Fremsat den 15. marts 2023 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Arendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 15. marts 2023 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Arendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om demokratisering af støtten til ngo’er og større gennemsigtighed i
finanslovsbevillinger
Folketinget pålægger regeringen inden fremsættelse af fi-
nanslovsforslaget for 2024 at tage de nødvendige initiativer,
der sikrer, at:
– hvert parti i Folketinget kan fordele en andel af finanslo-
vens bevillinger til ngo’er m.v. (defineret som velgøren-
hedsorganisationer, interesseorganisationer, kirkelige or-
ganisationer, nødhjælpsorganisationer og andre lignende
ikke offentligt styrede organisationer), svarende til den
andel af mandater, partiet besidder i Folketinget.
– der indkaldes til forhandlinger om et loft over bevillin-
ger til ngo’er m.v.
– der af et bilag til finansloven fremgår en samlet liste
over bevillinger til ngo’er m.v., hvor det tydeligt frem-
går, hvilke udgifter, årsværk m.v. der er forbundet med
bevillingen til den specifikke ngo, og hvilke partier der
senest har stemt for bevillingen.
Beslutningsforslag nr. B 77 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028399
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker en demokratisering af den stats-
lige støtte til ngo’er, herunder velgørenhedsorganisationer,
interesseorganisationer, kirkelige organisationer, nødhjælps-
organisationer og andre lignende ikke offentligt styrede for-
eninger. Dette skal sikres ved at lade de partier, som har
opnået valg til Folketinget, råde over andelen af bevillinger
på finansloven til ngo’er, som deres mandater berettiger
til. Samtidig ønsker forslagsstillerne at sikre større måde-
hold og transparens i bevillingen til ngo’er m.v. gennem
et loft over bevillinger og en tydeligere dokumentation af,
hvilke organisationer der modtager statslig støtte.
Uafhængige foreninger
Listen over ngo’er, hjælpeorganisationer og andre såkaldte
civilsamfundsorganisationer, der modtager bistand fra det
offentlige, er lang. Som det fremgår af svar på spørgsmål
91, Finansudvalget, alm. del, folketingsåret 2019-20, tæller
listen alt fra velgørenhedsorganisationer, kirkelige organisa-
tioner og nødhjælpsorganisationer til deciderede interesseor-
ganisationer, og det kan være svært at skelne mellem typen
af organisation, hvilket forslagsstillerne finder problematisk.
Nogle organisationer, som kalder sig velgørenheds- eller
nødhjælpsorganisationer, har klare politiske budskaber. En
række af disse er for længst blevet til politiserende interesse-
organisationer med deres egne kontroversielle agendaer. Of-
te ledes organisationerne af ekspolitikere, som får en klæk-
kelig løn for at opretholde forbindelseslinjen til deres tidli-
gere kollegaer i Folketinget (»Fra politik til lobbyarbejde –
de strømmer gennem »den gyldne svingdør««, Berlingske,
den 2. maj 2022). Det er bekymrende, at nogle organisa-
tioner har særlig tætte bånd til bestemte politikere, når de
selv samme politikere har ansvaret for at bevillige tilskuddet
til organisationerne – bevillinger, som beløber sig til over 4
mia. kr.
Adspurgt om deres politiserende virke svarer organisatio-
nerne, at en given politisk kommunikationskampagne udfø-
res for egne penge, men at bevillingen på finansloven kun
går til apolitisk arbejde. Altså er der tale om to forskellige
lommer, hvorfor der ikke er noget problem. På denne måde
kan en ngo påkalde sig retten til at agere politisk inden
for områder, som organisationen intet ved om, og samtidig
modtage et større millionbeløb fra det offentlige, hvilket
forslagsstillerne finder betænkeligt.
Forslagsstillerne ønsker at øge transparensen og den de-
mokratiske kontrol med bevillingerne på finansloven. I dag
er der tale om en underskov, som ingen reelt ved hvor
stor er. Forslagsstillerne mener, at danskernes skattekroner
fortjener at blive behandlet med større omtanke og mere
transparens, end det er tilfældet i dag.
På den baggrund ønsker forslagsstillerne at sikre en demo-
kratisk fordeling af skatteydernes penge. Konkret foreslås
det at lade partierne fordele en andel af finanslovens bevil-
linger til ngo’er m.v. svarende til den andel af mandater,
som partiet opnåede ved seneste folketingsvalg. På den må-
de bliver det op til partierne efter størrelse at beslutte, hvilke
organisationer der skal modtage støtte i finansloven.
I det hele taget er det ude af trit med tiden, at det of-
fentlige skal finansiere alle disse organisationer. Det skaber
tilmed et afhængighedsproblem. Tidligere var det betydelig
sværere at inddrive midler, da elektroniske betalingsformer
endnu ikke fandtes. Det udgjorde en vægtig grund til, at en
række organisationer skulle på finansloven. Hæderligheden
og respekten for skatteyderne var tilmed nok større i gamle
dage. I dag er der ingen vægtige argumenter for, hvorfor en
lang række af disse interesseorganisationer skal have offent-
lige midler, da de i dag har gode muligheder for at reklamere
online og for at inddrive midler fra deres medlemmer.
Den store offentlige støtte skaber samtidig et afhængig-
hedsproblem, da organisationerne risikerer, at der med deres
bevilling følger en række politiske prioriteter og krav. Alene
bistanden til civilsamfundsorganisationer på finanslovens §
06.33.01 tæller henved 1 mia. kr. Det er uholdbart, og det
er indlysende, at færre offentlige midler vil styrke ngo’ernes
uafhængighed.
Forslagsstillerne ønsker derfor at lægge et loft på finanslo-
vens bevillinger til ngo’er m.v. Loftet skal aftales mellem
Folketingets ansvarlige partier og har til hensigt at forhindre
»quid pro quo-aftaler« og kollektiv afpresning af Finansmi-
nisteriet, som i forhandlingsprocessen anses for at have ube-
grænsede midler.
Gennemsigtighed
Med den nuværende opbygning af finansloven findes der
ikke en samlet oversigt over, hvilke ngo’er m.v. der modta-
ger statslig støtte på finansloven. Bevillinger til organisatio-
nerne opgøres under de forskellige ministeriers paragraffer
på finansloven og er således spredt ud over den 4.000 sider
lange finanslov. Denne praksis medfører, at det er svært for
Folketingets partier at føre kontrol med, hvilke organisatio-
ner der modtager statslig støtte, og partierne har ringe mu-
lighed for at vurdere berettigelsen af bevillinger til bestemte
organisationer. Det er et demokratisk problem.
Forslagsstillerne ønsker på den baggrund at øge gennem-
sigtigheden i støtten til ngo’er m.v., ved at regeringen på-
lægges at tilføje et bilag til finansloven, hvor bevillingerne
til de enkelte ngo’er m.v. fremgår i en samlet oversigt.
2
Skriftlig fremsættelse
Mikkel Bjørn (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om demokratisering
af støtten til ngo’er og større gennemsigtighed i
finanslovsbevillinger.
(Beslutningsforslag nr. B 77)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3