Redegørelse afgivet af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen) den 15. marts 2023

Redegørelse afgivet af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen) den 15. marts 2023
Redegørelse
om
UDVALGTE INTERNATIONALE ORGANISATIONER
OSCE, Europarådet og Østersørådet
1. INDLEDNING
Arbejdet i OSCE, Europarådet og Østersørådet er fortsat
præget af Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar
2022, og Ruslands efterfølgende eksklusion af Europarådet
og suspension fra arbejdet i Østersørådet. Udviklingen har
ført til en refleksionsproces i både Europarådet og Østersø-
rådet, herunder enighed om afholdelse af et topmøde i Euro-
parådet i maj 2023. Rusland er fortsat medlem af OSCE,
men har været politisk isoleret, hvor Ruslands traditionelle
støtter har valgt at forholde sig tavse fremfor at give udtryk
for støtte til Rusland.
For Danmark har OSCE i 2022 særligt vist sit værd ved
at levere en af meget få platforme, hvor man uge efter uge,
ansigt til ansigt, har kunnet give udtryk for klar solidaritet
med Ukraine, og hvor Rusland og Belarus har kunnet holdes
politisk ansvarlige. Dette fokus på krigen i Ukraine – og på
Rusland – har dog ikke været uden omkostninger for OSCE.
Det er en prioritet for Danmark at sikre Europarådets
unikke og vigtige rolle i forhold til at fremme demokrati,
retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Europa. I den
forbindelse støtter Danmark, at Europarådet på sit 4. top-
møde i Reykjavik genbekræfter de fælles værdier om demo-
krati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Europa.
På baggrund af Ruslands udtræden i maj 2022 og den
ændrede situation i Østersøregionen, gennemføres en reflek-
sionsproces om Østersørådets fremtid. Processen forven-
tes afsluttet på et udenrigsministermøde i Wismar primo
juni. Danmark mener, at Østersørådet fortsat er en vigtig
platform for regional dialog og samarbejde i Østersøområ-
det.
2. ORGANISATIONEN FOR SIKKERHED OG SAM­
ARBEJDE I EUROPA (OSCE)
Med sit medlemskab fra Vancouver til Vladivostok er
OSCE det mest inkluderende regionale dialogformat med
fokus på europæisk sikkerhed. I OSCE har man over årene
opnået enighed om en lang række beslutninger om gensidige
forpligtelser, hvis hensigt er at styrke den regionale sikker-
hed i bred forstand. Organisation er derigennem blevet en
grundpille i den europæiske sikkerhedsarkitektur. OSCE’s
brede sikkerhedsbegreb indfanger, at sikkerhed også afhæn-
ger af ikke-militære forhold. OSCE’s arbejde er derfor
struktureret igennem følgende tre dimensioner: 1) Den po-
litisk-militære dimension, 2) Den økonomisk-miljømæssige
dimension og 3) Den menneskelige dimension (menneske-
rettigheder og demokrati). Af ressource- og prioriterings-
mæssige årsager følger Danmark hovedsagligt første og
tredje dimension. Det danske engagement i OSCE indgår
som en del af Danmarks indsats for at sikre det norm-
og regelbaserede internationale system. Presset herpå, ikke
mindst fra russisk side, ses tydeligt i OSCE.
OSCE samarbejdet i 2022
Som en regional, multilateral sikkerhedsorganisation har
alle dele af OSCE i 2022 retteligt været præget af Ruslands
krig imod Ukraine. Under det polske OSCE-formandskab
har Ukraine været øverst på alle dagsordner, og Polen har
trods russiske protester givet ukrainske stemmer privilegeret
taletid. For Danmark, EU og ligesindede har organisationen
i 2022 særligt vist sit værd ved at levere en af meget få
platforme, hvor man uge efter uge, ansigt til ansigt, har
kunnet give udtryk for klar solidaritet med Ukraine, og hvor
Rusland og Belarus har kunnet holdes politisk ansvarlige. I
OSCE har Ruslands politiske isolation i regionen også kun-
net ses på en ganske håndgribelig måde, idet mange lande
med traditionelt tætte bånd til Rusland, i altovervejende grad
har foretrukket tavshed frem for at bakke op om Rusland og
krigen.
Dette fokus på krigen i Ukraine – og på Rusland – har dog
ikke været uden omkostninger for OSCE. For en organisa-
tion baseret på konsensusbeslutninger og en samarbejdsori-
enteret tilgang til sikkerhed har niveauet af polarisering og
mistillid i 2022 været en udfordring. Dette illustreres blandt
Redegørelse nr. R 8 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Udenrigsmin., j.nr. 2023-9487
AS002118
andet ved, at der for første gang nogensinde hverken blev
fremlagt forslag til beslutninger eller fælleserklæringer på
årets udenrigsministermøde i Lodz. Det har ligeledes ikke
været muligt at opnå konsensus om, hvilket land der skal
varetage formandskabet i 2024, når det nuværende nordma-
kedonske formandskabet udløber. På de indre linjer har po-
lariseringen også konsekvenser. Der er ikke opnået enighed
om et budget for hverken 2022 eller 2023, idet hverken
Rusland, Armenien eller Aserbajdsjan har kunnet tilslutte
sig konsensus. OSCE fungerer således fortsat på grundlag
af 2021-budgettet trods stigende inflation og andre øgede
omkostninger.
Mens det overvejende fokus på Ukraine er blevet fastholdt
året igennem, har det også stået klart, at det ikke er i orga-
nisationens eller deltagerstaternes interesse at negligere de
mange andre udfordringer i regionen – herunder de såkaldt
frosne konflikter i Nagorno Karabakh, Georgien og Mol-
dova, samt bl.a. Belarus’ fortsatte undertrykkelse af egen
befolkning. En positiv udvikling på disse og mange andre
områder vanskeliggøres også af de skarpt optrukne skillelin-
jer som følge af krigen i Ukraine.
I 2022 bidrog Danmark med 21,2 mio. til OSCE’s årlige
budget, og arbejdet med Danmarks prioriteter i OSCE er
fortsat året igennem under de forandrede rammevilkår. Ikke
mindst rammerne for Danmarks indsats i OSCE i forhold
til Ukraine ændrede sig i 2022. På den ene side var det
politiske fokus større end nogensinde, men samtidig er flere
af de konkrete redskaber, som har givet OSCE en særlig
plads i forhold til konflikten – den Særlige Monitorerings-
mission (SMM) og Den Trilaterale Kontaktgruppe (TCG),
samt Projektkoordinatoren for Ukraine (PCU) – ophørt med
at eksistere som følge af russisk obstruktion. SMM’en – som
Danmark i 2021 støttede med ca. 12,8 mio. kr. blev opløst,
efter Rusland i marts 2022 blokerede for forlængelsen af
missionens mandat. Selvom TCG ikke formelt er opløst,
gennemføres der ingen møder og formatet ses i praksis
som nedlagt. Trods nedlæggelsen af PCU efter Ruslands
blokering af mandatforlængelsen i juni 2022 lykkedes det at
etablere et ikke-konsensusbaseret Støtteprogram for Ukraine
(SPU) til at videreføre flertallet af projektaktiviteterne via
frivillige bidrag. Danmark har sekunderet lederen for PCU,
til at lede det nye SPU.
De skarpt optrukne fronter har i meget høj grad også
påvirket OSCE’s menneskerettighedsaktiviteter. Rusland har
igen i år vist sig villig til at blokere for centrale beslut-
ninger på området, blandt andet med det resultat, at der i
stedet for det formelle Human Dimension Implementation
Meeting (HDIM) måtte afholdes en alternativ menneskeret-
tighedskonference i Warszawa uden konsensus på polsk
initiativ. Danmark og ligesindede har gjort aktivt brug af
OSCE’s uformelle og ikke-konsensusbaserede instrumenter
til at adressere menneskerettighedsovertrædelser i relation
til krigen i Ukraine og modgå russisk obstruktion. Danmark
var blandt initiativtagerne til at nedsætte to uafhængige eks-
pertmissioner under OSCE’s såkaldte Moskva-mekanisme,
der sikrede en hurtig første indsamling af beviser for Rus-
lands brud på OSCE-forpligtelser, folkeretten og menneske-
rettighederne i Ukraine, og som efterfølgende har kunnet
indgå som en del af andre internationale undersøgelser. For
yderligere at øge presset på Rusland var Danmark desuden
i sommeren 2022 blandt initiativtagerne til en uafhængig
undersøgelse af invasionens konsekvenser for menneskeret-
tighedssituationen i Rusland. I 2022 fortsatte Danmark des-
uden samarbejdet med ligesindede lande om den årlige
demokratiprisuddeling, som i år hædrede det ukrainske og
russiske civilsamfunds kamp for demokrati, retsstat og men-
neskerettigheder. Danmark var desuden i juni 2022 medvært
for endnu en succesfuld konference med fokus på at stille
ansvarlige for torturhandlinger i bl.a. væbnede konflikter til
ansvar. Dertil har Danmark i 2022 arbejdet for at fastholde
det politiske pres på Belarus i OSCE, blandt andet ved at
være med til kontinuerligt at afkræve regimet svar på be-
kymringer om den stadigt forværrede menneskerettighedssi-
tuation i landet på baggrund bl.a. af rapporterne fra den
dansk-støttede platform til indsamling af beviser for men-
neskerettighedskrænkelser i Belarus (IAPB – International
Accountability Platform for Belarus).
Det politisk-militære samarbejde i OSCE har længe væ-
ret under stærkt pres. Ruslands krig mod Ukraine, og ikke
mindst den russiske og belarussiske foragt for de fælles
forpligtelser i optakten hertil, underminerede tilliden og for-
udsætningerne for en meningsfuld dialog. Kontrol- og veri-
fikationsaktiviteter gennemføres fortsat, dog uden samarbej-
de med Rusland og Belarus, men udvekslingen af militære
informationer under våbenkontrolaftalernes transparensme-
kanismer fortsatte i hovedsagen. Samarbejdet på det poli-
tisk-militære område var i store dele af 2022 suspenderet,
herunder møderne i Open Skies-kredsen, som Danmark hav-
de formandskabet for i starten af 2022. Uformelle drøftelser
fortsatte under finsk lederskab i regi af den Strukturerede
Dialog – dog uden deltagelse af Rusland og Belarus. I ef-
teråret 2022 genoptog det belgiske formandskab formelle
substansdrøftelser i regi af Forum for Sikkerhedssamarbej-
de, idet man også her fastholdt hovedfokus på situationen
i Ukraine. Finland har fra januar 2023 ligeledes genoptaget
møderne i Open Skies.
Forventninger til 2023 og danske prioriteter
Nordmakedoniens udenrigsminister, Bujar Osmani vareta-
ger i 2023 rollen som OSCE-formand. Nordmakedonien
overtager en række vanskelige opgaver, herunder at sikre
konsensus om budgettet, om et formandskab for 2024, samt
om genbesættelse af OSCE’s fire topposter – Generalsekre-
tæren, chefen for Kontoret for Demokratiske Institutioner
og Menneskerettigheder (ODIHR), Repræsentanten for Frie
Medier (RFOM) og Højkommissæren for Nationale Mindre-
tal (HCNM).
Danmark vil i OSCE i 2023 fortsat fokusere på: 1) Rus-
land-Ukraine-konflikten og indsatsen for at genoprette re-
spekten for de fælles principper og regler; 2) arbejdet for
at styrke menneskerettigheder og fundamentale frihedsret-
tigheder i hele OSCE-området; samt 3) samarbejdet om kon-
ventionel våbenkontrol.
2
Det nordmakedonske formandskab har til hensigt at fast-
holde Ukraine højt på OSCE’s dagsorden. Indsatsen for at
holde Rusland og Belarus politisk til ansvar i tæt koordina-
tion med Ukraine vil fortsætte i 2023. Med etableringen af
SPU’en kan OSCE også i 2023 fortsætte med at understøtte
Ukraine med en lang række projekter til gavn for befolknin-
gen. Med sammenbruddet af den Trilaterale Kontaktgruppe
og lukningen af SMM har OSCE aktuelt ingen formaliseret
platform til at understøtte konfliktløsning eller bidrage med
information om udviklingerne på jorden. Den anspændte
situation vanskeliggør ligeledes en mere uformel rolle for
organisationen og dens repræsentanter. OSCE’s muligheder
for at spille en rolle i forhold til konflikten er således usikre
og vil forudsætte både en stabilisering af situationen og
krigens parters accept heraf. Danmark vil fortsætte støtten
til SPU’s arbejde gennem sekunderingen af den danske
chef, samt i rammen af EU fremme klare solidaritetserklæ-
ringer med Ukraine og stærke fælles budskaber til Rusland i
OSCE.
Danmark vil i 2023 fortsat gå i front for at holde Ruslands
brud på menneskerettighederne og folkeretten i Ukraine
samt menneskerettighedssituationerne i Rusland og Belarus
højt på dagsordenen i OSCE, herunder ved at opretholde
det politiske pres og bidrage til fremtidig retsforfølgelse
af menneskerettighedskrænkelser. De værdimæssige kløfter
ventes ikke at blive mindre i 2023, og der vil fortsat være
behov for at anvende OSCE’s uformelle platforme til at
fremme respekten for menneskerettigheder, demokrati og
retsstaten i det europæiske naboskab. Derfor vil Danmark
bl.a. igen i år engagere sig i afholdelsen af den årlige demo-
kratiprisuddeling og endnu en konference om torturbekæm-
pelse som bidrag til implementeringen af den dansk-ledede
ministerrådsbeslutning om torturbekæmpelse fra 2020. Dan-
mark vil desuden deltage aktivt i OSCE᾽s uformelle ven-
negruppe for journalisters sikkerhed, der komplementerer
OSCE᾽s mediefrihedsrepræsentants vagthunde-arbejde på et
tidspunkt, hvor mediefriheden er under markant politisk og
finansielt pres i flere OSCE-lande, herunder ikke mindst
Rusland.
I det politisk-militære spor forventes ingen meningsfuld
dialog med Rusland eller Belarus at være mulig, før krigen
i Ukraine måtte gå ind i en mere forhandlingsorienteret
fase. Danmark vil dog arbejde for at bevare de eksisteren-
de våbenkontrolaftaler og dialogformater, idet samarbejdets
rammer og redskaber har bevist deres værd, trods manglen-
de politiske vilje i Rusland og Belarus til at efterleve de
fælles aftaler. Ambitioner om eksempelvis modernisering af
konventionelle våbenkontrolaftaler ser urealistiske ud på det
korte og mellemlange sigt, men det er fortsat forhåbningen,
at OSCE igen i fremtiden kan udgøre rammen for centrale
aktiviteter og transparens- og tillidsskabende foranstaltnin-
ger på våbenkontrolområdet – forventeligt med et stigende
parallelt fokus på kontrol og verifikation.
3. EUROPARÅDET
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har
præget Europarådets arbejde i 2022 og de første måneder
af 2023. Allerede dagen efter invasionen besluttede Euro-
parådets Ministerkomité at suspendere Ruslands medlems-
skab og den 16. marts blev Rusland helt ekskluderet fra
Europarådet. Forud for Ministerkomitéens beslutning om
eksklusion af Rusland havde Europarådets Parlamentariske
Forsamling (PACE) på en hasteindkaldt samling den 14.-15.
marts 2022 udtrykt støtte til øjeblikkelig eksklusion af Rus-
land fra organisationen. Ved beslutningen placerede Europa-
rådet sig forrest i en række af internationale organisationer,
som hurtigt reagerede på invasionen. Europarådet består
herefter af 46 medlemslande, herunder de 27 EU lande.
Ministerkomitéen suspenderede den 17. marts 2022 også
alle forbindelser med myndighederne i Belarus i lyset af
Belarus’ aktive deltagelse i Ruslands militære aggression
mod Ukraine. Det blev dog samtidig besluttet at opretholde
og styrke forbindelserne til belarussisk civilsamfund og op-
positionen i eksil.
Eksklusionen af Rusland medfører ikke, at de sager, der
allerede var anlagt imod Rusland ved Den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol bortfalder. Ligeledes vil Menneske-
rettighedsdomstolen kunne antage nye sager mod Rusland
for overtrædelser af Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention baseret på hændelser frem til den 16. september
2022. Menneskerettighedsdomstolen vil derfor også kunne
behandle den mellemstatslige sag, som Ukraine i juni 2022
anlagde mod Rusland for alvorlige krænkelser af menne-
skerettighederne i Ukraine i forbindelse med den russiske
invasion. Danmark har sammen med en række andre lande,
herunder hovedparten af EU-landene samt Norge, anmodet
Menneskerettighedsdomstolen om at intervenere til støtte
for Ukraine i sagen.
Efter Ruslands eksklusion fra Europarådet er Ruslands
engagement i forhold til Ministerkomitéens arbejde med
at overvåge efterlevelsen af Menneskerettighedsdomstolens
domme mod Rusland blevet afbrudt. Det synes ligeledes at
stå klart, at Rusland heller ikke fremadrettet vil engagere
sig i arbejdet ved Menneskerettighedsdomstolen, herunder i
sagerne mod Rusland anlagt af enkeltpersoner og medlems-
lande.
Udviklingen i Europarådet, herunder udviklingen og ud-
fordringerne som følge af Ruslands invasion af Ukraine,
blev senest drøftet på politisk niveau på udenrigsminister-
mødet i Torino den 19.-20. maj 2022. Rusland og Ukraine
var i centrum for mødet. Ruslands invasion af Ukraine blev
bredt fordømt, herunder i en fælleserklæring, der krævede,
at Rusland straks bragte aggressionen til ophør. Der blev
endvidere vedtaget en revideret handlingsplan for Ukraine
frem til udgangen af 2022, der tog højde for den russiske in-
vasion. Handlingsplanen var blandt Europarådets mest om-
fattende og også støttet økonomisk fra dansk side. Danmark
støttede allerede i 2021 ekstraordinært denne handlingsplan
med 0,5 mio. EUR. Europarådets nye handlingsplan for
Ukraine: ”Resilience, Recovery and Reconstruction”, med
et budget på 50 mio. EUR for perioden 2023-2026, blev
vedtaget i december 2022.
Europarådet har efter udenrigsministermødet i Torino
drøftet ukrainske forslag om oprettelse af en særdomstol til
3
retsforfølgelse af bl.a. aggressionsforbrydelsen, der ikke kan
retsforfølges af Den International Straffedomstol (ICC). Mi-
nisterkomiteen har udtrykt politisk interesse for forslaget
uden dog at forpligte sig. Der er tale om et komplekst folke-
retligt spørgsmål. Sagen drøftes således videre i bl.a. FN.
FN’s Generalforsamling vedtog den 14. november 2022
en resolution om fremme af skadeserstatning for Ukraine
med anbefaling af, at der oprettes et skadesregister til regi-
strering af tab som følge af den russiske aggression i Ukrai-
ne. Europarådet har den 24. februar 2023 besluttet nærmere
at undersøge modaliteterne for et skadesregister, og om dette
kan etableres i regi af eller med støtte fra Europarådet.
I forlængelse af Torino-udenrigsministermødet blev det
på bestyrelsesmødet i Europarådets Udviklingsbank i juli
2022, med dansk støtte, besluttet at invitere Ukraine til
optagelse i udviklingsbanken. Ukraine vil dermed kunne
nyde gavn af de finansieringsmuligheder, som banken har
til rådighed. Dette ventes reflekteret i bankens fremadrettede
aktiviteter, herunder i ”Strategic Framework 2023-2027”,
som sætter de strategiske rammer for bankens virke i de
kommende år. Som led i virkeliggørelsen heraf besluttede
bankens bestyrelse i december en kapitaludvidelse på op til
Euro 4,25 milliarder.
Med eksklusionen af Rusland forsvandt også en af de
fem ”store bidragsydere” til organisationens budget. De fire
andre er Frankrig, Italien, Tyskland og UK. Disse fem lande
har over tid stået for mere end halvdelen af organisationens
ordinære budget. På Torino-udenrigsministermødet viste der
sig at være fuld politisk opbakning til, at 2022-budgettet
skulle fastholdes for at sende et markant signal om støtte til
organisationen og opretholdelsen af det forudsete aktivitets-
niveau. Følgelig kompenserede de resterende 46 medlems-
lande for budgethullet på ca. 11%, som eksklusionen af
Rusland efterlod. Efterfølgende forhandlinger i budgetgrup-
pen under dansk formandskab mundede i november 2022
ud i enighed blandt de 46 medlemslande om også i 2023 at
fastholde Europarådets budget og aktiviteter på det hidtidige
niveau på trods eksklusionen af Rusland.
Det har i andet halvår af 2022 været op til det irske for-
mandskab for Europarådet at drive arbejdet med at følge
op på Torino-mødet. I forlængelse af det betydelige fokus
på Ukraine drøftedes på Torino-mødet en række emner, der
vil være retningsgivende for Europarådets arbejde fremo-
ver. Konkret etableredes en ”Højniveau-refleksionsgruppe”,
der under ledelse af Irlands tidligere præsident Mary Robin-
son i oktober 2022 offentliggjordes en rapport som bidrag til
overvejelserne om Europarådets fremtidige rolle ”i det nye
Europa”, herunder ikke mindst efter Ruslands invasion af
Ukraine.
Under indtryk af den nye sikkerhedspolitiske situation i
Europa efter Ruslands invasion af Ukraine opnåedes i Mi-
nisterkomitéen i november 2022 enighed om at afholde et
topmøde i Europarådet i maj 2023. Island, der i november
2022 overtog formandskabet for Europarådet, vil stå for
forberedelsen og værtsskabet for topmødet, der afholdes
på stats- og regeringschefniveau den 16.-17. maj i Reykja-
vik. Mødet vil være det kun 4. topmøde siden etableringen
af Europarådet i 1949 og vil samtidigt markere slutningen
på det islandske formandskab. Det seneste topmøde fandt
sted i Warszawa i 2005.
Topmødet vil være en unik mulighed for at tage bestik
af arbejdet siden Warszawa-topmødet og træffe beslutninger
om det fremadrettede fokus for Europarådets virke i lyset
af udviklingen i Europa. Overordnet er målet for topmødet
i Reykjavik at genbekræfte medlemslandenes opbakning til
de grundlæggende værdier, som Europarådet bygger på, dvs.
retsstatsprincipper, demokrati og menneskerettigheder. Her-
udover skal der sikres en samlet vision for de kommende års
arbejde med et klart fokus på organisationens støtte til Ukra-
ine og andre udsatte nabolande, dvs. lande som er udsat for
russisk indblanding eller grænser op til Rusland. Det gælder
ikke mindst Moldova, men også Georgien og lande i det
vestlige Balkan, hvor russisk indflydelse er markant. Herud-
over lægges op til drøftelser af eksisterende udfordringer
for retsstaten, samt teknologiske fremskridt, der påvirker de-
mokratiet og menneskerettighederne i medlemsstaterne. Kli-
mamæssige udfordringer kan i den sammenhæng også være
relevante at forholde sig til.
Topmødet vil blive forberedt i Ministerkomitéen med bi-
drag fra bl.a. en til formålet udarbejdet PACE-rapport med
en række anbefalinger. Det islandske formandskab har også
udsendt et såkaldt ”Open Call”, hvor enkeltpersoner, menne-
skerettighedsorganisationer mv. har kunnet bidrage.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Men-
neskerettighedsdomstolen udgør fortsat hjørnestenen for
den menneskeretlige beskyttelse i Europarådets medlems-
lande. Medlemslandene er forpligtet til at efterleve Dom-
stolens afgørelser. Der eksisterer imidlertid fortsat betydeli-
ge udfordringer i forhold til efterlevelsen af afgørelser fra
Domstolen i visse medlemslande.
Europarådets monitoreringsorganer evaluerer regelmæs-
sigt medlemslandenes efterlevelse af forpligtelserne under
konventionssystemet og afgiver anbefalinger til medlems-
landene. Ministerkomitéen drøfter også kvartalsvist med-
lemslandenes implementering af domme, hvor Danmark
ligeledes, også sammen med ligesindede lande, aktivt er
engageret i arbejdet for, at bl.a. Tyrkiet, Polen og Ungarn
effektivt og rettidigt implementerer Domstolens afgørelser.
Som medlem af Europarådet arbejder Danmark løbende
for, at menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper
efterleves i medlemslandene, således også i Tyrkiet, Polen
og i Ungarn. Landenes tilslutning til Europarådets konventi-
oner, særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on, og det mellemstatslige regelbaserede samarbejde udgør
grundstene for dette arbejde.
En af de sager, der påkalder sig særlig opmærksomhed, er
Tyrkiets fortsatte manglende efterlevelse af Menneskerettig-
hedsdomstolens dom i Kavala-sagen. Sagen omhandler den
fængslede menneskerettighedsaktivist Osman Kavala, som
har siddet uberettiget fængslet siden oktober 2017. Kavala-
sagen førte til, at Ministerkomiteen i februar 2022 indledte
en traktatkrænkelsesprocedure mod Tyrkiet efter Menneske-
rettighedskonventionens artikel 46, stk. 4, der kun er ble-
4
vet benyttet ved én tidligere lejlighed. Menneskerettigheds-
domstolen bekræftede herefter ved dom af 11. juli 2022 sin
tidligere dom af 2019, hvorefter Domstolen fandt, at Tyrkiet
straks skulle løslade Kavala for at efterleve sine forpligtelser
efter artikel 46, stk. 1. i Menneskerettighedskonventionen.
På den baggrund er der i løbet af de seneste måneder
iværksat en intensiveret indsats for at følge op på dom-
men. En særlig PACE delegation har således besøgt Tyrki-
et og gennemført møde med Osman Kavala i fængslet. I
Ministerkomiteen er der etableret en liason-gruppe, som lø-
bende presser på for dialog med de tyrkiske myndigheder,
herunder på politisk niveau. Sammen med en række andre
tyrkiske sager, følges Kavala-sagen ligeledes op på minister-
komiteens kvartalslige møder om medlemslandenes mang-
lende efterlevelse af domme.
Tendensen med manglende respekt for retsstatsprincipper-
ne giver forsat anledning til bekymring på tværs af organi-
sationen. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har
hidtil afsagt seks domme mod Polen, hvor centrale dele
af de polske reformer af domstolssystemet findes at væ-
re i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion. Et stort antal yderligere sager er anlagt, og det er
forventningen, at flere løbende vil komme til, medmindre
Polen efterlever dommene og ændrer det nuværende sy-
stem. Som det ser ud nu, kan det ikke udelukkes, at en eller
flere af disse domme på sigt vil kunne aktualisere spørgsmå-
let om en krænkelsesprocedure mod Polen. Danmark har
sammen med ligesindede, herunder Nederlandene, Belgien
og Luxembourg, afgivet indlæg i flere sager mod Polen.
Venedig-kommissionen spiller fortsat en central rolle i
forhold til at sikre respekt for retsstatsprincipperne, demo-
kratiske institutioner og grundlæggende rettigheder gennem
ikke mindst rådgivning til stater i form af juridiske vurde-
ringer og udtalelser af lovforslag eller allerede gennemført
lovgivning.
Kosovo har formelt ansøgt om at blive medlem af Euro-
parådet. En stor gruppe lande, herunder Danmark, støtter
Kosovos optagelse, mens en mindre gruppe lande er mere
eller mindre imod optagelse af Kosovo. Næste skridt i an-
søgningsprocessen er, at Ministerkomitéen skal vedtage en
beslutning med kvalificeret flertal, hvor PACE anmodes om
at udarbejde en udtalelse vedrørende, hvorvidt Kosovo deler
Europarådets grundlæggende værdier og udviser en villig-
hed til at efterleve og implementere konventionssystemet.
Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention pågår fortsat.
Arbejdet med kunstig intelligens er fortsat i 2022 med af-
sæt i beslutningen fra 2021 om at nedsætte en mellemstats-
lig komité for kunstig intelligens med den opgave at fær-
diggøre forhandling af et ”passende juridisk instrument om
udvikling, design og anvendelse af kunstig intelligens”. Ud-
valget har på den baggrund påbegyndt forhandlinger om en
konvention om kunstig intelligens i august 2022.
Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) spiller
med sine i alt 612 parlamentarikere fra samtlige 46 med-
lemslande (samt særlige gæster, observatører og eksterne
partnere) en væsentlig rolle i Europarådets arbejde. Eksem-
pelvis kan nævnes, at både før og efter at Rusland indledte
sin invasion mod Ukraine har PACE stemt for en række
resolutioner og udtalelser vedrørende ansvarlighed for Rus-
lands forbrydelser og menneskerettighedskrænkelser. PACE
har også i sin rapport om det 4. topmøde fremlagt en række
forslag til topmødets dagsorden.
Istanbul-konventionen har til formål at beskytte kvinder
mod alle former for vold, og at forebygge, retsforfølge
og udrydde vold mod kvinder og vold i hjemme. For at
opnå dette mål indeholder konventionen bestemmelser om
forebyggelse af vold mod kvinder ved initiativer som op-
lysningskampagner, undervisning om ligestilling og uddan-
nelse af fagfolk til håndtering af sager om vold mod kvin-
der. Konventionen indeholder endvidere bestemmelser om,
hvilke voldshandlinger medlemsstaterne skal kriminalisere,
og hvilke tiltag til beskyttelse af ofre staten skal iværksæt-
te. Sådanne tiltag skal bl.a. inkludere krisecentre og telefon-
rådgivning.
Det er en prioritet for Danmark at sikre, at det 4. topmøde
i Reykjavik genbekræfter Europarådets unikke og vigtige
rolle i forhold til at fremme demokrati, retsstatsprincipper
og menneskerettigheder i Europe. Endvidere er det afgøren-
de, at håndteringen af aktuelle og fremtidige udfordringer
kommer højt på dagsordenen for topmødet, herunder navn-
lig krigen i Ukraine, reform af organisationen og øget fo-
kus på kerneopgaverne. Danmark vil engagere sig for, at
topmødet resulterer i konkrete tiltag, således at Europarådet
kan spille en aktiv rolle på kontinentet inden for demokra-
ti-, retsstats-, og menneskerettighedsområdet. Desuden vil
Danmark fortsætte sit arbejde sammen med ligesindede for
at sikre, at Europarådets medlemslande efterlever deres for-
pligtelser og Menneskerettighedsdomstolens afgørelser. En-
delig vil Danmark løbende overveje muligheden for at af-
give indlæg i sager, hvor Danmark ikke er part (såkaldte
tredjepartsinterventioner), men hvor udfaldet af sagerne vur-
deres at kunne få betydning for Danmark ligesom man fra
dansk side vil have fokus på retsstatsområdet og vigtigheden
af domstolenes uafhængighed.
4. ØSTERSØRÅDET
Efter at Rusland og Belarus som følge af angrebskrigen i
Ukraine blev suspenderet fra deltagelse i Østersørådet, med-
delte Rusland den 17. maj 2022 sin udtræden af organisati-
onen. Ugen efter var det norske formandskab vært for det
første formelle rådsmøde siden 2013. Udenrigsministermø-
det i Kristiansand var dermed det første rådsmøde uden rus-
sisk deltagelse. På baggrund af Ruslands udtræden og den
ændrede situation i Østersøregionen, besluttede udenrigsmi-
nistrene at foretage en refleksion over Østersørådets fremtid
under det tyske formandskab 2022-2023. Det forventes, at
refleksionsprocessen afsluttes på et udenrigsministermøde i
Wismar, Tyskland primo juni 2023. Udover refleksionen,
har tyskerne, med støtte fra Danmark, taget initiativ til at
forhandle en erklæring om havvind i Østersøen. Erklærin-
gen vil supplere Danmarks tilsvarende initiativ inden for
EU (Marienborg-processen). Det tyske formandskab ønsker
5
også at supplere HELCOMs arbejde vedrørende dumpet am-
munition i Østersøen og styrke Østersørådets arbejde med
unge.
Danmark mener, at Østersørådet fortsat er en vigtig
platform for regional dialog og samarbejde i Østersøområ-
det. Under det tyske formandskab har regeringen fokus på
at sikre, at samarbejdet på en passende måde tilpasses Rus-
lands udtræden, og at det øgede fokus og effektivisering af
organisationen som Danmark har søgt at fremme under de
seneste års reformproces bliver en realitet. Krigen i Ukraine
har gjort det velfungerende samarbejde om menneskehandel
og beskyttelse af udsatte børn endnu mere relevant, mens
andre dele af samarbejdet, herunder det, der omhandler bæ-
redygtig udvikling, måske skal genovervejes efter Ruslands
udtræden. Danmark støtter Tysklands fokus på havvind og
udenrigsministeren vil sammen med sin tyske kollega vare
vært for et ”Baltic Offshore Wind Forum” i Berlin den
9. maj, hvor den førnævnte erklæring vil blive underskre-
vet. Med hensyn til dumpet ammunition mener regeringen,
at den faglige grundlag skal udbygges før end der tages stra-
tegiske beslutninger om, hvordan udfordringen skal håndte-
res.
Task force on Trafficking in Human Beings
Fokus i taskforcen i 2022 har særligt været på situationen
i Ukraine og risikoen for menneskehandel i forbindelse med
håndteringen af flygtningestrømme. Som led i håndteringen
har taskforcens medlemmer, herunder Danmark, bl.a. delt
informationsmateriale og forebyggende tiltag samt viden om
konkrete tendenser og erfaringer. Krigen i Ukraine har tyde-
liggjort det vigtige samarbejde i taskforcen, hvor et stærkt
regionalt samarbejde gør en forskel for forebyggelse af
menneskehandel i de enkelte medlemslande. Danmark har
derudover bidraget til den såkaldte Round-up Report, der
udarbejdes hvert tredje år i regi af taskforcen og udkom
i 2022. Rapporten beskriver indsatsen, udviklingstendenser
og eksempler på best practice på området i de enkelte lande
og har til formål at bidrage til et samlet overblik og viden
på tværs af regionen. Danmarks bidrag beskriver de mobi-
le sundhedstilbud, som er et led i det opsøgende arbejde
til bekæmpelse af menneskehandel samt træning af Arbejds-
tilsynets inspektører i indikatorer på menneskehandel. Det
fremtidige fokus i taskforcen er bl.a. på at afdække behovet
for at justere på organiseringen af arbejdet i lyset af udeluk-
kelsen af Rusland og Belarus fra samarbejdet samt af de
konkrete projekter, så de bedre adresserer den nuværende
situation, herunder f.eks. risikoen for menneskehandel i for-
bindelse med flygtningestrømme fra Ukraine. Derudover vil
taskforcen udgive en håndbog til diplomater om beskyttelse
af og støtte til ofre for menneskehandel samt videreføre en
oplysningskampagne til migrantarbejdere om arbejdsforhold
og risikoen for menneskehandel.
Expert Group on Children at Risk
Under det norske formandskab i 2022 har der været af-
holdt et møde og en konference med udgangspunkt i et
projekt, der kortlægger god praksis og kerneelementer i de
nationale, sociale indsatser, der sikrer børns rettigheder og
beskyttelse af børn og hvordan dette fastholdes i perioder
med kriser. I forlængelse af dette projekt offentliggøres en
konsolideret rapport i 2023. Herudover har der været afholdt
virtuelle møder om situationen i Ukraine. Under det tyske
formandskab har der været afholdt et møde, der omhandle-
de beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb og udnyttel-
se. Udviklingstendenser i ekspertgruppen er bl.a. et øget
fokus på onlineelementer i forbindelse med seksuelle over-
greb på børn og på hvordan børneinddragelse kan tænkes
ind i udviklingen af ekspertgruppens arbejde. Der vil desu-
den være en løbende opmærksomhed på, hvilken betydning
krigen i Ukraine har i forhold til de faglige prioriteringsom-
råder i ekspertgruppen.
Civil Protection Network
Netværket arbejder for at forbedre den samfundsmæssige
robusthed i Østersøregionen. Dette indebærer bl.a. viden- og
ekspertudveksling, transnationale projekter samt netværk for
frivillige organisationer på civilbeskyttelsesområdet i Øster-
søregionen. Netværket har det seneste år fokuseret på ind-
dragelse af Ukraine i det regionale samarbejde samt hånd-
tering af krigens konsekvenser. Tyskland har i 2022-2023
formandskabet for Civil Protection Network. Formandska-
bets primære fokus er inddragelse af unge inden for bered-
skabsområdet samt fjernelse af dumpet ammunition i Øster-
søen. Der skal desuden træffes beslutning om netværkets
fremtid set i lyset af Ruslands udtræden af Østersørådet. Be-
redskabsstyrelsen ser grundlag for at fortsætte det regionale
samarbejde og agter at fastholde mødedeltagelsen i netvær-
ket. Endvidere deltager Beredskabsforbundet (danske bered-
skabsfrivillige) frem til 2024 i de to projekter BYFORES
(Baltic Youth for Resilient Society) og VOALA (Volunteers
and Local Authorities).
Expert Group on Sustainable Maritime Economy
Søfartsstyrelsen indgår i arbejdsgruppen Expert Group on
Sustainable Maritime Economy (EGSME). Arbejdsgruppen
har bl.a. fokus på bæredygtig blå vækst og på at skabe ba-
lance mellem økonomiske, sociale og miljømæssige aspek-
ter i den maritime sektor. Arbejdet i gruppen har under
det tyske formandskab haft fokus på tværgående maritim
politik og regulering, herunder grøn skibsfart. Der pågår
pt. en drøftelse af arbejdet i EGSME, herunder overlap og
snitflader til aktiviteter i regi af EU’s Østersøstrategi, og om
EGSME skal forsætte arbejdet i lyset af Ruslands udtræden
af Østersørådet.
Expert Group on Sustainable Development
Ønsket om en bæredygtig region har været et gennemgå-
ende tema for rådets arbejde siden etableringen i 1992. Som
et redskab til at fremme implementeringen af verdensmålene
har rådet siden 1996 haft en fast arbejdsgruppe, som skaber
dialog og samarbejde inden for de områder, hvor Østersø-
landene har fælles interesser for såvidt angår bæredygtig
udvikling af Østersøregionen. Danmark har generelt været
optaget af, at gruppens aktiviteter sker på projektplan, såle-
6
des at det skaber konkret merværdi og ikke overlapper med
arbejdet med bæredygtighedsmålene i andre, større fora,
som de fleste Østersølande deltager i. I 2022 blev gruppens
nuværende mandat forlænget i afventning af resultatet af
den igangværende refleksionsproces om Østersørådets frem-
tid.
7