Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsnotat og lovforslaget

Fremsat den 15. marts 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og
barselsloven
(Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om principper for justering af
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.v.)
§ 1
I lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede, som ændret ved § 7 i lov nr. 1669 af 26.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 6, udgår »og en eventuel bod«.
2. § 5, stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Fonden kan inddrive en bod, som er tilkendt ved
fagretlig behandling, efter anmodning fra en faglig organisa-
tion, når
1) boden vedrører arbejde udført i Danmark af lønmodta-
gere, der er udstationeret til Danmark fra et andet EU-
eller EØS-land i forbindelse med levering af en tjenes-
teydelse,
2) arbejdsgiveren ikke har betalt boden trods påkrav fra
den faglige organisation,
3) boden ikke er forældet, og
4) afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behandling er
påtegnet af Arbejdsretten, hvis dette er en forudsætning
for, at kravet er eksigibelt i EU- og EØS-lande.«
3. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Fonden kan i forbindelse med inddrivelsen, jf.
stk. 1 og 2, inddrive ubetalte restancer til fonden.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3, herunder om anmodning til fonden og dokumen-
tation for en bod. Beskæftigelsesministeren kan endvidere
fastsætte regler om fordeling af de omkostninger, der er
forbundet med inddrivelsen«.
5. I § 9 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Med mindre fonden har lønmodtagerens udtryk-
kelige samtykke til at videregive oplysninger om lønmodta-
gerens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke lønmod-
tagerens identitet direkte eller indirekte kan udledes, skal
fonden og ansatte i fonden samt personer, der gennem sit
virke for fonden behandler sådanne oplysninger, iagttage
ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende under an-
svar efter straffelovens § 152, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Forvaltningslovens kapitel 4-6 om partsaktindsigt,
partshøring og begrundelse finder ikke anvendelse på de
oplysninger, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af
arbejdsmarkedets parter fastsætte regler om, at fonden i
nærmere angivne situationer uden lønmodtagerens samtykke
kan videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet til
arbejdsgiveren.«
6. I § 13 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Klage i henhold til stk. 1 indgives til Arbejdsmar-
kedets Fond for Udstationerede. Fonden vurderer, om der er
grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Gi-
ver fonden ikke klageren fuldt medhold, sender fonden kla-
gen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre
til ankenævnet.«
§ 2
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1391 af 30.
september 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 16, stk. 1, ændres »8 uger« til: »6 uger«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2022-6176
BE009484
Offentligt
L 60 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
Stk. 2. § 1, nr. 2-4 finder ikke anvendelse for bod tilkendt
ved fagretlig afgørelse før lovens ikrafttræden. For sådan
bod finder de hidtil gældende regler anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
3.1.1. Inddrivelse af bodsbeløb
3.1.2. Gældende ret
3.1.2.1. Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
3.1.2.2. Overenskomstsystemet, arbejdsretsloven og bod
3.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Indførelse af særlig tavshedspligt om lønmodtagerens identitet
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Tavshedspligten
3.2.1.2. Partshøring m.v.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Indførelse af obligatorisk remonstration
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Ændring af barselsloven
3.4.1. Varslingsfrist for udskudt orlov
3.4.2. Gældende ret
3.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er en central prioritet for regeringen, at arbejde i Dan-
mark sker under ordentlige løn og arbejdsvilkår. Dette gæl-
der både i forhold til danske virksomheder og i forhold til
udenlandske tjenesteydere, der udfører opgaver i Danmark
som led i den fri bevægelighed.
Overenskomstsystemet, hvor arbejdsmarkedet parter aftaler
løn og arbejdsvilkår, spiller en betydelig rolle på det dan-
ske arbejdsmarked og i samfundet. Den danske aftalemodel,
herunder indgåelse og håndhævelse af de kollektive over-
enskomster, er en væsentlig forudsætning for et robust og
tilpasningsdygtigt arbejdsmarked i Danmark.
EU’s indre marked skaber vækst og bidrager til arbejdsplad-
ser i Danmark. Samtidig indebærer den fri bevægelighed og
en høj mobilitet af tjenesteydere på tværs af grænser imid-
lertid nogle særlige udfordringer i forhold til håndhævelsen
af overenskomster på det danske arbejdsmarked.
3
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) blev op-
rettet i 2016 som en selvstændig selvejende institution, der
har til formål at sikre, at lønmodtagere, der udstationeres til
Danmark fra et andet EU- eller EØS-land, kan få dækket
et løntilgodehavende baseret på en kollektiv overenskomst,
som lønmodtagerens arbejdsgiver ikke har betalt i overens-
stemmelse med en afgørelse truffet i det danske fagretlige
system.
Samtidig medvirker ordningen til at forebygge, at udenland-
ske tjenesteydere overtræder overenskomstaftalte ansættel-
sesvilkår i Danmark. AFU bidrager således til at understøtte
håndhævelsen af kollektive overenskomster i relation til ud-
stationeringsområdet, og til at de fagretlige afgørelser kan
fuldbyrdes over for udstationerende arbejdsgivere.
AFU kan i dag inddrive fagretlig bod i udlandet på vegne
af en faglig organisation efter dennes anmodning under for-
udsætning af, at der samtidig anmeldes et løntilgodehavende
til fonden.
Med lovforslaget får AFU en udvidet mulighed for at ind-
drive bod i udlandet i de sager, hvor der ikke er anmeldt
konkrete løntilgodehavender til fonden. Forslaget understøt-
ter effekten af fagretlig bod og styrker samtidig inddrivelse
af løntilgodehavender som fastslået fagretligt.
Regeringen vurderer, at en udvidet mulighed for fonden
til at inddrive bod vil kunne understøtte håndhævelsen af
overenskomster, herunder at arbejde i Danmark sker under
ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Denne del af lovforslaget udmønter Aftale om principper for
justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (Af-
talen) som blev indgået den 14. februar 2020 mellem Dansk
Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation (FH) i forbindelse med overenskomstforhandlinger-
ne på det private arbejdsmarked i 2020 (OK20).
Lovforslaget sikrer desuden en beskyttelse af fortrolighe-
den af lønmodtagerens identitet i forbindelse med AFU’s
behandling af et løntilgodehavende m.v. Når oplysninger om
lønmodtagerens identitet ikke bliver videregivet til arbejds-
giveren, mindskes risikoen for at lønmodtageren udsættes
for repressalier fra arbejdsgiveren. Med denne særlige tavs-
hedspligt forventes antallet af anmeldte løntilgodehavender
til fonden at øges, og fonden vil således i højere grad kun-
ne sikre lønmodtagerne deres berettigede løntilgodehaven-
der. Idet der kan være særlige situationer, hvor arbejdsgive-
rens adgang til oplysninger om lønmodtagerens identitet er
nødvendig, selvom lønmodtageren ikke har givet samtykke
til videregivelse, foreslås det med lovforslaget, at beskæfti-
gelsesministeren efter inddragelse af arbejdsmarkedets par-
ter kan fastsætte regler om, hvornår dette kan ske.
Endvidere indføres med lovforslaget en pligt for fonden til
remonstration (genvurdering) af fondens afgørelser.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at ændre varslings-
fristen i § 16, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1391 af 30. september 2022, fra 8 uger til 6 uger. Æn-
dringen vedrører en konsekvensrettelse af en varslingsfrist i
barselsloven, som ved en fejl ikke kom med i lov nr. 343 af
22. marts 2022 om indførelse af øremærket orlov. Med æn-
dringen sikres en ensretning af forældres frist for at varsle
arbejdsgiver om orlovsafholdelse. Med ændringen ensrettes
lønmodtageres varslingsfrister over for arbejdsgiver.
2. Lovforslagets baggrund
AFU’s administration og bestyrelse vurderer løbende fonden
for at fremme fondens formål og sikre de bedste forudsæt-
ninger for fondens virke.
I forbindelse med OK20 aftalte DA og FH, at der er behov
for at justere AFU. Aftalen om en justering af fonden indgår
i Forligsmandens mæglingsforslag af 21. marts 2020, punkt
D. 4.
Lovforslaget har til formål at udmønte Aftalen.
Det følger af Aftalen, at FH og DA er enige om, at der er
behov for at justere AFU. Justeringen skal sikre, at AFU
også kan inddrive bodsbeløb i udlandet i sager, hvor der
ikke er anmeldt konkrete efterbetalingskrav til AFU. Det
være sig ren bod, bod opgjort efter differenceprincippet og
bod indeholdende efterbetaling.
Det følger af Aftalen, at FH og DA er enige om følgende
principper for en justering af AFU᾽s muligheder for at ind-
drive bod i udlandet:
– AFU skal kunne inddrive bod i udlandet, når boden er
tilkendt ved eksigibelt forlig, faglig voldgift eller dom
i Arbejdsretten. Boden skal vedrøre udstationerede løn-
modtageres arbejde i Danmark og være opgjort på en
måde, som overholder kravene i Bruxelles I-forordnin-
gen, jf. § 10 i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede.
– Det er ikke en betingelse for at kunne inddrive bod i ud-
landet, at der er anmeldt efterbetalingskrav vedrørende
samme sag til AFU.
– Et fagforbund kan anmode AFU om at inddrive et bods-
beløb opgjort på grundlag af udstationerede lønmodtage-
res lønkrav. Betingelsen er, at forbundet forgæves har
søgt at inddrive kravet hos virksomheden. Betingelserne
svarer til de gældende regler i AFU om påkrav.
– Når et fagforbund anmoder AFU om at inddrive bodsbe-
løb i udlandet, fraskriver forbundet sig muligheden for
at disponere over kravet, herunder enhver beslutning om
processkridt i forbindelse med inddrivelsen, jf. § 13,
stk. 2, i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede.
– Beslutning om indgåelse af forlig, indrømmelse af hen-
stand eller opgivelse af inddrivelse træffer AFU efter
aftale med fagforbundet. En sådan beslutning træffes
under hensyn til procesrisiko, procesøkonomi og om en
sag er af principiel betydning.
– I tilfælde af manglende enighed mellem AFU og fagfor-
bundet henvises sagen til AFU᾽s bestyrelse. I tilfælde
4
af manglende enighed mellem FH og DA i bestyrelsen
afgøres sagen af formanden.
– AFU udbetaler det inddrevne bodsbeløb til de(t) relevan-
te fagforbund. Forbundet indestår herefter for betaling
af krav på efterbetaling fra identificerbare udstationere-
de lønmodtagere, der henvender sig med berettigede
krav, der vedrører bodsbeløbet. Forbundene forbeholder
sig ret til at fradrage rimelige omkostninger svarende
til medlemskontingentet i udstationeringsperioden som
kompensation for at have etableret inddrivelsesfunda-
mentet.
– Såfremt det alene er en del af bodsbeløbet, der er inddre-
vet, reduceres de(n) pågældende lønmodtager(es) krav
forholdsmæssigt.
– AFU skal søge at få dækket omkostninger til inddrivel-
sen ved at blive tillagt procesomkostninger i forbindelse
med afgørelsen af sagen i udlandet.
– Hvis det i forbindelse med en retssagsbehandling i ud-
landet kun lykkes at inddrive op til 80 pct. af bodsbe-
løbet, dækker AFU omkostninger til inddrivelsen. Hvis
det lykkes at inddrive mere end 80 pct. af bodsbeløbet
deler AFU og forbundet omkostningerne til inddrivelse
ligeligt. Tillagte procesomkostninger modregnes i for-
bundets andel af omkostningerne. AFU kan dispensere
for ovenstående retningslinje og dække alle inddrivelses-
omkostninger i udlandet i principielle sager.
Endeligt følger det af Aftalen, at reglerne evalueres, når det
skønnes hensigtsmæssigt af AFU᾽s bestyrelse eller senest 2
år efter deres indførelse.
Lovforslaget er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet på
baggrund af Aftalen med inddragelse af DA og FH.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ændring af Lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede
3.1.1. Inddrivelse af bodsbeløb
3.1.2. Gældende ret
3.1.2.1. Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
AFU kan i medfør af § 2 i lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Ar-
bejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-loven) dæk-
ke en udstationeret lønmodtagers løntilgodehavende, baseret
på en kollektiv overenskomst. En lønmodtager eller dennes
faglige organisation kan anmelde et løntilgodehavende til
fonden,
– når løntilgodehavendet er fastslået ved fagretlig behand-
ling,
– når lønmodtageren er udstationeret til Danmark fra et
andet EU- eller EØS-land af dennes arbejdsgiver i for-
bindelse med levering af en tjenesteydelse,
– når arbejdsgiveren ikke har betalt løntilgodehavendet
trods påkrav fra lønmodtageren eller den faglige organi-
sation, og
– løntilgodehavendet ikke er forældet.
Når et løntilgodehavende er anmeldt til AFU, indtræder
fonden i kravet mod arbejdsgiveren og sender påkrav om
betaling, jf. lovens § 5, stk. 1.
Fonden kan efter anmodning fra den faglige organisation
ligeledes inddrive en eventuel bod, der er tilkendt sammen
med et løntilgodehavende ved den fagretlige sag, samt even-
tuelt øvrige ubetalte restancer til fonden, jf. lovens § 5,
stk. 2. Ifølge bemærkningerne kan den faglige organisation
også anmode fonden om at overtage inddrivelsen af boden
i situationer, hvor den faglige organisation har modtaget
betaling fra arbejdsgiveren for løntilgodehavendet, men ikke
for boden, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L 177, som
fremsat, side 19. For så vidt angår bod, indtræder fonden ik-
ke i kravet mod arbejdsgiveren, men inddriver bodsbeløbet
på vegne af den faglige organisation.
Beskæftigelsesministeren er efter lovens § 2, stk. 6, be-
myndiget til at fastsætte regler om anmeldelse til fonden,
herunder om dokumentation for løntilgodehavendet og en
eventuel bod, om identifikation af lønmodtageren og om
udbetaling fra fonden. Beskæftigelsesministeren er endvide-
re bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fondens
inddrivelse efter lovens § 5, stk. 3. Reglerne er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 472 af 25. april 2022 om Arbejdsmarke-
dets Fond for Udstationerede (AFU-bekendtgørelsen).
Efter AFU-bekendtgørelsens § 8 skal den faglige organisa-
tion fremsætte anmodning til AFU om inddrivelse af boden
samtidig med, at løntilgodehavendet anmeldes til fonden,
hvis den faglige organisation ønsker, at AFU skal bistå med
inddrivelsen. Således kan fonden ikke inddrive bod i sager,
hvor der ikke er anmeldt et løntilgodehavende. Anmeldelsen
skal indgives inden for en frist på fire måneder efter at
kravet er fastslået fagretligt, jf. § 7, stk. 3, i AFU-bekendt-
gørelsen. Fonden kan gøre undtagelse fra fristen, når der
foreligger særlige omstændigheder.
De nærmere regler om en faglig organisations anmodning
om inddrivelse af bod, herunder om dokumentation for bo-
den, er fastsat i AFU-bekendtgørelsens § 10. Anmodningen
skal indeholde oplysninger om den pågældende faglige or-
ganisation, der er part i sagen, bodens størrelse og oplysnin-
ger om eventuel delvis betaling fra arbejdsgiveren i henhold
til den fagretlige afgørelse. Desuden skal den fagretlige af-
gørelse eller forliget være påtegnet i overensstemmelse med
§ 34 a i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017 (arbejdsrets-
loven), hvis det er en forudsætning for, at kravet er eksigi-
belt i EU-og EØS-lande.
Anmodningen skal endvidere indeholde en attest udstedt
af Arbejdsretten i medfør af Bruxelles I-forordningen, som
gælder for Danmark i medfør af lov om anerkendelse og
fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det
civil- og handelsretlige område, jf. lovbekendtgørelse nr.
1282 af 14. november 2018 (Bruxelles I-forordningen). Det
er desuden en betingelse, at den faglige organisation forgæ-
ves har søgt at inddrive boden hos arbejdsgiveren.
5
Når en faglig organisation anmoder AFU om at inddrive
bodsbeløb i udlandet, fraskriver den faglige organisation sig
muligheden for at disponere over kravet, herunder enhver
beslutning om processkridt i forbindelse med inddrivelsen,
jf. § 13, stk. 2, i AFU-bekendtgørelsen.
Det følger af bemærkningerne til § 5 i AFU-loven, at fonden
først vil forsøge inddrivelse i Danmark, i det omfang det er
muligt, eventuelt via kontakt til den kontaktperson, der er
angivet i forbindelse med anmeldelsen af tjenesteydelsen i
Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Kan der ik-
ke ske inddrivelse i Danmark, vil inddrivelsesprocessen fort-
sætte i udlandet på den mest hensigtsmæssige måde. Dette
kan ske ved brug af advokat i virksomhedens etablerings-
land, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L 177, som frem-
sat, side 9.
Fonden kan søge det skyldige beløb samt en eventuel bod,
ekstraordinært bidrag og ubetalte restancer inddrevet i ud-
landet i overensstemmelse med bestemmelserne i Bruxelles
I-forordningen, jf. § 20, stk. 1, i AFU-bekendtgørelsen. I
en inddrivelsessag kan fonden undtagelsesvist afgøre, at
inddrivelsessagen henlægges under hensyn til ressourcefor-
bruget, jf. § 20, stk. 3, i AFU-bekendtgørelsen. Desuden
kan fonden, efter en konkret vurdering og efter aftale med
den berettigede faglige organisation, beslutte at indgå forlig
eller give arbejdsgiveren henstand med betalingen af en
bod, der er tilkendt den faglige organisation. Såfremt den
faglige organisation er uenig med fondens beslutning, kan
inddrivelsen af boden gå tilbage til den faglige organisation,
jf. § 20, stk. 4, i AFU-bekendtgørelsen.
Såfremt fonden tilvejebringer midler gennem inddrivelse i
udlandet, tilgår disse fonden, dog ikke i det omfang fonden
inddriver en bod på vegne af en faglig organisation. I det
omfang fonden har kunne inddrive boden, udbetales det
inddrevne beløb til den faglige organisation, når anmeldel-
sesfristen på 4 måneder er udløbet, jf. §§ 17 og 22 i AFU-
bekendtgørelsen.
Fondens økonomi hviler i sig selv, og fondens finansie-
ring tilvejebringes med obligatoriske bidrag fra alle private
og offentlige danske ATP-bidragspligtige arbejdsgivere og
udenlandske virksomheder, der beskæftiger ansatte i forbin-
delse med levering af en tjenesteydelse i Danmark, jf. § 3
i AFU-loven. Bidraget er et kronebeløb pr. fuldtidsbeskæf-
tiget ansat hos den pågældende arbejdsgiver. Bidraget for
udenlandske virksomheder opstår ved levering af en tjenes-
teydelse i Danmark. Bidraget bliver reguleret årligt med
henblik på at tilpasse bidraget efter afholdte og forventede
omkostninger i fonden. Bidraget udgør i 2023 0 kr. pr. fuld-
tidsbeskæftiget ansat, og er aktuelt fastsat i bekendtgørelse
nr. 1468 af 1. december 2022 om størrelsen af det ordinære
bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2023.
3.1.2.2. Overenskomstsystemet, arbejdsretsloven og bod
Arbejdsretten er en specialdomstol, der er reguleret i ar-
bejdsretsloven. Det følger af arbejdsretslovens § 9 sammen-
holdt med § 11, at Arbejdsretten har enekompetence til at
pådømme en række forskellige sagstyper vedrørende kollek-
tive overenskomster, herunder sager om påståede overens-
komstbrud. Arbejdsretten behandler sager efter de alminde-
lige bestemmelser om civilretlige sager i retsplejeloven, jf. §
17, stk. 1, i arbejdsretsloven.
En kollektiv overenskomst omfatter alt arbejde, der hører
under overenskomstens område, med mindre den udtrykke-
ligt indeholder bestemmelser i modsat retning. En arbejds-
giver er således forpligtet til at efterleve en overenskomst
også i forhold til arbejde, der udføres af uorganiserede løn-
modtagere. En udenlandsk arbejdsgiver er forpligtet efter en
overenskomst på samme måde som en dansk arbejdsgiver.
Efter arbejdsretslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., kan sager ved
Arbejdsretten anlægges af og mod vedkommende arbejds-
giver- eller lønmodtagerorganisation, uanset om overtrædel-
sen er foretaget, eller kollektive kampskridt er varslet eller
iværksat af eller mod enkelte medlemmer af organisatio-
nen. En faglig organisation kan rejse sag om fortolknings-
tvister og overenskomstbrud, såfremt arbejdsgiveren ikke
overholder overenskomsten, jf. arbejdsretslovens § 9, stk.
1, nr. 1. Organisationen er påtaleberettiget både i forhold
til arbejdsgiveren og i forhold til såvel organiserede som
uorganiserede lønmodtagere, der er omfattet af den pågæl-
dende overenskomst. En kollektiv overenskomst kan således
håndhæves individuelt af en faglig organisation på vegne
af et medlem, og selvstændigt af fagforeningen som et over-
enskomstbrud.
Efter arbejdsretslovens § 12, stk. 1, kan Arbejdsretten idøm-
me den eller dem, der har deltaget i det overenskomststridi-
ge forhold en bod, der skal tilfalde klageren. Dette betegnes
i det følgende som ren bod.
Består overenskomstkrænkelsen i undladelse af at betale et
skyldigt pengebeløb, kan dommen i stedet for bod gå ud
på betaling af beløbet, jf. arbejdsretslovens § 12, stk. 3. En
sådan dom om efterbetaling af et skyldigt pengebeløb forud-
sætter, at der er begået et overenskomstbrud, men arbejdsgi-
veren ifalder ikke et bodsansvar herfor, f.eks. pga. manglen-
de skyld hos arbejdsgiveren. Dette betegnes i det følgende
som ren efterbetaling.
Efter arbejdsretslovens § 12, stk. 5, udmåler Arbejdsretten
boden under hensyn til samtlige af sagens omstændigheder,
herunder i hvilken grad overtrædelsen har været undskylde-
lig fra overtræderens side.
Arbejdsretten kan foretage en markering af den enkelte løn-
modtageres økonomiske tilgodehavende i sager, hvor der
indgår efterbetaling i boden som en selvstændig del af det
samlede beløb. Har den klagende organisation ikke foretaget
en specificering af efterbetalingsbeløbene for hver enkelt
lønmodtager, tilkender Arbejdsretten den klagende organisa-
tion et samlet bodsbeløb. Dette følger praksis som beskrevet
af Jens Kristiansen, Den kollektive arbejdsret, 4. udg. 2021,
6
s. 670. Dette betegnes i det følgende som bod indeholdende
efterbetaling.
Arbejdsretten kan ved bodsudmålingen desuden tage ud-
gangspunkt i den besparelse, som arbejdsgiveren har opnået
ved ikke at aflønne medarbejderne i overensstemmelse med
overenskomsten. Til besparelsen kan Arbejdsretten lægge
et pønalt præget tillæg, hvis størrelse afhænger af besparel-
sen og de øvrige konkrete omstændigheder. Dette følger af
praksis som beskrevet af Jens Kristiansen, Den kollektive
arbejdsret, 4. udg. 2021, s. 691. Dette betegnes i det følgen-
de som bod opgjort efter differenceprincippet.
Det pønale tillæg udgør mellem 10 og 30 pct. af den bespa-
relse, som arbejdsgiveren har haft ved ikke at aflønne efter
overenskomsten. Dette følger af den fagretlige praksis som
beskrevet af Jens Kristiansen, Den kollektive arbejdsret, 4.
udg. 2021, s. 691. Beløbet kan være mindre eller større af-
hængig af sagens konkrete omstændigheder, jf. arbejdsrets-
lovens § 12, stk. 5. Boden sanktionerer misligholdelse af
overenskomstmæssige forpligtelser og har til formål at give
en effektiv retlig beskyttelse af kollektive overenskomster.
Efter arbejdsretsloven § 34, stk. 1, kan Arbejdsrettens dom-
me og afgørelser, samt afgørelser truffet ved mæglings-,
organisations- og fællesmøder og af faglige voldgiftsret-
ter, herunder afskedigelsesnævn, fuldbyrdes efter retspleje-
lovens regler om fuldbyrdelse af domme. Efter arbejdsrets-
lovens § 34, stk. 2, kan forlig indgået for Arbejdsretten
og ved de faglige instanser fuldbyrdes efter retsplejelovens
regler om forlig, der er indgået for en ret. Tvangsfuldbyr-
delse sker efter retsplejelovens kapitel 45. Fuldbyrdelse af
fagretlige afgørelser, der vedrører arbejde udført af en udsta-
tioneret lønmodtager, herunder inddrivelse af krav på efter-
betaling og/eller bod, vil typisk skulle ske i arbejdsgiverens
etableringsland og således i overensstemmelse med bestem-
melserne i Bruxelles I-forordningen (Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) Nr. 1215/2012 af 12. december
2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige om-
råde (omarbejdning)).
Arbejdsretslovens § 34 blev med lov nr. 626 af 8. juni 2016
suppleret med en ny § 34 a som led i implementeringen
af håndhævelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af
direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som
led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forord-
ning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via
informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordnin-
gen«)). Efter tilføjelsen af § 34 a kan Arbejdsretten påtegne
fagretlige afgørelser og forlig som officielt bekræftede do-
kumenter samt udstede attester om den eksigible forpligtelse
i det officielt bekræftede dokument efter Bruxelles I-forord-
ningen. Herefter skal afgørelserne indeholde de nødvendige
oplysninger i relation til sagens parter, kravets størrelse, be-
talingsfrister, rentekrav m.v. Ifølge lovbemærkningerne til §
34 a, kan AFU på baggrund af ændringen anvende Bruxelles
I-forordningens regler i forbindelse med fondens inddrivelse
i udlandet. Navnlig opgørelsen af kravets størrelse og dets
opgørelse som bod er relevant i forhold til AFU’s mulighed
for en smidig administration og inddrivelsestiltag, jf. Folke-
tingstidende A, 2015-2016, L 178, som fremsat, side 20.
En lønmodtager, der ikke er medlem af en overenskomst-
bærende organisation kan efter retsplejelovens regler få be-
handlet en sag ved de almindelige domstole baseret på en
individuel aftale, når denne henviser til en kollektiv aftale
som en del af ansættelsesgrundlaget. Dette gælder også ud-
stationerede lønmodtagere.
3.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det arbejdsretlige system bygger på en forudsætning om,
at en effektiv håndhævelse og fuldbyrdelse af overenskom-
ster understøtter, at overenskomsterne bliver efterlevet. Så-
ledes medvirker den fagretlige bod til at sikre en effektiv
beskyttelse af kollektive overenskomster og dermed til at
værne om parternes gensidige tillid til en indgået overens-
komst. Afgørelser og forlig fra Arbejdsretten og de faglige
voldgiftsretter kan fuldbyrdes i medfør af retsplejelovens
regler, jf. arbejdsretslovens § 34. Fogedretten anvender fag-
retlige afgørelser og forlig som grundlag for at foretage
udlæg i virksomhedens aktiver for at få pant eller sikkerhed
i f.eks. biler eller maskiner. Dette forudsætter imidlertid, at
der befinder sig aktiver i Danmark, der kan gøres udlæg
i, hvilket særligt er en udfordring, når en udenlandsk tjene-
steyder kun befinder sig midlertidigt i landet.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at AFU har
flere ressourcer til at forestå inddrivelse i udlandet sammen-
lignet med en faglig organisation, idet udgifterne ved ind-
drivelse fordeles på arbejdsmarkedets aktører. Således vil
en udvidet mulighed for fonden til at inddrive bod sikre
fondens formål, herunder en fortsat inddrivelse af lønmodta-
gernes krav i medfør af en overenskomst, og understøtte en
effektiv håndhævelse og fuldbyrdelse af overenskomster.
Det foreslås, at AFU efter anmodning fra en faglig organisa-
tion skal kunne inddrive bod i udlandet. Boden skal vedrøre
arbejde udført i Danmark af lønmodtagere, der er udstatio-
neret til Danmark fra et andet EU- eller EØS- land i forbin-
delse med levering af en tjenesteydelse. Endvidere skal den
faglige organisation forgæves have forsøgt at inddrive boden
hos arbejdsgiveren.
Den foreslåede ændring af AFU-lovens § 5, stk. 2, medfører,
at fonden vil kunne inddrive bodsbeløb i udlandet i sager,
uanset at der ikke er anmeldt konkrete efterbetalingskrav
(løntilgodehavender) til fonden.
Således vil fonden kunne inddrive bod, der er tilkendt som
ren bod, bod opgjort efter differenceprincippet og bod inde-
holdende efterbetaling (løntilgodehavender) efter reglerne i
arbejdsretsloven og fagretlig praksis.
Det foreslås endvidere at ændre bemyndigelsesbestemmel-
7
serne i AFU-lovens § 2, stk. 6, og § 5, stk. 3, således at
beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om inddrivelse af bod vil blive samlet i § 5, stk. 3, som
med lovforslaget bliver til stk. 4. Beskæftigelsesministeren
vil efter bestemmelsen kunne fastsætte nærmere regler om
fondens inddrivelse, herunder om anmodning til fonden
og dokumentation for en bod. Beskæftigelsesministeren vil
endvidere kunne fastsætte nærmere regler om fordeling af
de omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 5, stk. 4, forudsættes
anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at
såfremt en faglig organisation ønsker at fonden inddriver en
bod tilkendt ved fagretlig behandling, jf. lovens foreslåede
§ 5, stk. 2, skal den faglige organisation fremsætte anmod-
ning herom senest fire måneder efter, at boden er fastslået
fagretligt. Som det følger af gældende ret vil fonden fortsat
kunne gøre undtagelse fra fristen, når der foreligger særlige
omstændigheder.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 5, stk. 4, forudsættes
endvidere anvendt til at fastsætte nye regler om fyldestgø-
rende dokumentation for den tilkendte bod, der skal søges
inddrevet, og som er nødvendig for AFU’s inddrivelse i
udlandet. Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om,
at fonden kan søge skyldige beløb, en tilkendt bod, ekstra-
ordinært bidrag og ubetalte restancer inddrevet i udlandet,
når fristen for arbejdsgiverens betaling til fonden er udløbet,
i overensstemmelse med bestemmelserne i Bruxelles I-for-
ordningen.
Som efter gældende ret vil fondens beslutning om inddri-
velse af bod, herunder indgåelse af forlig, indrømmelse af
henstand eller opgivelse af inddrivelse skulle træffes efter en
konkret vurdering og efter aftale med den faglige organisa-
tion. Bemyndigelsen i den foreslåede § 5, stk. 4, forudsættes
anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at en
sådan beslutning skal træffes under hensyn til procesrisiko,
procesøkonomi og om en sag er af principiel betydning. Det
vil i den forbindelse være en betingelse, at fonden, som
har kontakten til den udenlandske advokat eller inkassobu-
reau, holder en tæt kontakt til vedkommende faglige organi-
sation omkring inddrivelsesprocessen. Fondens beslutning
skal dermed bero på en proportionalitetsvurdering i den kon-
krete sag.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 5, stk. 4, forudsættes
desuden anvendt til at fastsætte regler om, at i tilfælde af
manglende enighed om en sådan beslutning mellem fondens
administration og den faglige organisation, skal sagen hen-
vises til AFU’s bestyrelse, og i tilfælde af manglende enig-
hed mellem FH og DA i bestyrelsen, skal sagen afgøres af
formanden.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 5, stk. 4, forudsættes der-
udover anvendt til at fastsætte regler, som tager højde for
AFU’s håndtering af de situationer, hvor den udenlandske
arbejdsgiver har indgivet konkursbegæring, og hvor inddri-
velsesskridt må anses for at være udsigtsløse.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 5, stk. 4, forudsættes end-
videre anvendt til at fastsætte regler om, at fonden skal søge
at få dækket omkostninger til inddrivelsen ved at få tillagt
procesomkostninger i forbindelse med afgørelsen af sagen i
udlandet. Hvis det i forbindelse med en retssagsbehandling i
udlandet kun lykkes at inddrive op til 80 pct. af bodsbeløbet,
dækker fonden omkostningerne til inddrivelsen. Hvis det
lykkes at inddrive mere end 80 pct. af bodsbeløbet, deler
fonden og den faglige organisation omkostningerne til ind-
drivelse ligeligt. Tillagte procesomkostninger modregnes i
den faglige organisations andel af omkostningerne. Fonden
vil kunne dispensere fra ovenstående regler og dække alle
inddrivelsesomkostninger i udlandet i principielle sager.
De omtalte inddrivelsesomkostninger vil være omkostnin-
ger, fonden afholder i forbindelse med inddrivelse af bod i
udlandet, f.eks. en retsafgift, eller omkostninger til en advo-
kat eller et inkassobureau. Såfremt fonden ved de udenland-
ske retsinstanser får medhold i, at kravet kan inddrives, vil
inddrivelsesomkostningerne blive pålagt skyldner i form af
tillagte procesomkostninger, som fonden kan inddrive sam-
men med en bod.
Som efter gældende ret vil midler, som fonden tilvejebrin-
ger gennem inddrivelse i udlandet tilgå fonden, dog ikke i
det omfang fonden inddriver et bodsbeløb på vegne af en
faglig organisation, som ikke kan henføres til en berettiget
lønmodtager. Fonden kan tidligst overføre et bodsbeløb til
den faglige organisation, når fristen for anmeldelse er udlø-
bet.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 5, stk. 4, forudsættes end-
videre anvendt til at fastsætte regler om, at lønmodtagere
tilknyttet den pågældende tjenesteydelse herefter ikke vil
kunne anmelde krav vedrørende bodsbeløbet i fonden, idet
boden vil være afregnet til den faglige organisation.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, og bemærkninger-
ne hertil.
3.2. Indførelse af særlig tavshedspligt om lønmodtage-
rens identitet
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Tavshedspligten
Der gælder i dag ikke særlige regler om tavshedspligt, når
AFU behandler oplysninger om en lønmodtagers identitet.
Det følger bl.a. af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, at loven
gælder for al virksomhed, der udøves af selvejende instituti-
oner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i
henhold til lov.
Efter de almindelige regler om tavshedspligt i § 27 i forvalt-
ningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014
(forvaltningsloven), har alle, der virker i den offentlige for-
valtning, tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysnin-
ger, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f. En oplysning
8
anses for at være fortrolig, når den ved lov eller anden
gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i
øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
Det følger af § 152 i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1360 af 28. september 2022, at den, som virker eller har
virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget
videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den
pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
AFU kan udveksle oplysninger med partsrepræsentanter,
offentlige myndigheder og domstole i andre EU- og EØS-
lande samt disse staters garantiinstitutioner om afgørelser
om opkrævning, udbetaling og inddrivelse, jf. § 9 i AFU-
loven. Fonden kan f.eks. underrette en virksomheds etable-
ringsland, når virksomheden giver anledning til udbetaling
fra fonden, ligesom fonden kan underrette en garantiinstitu-
tion i arbejdsgiverens etableringsland om, at der er sket ud-
betaling til dækning af en lønmodtagers løntilgodehavende,
jf. Folketingstidende, A, 2015-2016, L 177, som fremsat,
side 20.
AFU er en selvejende institution der administreres af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Fonden er omfattet
af den offentlige forvaltning og som sådan omfattet af for-
valtningsloven, offentlighedsloven m.v., jf. Folketingstiden-
de, A, 2015-2016, L 177, som fremsat, side 12.
Oplysninger om en lønmodtagers identitet er således under-
lagt de almindelige forvaltningsretlige regler i forvaltnings-
loven som f.eks. § 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshø-
ring, § 24 om begrundelsespligt og §§ 28 og 31 om videregi-
velse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder. Det
indebærer også, at oplysningerne efter omstændighederne
er undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 (offentlighedslo-
ven).
AFU kan dække en udstationeret lønmodtagers løntilgode-
havende baseret på en kollektiv overenskomst, jf. § 2 i
AFU-loven. Betingelserne for fondens dækning af et løn-
tilgodehavende er nærmere beskrevet i lovforslagets pkt.
3.1.2.1.
Såfremt der i forbindelse med anmeldelsen af et løntilgode-
havende er afgivet urigtige oplysninger af lønmodtageren
eller den faglige organisation, eller har lønmodtageren eller
den faglige organisation undladt at give oplysninger af be-
tydning for udbetaling fra fonden, kan fonden beslutte, at
udbetalingen bortfalder helt eller delvis, og at uberettiget
udbetalte beløb skal tilbagebetales, jf. § 2, stk. 5, i AFU-lo-
ven.
Beskæftigelsesministeren er i medfør af § 2, stk. 6, i AFU-
loven bemyndiget til at fastsætte regler om anmeldelse til
fonden, herunder om dokumentation for løntilgodehavendet
og en eventuel bod, om identifikation af lønmodtageren og
om udbetaling fra fonden. Beskæftigelsesministeren er end-
videre bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fon-
dens inddrivelse i medfør af § 5, stk. 3, i AFU-loven. Reg-
lerne er udmøntet i AFU-bekendtgørelsen.
Det følger af § 7 i AFU-bekendtgørelsen, at et løntilgode-
havende kan anmeldes til fonden, når lønmodtageren eller
den faglige organisation, der er part i den fagretlige sag,
har sendt et skriftligt påkrav om betaling i henhold til den
fagretlige afgørelse til arbejdsgiverens forretningsadresse i
etableringslandet, og betalingsfristen er udløbet.
I de fleste tilfælde sendes det skriftlige påkrav af den fag-
lige organisation som et samlet krav på betaling af hele
domsbeløbet, dvs. hele bodsbeløbet tillagt eventuelle sags-
omkostninger. Oplysninger om de enkelte lønmodtagere og
størrelsen på deres lønkrav tilvejebringes således oftest efter
den fagretlige behandling af sagen og påkravet til arbejdsgi-
veren, og først i forbindelse med en anmeldelse af et løntil-
godehavende til AFU.
Anmeldelsen skal indgives til fonden indenfor en frist på 4
måneder regnet fra det tidspunkt, hvor kravet er fastslået ved
fagretlig behandling.
Det følger endvidere af § 9 i AFU-bekendtgørelsen, at an-
meldelse af et løntilgodehavende til fonden skal ske ved di-
gital anmeldelse på fondens hjemmeside. Anmeldelsen skal
indeholde en række oplysninger, som skal være dokumente-
ret i forbindelse med den fagretlige afgørelse, herunder:
1) Løntilgodehavendet opgjort som et samlet beløb i dan-
ske kroner og identificeret til en konkret lønmodtager.
2) Identiteten af lønmodtageren, jf. nr. 1, herunder eventu-
elt CPR-nummer.
3) Arbejdsgiverens navn, forretningsadresse, nationalt re-
gistreringsnummer og kontaktoplysninger.
4) Oplysning om eventuel delvis indbetaling fra arbejdsgi-
veren i henhold til den fagretlige afgørelse.
5) Navn og adresse på den faglige organisation, der er part
i den fagretlige sag.
Anmeldelsen skal desuden indeholde følgende dokumenta-
tion:
1) Den fagretlige afgørelse eller forlig påtegnet i overens-
stemmelse med arbejdsretslovens § 34 a, hvis dette er
en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i EU- og
EØS-lande.
2) Attest udstedt af Arbejdsretten i medfør af Bruxelles
I-forordningen.
3) Dokumentation for, at der er fremsendt betalingspåkrav
til arbejdsgiveren.
4) Kopi af lønmodtagerens pas, såfremt der ikke er oplyst
CPR-nummer.
5) Fuldmagt fra lønmodtageren, såfremt udbetaling skal
ske til den faglige organisation.
6) Skattefritagelsesattest, hvis lønmodtageren er skattefri-
taget i Danmark.
Når et løntilgodehavende er anmeldt til fonden i overens-
stemmelse med regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6, indtræ-
9
der fonden i kravet mod arbejdsgiveren og sender påkrav
om betaling, jf. § 5, stk. 1, i AFU-loven. Fonden udbetaler
et beløb til dækning af løntilgodehavendet snarest muligt
efter, at fristen for arbejdsgiverens betaling til fonden er
udløbet, jf. § 15 i AFU-bekendtgørelsen. Fonden foretager
udbetaling efter indeholdelse af eventuel skat og indhen-
ter skattekort fra eIndkomst på udbetalingstidspunktet, med
mindre lønmodtageren er skattefritaget i Danmark, jf. § 16 i
AFU-bekendtgørelsen.
3.2.1.2. Partshøring m.v.
Det følger af § 2, stk. 1, i forvaltningsloven, at loven gælder
for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet
afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
Det følger af § 9, stk. 1, i forvaltningsloven, at den, der er
part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse
af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort
bekendt med sagens dokumenter.
Det følger endvidere af § 19, stk. 1, i forvaltningsloven, at
hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myn-
digheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags
faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er
til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betyd-
ning for sagens afgørelse, må der ikke træffes afgørelse, før
myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne
eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkom-
me med en udtalelse.
Det følger videre af § 24, stk. 2, i forvaltningsloven, at en
begrundelse for en afgørelse om fornødent skal indeholde
en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens
faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
AFU er omfattet af forvaltningsloven, herunder bl.a. regler-
ne om partens aktindsigt, partshøring og begrundelse m.v.,
jf. kapitel 4-6 i forvaltningsloven.
Sager, hvor fonden efter § 5, stk. 1, i AFU-loven er indtrådt
i kravet mod arbejdsgiveren og sender påkrav om betaling,
er ikke afgørelsessager i forvaltningslovens forstand. Det
skyldes, at AFU handler som kreditor i anledning af allerede
fastlagte krav i fagretlige afgørelser. Dog vil der, uanset at
der ikke består en retlig pligt til f.eks. at foretage partshøring
eller begrunde et påkrav, være tilfælde, hvor der alligevel
bør foretages partshøring i forbindelse med et påkrav, eller
hvor et påkrav bør begrundes efter principperne i forvalt-
ningsloven.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det har vist sig, at det kan have uhensigtsmæssige konse-
kvenser for lønmodtagerne og AFU’s virke, at arbejdsgi-
veren bliver bekendt med en lønmodtagers identitet, når
arbejdsgiveren modtager et påkrav om betaling fra fonden
vedrørende inddrivelse af et løntilgodehavende. Fagbevæ-
gelsen har erfaret eksempler på, at der er lønmodtagere,
som udsættes for repressalier fra arbejdsgiverens side i disse
situationer.
Fagbevægelsen har erfaret, at dette har betydning for, hvor
mange lønmodtagere, der foretager anmeldelse af et løntil-
godehavende til fonden og dermed opnår dækning af deres
løntilgodehavende igennem fonden. Det medfører en risiko
for at underminere fondens formål, herunder at sikre de
udstationerede lønmodtageres løntilgodehavender og under-
støtte håndhævelsen af kollektive overenskomster i relation
til udstationeringsområdet.
Det er Beskæftigelsesministeries vurdering, at det ikke er en
forudsætning for fondens inddrivelse af et løntilgodehaven-
de, at fonden i den forbindelse oplyser arbejdsgiveren om
den konkrete lønmodtagers identitet, idet arbejdsgiveren al-
lerede ved en fagretlig afgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes
umiddelbart i arbejdsgiverens etableringsland, er dømt til
betaling af beløbet. Det bemærkes, at fagretlige afgørelser i
udgangspunktet fastslår et samlet bodsbeløb, der tilkommer
den faglige organisation.
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
antallet af anmeldte løntilgodehavender til AFU vil kunne
øges, såfremt oplysninger om lønmodtagerens identitet ikke
bliver videregivet til arbejdsgiveren, og således, at fonden i
højere grad vil kunne sikre lønmodtagerne deres berettigede
løntilgodehavender.
Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at det kan være
en administrativ byrde for arbejdsgiveren, såfremt arbejdsgi-
veren vil dokumentere, at der allerede er sket betaling til
en konkret lønmodtager. Det er imidlertid Beskæftigelsesmi-
nisteriets vurdering, at en sådan potentiel byrde skal afvejes
overfor hensynet til at beskytte lønmodtagerens identitet og
understøtte fondens formål.
Det foreslås, at der indføres en særlig tavshedspligt om op-
lysninger om lønmodtagerens identitet, således at disse ikke
må videregives uden lønmodtagerens samtykke.
Det foreslås således, at med mindre fonden har lønmodtage-
rens udtrykkelige samtykke til at videregive oplysninger om
lønmodtagerens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke
lønmodtagerens identitet direkte eller indirekte kan udledes,
skal fonden og ansatte i fonden samt personer, der gennem
sit virke for fonden behandler sådanne oplysninger, iagtta-
ge ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende under
ansvar efter straffelovens § 152.
Forslaget ændrer ikke på, at fondens administration internt
må udveksle oplysninger om lønmodtagerens identitet m.v. i
forbindelse med fondens sagsbehandling, uden at der herved
foreligger brud på forbuddet mod at videregive oplysninger
om lønmodtagerens identitet m.v.
Forslaget indebærer, at lønmodtagerens identitet vil skulle
anonymiseres i fondens påkrav om betaling til arbejdsgive-
ren.
10
Forslaget, der har til formål at sikre beskyttelse af fortrolig-
heden af lønmodtagerens identitet ved fondens behandling
af løntilgodehavender m.v. indebærer desuden, at forvalt-
ningslovens kapitel 4 om partsaktindsigt, kapitel 5 om parts-
høring og kapitel 6 om begrundelse m.v., ikke vil finde
anvendelse på oplysninger om lønmodtagerens identitet og
andre oplysninger, ud fra hvilke lønmodtagerens identitet
direkte eller indirekte kan udledes. Forslaget indebærer end-
videre, at oplysninger om lønmodtagerens identitet ikke er
undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. offentlig-
hedsloven § 35.
Forslaget ændrer ikke på, at fonden er omfattet af forvalt-
ningsloven, offentlighedsloven m.v. i relation til andre op-
lysninger, end oplysninger om lønmodtagerens identitet og
oplysninger, ud fra hvilke lønmodtagerens identitet direkte
eller indirekte kan udledes.
Fonden vil således fortsat kunne partshøre over de øvrige
oplysninger, der lægges til grund for en afgørelse, ligesom
fondens påkrav om betaling fortsat bør begrunde, at den
anonymiserede lønmodtagers krav er omfattet af den fagret-
lige afgørelse, at vedkommende har været udstationeret via
virksomheden, som den fagretlige afgørelse vedrører, i den
pågældende periode, og at det anmeldte løntilgodehavende
er i overensstemmelse med de kriterier og forudsætninger,
der ligger til grund for den fagretlige afgørelse.
Såfremt arbejdsgiveren på tidspunktet for fondens påkrav
om betaling vil påvise, at der allerede er sket betaling af det
konkrete løntilgodehavende, indebærer forslaget endvidere,
at arbejdsgiveren – uden kendskab til identiteten af den
lønmodtager, hvis løntilgodehavende fonden foretager ind-
drivelse af – vil skulle dokumentere samtlige lønudbetalin-
ger, som den fagretlige afgørelse vedrører. Dokumentationen
kan f.eks. være lønsedler eller et udtræk fra arbejdsgiverens
elektroniske lønsystem med en oversigt over de konkrete
lønmodtagere og deres udbetalte løn.
For at kunne tage højde for særlige situationer, f.eks. hvor
oplysning om lønmodtagers identitet er nødvendig for, at
arbejdsgiveren kan undgå at betale et løntilgodehavende to
gange foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter inddra-
gelse af arbejdsmarkedets parter kan fastsætte regler om,
at fonden i nærmere angivne situationer kan videregive op-
lysninger om lønmodtagerens identitet til arbejdsgiveren,
selvom lønmodtageren ikke har givet samtykke hertil.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne
hertil.
3.3. Indførelse af obligatorisk remonstration
3.3.1. Gældende ret
Det følger af § 13 i AFU-loven, at afgørelser efter loven
inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen
er meddelt modtageren af afgørelsen, kan indbringes for
det ankenævn, der er nedsat at beskæftigelsesministeren i
medfør af § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 (ATP-lo-
ven).
Ankenævnet, der er nedsat af beskæftigelsesministeren i
medfør af § 28 i ATP-loven, er Ankenævnet for ATP m.m.
Det følger af bemærkningerne til § 13 i AFU-loven, at
klager over beregningen, beregningsperioder, opkrævning
m.v. kan indbringes for nævnet, jf. Folketingstidende, A,
2015-2016, L 177, som fremsat, side 21. Det er dermed mu-
ligt at indbringe alle afgørelser truffet efter loven til ATP’s
ankenævn.
Der er i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin klage
til fonden med henblik på revurdering af den trufne afgørel-
se, inden klagen evt. sendes videre til ATP’s ankenævn.
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med en pligt for AFU til at revurdere en truffet afgørelse
(remonstration) vil fonden blandt andet kunne undgå ekstra
sagsgange i de tilfælde, hvor fonden må bede ATP’s anke-
nævn om at hjemvise klagen til fornyet behandling, f.eks. på
grund af oplysninger, som klager indsender til ankenævnet
sammen med klagen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en omlæg-
ning af klagesagsbehandlingen generelt vil kunne effektivi-
sere klageprocessen og medvirke til at skabe en mere smidig
proces ud fra et teknisk og administrativt synspunkt.
En ordning med obligatorisk remonstration kendes også fra
barselsudligningsloven, lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag og et antal øvrige ordninger, hvor administratio-
nen foretages af ATP.
Det foreslås at ændre klageprocessen efter § 13 i AFU-loven
således, at der indføres en ordning med obligatorisk remon-
stration (revurdering). Forslaget indebærer, at en klage over
en afgørelse truffet af AFU efter bestemmelsen skal sendes
til fonden, som har truffet afgørelsen.
Fonden vil herefter skulle foretage en revurdering af den
trufne afgørelse på det foreliggende grundlag, dvs. også på
baggrund af eventuelle nye oplysninger, som klager måtte
vedlægge klagen. Såfremt fonden ikke giver klager fuldt ud
medhold, vil klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvur-
deringen blive sendt videre til ankenævnet.
Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klage-
frist, hvorefter en afgørelse i henhold til § 13, inden for en
frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan
indbringes for ankenævnet.
Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den
gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt, såfremt
klagen indbringes for fonden, der har truffet afgørelsen, in-
den for 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Hvis
en klage, uanset klagevejledning, fejlagtigt indgives til re-
kursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for retti-
11
dig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden
fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Det følger af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i §
5, stk. 4, som beskrevet i lovforslagets afsnit 3.1.3., at det
forudsættes, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om,
at i tilfælde af manglende enighed mellem fondens admini-
stration og den faglige organisation om inddrivelse af bod,
vil sagen kunne henvises til AFU’s bestyrelse.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at sådanne be-
slutninger vil have karakter af forhandlinger i bestyrelsen,
der er sammensat af lige mange repræsentanter fra arbejds-
giverside og lønmodtagerside samt en uafhængig bestyrel-
sesformand, frem for afgørelser efter loven, og dermed ikke
er egnet til at blive behandlet af ATP’s ankenævn. Sådanne
beslutninger vil således ikke kunne indbringes for ATP’s
ankenævn.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne
hertil.
3.4. Ændring af barselsloven
3.4.1. Varslingsfrist for udskudt orlov
3.4.2. Gældende ret
Det fremgår af barselslovens § 11, 1. pkt., at beskæftigede
lønmodtagere har ret til at genoptage arbejdet og udskyde op
til 5 uger af fraværsretten efter § 9.
Det fremgår af barselslovens § 16, stk. 1, at en lønmodtager,
der ønsker at udskyde op til 5 uger af fraværet, jf. § 11, skal
underrette arbejdsgiveren herom senest 8 uger efter fødslen
eller modtagelsen af barnet.
3.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med ændringen af barselsloven ved lov nr. 343 af 22. marts
2022 blev lønmodtageres frist for at underrette arbejdsgiver
om afholdelsen af orlov efter fødslen eller modtagelsen af
barnet ændret fra 8 uger til 6 uger efter fødslen eller modta-
gelsen af barnet.
Denne ændring af varslingsfristen blev ved en fejl ikke gen-
nemført i barselslovens § 16, stk. 1, for varsling af udsky-
delsen af orlov efter § 11.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at varslingsfri-
sten i § 16, stk. 1, bør ændres for at ensrette barselslovens
varslingsfrister, som forudsat i lovændringen ved lov nr. 343
af 22. marts 2022.
Det foreslås derfor i § 16, stk. 1, at ændre 8 uger til 6 uger.
Ændringen medfører, at en lønmodtager, der ønsker at ud-
skyde op til 5 uger af fraværet, jf. § 11, skal underrette
arbejdsgiveren herom senest 6 uger efter fødslen eller mod-
tagelsen af barnet.
Med ændringen fastsættes samme varslingsfrist for retsbase-
ret udskydelse af orlov efter § 11 som for overdraget orlov
efter § 7, stk. 1, § 7 a og orlov efter §§ 9 og 10.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre øgede udgifter for AFU i
forbindelse med inddrivelse af fagretlig bod i udlandet. Fon-
den skal søge at få dækket omkostninger til inddrivelsen
ved at få tillagt procesomkostninger i forbindelse med afgø-
relsen af sagen i udlandet. Hvis det i forbindelse med en
retssagsbehandling i udlandet kun lykkes at inddrive op til
80 pct. af bodsbeløbet, dækker fonden omkostningerne til
inddrivelsen. Hvis det lykkes at inddrive mere end 80 pct.
af bodsbeløbet deler fonden og den faglige organisation om-
kostningerne til inddrivelse ligeligt.
Der forventes at være mindre udviklingsomkostninger for
fonden til IT som følge af lovforslaget.
Fondens udgifter foreslås finansieret af en forhøjelse af det
ordinære bidrag fra samtlige ATP-bidragspligtige danske
private arbejdsgivere og offentlige arbejdsgivere, herunder
stat, kommuner og regioner, samt fra udenlandske virksom-
heder med ansatte, der midlertidigt leverer tjenesteydelser i
Danmark. De økonomiske konsekvenser for det offentlige
udgør alene arbejdsgiverudgifter i form af det årlige bidrag
pr. ansat.
Bidraget udgør i 2023 0 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget lønmod-
tager. Bidraget bliver reguleret årligt med henblik på at til-
passe bidraget efter afholdte og forventede omkostninger i
fonden.
De samlede udgifter til fondens inddrivelse af fagretlig bod i
udlandet skønnes med stor usikkerhed at ville udgøre ca. 2-4
mio. kr. om året og ventes at være fordelt på ca. 2-4 sager
årligt. Den isolerede effekt af lovændringen forventes med
betydelig usikkerhed at medføre en bidragsstigning på 1-2
kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget lønmodtager.
Indbetaling af ordinære bidrag var i 2022 fordelt med ca.
73 pct. og 27 pct. mellem henholdsvis private og offentlige
arbejdsgivere.
Udgifterne på 2-4 mio. kr. skønnes således for stat, kommu-
ner og regioner at udgøre 0,5-1,1 mio. kr. årligt svarende til
27 pct.
Efter § 12 i AFU-loven, kan fonden optage lån i et pengein-
stitut eller lignende til dækning af et midlertidigt likviditets-
underskud i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af
renter i bidraget for de følgende år, såfremt den samlede
likviditet i fonden nødvendiggør dette. Bestemmelsen tager
højde for, at fonden kan komme i en situation, hvor årets op-
krævninger og opsparede midler ikke dækker fondens fakti-
ske omkostninger. Beløb til dækning af et midlertidigt likvi-
ditetsunderskud og omkostninger forbundet hermed f.eks.
renteudgifter og låneoptagelsesgebyr dækkes således ved
12
forhøjelse af arbejdsgiverbidraget de følgende år, hvis den
samlede likviditet nødvendiggør dette.
Ændringen af AFU-loven vurderes desuden at have begræn-
sede økonomiske konsekvenser på Justitsministeriets områ-
de som følge af en begrænset sagstilgang til straffesagskæ-
den. Merudgifterne forventes at kunne afholdes inden for
Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer.
Ændringen af barselsloven vurderes ikke at medføre økono-
miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
Lovforslaget har været sendt til Digitaliseringsstyrelsen med
henblik på en vurdering af de syv principper for digita-
liseringsklar lovgivning. Digitaliseringsstyrelsen vurderer,
at lovforslaget ikke medfører implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre øgede udgifter for AFU i
forbindelse med inddrivelse af fagretlig bod i udlandet. Fon-
den skal søge at få dækket omkostninger til inddrivelsen
ved at få tillagt procesomkostninger i forbindelse med af-
gørelsen af sagen i udlandet. Hvis det i forbindelse med
en retssagsbehandling i udlandet kun lykkes at inddrive op
til 80 pct. af bodsbeløbet, dækker fonden omkostninger til
inddrivelsen. Hvis det lykkes at inddrive mere end 80 pct.
af bodsbeløbet deler fonden og den faglige organisation om-
kostningerne til inddrivelse ligeligt.
Der forventes at være mindre udviklingsomkostninger for
fonden til IT som følge af lovforslaget.
Fondens udgifter foreslås finansieret af en forhøjelse af det
ordinære bidrag fra samtlige ATP-bidragspligtige danske of-
fentlige og private arbejdsgivere og udenlandske virksom-
heder med ansatte, der midlertidigt leverer tjenesteydelser
i Danmark. Der er ca. 150.000 bidragspligtige danske og
udenlandske arbejdsgivere med i alt 2,3 mio. fuldtidsansatte,
som betaler et årligt ordinært bidrag til fonden.
Bidraget udgør i 2023 0 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget lønmod-
tager. Bidraget bliver reguleret årligt med henblik på at til-
passe bidraget efter afholdte og forventede omkostninger i
fonden.
De samlede udgifter til fondens inddrivelse af fagretlig bod
i udlandet skønnes med stor usikkerhed at udgøre ca. 2-4
mio. kr. om året og ventes at være fordelt på ca. 2-4 sager
årligt. Den isolerede effekt af lovændringen forventes med
betydelig usikkerhed at medføre en bidragsstigning på 1-2
kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget lønmodtager.
Indbetalinger af ordinære bidrag var i 2022 fordelt med ca.
73 pct. og 27 pct. mellem henholdsvis private og offentlige
arbejdsgivere.
Udgifterne på 2-4 mio. kr. skønnes således for private ar-
bejdsgivere at udgøre 1,5-2,9 mio. kr. årligt svarende til 73
pct.
Ændringen af barselsloven vurderes ikke at have økonomi-
ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effek-
tiv Regulering med henblik på en vurdering af de admini-
strative byrder for erhvervslivet. Team Effektiv Regulering
vurderer, at forslaget ikke medfører administrative byrder
for erhvervslivet i Danmark.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø – og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
AFU blev etableret med lov nr. 613 af 8. juni 2016 i for-
bindelse med implementeringen af Rådets og Europa-Parla-
mentets direktiv 2014/67/EU om håndhævelse af direktiv
96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i ud-
veksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning
(EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via infor-
mationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”)
(håndhævelsesdirektivet). Fonden er etableret efter overve-
jelser om implementeringen af direktivets artikel 12 om
underkontrahentansvar, og i den forbindelse valgte man at
udnytte muligheden for en alternativ ordning i artikel 12,
stk. 6. Efter denne bestemmelse kan der kan træffes andre
passende foranstaltninger for at imødegå svig og misbrug
i situationer, hvor arbejdstagere har vanskeligheder med at
få respekteret deres rettigheder fremfor at indføre et under-
kontrahentansvar efter direktivets artikel 12, stk. 2. Med
den valgte ordning forfølges de hensyn, der ligger bag
bl.a. håndhævelsesdirektivets artikel 11 og 12 om at sikre
udstationerede lønmodtageres løntilgodehavender og at un-
derstøtte det danske overenskomstsystem på en måde, der
både harmonerer med udstationeringsreglerne og den danske
arbejdsmarkedsmodel.
Med lovforslaget gives AFU en udvidet mulighed for at
inddrive bod i udlandet i de sager, hvor der ikke er anmeldt
konkrete løntilgodehavender til fonden, jf. beskrivelsen her-
af i afsnit 3.1.3. Fondens økonomi hviler i sig selv, og
fondens finansiering tilvejebringes med obligatoriske bidrag
fra alle private og offentlige danske ATP-arbejdsgivere og
udenlandske virksomheder, der beskæftiger ansatte i forbin-
delse med levering af en tjenesteydelse i Danmark. jf. § 3 i
AFU-loven. Lovforslaget forventes således at medføre yder-
ligere omkostninger for fonden, hvilket forventeligt har som
13
konsekvens, at det ordinære bidrag til fonden stiger. Det
ordinære bidrag i 2023 udgør 0 kr. om året pr. fuldtidsbe-
skæftiget lønmodtager. Den isolerede effekt af lovforslaget
forventes med betydelig usikkerhed at medføre en bidrags-
stigning på 1-2 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftigede lønmodta-
ger.
Det ordinære bidrag til fonden for udenlandske tjenesteyde-
re er i udgangspunktet en restriktion efter artikel 56 TEUF
om tjenesteydelsernes frie bevægelighed. Stigningen i det
ordinære bidrag vil således skulle kunne begrundes indenfor
rammerne af Traktaten og EU-Domstolens praksis i den for-
bindelse. Restriktioner i den fri bevægelighed er efter EU-
retten kun berettiget, hvis foranstaltningen kan begrundes i
et tvingende alment hensyn, er egnet til at nå dette hensyn
og forholdsmæssigt, ligesom princippet om ikke-diskrimina-
tion skal være overholdt.
Lovforslaget har til formål at understøtte effekten af fag-
retlig bod og håndhævelsen af overenskomster. Samtidig
styrker forslaget inddrivelse af lønmodtagernes løntilgode-
havender som fastslået fagretligt. Dette sker i overensstem-
melse med den danske arbejdsmarkedsmodel. Der er således
tale om en berettiget foranstaltning, som er egnet til at nå det
pågældende mål. I forhold til ordningens forholdsmæssig-
hed og princippet om ikke-diskrimination finansieres fonden
som nævnt ovenfor solidarisk af alle danske arbejdsgivere
og udenlandske arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtage-
re i Danmark, jf. AFU-lovens § 3. Det bemærkes, at de
fleste virksomheder, der udstationerer ansatte til Danmark
er virksomheder med få ansatte. I 2020 udgjorde danske
virksomheders bidrag mere end 99,8 pct. af fondens finan-
siering. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det
ordinære bidrag til AFU – også med den forventede stigning
- er en så minimal udgift i forbindelse med leveringen af en
tjenesteydelse i Danmark, at stigningen i bidraget ikke kan
betragtes som en uforholdsmæssig restriktion, ligesom der
er tale om en udgift, som også danske virksomheder skal
betale.
Forslaget vurderes på den baggrund at være i overensstem-
melse med TEUF artikel 56 om fri udveksling af tjeneste-
ydelser.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets § 1 har i to perioder fra den 20.
juni til den 18. august 2022 og fra den 15. september til den
29. september 2022 været i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Ar-
bejdsretten, Ankenævnet for ATP m.m., Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), Beskæftigelsesrådet (BER), Central-
organisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Danske Advokater, Danske Regioner,
Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dom-
merfuldmægtigforeningen, ITD Arbejdsgiver, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, Gartneri-, Land
og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), KL, Kristelig Ar-
bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Le-
derne.
Et udkast til lovforslagets § 2 har i perioden fra den 15.
august 2022 til den 5. september 2022 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Cen-
tralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen
ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Business
Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),
Dansk Teater, Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Fagli-
ge Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artist-
for‐ bund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk
Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Mu-
sikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialråd-
giverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Dan-
ske Regioner, Den Danske Dommerforening, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejds-
giverforening (FA), Foreningen Far, Foreningen Mistet
Barn, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Gart-
neri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), In-
geniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder
(IMR), ITD Arbejdsgiver, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet,
KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne, Produ-
centforeningen, SMV Danmark, Sundhedskartellet og Udbe-
taling Danmark.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen 0,5-1,1 mio. kr. årligt svarende til 27 pct.
af de samlede udgifter på 2-4 mio. kr. De
økonomiske konsekvenser udgør arbejds-
giverudgifter på statens, Kommunerne og
regionernes omårde.
Herudover forventes der begrænsede øko-
nomiske konsekvenser på Justitsministeri-
ets område.
14
Implementeringskon-
sekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen 1,5-2,9 mio. kr. årligt svarende til 73 pct.
af de samlede udgifter på 2-4 mio. kr.
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med TEUF artikel 56 om fri udveks-
ling af tjenesteydelser.
Er i strid med de fem
principper for imple-
mentering af erhvervs-
rettet EU-regulering/
Går videre end mini-
mumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 2 i AFU-loven indeholder regler om fondens dækning af et
løntilgodehavende.
Det fremgår af § 2, stk. 6, i AFU-loven, at beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætter regler om anmeldelse til fonden, herunder
om dokumentation for løntilgodehavendet og en eventuel
bod, om identifikation af lønmodtageren og om udbetaling
fra fonden.
Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om Arbejdsmarke-
dets Fond for Udstationerede nr. 472 af 25. april 2022.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 6, at »og en
eventuel bod« udgår af bestemmelsen.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring i lovforslagets § 1, nr. 4, hvor beskæftigelsesministe-
rens bemyndigelse til at fastsætte regler om bod samles i §
5, stk. 3, som med lovforslaget bliver stk. 4.
Den foreslåede ændring i § 2, stk. 6, vil medføre, at beskæf-
tigelsesministeren efter denne bestemmelse har bemyndigel-
se til at fastsætte regler om anmeldelse til fonden, herunder
om dokumentation for løntilgodehavendet, om identifikation
af lønmodtageren og om udbetaling fra fonden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 2
§ 5 i AFU-loven indeholder regler om fondens inddrivel-
se. Det følger af bestemmelsens stk. 1, at når et løntilgo-
dehavende er anmeldt til fonden i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6, indtræder fonden i
kravet mod arbejdsgiveren og sender påkrav om betaling.
Det fremgår af § 5, stk. 2, i AFU-loven, at fonden inddriver
en eventuel bod, der er tilkendt sammen med et løntilgode-
havende ved den fagretlige sag, efter anmodning fra den
faglige organisation samt eventuelt øvrige ubetalte restancer
til fonden.
I situationer, hvor den faglige organisation har modtaget
betaling fra arbejdsgiveren for løntilgodehavendet, men ikke
for boden, kan den faglige organisation også anmode fonden
om at overtage inddrivelsen af boden. Forfaldne ordinære
eller ekstraordinære bidrag til fonden kan indgå i inddrivel-
sen.
Såfremt fonden kun modtager delvis betaling, vil udgifterne
til udbetaling fra fonden og bod til den faglige organisation
blive dækket forholdsmæssigt.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
15
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, at
fonden inddriver en bod, som er tilkendt ved fagretlig be-
handling, efter anmodning fra en faglig organisation, når:
1) boden vedrører arbejde udført i Danmark af lønmodtage-
re, der er udstationeret til Danmark fra et andet EU- eller
EØS-land i forbindelse med levering af en tjenesteydelse,
2) arbejdsgiveren ikke har betalt boden trods påkrav fra den
faglige organisation,
3) boden ikke er forældet, og
4) afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behandling er
påtegnet af Arbejdsretten, hvis dette er en forudsætning for,
at kravet er eksigibelt i EU- og EØS-lande.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at AFU efter
anmodning fra en faglig organisation kan inddrive fagretlig
bod i udlandet i sager, hvor der ikke er anmeldt konkrete
efterbetalingskrav (løntilgodehavender) til fonden.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, vil medføre, at
AFU både vil kunne inddrive bod tilkendt som ren bod,
bod opgjort efter differenceprincippet og bod indeholdende
efterbetaling (løntilgodehavender) efter reglerne i arbejds-
retsloven og Arbejdsrettens praksis.
En bod er fastslået ved fagretlig behandling, når kravet er
fastslået i forbindelse med en sag i Arbejdsretten, ved fag-
lig voldgift, herunder afskedigelsesnævn, organisationsmø-
de, mæglingsmøde eller fællesmøde, jf. arbejdsretslovens §
34. Med organisationsmøde menes møder afholdt mellem de
overenskomstbærende organisationer i henhold til overens-
komstbestemmelser herom.
Fonden vil i forbindelse med inddrivelsen kunne afholde de
fornødne udgifter til advokatbistand i udlandet, private in-
kassobureauer eller anden professionel inddrivelsesbistand,
som efter en konkret vurdering anses for nødvendigt.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 1, skal bo-
den vedrøre arbejde udført i Danmark af lønmodtagere, der
er udstationeret til Danmark af en udenlandsk tjenesteyder
fra et andet EU- eller EØS-land i forbindelse med levering
af en tjenesteydelse.
De pågældende lønmodtagere vil dermed være omfattet af
direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som
led i udveksling af tjenesteydelser, som finder anvendelse
i de situationer, hvor en tjenesteyder fra et EU- eller EØS-
land vælger at medbringe eller udstationere egne ansatte
medarbejdere i forbindelse med levering af en tjeneydelse
i et andet EU-land. Tjenesteyderens forretningsadresse vil
som hovedregel fremgå af RUT-registret, og der kan tages
udgangspunkt i denne ved fastsættelsen af, hvorfra lønmod-
tageren er udstationeret. Det vil ofte fremgå af den fagretlige
afgørelse, at der er tale om en udstationeringssituation. Fon-
den kan endvidere lægge registreringen i RUT-registret til
grund for, at der er tale om en udstationeringssituation.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 2, er det
en betingelse for at fonden inddriver bod, at arbejdsgiveren
ikke har betalt boden, trods påkrav fra den faglige organisa-
tion.
Der vil i forhold til arbejdsgiveren være tale om en uden-
landsk tjenesteyder, der ikke har overholdt sine overens-
komstmæssige forpligtelser i henhold til en indgået eller
tiltrådt dansk kollektiv overenskomst, og hvor der er truffet
fagretlig afgørelse herom.
Den faglige organisation skal dermed have sendt påkrav om
betaling til arbejdsgiveren, inden fonden anmodes om at
inddrive boden. Har den faglige organisation modtaget del-
vis betaling fra arbejdsgiveren, vil den faglige organisation
kunne anmode fonden om at inddrive det resterende krav.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 3, er det en
betingelse, at boden ikke er forældet.
Det vil betyde, at boden ikke er forældet i henhold til foræl-
delsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november
2015.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 4, er
det endvidere en betingelse, at afgørelsen eller forliget fra
den fagretlige behandling er påtegnet af Arbejdsretten, hvis
dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i EU- og
EØS-lande.
Det vil i forhold til afgørelser og forlig, der er truffet ved
faglig voldgift, mæglings-, organisations- og fællesmøder
betyde, at disse skal være påtegnet af Arbejdsretten som of-
ficielt bekræftede dokumenter i medfør af arbejdsretslovens
§ 34 a. Sådanne afgørelser og forlig er med påtegning fra
Arbejdsretten omfattet af Bruxelles I-forordningens regler
om officielt påtegnede dokumenter og kan således tvangs-
fuldbyrdes efter forordningen. Det bemærkes, at domme fra
Arbejdsretten er retsafgørelser i Bruxelles I-forordningens
forstand, og dermed umiddelbart skal anerkendes i andre
EU- og EØS-lande.
Fonden søger anmeldte krav inddrevet efter bestemmelser-
ne i Bruxelles I-forordningen, som gælder for Danmark i
medfør af lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse
udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretli-
ge område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1282 af 14. november
2018.
Som efter gældende ret træffer AFU beslutning om indgå-
else af forlig, indrømmelse af henstand eller opgivelse af
inddrivelse efter aftale med den faglige organisation. Det
forudsættes, at der med den foreslåede bestemmelse i § 5,
stk. 4, som omtalt i lovforslagets § 1, nr. 4, vil blive fastsat
nærmere regler om, at en sådan beslutning træffes under
hensyn til procesrisiko, procesøkonomi og om en sag er af
principiel betydning. Der bør tilstræbes en effektiv inddri-
velsespraksis med henblik på at fremme det præventive for-
mål med fonden. Samtidig vil fonden kunne tage højde for,
om inddrivelse anses for udsigtsløs, og beslutningen skal
16
således bero på en proportionalitetsvurdering i den konkrete
sag.
Til nr. 3
Det fremgår af § 5, stk. 2, i AFU-loven, at fonden inddriver
en eventuel bod, der er tilkendt sammen med et løntilgode-
havende ved den fagretlige sag, efter anmodning fra den
faglige organisation, samt eventuelt øvrige ubetalte restancer
til fonden.
Det fremgår af § 5, stk. 3, i AFU-loven, at beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om fondens inddrivelse
efter stk. 1 og 2.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede bestemmelse § 5, stk. 3, at
fonden i forbindelse med inddrivelsen kan inddrive ubetalte
restancer til fonden.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 2, og vil således videreføre gældende ret for
så vidt angår, at fonden inddriver eventuelt ubetalte restan-
cer til fonden.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, vil medføre, at
fonden i forbindelse med inddrivelsen i udlandet kan inddri-
ve eventuelt ubetalte restancer til fonden, herunder forfaldne
ordinære og ekstraordinære bidrag, som arbejdsgiveren er
forpligtet til at betale til fonden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 4
Det fremgår af § 5 stk. 3, i AFU-loven, at beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om fondens inddrivelse
efter stk. 1 og 2.
Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 472 af 25. april
2022 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 5, stk. 3, der bliver til stk. 4, at stk. 1 og
2 ændres til stk. 1-3, herunder om anmodning til fonden
og dokumentation for en bod. Beskæftigelsesministeren kan
endvidere fastsætte regler om fordeling af de omkostninger,
der er forbundet med inddrivelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med indsættelsen af et nyt
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Forslaget viderefører beskæftigelsesministerens bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om inddrivelse af et
løntilgodehavende, bod og eventuelt ubetalte restancer til
fonden. Forslaget samler beskæftigelsesministerens bemyn-
digelse til at fastsætte regler om bod og angiver, hvad
bemyndigelsen blandt andet forudsættes anvendt til ved be-
kendtgørelse at fastsætte regler om.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, som bliver til stk.
4, forudsættes anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætte
nye regler om en faglig organisations anmodning til fonden
om inddrivelse af bod, om dokumentation for boden og om
overførsel af bod i overensstemmelse med den foreslåede
ændring i lovforslagets § 1, nr. 2.
Bemyndigelsen forudsættes endvidere anvendt til at fastsæt-
te nærmere regler om, at fonden kan søge skyldige beløb, en
tilkendt bod, ekstraordinært bidrag og ubetalte restancer ind-
drevet i udlandet, når fristen for arbejdsgiverens betaling til
fonden er udløbet, i overensstemmelse med bestemmelserne
i Bruxelles I-forordningen.
Bemyndigelsen forudsættes desuden anvendt til at fastsætte
regler om, at en beslutning om inddrivelse af bod, herunder
indgåelse af forlig, indrømmelse af henstand eller opgivelse
af inddrivelse, skal træffes under hensyn til procesrisiko,
procesøkonomi, og om en sag er af principiel betydning. Det
vil i den forbindelse være en betingelse, at fonden, som har
kontakten til den udenlandske advokat eller inkassobureau,
holder en tæt kontakt til vedkommende faglige organisation
om inddrivelsesprocessen. Fondens beslutning skal dermed
bero på en proportionalitetsvurdering i den konkrete sag.
Bemyndigelsen forudsættes endvidere anvendt til at fastsæt-
te regler om, at i tilfælde af manglende enighed om en sådan
beslutning mellem fondens administration og den faglige
organisation, vil sagen skulle henvises til AFU’s bestyrelse,
og i tilfælde af manglende enighed mellem FH og DA i
bestyrelsen, vil sagen afgøres af formanden.
Bemyndigelsen forudsættes derudover anvendt til at fastsæt-
te regler, som tager højde for AFU’s håndtering af de si-
tuationer, hvor den udenlandske arbejdsgiver har indgivet
konkursbegæring, og hvor inddrivelsesskridt må anses for at
være udsigtsløse.
Bemyndigelsen forudsættes også anvendt til at fastsætte reg-
ler om fordeling af de omkostninger, der er forbundet med
inddrivelsen. Der vil i bekendtgørelsen blive fastsat regler
om, at hvis det i forbindelse med en retssagsbehandling i
udlandet kun lykkes at inddrive op til 80 pct. af bodsbeløbet,
dækker fonden omkostningerne til inddrivelsen. Hvis det
lykkes at inddrive mere end 80 pct. af bodsbeløbet, deler
fonden og den faglige organisation omkostningerne til ind-
drivelse ligeligt.
Bemyndigelsen forudsættes endvidere anvendt til at fastsæt-
te regler om, at lønmodtagere tilknyttet den pågældende
tjenesteydelse, ikke vil kunne anmelde krav i fonden vedrø-
rende den fagretlige afgørelse, når anmeldelsesfristen på 4
måneder er udløbet, idet boden vil være afregnet til den
faglige organisation.
Til nr. 5
17
Det fremgår af § 9 i AFU-loven, at fonden kan udveksle op-
lysninger med partsrepræsentanter, offentlige myndigheder
og domstole i andre EU- og EØS-lande samt disse landes
garantiinstitutioner om afgørelser om opkrævning, udbeta-
ling og inddrivelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås med et nyt § 9, stk. 2, at med mindre fonden
har lønmodtagerens udtrykkelige samtykke til at videregive
oplysninger om lønmodtagerens identitet og andre oplysnin-
ger, ud fra hvilke lønmodtagerens identitet direkte eller in-
direkte kan udledes, skal fonden og ansatte i fonden, samt
personer der gennem sit virke for fonden behandler sådanne
oplysninger, iagttage ubetinget tavshedspligt over for uved-
kommende under ansvar efter straffelovens § 152, jf. dog
det foreslåede § 9, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse indfører således en særlig tavs-
hedspligt, som udvider den almindelige tavshedspligt efter
forvaltningsloven, og angiver, at oplysninger om lønmodta-
gerens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke lønmod-
tagerens identitet direkte eller indirekte kan udledes, er for-
trolige oplysninger efter straffelovens § 152, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at fonden og ansatte
i fonden skal iagttage ubetinget tavshedspligt over for uved-
kommende under ansvar efter straffelovens § 152 for så vidt
angår oplysninger om lønmodtagerens identitet og andre
oplysninger, ud fra hvilke lønmodtagerens identitet direkte
eller indirekte kan udledes. Det samme gælder for andre
personer, der gennem sit virke for fonden behandler sådanne
oplysninger, f.eks. en advokat, der repræsenterer eller bistår
fonden.
Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at løn-
modtagerens identitet vil skulle anonymiseres i fondens på-
krav om betaling vedrørende inddrivelse af et løntilgodeha-
vende.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at fondens ad-
ministration internt må udveksle oplysninger om lønmodta-
gerens identitet m.v., i forbindelse med fondens sagsbehand-
ling, uden at der herved foreligger brud på forbuddet mod at
videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet m.v.
Efter den foreslåede bestemmelse vil oplysninger om løn-
modtagerens identitet alene kunne videregives til andre end
fondens administration med lønmodtagerens samtykke. Løn-
modtageren vil skulle give sit samtykke frivilligt, specifikt
og utvetydigt i en skriftlig erklæring til fonden.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at fonden ikke vil
kunne udveksle oplysninger om lønmodtagerens identitet
med skattemyndighederne, uden lønmodtagerens samtykke.
Bemyndigelsen i § 2, stk. 6, i AFU-loven forudsættes derfor
anvendt til at fastsætte regler om, at lønmodtageren i forbin-
delse med anmeldelsen af løntilgodehavendet til fonden vil
skulle give samtykke til, at fonden kan udveksle oplysninger
med skattemyndighederne. Således vil fonden f.eks. kunne
foretage udbetaling af et løntilgodehavende efter indeholdel-
se af eventuel skat.
Det foreslås med et nyt § 9, stk. 3, at forvaltningslovens
kapitel 4-6 om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse
ikke finder anvendelse på de oplysninger, der er nævnt i
stk. 2. Bestemmelsen vil sikre beskyttelse af fortroligheden
af lønmodtagerens identitet ved fondens behandling af løn-
tilgodehavender m.v.
Efter den foreslåede bestemmelse fraviges forvaltningslo-
vens kapitel 4 om partsaktindsigt. Det betyder, at reglerne i
§§ 9-18 om hhv. retten til aktindsigt, identifikationskravet,
udsættelse af sagen, meroffentlighedsprincippet, undtagelse
af sager, undtagelse af dokumenter, meddelelse af faktiske
oplysninger og eksterne faglige vurderinger, meddelelse af
interne faglige vurderinger, undtagelse af oplysninger, med-
delelse af aktindsigt i en del af et dokument, behandlingen
af anmodninger om aktindsigt og klageadgang samt aktind-
sigt i straffesager ikke finder anvendelse på oplysninger om
lønmodtagerens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke
lønmodtagerens identitet direkte eller indirekte kan udledes.
Fravigelsen af forvaltningslovens § 9 indebærer, at den, der
er part i en sag om et løntilgodehavende, der er anmeldt til
fonden, ikke kan forlange at blive gjort bekendt med oplys-
ninger om lønmodtagerens identitet og andre oplysninger,
ud fra hvilke lønmodtagerens identitet direkte eller indirekte
kan udledes.
Efter den foreslåede bestemmelse fraviges endvidere for-
valtningslovens kapitel 5 om partshøring. Det betyder, at
reglerne i §§ 19-21 om partshøring og retten til at afgive
udtalelse ikke finder anvendelse på oplysninger om lønmod-
tagerens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke løn-
modtagerens identitet direkte eller indirekte kan udledes.
Fravigelsen af forvaltningslovens § 19 indebærer, at fonden
kan træffe afgørelse i en sag om et anmeldt løntilgodehaven-
de, uden at parten er gjort bekendt med oplysninger om
lønmodtagerens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke
lønmodtagerens identitet direkte eller indirekte kan udledes.
Den, der er part i en sag om et anmeldt løntilgodehavende,
kan fortsat blive partshørt over og have mulighed for part-
saktindsigt i de øvrige oplysninger, der indgår i fondens
behandling af sagen.
Efter den foreslåede bestemmelse fraviges desuden forvalt-
ningslovens kapitel 6 om begrundelse m.v. Det betyder, at
reglerne i §§ 22-24 om begrundelse for en afgørelse og
skriftlighedskravet ikke finder anvendelse på oplysninger
om lønmodtagerens identitet og andre oplysninger, ud fra
hvilke lønmodtagerens identitet direkte eller indirekte kan
udledes.
Fravigelsen af forvaltningslovens §§22-24 indebærer, at op-
lysninger om lønmodtagerens identitet og andre oplysninger,
18
ud fra hvilke lønmodtagerens identitet direkte eller indirekte
kan udledes, ikke skal indgå i begrundelsen.
Det foreslås med et nyt § 9, stk. 4, at beskæftigelsesministe-
ren efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter kan fastsæt-
te regler om, at fonden i nærmere angivne situationer uden
lønmodtagerens samtykke kan videregive oplysninger om
lønmodtagerens identitet til arbejdsgiveren.
Den foreslåede bestemmelse er en undtagelse til den foreslå-
ede § 9, stk. 2, jf. ovenfor.
Bemyndigelsen påtænkes udmøntet efter inddragelse af ar-
bejdsmarkedets parter. Betingelsen for inddragelse er op-
fyldt ved inddragelse af DA og FH. Arbejdsmarkedets parter
vil således skulle høres over regler, der påtænkes udmøntet
via bestemmelsen.
Bemyndigelsen påtænkes anvendt til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler om, hvornår og under hvilke nærmere betin-
gelser oplysninger om lønmodtagerens identitet kan videre-
gives til arbejdsgiveren uden lønmodtagerens samtykke, og
hvilken dokumentation arbejdsgiveren vil skulle fremvise i
denne forbindelse.
Det bemærkes, at der ved den foreslåede bestemmelse gi-
ves adgang til at fravige lovens § 9, stk. 2, idet beskæfti-
gelsesministeren gives bemyndigelse til ved bekendtgørelse
at fravige lovens bestemmelse om en særlig tavshedspligt
om lønmodtagerens identitet. Det vurderes hensigtsmæssigt
at give denne adgang, således at der kan tages højde for
særlige situationer, f.eks. situationer, hvor oplysning om løn-
modtagers identitet er nødvendig for, at arbejdsgiveren kan
undgå betaling af et løntilgodehavende to gange.
Til nr. 6
Det fremgår af § 13 i AFU-loven, at afgørelser efter denne
lov inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen
er meddelt til modtageren af afgørelsen, kan indbringes for
det ankenævn, der er nedsat af beskæftigelsesministeren i
medfør af § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås med et nyt § 13, stk. 2, at en klage i henhold
til stk. 1, indgives til Arbejdsmarkedets Fond for Udstatio-
nerede. Fonden vurderer, om der er grundlag for at give en
klager helt eller delvist medhold. Giver fonden ikke klage-
ren fuldt medhold, sender fonden klagen, begrundelsen for
afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet.
Det følger af gældende forvaltningsretlige principper, at
hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives til
rekursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for ret-
tidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed
inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Med
”fuldt ud medhold” forstås det almindelige begreb, som er
fastlagt i forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, samt i den
forvaltningsretlige litteratur og praksis. Generelt vil den på-
gældende part kunne siges at have fuldt ud medhold, hvis
ydelsen eller vilkårene har standardmæssig karakter, dvs.
svarer til den almindelige praksis på området.
Forslaget betyder, at der indføres en ordning med obligato-
risk remonstration, som også kendes fra barselsudligningslo-
ven, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og et antal
øvrige ordninger, hvor administrationen foretages af ATP.
Det følger af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i
§ 5, stk. 4, som beskrevet i lovforslagets § 1, nr. 4, at det
forudsættes at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om,
at i tilfælde af manglende enighed mellem fondens admini-
stration og den faglige organisation om inddrivelse af bod,
vil sagen kunne henvises til AFU’s bestyrelse, og i tilfælde
af manglende enighed mellem FH og DA i bestyrelsen, vil
sagen afgøres af formanden.
Sådanne beslutninger, der vil have karakter af forhandlinger
mellem arbejdsmarkedets parter i bestyrelsen, kan ikke hen-
vises til at blive behandlet og prøvet ved ATP’s ankenævn.
Forslaget indebærer i øvrigt ingen ændring af den i loven
fastsatte adgang til at få prøvet fondens afgørelser ved
ATP’s ankenævn.
Til § 2
Det fremgår af barselslovens § 11, 1. pkt., at beskæftigede
lønmodtagere har ret til at genoptage arbejdet og udskyde op
til 5 uger af fraværsretten efter § 9.
Det fremgår af barselslovens § 16, stk. 1, at en lønmodtager,
der ønsker at udskyde op til 5 uger af fraværet, jf. § 11, skal
underrette arbejdsgiveren herom senest 8 uger efter fødslen
eller modtagelsen af barnet.
Det foreslås i § 16, stk. 1, at ændre 8 uger til 6 uger.
Ændringen medfører, at en lønmodtager, der ønsker at ud-
skyde op til 5 uger af fraværet, jf. § 11, skal underrette
arbejdsgiveren herom senest 6 uger efter fødslen eller mod-
tagelsen af barnet.
Med ændringen fastsættes samme varslingsfrist for retsba-
seret udskydelse af orlov efter § 11 som for overdraget
orlov efter § 7 a og orlov efter §§ 9 og 10. Ændringen af
varslingsfristen i § 16, stk. 1, blev ved en fejl ikke medtaget
i lov nr. 343 af 22. marts 2022.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet hver-
ken AFU-loven eller barselsloven gælder for Færøerne og
Grønland.
19
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 2-4 ikke finder anven-
delse for bod tilkendt før lovens ikrafttræden.
Det betyder, at for bod tilkendt før lovens ikrafttræden fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 613 af 8. juni 2016, som ændret ved § 7 i lov nr.
1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anmel-
delse til fonden, herunder om dokumentation for løntilgode-
havendet og en eventuel bod, om identifikation af lønmodta-
geren, samt om udbetaling fra fonden.
1. I § 2, stk. 6, udgår »og en eventuel bod«.
§ 5. ---
Stk. 2. Fonden inddriver en eventuel bod, der er tilkendt
sammen med et løntilgodehavende ved den fagretlige sag,
efter anmodning fra den faglige organisation, samt eventuelt
øvrige ubetalte restancer til fonden.
2. § 5, stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Fonden kan inddrive en bod, som er tilkendt ved
fagretlig behandling, efter anmodning fra en faglig organisa-
tion, når:
1) boden vedrører arbejde udført i Danmark af lønmodtage-
re, der er udstationeret til Danmarks fra et andet EU- eller
EØS-land i forbindelse med levering af en tjenesteydelse,
2) arbejdsgiveren ikke har betalt boden trods påkrav fra den
faglige organisation,
3) boden ikke er forældet, og
4) afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behandling er
påtegnet af Arbejdsretten, hvis dette er en forudsætning for,
at kravet er eksigibelt i EU- og EØS-lande.«
§ 5 ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om fondens inddrivelse efter stk. 1 og 2.
3. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Fonden kan i forbindelse med inddrivelsen, jf. stk. 1
og 2, inddrive ubetalte restancer til fonden.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 5 ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om fondens inddrivelse efter stk. 1 og 2. 4. I § 5, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3, herunder om anmodning til fonden og dokumen-
tation for en bod. Beskæftigelsesministeren kan endvidere
fastsætte regler om fordeling af de omkostninger, der er
forbundet med inddrivelsen«.
§ 9. Fonden kan udveksle oplysninger med partsrepræsen-
tanter, offentlige myndigheder og domstole i andre EU- og
EØS-lande samt disse landes garantiinstitutioner om afgørel-
ser om opkrævning, udbetaling og inddrivelse. 5. I § 9 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Med mindre fonden har lønmodtagerens udtrykke-
lige samtykke til at videregive oplysninger om lønmodtage-
rens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke lønmodta-
gerens identitet direkte eller indirekte kan udledes, skal fon-
den og ansatte i fonden samt personer, der gennem sit virke
for fonden behandler sådanne oplysninger, iagttage ubetin-
21
get tavshedspligt over for uvedkommende under ansvar efter
straffelovens § 152, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Forvaltningslovens kapitel 4-6 om partsaktindsigt,
partshøring og begrundelse finder ikke anvendelse på de
oplysninger, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af
arbejdsmarkedets parter fastsætte regler om, at fonden i
nærmere angivne situationer uden lønmodtagerens samtykke
kan videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet til
arbejdsgiveren.«
§ 13. Afgørelser efter denne lov kan inden for en frist på 4
uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt til modtageren
af afgørelsen, indbringes for det ankenævn, der er nedsat af
beskæftigelsesministeren i medfør af § 28 i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.
6. I § 13 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Klage i henhold til stk. 1 indgives til Arbejdsmarke-
dets Fond for Udstationerede. Fonden vurderer, om der er
grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Gi-
ver fonden ikke klageren fuldt medhold, sender fonden kla-
gen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre
til ankenævnet.«
§ 2
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1391 af 30. septem-
ber 2022, foretages følgende ændring:
§ 16. En lønmodtager, der ønsker at udskyde op til 5 uger
af fraværet, jf. § 11, skal underrette arbejdsgiveren herom
senest 8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
Stk. 2. En beskæftiget lønmodtager, der ønsker at udnytte
retten til at holde orlov, der er udskudt efter § 11, skal
med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår
fraværet påbegyndes, og om længden heraf. Er den udskudte
fraværsret efter § 11 på op til 5 uger, skal lønmodtageren
dog senest 8 uger før fraværets påbegyndelse underrette
arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet. Hvis løn-
modtageren ikke varsler sit fravær rettidigt, kan fraværsret-
ten først udnyttes, når det afgivne varsel er udløbet.
1. I § 16, stk. 1, ændres »8 uger« til: »6 uger«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. § 1, nr. 2-4 finder ikke anvendelse for bod tilkendt
ved fagretlig afgørelse før lovens ikrafttræden. For sådan
bod finder de hidtil gældende regler anvendelse.
22


Offentligt
L
60
-
Bilag
1
Beskæftigelsesudvalget
2022-23
(2.
samling)


LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG
AF LO V FO R SLAG
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede og barselsloven (Udmøntning af
Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens
Hovedorganisations aftale om principper for juste-
ring af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
m.v.)
15. marts 2023
J.nr. 2022 - 6179
CAIJ
Baggrund
Lovforslaget udmønter Aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede (AFU), indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening
(DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i forbindelse med overens-
komstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2020.
Lovforslaget indfører desuden en særlig tavshedspligt om lønmodtagerens identitet
i forbindelse med fondens sagsbehandling. Fagbevægelsen har erfaret eksempler
på, at der er lønmodtagere, som udsættes for repressalier fra arbejdsgiveren, når ar-
bejdsgiveren bliver bekendt med AFU’s behandling af anmeldelser om lønmodta-
gerenes løntilgodehavender m.v. Dette kan have uhensigtsmæssige konsekvenser
for lønmodtagerne og AFU’s virke.
Endvidere indfører lovforslaget en ordning med obligatorisk remonstration (gen-
vurdering) af AFU’s afgørelser. En proces med obligatorisk remonstration i forbin-
delse med klage over en afgørelse kendes fra et antal øvrige ordninger, hvor admi-
nistrationen foretages af ATP.
For så vidt angår ændringen i barselsloven skyldes denne, at der ved en fejl ikke
blev foretaget konsekvensændring af en varslingsfrist, da barselsloven blev ændret
ved lov nr. 343 af 22. marts 2022.
Formål
Lovforslaget har til formål at udmønte DA og FH’s Aftale om principper for juste-
ring af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Med lovforslaget gives fonden
en udvidet mulighed for at inddrive fagretlig bod fra sager om overenskomstbrud
mod udstationerende virksomheder på vegne af faglige organisationer. Forslaget
understøtter effekten af fagretlig bod og styrker samtidig inddrivelse af lønmodta-
gernes løntilgodehavender som fastslået fagretligt.
Lovforslaget har desuden til formål at afskære en eventuel risiko for, at lønmodta-
geren udsættes for repressalier fra arbejdsgiveren. Med lovforslaget sikres det såle-
des, at oplysninger om lønmodtagerens identitet som altovervejende hovedregel
Offentligt
L 60 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
2
ikke bliver videregivet til arbejdsgiveren i forbindelse med fondens sagsbehand-
ling. Det forventes, at forslaget vil øge antallet af anmeldte løntilgodehavender til
fonden, og fonden vil således i højere grad kunne sikre lønmodtagerne deres beret-
tigede løntilgodehavender.
Lovforslaget har endvidere til formål at effektivisere processen ved klager over
fondens afgørelse og medvirke til at skabe en mere smidig proces ud fra et teknisk
og administrativt synspunkt.
For så vidt angår konsekvensændringen i barselsloven, har denne til formål at rette
den manglende konsekvensændring. Med ændringen ensrettes lønmodtageres vars-
lingsfrister over for arbejdsgiver.
Den primære målgruppe
• Lønmodtagere, der udstationeres til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land.
• Barselslovens primære målgrupper er forældre i beskæftigelse og arbejdsgi-
vere.
De sekundære målgrupper
• Alle private og offentlige danske ATP-arbejdsgivere.
• Udenlandske virksomheder, der beskæftiger ansatte i forbindelse med levering
af en tjenesteydelse i Danmark.
• Arbejdsmarkedets parter.
Samlet vurdering
Langt de fleste lønmodtagere, der udstationeres til Danmark fra et andet EU- eller
EØS-land er mænd. Ifølge tal fra Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
var der i alt 75.788 personer registreret i RUT i perioden 2019-2021. Af disse per-
soner var fordelingen 3 pct. kvinder og 97 pct. mænd.
Der vil således være flere mænd der omfattes af lovforslaget, end de vil være kvin-
der. På trods heraf vurderes lovforslaget ikke at have negative ligestillingsmæssige
konsekvenser, idet der ikke er forskel på lovforslagets konsekvenser for henholds-
vis en mand eller en kvinde – hverken direkte eller indirekte.
Lovforslaget vurderes således ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.


HØ RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om Arbejds-
markedets Fond for Udstationerede og barselsloven
(Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og
Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om
principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede m.v.)
15. marts 2023
J.nr. 2022 - 6179
CAIJ
Indledning
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstatio-
nerede (Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedor-
ganisations aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udsta-
tionerede m.v.) har i to perioder fra den 20. juni 2022 til den 18. august 2022, og
fra den 15. september 2022 til den 29. september 2022 været sendt i høring hos føl-
gende organisationer:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenæv-
net for ATP m.m., ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Centralorganisationernes Fæl-
lesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske
Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, ITD Arbejdsgiver, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssek-
torens Arbejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, GLS-A, KL, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Lederne.
Der er modtaget høringssvar fra: DA, FH, KL, Danske Regioner og KRIFA.
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Ankenævnet
for ATP, Arbejdsretten, ATP, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening og Forhandlingsfællesskabet.
Ændringen af barselsloven har fra den 15. august 2022 til den 5. september 2022
været sendt i høring til følgende organisationer:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation (AC),
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension
(ATP), BusinessDanmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk
Teater, Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk
Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk
Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Ad-
vokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Fagbevægelsens Hoved-
organisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far,
Offentligt
L 60 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Foreningen Mistet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Gartneri-,
Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut
for Menneskerettigheder (IMR), ITD Arbejdsgiver, Forhandlingsfællesskabet,
Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig
Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Forældre og Sorg, Lederne, Pro-
ducentforeningen, SMV Danmark, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark.
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Ankestyrelsen,
CFU, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Udbetaling Dan-
mark og KRIFA.
Der er modtaget høringssvar fra FH og Forhandlingsfællesskabet.
Bemærkninger til ændringen af Lov om Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede:
Generelle bemærkninger
DA bakker op om lovforslaget, der udmønter DA og FH’s Aftale om principper for
justering af Arbejdsmarkedets Fond of Udstationerede (AFU). Det er for DA afgø-
rende, at det danske overenskomstsystem kan håndhæves effektivt – også overfor
udenlandske virksomheder. Lovforslaget vil efter DA’s opfattelse medvirke til en
effektiv håndhævelse af fagretlige afgørelser, og sikre, at arbejde udført i Danmark
foregår efter ordnede forhold – både for danske og europæiske virksomheder.
FH takker for muligheden for at afgive høringssvar og finder lovudkastet meget po-
sitivt, da det styrker mulighederne for at bekæmpe social dumping og sikrer, at
danske retsafgørelser bliver håndhævet effektivt i udlandet.
Bemærkninger til lovforslaget
Lovforslagets forslag til inddrivelse af bodsbeløb:
FH bemærker, at lovforslaget bygger på en aftale mellem DA og FH om styrkelsen
af AFU, herunder navnlig om at fonden kan inddrive bodskrav i udlandet, selvom
der ikke er rejst lønkrav for navngivne udenlandske medarbejdere.
FH finder forslaget meget positivt, og ser frem til at følge udviklingen med AFU’s
inddrivelse af bod og andre krav i udlandet. Dette er ifølge FH ofte en krævende
opgave, og det bør sikres, at AFU har optimale rammer til en hurtig og effektiv
inddrivelse af disse krav, der bygger på retsafgørelser i det danske arbejdsretlige
system. FH bemærker, at det er af stor retssikkerhedsmæssig betydning og generelt
af stor betydning for forebyggelsen af social dumping, at AFU kan inddrive disse
krav. FH mener, at såvel lovgiver som arbejdsmarkedets parter har en stor opgave
med at sikre, at AFU får succes med denne vigtige opgave.
Krifa bemærker, at det med lovforslaget vil blive sværere for en udstationeret løn-
modtager, der ikke er medlem af den overenskomstbærende fagforening, at for-
følge sit individuelle lønkrav hos arbejdsgiveren via de civile domstole. Ifølge
Krifa opstår problemet, når en uorganiseret udstationeret lønmodtager inddriver sit
individuelle krav samtidig med, at den overenskomstbærende fagforening inddriver
sit krav i henhold til overenskomstbruddet. Krifa anfører, at en arbejdsgiver kan
komme til at skulle betale for det samme krav to gange - første gang på baggrund
3
af en fagretlig afgørelse, og anden gang på baggrund af en civilretlig dom. Krifa ser
med bekymring på, at AFU med lovforslaget vil kunne inddrive bodsbeløb med
mindre præcise angivelser af elementerne i inddrivelsesgrundlaget, og at dette vil
svække retssikkerheden for den uorganiserede udstationerede lønmodtager.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på, at bodsbeløb,
som tilkendt ved eksigibelt forlig, fagretlig voldgift eller dom i Arbejdsretten, kan
inddrives hos den udenlandske arbejdsgiver.
AFU kan allerede efter gældende regler inddrive fagretlig bod, når der samtidig
anmeldes et løntilgodehavende til fonden. Alternativt kan den faglige organisation
selv forestå inddrivelsen. Lovforslaget ændrer således ikke på, at der er situatio-
ner, hvor en udstationeret uorganiseret lønmodtager forfølger sit individuelle løn-
krav via en civil domstol, samtidig med at enten AFU eller den faglige organisation
forfølger bodskravet i henhold til overenskomstbruddet. Der er således tale om to
forskellige aftalerelationer.
Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at det med lovforslaget er forudsat,
at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om dokumentation for den tilkendte
bod, der søges inddrevet af AFU, herunder Arbejdsrettens påtegning af afgørelsen,
jf. arbejdsretslovens §§ 34 og 34 a.
Lovforslagets forslag til en indførelse af særlig tavshedspligt om lønmod-
tagerens identitet:
Tavshedspligten (§ 9, stk. 2 og 4):
DA anerkender, at der kan være situationer, hvor der er et legitimt hensyn i at be-
skytte en lønmodtager mod at blive udsat for repressalier, fordi lønmodtageren har
anmodet AFU om udbetaling af et lønkrav på grundlag af en fagretlig afgørelse.
DA bemærker, at lovforslaget imidlertid er alt for vidtgående, og at der kan være
legitime årsager til, at en arbejdsgiver skal kunne få oplyst, hvem der gør krav på
betaling af tilgodehavende løn mv.
DA bemærker, at når arbejdsgiveren afskæres fra oplysning om lønmodtagers iden-
titet, afskærer man samtidig arbejdsgiveren fra at kunne kontrollere og dokumen-
tere, om der allerede er foretaget betaling. Retssikkerheden bør også være til stede
for arbejdsgiveren, og det er vigtigt, at loven sikrer, at arbejdsgiveren ikke bringes i
en situation, hvor der er risiko for dobbeltbetaling.
DA opfordrer til, at lovforslaget suppleres med en bestemmelse, som sikrer, at en
arbejdsgiver kan få oplyst identiteten på den eller de lønmodtagere, som har anmo-
det AFU om udbetaling, når arbejdsgiveren har en retlig interesse og kan redegøre
for årsager, som berettiger hertil.
DA foreslår en formulering af en sådan bestemmelse og bemærker, at det bør
fremgå af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at der f.eks. kan være tale om en
situation, hvor den fagretlige afgørelse fastslår et samlet bodsbeløb, der tilkommer
den faglige organisation, og hvor de berørte lønmodtagere først efterfølgende iden-
4
tificeres. Her skal en arbejdsgiver bl.a. kunne sikre sig, at der er tale om en løn-
modtager, der var ansat hos arbejdsgiveren på det pågældende tidspunkt, som afgø-
relsen vedrører.
Alternativt foreslår DA, at der som minimum indsættes en bemyndigelsesbestem-
melse i loven, hvorefter der kan fastsættes regler ved bekendtgørelse, som gør det
muligt i særlige tilfælde at videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet til
arbejdsgiveren.
DA bemærker, at DA er bekymret for, at en retsstilling, hvor arbejdsgiveren ikke
kan få adgang til disse oplysninger, når der foreligger reelle begrundelser herfor,
vil kunne møde kritik fra retssystemerne i andre EU-lande og yderligere vanskelig-
gøre inddrivelse af fagretlige afgørelser i udlandet.
FH finder forslaget om indførelse af en særlig tavshedspligt om lønmodtagerens
identitet særdeles positivt. FH bemærker, at udstationerede udenlandske medarbej-
dere ofte befinder sig i en sårbar position, og at det kan være vanskeligt for uden-
landske medarbejdere at håndhæve krav om betaling af løn efter danske standarder
overfor udenlandske arbejdsgivere, der i hjemlandet aflønner medarbejdere med
langt lavere løn. Ifølge FH er der mange eksempler på, at udstationerede medarbej-
dere, der ønsker deres rettigheder respekteret, mødes med sanktioner og anden
ufordelagtig/overenskomststridig behandling fra arbejdsgivernes side. FH finder
således forslaget meget velbegrundet.
FH er bekendt med, at der er ønske fra anden side om en undtagelsesmulighed fra
den særlige tavshedspligt om lønmodtagerens identitet, men finder pt. intet grund-
lag for en sådan undtagelsesmulighed.
Beskæftigelsesministeriet bemærker til DA og FH’s bemærkninger om en undtagel-
sesmulighed fra den særlige tavshedspligt, at lovforslaget er blevet suppleret med
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren efter inddragelse
af arbejdsmarkedets parter kan fastsætte regler om, at fonden i nærmere angivne
situationer uden lønmodtagerens samtykke kan videregive oplysninger om lønmod-
tagerens identitet til arbejdsgiveren.
Bemyndigelsen påtænkes anvendt til ved bekendtgørelse at kunne fastsætte regler
om, hvornår og under hvilke nærmere betingelser oplysninger om lønmodtagerens
identitet kan videregives til arbejdsgiveren uden lønmodtagerens samtykke, og hvil-
ken dokumentation arbejdsgiveren vil skulle fremvise i denne forbindelse.
Beskæftigelsesministerie bemærker endvidere, at bemyndigelsen påtænkes udmøn-
tet efter inddragelse af DA og FH.
Partshøring (§ 9, stk. 3):
FH bemærker til lovforslagets almindelige bemærkninger om AFU’s mulighed for
partshøring i forbindelse med fondens påkrav om betaling til den udenlandske ar-
bejdsgiver af hhv. et løntilgodehavende og ekstraordinært bidrag, at det er svært at
forstå, hvad fonden mener at skulle partshøre over, idet inddrivelsen drejer sig om
5
pengebeløb, der allerede er slået fast ved fagretlig behandling under arbejdsgive-
rens medvirken. FH påpeger, at arbejdsgiveren allerede har været part i en fagretlig
behandling, der i sidste instans afgøres under betryggende juridiske former, og at
arbejdsgiveren i den forbindelse har kunne fremlægge alle synspunkter og gøre
indsigelser mod alle dele af de løn- og bodskrav, der måtte være rejst, herunder
også om grundlaget for disse krav, f.eks. antal medarbejdere, der har udført arbej-
det, relevante antal arbejdstimer samt hvilke aflønninger, der måtte være ydet.
FH henviser til lovforslagets afsnit 3.2.3., hvor det fremgår, at fonden kan parts-
høre ”over de øvrige oplysninger, der lægges til grund for en afgørelse, ligesom
fondens påkrav om betaling bør begrunde, at den anonymiserede lønmodtagers
krav er omfattet af den fagretlige afgørelse”. FH bemærker, at de nævnte forhold er
behandlet i den fagretlige proces, og at en sådan partshøring risikerer at medføre, at
AFU tager stilling til et forhold, der allerede er bindende afgjort fagretligt. FH be-
mærker, at dette i sig selv er uheldigt, og at det aldrig har været hensigten med
AFU.
Muligheden for partshøring og krav om begrundelse, som nævnt i lovforslaget, kan
efter FH’s opfattelse alene bestå i, at der som begrundelse henvises til resultatet af
den fagretlige afgørelse, ligesom resultatet af den fagretlige afgørelse også må an-
føres som begrundelse for afvisning af eventuelle indsigelser mod grundlaget for
fondens betalingskrav. FH påpeger, at partshøring og begrundelse om andre for-
hold end resultatet af den fagretlige afgørelse i realiteten medfører en efterprøvelse
af den fagretlige afgørelse i regi af AFU.
FH bemærker, at forslaget om at den enkelte lønmodtager skal afgive en ”tro- og
loveerklæring” om, at vedkommende ikke har modtaget hel eller delvis betaling fra
arbejdsgiveren af det anmeldte lønkrav, er ganske uklar.
FH fremhæver, at det i en fagretlig afgørelse vil være bestemt, hvilket beløb der
skal betales til det pågældende forbund, der har ført sagen, og at den udenlandske
arbejdsgiver herefter kun kan betale med frigørende virkning til forbundet. FH me-
ner derfor ikke, at det er velbegrundet, at det i lovforslaget forudsættes, at AFU
skal vurdere, om der eventuelt måtte være sket betaling direkte til de omhandlede
medarbejdere i tiden efter den fagretlige afgørelse. FH mener endvidere, at det ikke
er velbegrundet at give en udenlandsk arbejdsgiver mulighed for at ”dokumentere”,
at der efter den fagretlige afgørelse måtte være udbetalt løn til en eller flere medar-
bejdere ved at fremlægge lønsedler eller lign. FH påpeger, at en sådan fremgangs-
måde er uheldig henset til, at den udenlandske arbejdsgiver alene kan betale med
frigørende virkning til forbundet, ligesom forslaget ikke tager højde for, at der fore-
går omfattende snyd med anvendelse af f.eks. falske lønsedler. FH henviser til, at
dagspressen omtaler eksempler på sådanne sager.
FH bemærker, at det forekommer betænkeligt og naivt, såfremt AFU vil lade uden-
landske arbejdsgivere undgå opkrævning af ekstraordinære bidrag på baggrund af
fremvisning af lønsedler. Ifølge FH er det endvidere problematisk, hvis AFU vil
kræve tilbagebetaling af et udbetalt løntilgodehavende fra en lønmodtager, som har
udfyldt en tro- og loveerklæring på baggrund af arbejdsgiverens ”dokumentation”
for betaling af løn til lønmodtageren.
6
I forhold til partshøring bemærker Beskæftigelsesministeriet indledningsvist, at
AFU efter forvaltningsloven har pligt til at foretage partshøring, når fonden træf-
fer en afgørelse, hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndighe-
den er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eks-
terne faglige vurderinger, der er til ugunst for den pågældende part og er af væ-
sentlig betydning for sagens afgørelse.
Til den af FH anførte kommentar om, hvad fonden mener at skulle partshøre over
bemærker Beskæftigelsesministeriet, at AFU i udgangspunktet ikke foretager parts-
høring i forbindelse med et påkrav om betaling af et løntilgodehavende. Det skyl-
des dels, at påkravet ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og dels at
AFU ikke foretager parthøring over pengebeløb, der allerede er fastslået ved fag-
retlig behandling under arbejdsgiverens medvirken.
Beskæftigelsesministeriet bemærker i forlængelse af ovenstående, at sager om på-
ligning af ekstraordinært bidrag derimod er afgørelsessager i forvaltningslovens
forstand. Et ekstraordinært bidrag beregnes af AFU på baggrund af fondens udbe-
taling af et løntilgodehavende og er adresseret til henholdsvis den udenlandske ar-
bejdsgiver og den første danske hvervgiver. I sådanne sager er fonden således for-
pligtet til at iagttage forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse m.v.
Vedrørende fondens generelle pligt til parthøring bemærkes endvidere, at der des-
uden kan være tilfælde, hvor fonden bør partshøre efter principperne i forvalt-
ningsloven, selvom der ikke består en retlig pligt til f.eks. at foretage partshøring
eller begrunde et påkrav. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når der er afsagt en
udeblivelsesdom, fordi arbejdsgiveren er udeblevet fra den fagretlige behandling af
sagen, eller når oplysninger om de enkelte lønmodtagere og størrelsen på deres
lønkrav først tilvejebringes efter den fagretlige behandling af sagen og i forbin-
delse med anmeldelsen af et løntilgodehavende til AFU.
Beskæftigelsesministeriet er enig i den af FH anførte bemærkning om, at det i en
fagretlig afgørelse vil være bestemt, hvilket beløb der skal betales til det pågæl-
dende forbund, som har ført sagen. Forbundet kan på baggrund af den fagretlige
afgørelse selv inddrive beløbet – alternativt kan forbundet anmode AFU om at fo-
restå inddrivelsen af det samlede bodsbeløb, eller af konkrete anmeldte løntilgode-
havender. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at arbejdsgiverens mulighed for at
dokumentere at der måtte være udbetalt løn til en eller flere medarbejdere ved at
fremlægge lønsedler eller lign. indføres for at undgå at arbejdsgiveren betaler et
løntilgodehavende to gange. Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at doku-
mentfalsk er strafbart efter straffelovens § 171.
Til den af FH anførte bemærkning om, at fonden vil lade udenlandske arbejdsgi-
vere undgå opkrævning af ekstraordinære bidrag på baggrund af fremvisning af
lønsedler, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at ekstraordinært bidrag fortsat vil
blive opkrævet på baggrund af udbetaling af et løntilgodehavende.
Til den af FH anførte bemærkning om forslaget til en ’tro- og loveerklæring’ fra
lønmodtageren om, at vedkommende ikke har modtaget hel eller delvis betaling fra
arbejdsgiveren af det anmeldte lønkrav, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at
forslaget er udgået af lovforslaget.
7
Lovforslagets økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
KL og Danske Regioner anmoder om et DUT-notat vedrørende de økonomiske kon-
sekvenser for hhv. kommunerne og regionerne som arbejdsgivere.
Danske Regioner bemærker endvidere, at det obligatoriske arbejdsgiverbidrag til
AFU aktuelt er 7 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget, og at den isolerede effekt af lovforslaget
vurderes at være 2 – 4 mio. kr. årligt, med en bidragsstigning på 1 – 2 kr. årligt pr.
fuldtidsbeskæftiget. Da fonden blev indført i 2016, gjorde Danske Regioner gæl-
dende, at der skulle kompenseres for de øgede udgifter, som fonden ville indebære,
idet de offentlige arbejdsgiveres finansieringsandel af fonden ikke var i overensstem-
melse med det forventede træk på ordningen. Parterne nåede ikke til enighed.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget
efter vanlig praksis vil blive DUT-forhandlet med KL og Danske Regioner.
Øvrige emner
DA opfordrer til, at der sker en generel opstramning af AFU’s administrationsgrund-
lag, idet legitimiteten af den model, som er blevet indført, forudsætter at AFU har et
sikkert og klart administrationsgrundlag både generelt og i relation til inddrivelse af
bod. DA understreger i den sammenhæng, at udmøntningen af den nye bemyndigel-
sesbestemmelse forudsætter en tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter, da fonden
er finansieret af alle arbejdsgivere i Danmark.
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig DA’s opfordring til en generel opstram-
ning af AFU’s administrationsgrundlag, som udarbejdes af ATP med inddragelse
af DA og FH. Beskæftigelsesministeriet vil i øvrigt i forbindelse med en forestå-
ende ændring af bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede se
på behovet for at justere reglerne om AFU’s administration via den gældende be-
myndigelse i AFU-loven til at fastsætte regler om fondens administration.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det med lovforslaget er forudsat, at der ved
bekendtgørelse fastsættes regler om fondens inddrivelse af bod, herunder om doku-
mentation for boden, om anmodning til fonden og fordeling af omkostninger, der er
forbundet med inddrivelsen. Beskæftigelsesministeriet vil inddrage ATP, der admi-
nistrerer AFU, og arbejdsmarkedets parter i forbindelse med udmøntningen af be-
myndigelsesbestemmelsen.
Bemærkninger til ændringen af barselsloven
FH finder det hensigtsmæssigt, at der gælder samme varslingsfrist for oplysning
om retsbaseret udskydelse af fraværsret og oplysning om afholdelse af fraværsret
efter §§ 7 a, stk. 2, 9 og 10. Derudover foreslår FH, at begrebet ”fravær” anvendes i
stedet for ”orlov” i lovforslagets bemærkninger i overensstemmelse med de gen-
nemførte ændringer i barselsloven samt den foreslåede ændring.
Forhandlingsfællesskabet noterer sig forslaget om ændring af varslingsfristen i §16,
stk. 1, for udskydelse af orlov fra 8 uger til 6 uger og noterer samtidig, at fristen i §
16, stk. 2, ikke samtidig ændres fra 8 til 6 uger.
8
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget er blevet sprogligt justeret.
I forhold til varslingsfristen i § 16, stk. 2, bemærkes, at denne frist vedrører løn-
modtagerens varsling af afholdelse af udskudt orlov. Fristen er fastsat til 8 uger
forud for afholdelsen af de 5 uger, som efter de nye regler retsbaseret kan udsky-
des, mens varslingsfristen for afholdelse af mellem 8 og 13 uger efter tidligere reg-
ler fortsat er 16 uger forud for afholdelsen.


Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt pr. mail til ams@bm.dk bm@bm.dk
Sagsnr. 19-3503
Vores ref. LRI/CNJE/lph
Den 1. september 2022
Høringssvar til udkast til lov om ændring af barselsudlignings-
loven og barselsloven (regulering af bidragssatsen i barsels-
udligningsordningen på det private arbejdsmarked og vars-
lingsfrist for udskydelse af orlov)
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget høring over lov om ændring af
barselsudligningsloven og barselsloven. FH skal takke for muligheden for at afgive høringssvar.
Ændring af barselsloven
Det følger af lovforslaget, at varslingsfristen i barselslovens § 16, stk. 1 ændres fra 8 uger efter
fødslen eller modtagelsen af barnet til 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
Ændringen vil betyde, at en lønmodtager senest 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af
barnet skal underette arbejdsgiveren om et evt. ønske om udskydelse af op til 5 ugers
fraværsret efter § 11. Forslaget vil medføre overensstemmelse mellem varslingsreglerne for
oplysning om afholdelse af fravær efter de første 10 uger efter fødslen eller modtagelsen, jf. §
15, stk. 2 og 4, og udskyldelse af fravær.
Det er hensigtsmæssigt, at der gælder samme varslingsfrist for oplysning om retsbaseret
udskyldelse af fraværsret og oplysning om afholdelse af fraværsret efter §§ 7 a, stk. 2, 9 og
10.
I forhold til forslaget om ændring af § 16, stk. 1, skal FH derfor alene bemærke, at
lovforslagets generelle og specielle bemærkninger omtaler fraværetten efter §§ 7a, 9 og 10
som ”orlov”, uanset at lovforslaget ændre begrebet ”forældreorlov” til ”fraværsretten”, og en
tilsvarende ændring er gennemført i forhold til barselslovens øvrige bestemmelser, som
omtaler fraværsretten efter de første 10 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
FH foreslår, at begrebet ”fravær” anvendes i stedet for ”orlov” i lovforslagets bemærkninger i
overensstemmelse med de gennemførte ændringer i barselsloven samt den foreslåede
ændring.
Udkastet til lovforslaget giver ikke anledning til øvrige bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lizette Risgaard
Offentligt
L 60 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
Forhandlingsfællesskabet, Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700
www.forhandlingsfællesskabet.dk - post@forhandlingsfaellesskabet.dk
Til
Beskæftigelsesministeriet
ams@bm.dk og bm@bm.dk
Aktivitetsnr.: 21-0357.55
NK
Direkte tlf.nr.: 3347 0616
5. september 2022
Vedr.: Høring vedr. lov om ændring af barselsudligningsloven og barselsloven - deres
j.nr. 2022-4544
Forhandlingsfælleskabet har ved mail af 15. august 2022 modtaget høring af lovforslag om æn-
dring af barselsudligningsloven og barselsloven med frist for eventuelle bemærkninger den 5.
september 2022.
Forhandlingsfællesskabet noterer, at forslaget om ændring af varslingsfristen i §16, stk. 1 for
udskydelse af orlov fra 8 uger til 6 uger skyldes, at ændringen ved en fejl ikke blev gennemført i
forbindelse med at fristen for at underrette arbejdsgiver om afholdelsen af orlov efter den 10. uge
efter fødslen blev ændret fra 8 uger til 6 uger. Forhandlingsfællesskabet noterer sig samtidig, at
en tilsvarende ændring ikke foreslås i relation til §16, stk. 2.
Forhandlingsfællesskabet afgav høringssvar den 4. januar 2022. i relation til lovforslag om øre-
mærket barsel, og Forhandlingsfællesskabet har ikke yderligere at bemærke i anledning af det
fremsendte lovforslag om ændring af barselsloven.
Forhandlingsfællesskabet har ikke forholdt sig til forslaget til ændring af lov om barselsudlig-
ningsloven, idet den ikke har betydning for kommunalt og regionalt ansattes løn- og ansættelses-
vilkår.
Forhandlingsfællesskabet skal i øvrigt henvise til eventuelle høringssvar fra Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation og Akademikerne samt til eventuelle høringssvar fra Forhandlingsfællesskabets
medlemsorganisationer.
Med venlig hilsen
Helle Basse Nanna Kolze


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Fremsættelse af lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede og barselsloven
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 6179
15. marts 2023
Kære udvalgsmedlemmer
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
og barselsloven (Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens
Hovedorganisations aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede m.v.) fremsættes den 15. marts 2023.
Forslag til lov om ændring af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede blev op-
rindeligt fremsat den 5. oktober 2022. Siden er lovforslaget blevet suppleret med en
ændring af barselsloven.
Lovforslaget er således konsekvensrettet på den baggrund, og som følge af gen-
fremsættelsen. Der er desuden foretaget enkelte lovtekniske og redaktionelle æn-
dringer i lovforslaget.
Det bemærkes at høringsnotatet er suppleret med høringssvar vedr. barselsloven.
Derudover er høringsnotatet suppleret med høringssvar fra Fagbevægelsens Hoved-
organisation (FH) vedrørende Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede,
som FH først afgav efter den oprindelige fremsættelse af lovforslaget.
Jeg vedlægger til jeres orientering opdateret lovforslag, høringsnotat, høringssvar
og ligestillingsnotat.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Offentligt
L 60 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)