Skriftlig fremsættelse (15. marts 2023)

Tilhører sager:

Aktører:


    CS1435

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l59/20222_l59_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (15. marts 2023)
    Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om kompensation til naboer omkring
    Udrejsecenter Kærshovedgård
    (Lovforslag nr. L 59)
    Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L
    25 (folketingsåret 2022-2023, 1. samling), der blev fremsat
    den 5. oktober 2022, dog med ændret forslag til dato for
    ikrafttræden.
    Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til,
    at der kan ydes kompensation til naboerne omkring Udrejse-
    center Kærshovedgård, idet det anerkendes, at der er naboer
    til centret, som i særlig grad oplever en påvirkning i deres
    hverdag som følge af naboskabet.
    Det foreslås, at kompensationen kan ydes i form af udbe-
    taling af et engangsbeløb eller ved statens overtagelse af den
    ejendom, hvori boligen indgår, og at kompensationens form
    og størrelse vil afhænge af, hvor langt fra Udrejsecenter
    Kærshovedgård naboernes ejendom ligger.
    Det foreslås endvidere, at der indføres en bemyndigelses-
    bestemmelse, hvorefter udlændinge- og integrationsministe-
    ren fastsætter nærmere regler om udbetaling af kompensati-
    onen til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.
    Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli
    2023.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 59 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2022-5979
    CS001435