Fremsat den 15. marts 2023 af Franciska Rosenkilde (ALT), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Torsten Gejl (ALT)

Fremsat den 15. marts 2023 af Franciska Rosenkilde (ALT), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Torsten Gejl (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at tage de nødvendige administrative skridt for at sikre, at alle
offentlige køkkener giver borgerne mulighed for at vælge et plantebaseret måltid, som er mættende og nærende.
Beslutningsforslag nr. B 76 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028402
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
slag nr. B 45, folketingsåret 2020-21. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2020-21, til-
læg A, B 45 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 45,
og tillæg F, møde 32, kl. 10:01, og møde 128, kl. 12:11.
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at alle bor-
gere kan vælge et mættende og nærende måltid i de offentli-
ge køkkener – skoler, plejehjem, daginstitutioner, hospitaler,
plejecentre osv. – uanset om de er vegetarer, veganere, aller-
gikere eller blot ønsker at spise grønnere.
En grøn valgmulighed er et udbredt ønske. Danskerne
ønsker at spise grønnere.
I 2019 svarede 58 pct. af de adspurgte i en stor menings-
måling, at de ønsker at spise mindre kød – og blandt unge
mellem 18 og 34 år er det hele 72 pct. (»Måling: 72 % af
de unge vil spise mindre kød«, pressemeddelelse fra Dansk
Vegetarisk Forening, den 21. oktober 2019). Og det er en
udvikling i vækst.
En af måderne at imødekomme dette på er ved at sikre
grønne valgmuligheder i de offentlige køkkener. Det efter-
spørger danskerne også. 40 pct. af danskerne støtter, at der
skal være en helt plantebaseret valgmulighed i alle offentli-
ge køkkener, og kun et lille mindretal er imod (»Måling:
Danskerne vil have mere klimavenlig mad og billigere frugt
og grønt«, Jyllands-Posten, den 4. juni 2019). På Randers
Regionshospital, hvor den grønne valgmulighed eksisterer,
er det mellem en tredjedel og en fjerdedel af borgerne, som
vælger den (»På hospitalet i Randers er grøntsager ikke kun
for vegetarer«, Altinget, den 5. december 2017).
Der er god samfundsøkonomi og helbredsgevinst i det
grønne måltid. Det vil gavne samfundsøkonomien at give
mulighed for at vælge plantebaseret kost i de offentlige
køkkener. Det er veldokumenteret, at en mere plantebaseret
kost reducerer forekomsten af bl.a. hjerte-kar-sygdomme og
visse former for kræft og diabetes, som alle er en stor øko-
nomisk belastning for sundhedsvæsenet (»Vegetarisk og ve-
gansk kost – hvad er forskellen, og hvordan skal du spise? «,
Fødevarestyrelsen).
Forskere fra Oxford University vurderer, at verden kan
spare 700 mia. US dollar (USD) om året i sundhedsudgifter
(direkte og indirekte, inklusive tabte arbejdsdage), hvis ko-
sten følger WHO’s anbefalinger, ca. 1.000 mia. USD om
året, hvis kosten er vegetarisk, og ca. 1.100 mia. USD om
året, hvis kosten er helt plantebaseret (»Analysis and valua-
tion of the health and climate change cobenefits of dietary
change«, Springmann et al., Proceedings of the National
Academy of Sciences of the United States of America, den
21. marts 2016). Norges sundhedsmyndigheder vurderer, at
det norske sundhedsvæsen kan spare 12 mia. norske kroner
(NOK) om året, hvis kostrådene følges, og yderligere 6 mia.
NOK årligt i indirekte udgifter, som skyldes tabt produktion
på grund af sygdom, foruden 136 mia. NOK årligt som
den anslåede værdi af flere og bedre leveår, jf. Miljø- og
Fødevareudvalget, B 30 – bilag 1, folketingsåret 2017-18.
En plantebaseret valgmulighed i de offentlige køkkener
vil bidrage til, at Danmark høster sådanne samfundsøkono-
miske forbedringer. Desuden vil det hjælpe Danmark med at
nå klimamålet om 70 pct. reduktion af udledning af drivhus-
gasser inden 2030 og gavne miljø og dyr både nationalt og
globalt.
Forslaget sikrer det frie valg. Med beslutningsforslaget vil
forslagsstillerne sikre, at alle har mulighed for at tage et frit
valg om grøn kost. I dag lever ca. 180.000 borgere vegeta-
risk, og 18 pct. af danskerne, svarende til mere end 1 million
danskere, spiser overvejende eller helt vegetarisk. Tallene er
mere end tredoblet fra 2010 til 2019, og tendensen er endnu
tydeligere blandt unge under 35 år, hvor det er 30 pct., som
lever fleksitarisk eller vegetarisk (»Statistik om vegetarisk
levevis i Danmark«, Dansk Vegetarisk Forening).
Der er lige nu udfordringer med den grønne, vegetariske
mad i de offentlige køkkener. Nogle steder er der et glimren-
de tilbud, andre steder er maden næringsmæssigt utilstræk-
kelig. Kun 21 pct. af kommunerne stiller krav om, at dagin-
stitutionerne skal tage hensyn til vegetarer (»Vi skal gøre
vegansk og vegetarisk til mulighedernes kost i børneinstitu-
tionerne«, Vegetaren, 2016, nr. 3, side 8-10). Både Danske
Seniorer og Ældre Sagen støtter, at der naturligvis skal tages
hensyn til ældre borgere, som lever eller ønsker at leve
plantebaseret. Men kun 56 pct. af kommunerne siger, at de
kan garantere hensyntagen til ældre vegetarer, jf. Miljø- og
Fødevareudvalget, B 30 – bilag 1, folketingsåret 2017-18.
Det er problematisk, at tusindvis af borgere enten må er-
nære sig utilstrækkeligt eller reelt må give afkald på deres
frie valg om at leve plantebaseret, når de spiser i offentlige
køkkener.
FN᾽s mål om ret til sund og nærende mad
FN understreger i deres verdensmål nr. 2, stop sult, at alle
børn og voksne skal kunne spise sig mætte i sund og næren-
de mad (»Mål 2: Stop sult«, Verdensmål.org). Dette gælder
naturligvis også i Danmark og for de borgere, der ønsker
at leve plantebaseret. Dermed bidrager beslutningsforslaget
også til indfrielsen af verdensmålet.
2
Skriftlig fremsættelse
Franciska Rosenkilde (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om grøn valgmulighed i
alle offentlige køkkener.
(Beslutningsforslag nr. B 76)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3