-
gere i forhold til klageprocessen. Herudover har klager under hele klagesagsbe-
handlingen mulighed for at udvide sin klage, herunder tilføje yderligere klage-
punkter, ligesom klager og den indklagede myndighed har adgang til sagens do-
kumenter via en digital klageportal.
Forslaget indebærer på den baggrund, at nævnet i almindelighed skal tage stil-
ling til de forhold, der er klaget over. Nævnet vil dog fortsat have mulighed for
og efter omstændighederne pligt til at inddrage andre forhold end det, der er
klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret eller tilside-
sættelse af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habili-
tet. Nævnet kan således prøve andre dele af afgørelsen end de påklagede, lige-
som nævnet kan oplyse sagen yderligere både i forhold til klagetemaet og til be-
lysning af de elementer i afgørelsen, som nævnet ønsker at inddrage i klagesags-
behandlingen. Nævnet skal som udgangspunkt tage stilling til alle påstande og
relevante anbringender, som klager gør gældende. Prøvelsesintensiteten vil
kunne variere, idet nævnet må sondre mellem om det, der konkret på baggrund
af den bestemmelse, der hjemler klageadgang, skal efterprøves, er 1. instansens
anvendelse af retsreglerne, sagens faktiske grundlag eller afgørelsens hensigts-
mæssighed og rimelighed (herunder også afgørelsens proportionalitet).””
Louise Schack Elholm
/ Hans Peter Olsen