Fremsat den 15. marts 2023 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 15. marts 2023 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård
Kapitel 1
Kompensation til ejere af boliger, der ligger i nærheden af
Udrejsecenter Kærshovedgård
§ 1. Der kan ydes kompensation til ejere af boliger, som
ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård. Kom-
pensationen kan ydes i form af udbetaling af et engangs-
beløb eller ved overtagelse af den ejendom, hvori boligen
indgår.
Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om udbetaling af engangsbeløb efter stk.
1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herun-
der nærmere regler om kredsen af de berettigede modtagere,
størrelsen af engangsbeløbet, udbetaling og frister.
Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om tilbud om overtagelse af en ejendom ef-
ter stk. 1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
herunder nærmere regler om kredsen af berettigede modta-
gere, værdifastsættelsen af ejendommen m.v., fremgangsmå-
den ved overtagelse og frister. Udlændinge- og integrations-
ministeren fastsætter endvidere regler om, at for landbrugse-
jendomme kan overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også
omfatte eventuelle tilhørende jordstykker, driftsbygninger,
løsøre, beholdninger og produktionsdyr, og at for øvrige
ejendomme kan overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også
omfatte direkte tilstødende matrikler med samme ejer.
§ 2. Engangsbeløb udbetalt i medfør af § 1, stk. 1, og
regler fastsat efter § 1, stk. 2, indgår ikke ved vurderingen
af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og
medfører ikke reduktion af sådanne ydelser i indtil 3 år efter
udbetaling af beløbet.
Kapitel 2
Kompetence- og klageregler
§ 3. Ansøgning om udbetaling af engangsbeløb og an-
modning om overtagelse af en ejendom i medfør af § 1,
stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3, indgives til
Udlændingestyrelsen, der herefter træffer afgørelse.
Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte regler om, at ansøgning om udbetaling af engangsbe-
løb og anmodning om overtagelse af en ejendom i medfør
af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3,
skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som
Udlændingestyrelsen stiller til rådighed.
Stk. 3. Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan
ikke påklages.
Stk. 4. Ekspropriationskommissionen, jf. § 6, stk. 1, i
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom, fastsætter prisen for overtagelse af ejendomme
m.v. efter de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk.
3. En ejer, der ønsker ejendommen overtaget, kan indbringe
ekspropriationskommissionens prisfastsættelse for en taksa-
tionskommission, jf. § 7, stk. 2, i lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. § 7 a i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Er betingelserne for overtagelse af en ejendom
opfyldt, kan Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med
de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 3, overtage den
omfattede ejendom.
Kapitel 3
Ikrafttræden
§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Kapitel 4
Ændringer i anden lovgivning
§ 5. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13.
januar 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, ændres »helårsboliger og« til: »helårs-
boliger, «.
2. I § 7 F, stk. 1, nr. 9, ændres »drift af Flyvestation Skryd-
strup. « til: »drift af Flyvestation Skrydstrup og«.
Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2022-5979
CS001434
3. I § 7 F, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) engangsbeløb ydet til ejere af boliger, der ligger i
nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, i medfør
af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, i lov
om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård.«
4. I § 7 F, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter » Skrydstrup«: »eller
i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3,
i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård«.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Kompensationsordning til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Skattemæssige forhold ved udbetaling af kompensation
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Skattemæssig behandling af engangsbeløb
2.2.1.2. Skattemæssig behandling af statens overtagelse af ejendomme
2.2.2. Skatteministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen vil føre en stram, ansvarlig og konsekvent ud-
lændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og
indvandrere, som kommer til Danmark. Regeringens udlæn-
dingepolitik baserer sig på grundpillerne i udlændingelov-
givningen, herunder reglerne for asyl, familiesammenføring
og princippet om midlertidighed.
Det er i den forbindelse en central del af udlændingepolitik-
ken, at afviste asylansøgere, udvisningsdømte udlændinge
og andre udlændinge uden lovligt ophold udrejser af Dan-
mark hurtigst muligt. Regeringen finder det positivt, at der
blandt Folketingets partier er bred opbakning hertil.
Regeringen konstaterer derfor også med tilfredshed, at et
flertal i Folketinget i 2021 vedtog Danmarks første hjemrej-
selov, der giver myndighederne flere værktøjer til at sætte
ind over for udlændinge uden lovligt ophold. Opgaverne på
hjemrejseområdet er endvidere samlet hos én myndighed,
3
Hjemrejsestyrelsen, hvis opgave er at sørge for en fast hånd
i ryggen på de udlændinge, der skal rejse hjem.
Det er dog ikke alle udlændinge uden lovligt ophold, der
kan udsendes fra Danmark med det samme. Det skyldes
i nogle tilfælde Danmarks internationale forpligtelser og
i andre tilfælde udsendelsesvanskeligheder for visse udlæn-
dinge, der nægter at medvirke til deres hjemrejse. Det bety-
der, at nogle udlændinge uden lovligt ophold i en tid vil
opholde sig i Danmark. Disse personer vil i udgangspunktet
blive indkvarteret på et udrejsecenter, herunder Udrejsecen-
ter Kærshovedgård, der huser afviste asylansøgere, der ikke
medvirker til hjemrejsen, udlændinge på tålt ophold, udviste
kriminelle, udlændinge udvist på grund af fare for statens
sikkerhed samt personer, der har fået frataget deres opholds-
tilladelse eller opholdsret af hensyn til statens sikkerhed,
herunder fremmedkrigere.
På Udrejsecenter Kærshovedgård er der således indkvarteret
en persongruppe, som på grund af sammensætningen og
antallet adskiller sig fra de øvrige udrejsecentre. Regeringen
anerkender, at der derfor er naboer til Udrejsecenter Kær-
shovedgård, som i særlig grad kan opleve at være påvirket
af udrejsecentrets beliggenhed.
Regeringen har på den baggrund et ønske om at give loka-
lområdet omkring Udrejsecenter Kærshovedgård en hjælpe-
nde hånd, da der er nogle mennesker i lokalområdet, som i
deres hverdag kan opleve at blive påvirket af udrejsecentret
og beboernes færden omkring udrejsecentret, som i visse
tilfælde kan opfattes som utryghedsskabende.
Regeringen mener, at der er behov for at hjælpe lokalsam-
fundet og naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård
ved bl.a. at gennemføre initiativet om økonomisk kompen-
sation, så naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård tilby-
des kompensation for den utryghed, de oplever på grund af
naboskabet.
Med det formål foreslås en ny hovedlov, der skal tilvejebrin-
ge grundlag for, at der kan ydes kompensation til naboerne
omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.
Den foreslåede økonomiske kompensation kommer i forlæn-
gelse af etablering af en lokal tryghedsgruppe i efteråret
2021, som på vegne af lokalbefolkningen skal undersøge,
drøfte og udpege initiativer, der kan bidrage til at øge fø-
lelsen af tryghed i lokalsamfundet omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård. Regeringen ønsker foruden initiativet i det-
te lovforslag at sikre yderligere muligheder for at hjælpe
lokalsamfundet og naboerne og har samtidig en ambition om
at reducere antallet af beboere på Udrejsecenter Kærshoved-
gård.
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 25
(folketingsåret 2022-2023, 1. samling), der blev fremsat den
5. oktober 2022, dog med ændret forslag til dato for ikraft-
træden.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Kompensationsordning til naboer omkring Udrejse-
center Kærshovedgård
2.1.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag særlige regler om kompensation til
personer, som påvirkes af naboskab til et udrejsecenter. En
nabo, der f.eks. oplever gener i form af utryghed og usik-
kerhed som følge af naboskab til Udrejsecenter Kærshoved-
gård, vil derfor som udgangspunkt ikke være berettiget til at
modtage kompensation.
På andre områder findes der eksempler på, at der er fastsat
særlige regler om kompensation til naboer, der oplever at
være påvirket som følge af naboskab, og hvor disse regler
er blevet fastsat uden en juridisk forpligtelse hertil. Det er
f.eks. tilfældet med de regler, der blev fastsat i medfør af
lov nr. 881 af 16. juni 2020 om udbygning og drift af Fly-
vestation Skrydstrup, hvor man bl.a. ønsker at kompensere
de naboer, der oplever støjgener som følge af udbygningen
af flyvestationen. Kompensation efter denne lov blev dog
fastsat med henblik på at kompensere naboerne på baggrund
af en objektiv konstaterbar støjpåvirkning.
Kompensation til naboer, der i deres hverdag formodes at
føle sig påvirket som følge af naboskab til Udrejsecenter
Kærshovedgård, forudsætter derfor, at der fastsættes særlige
regler herom.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Udrejsecenter Kærshovedgård adskiller sig fra andre udrej-
secentre på særligt det parameter, at centret benyttes til ind-
kvartering af enlige personer uden lovligt ophold, som er
omfattet af følgende kategorier: 1) afviste asylansøgere, der
ikke medvirker til udrejsen, 2) udlændinge på tålt ophold,
samt 3) kriminelle udviste og personer med en afgørelse
efter udlændingelovens §§ 21 b, stk. 1, eller 25 (fremmed-
krigere og personer udvist pga. fare for statens sikkerhed).
Udrejsecenter Kærshovedgård har således indkvarteret en
persongruppe, der navnlig på grund af sammensætningen
og antallet adskiller sig fra andre udrejsecentre, herunder
f.eks. udrejsecentre, hvor børnefamilier uden lovligt ophold
eller enlige personer uden lovligt ophold, der medvirker til
udrejsen, er indkvarteret, men også andre typer af offentlige
institutioner, som f.eks. åbne fængsler eller sociale tilbud.
Udlændinge- og Integrationsministeriet anerkender, at der er
naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård, som i særlig grad
potentielt oplever en påvirkning i deres hverdag på grund af,
at de bor tæt på udrejsecentret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker derfor at eta-
blere en særlig kompensationsordning for naboer til Udrej-
secenter Kærshovedgård. Der er tale om en kompensations-
ordning, der vil blive unik for naboerne omkring Udrejse-
center Kærshovedgård. Kompensationsordningen er således
ikke et udtryk for, at naboer, der f.eks. er bosiddende i nær-
heden af andre udrejsecentre eller andre typer af offentlige
4
institutioner, og som kan opleve en følelse af utryghed, vil
kunne være berettiget til kompensation. Kompensationen
skal derimod ses som et udtryk for en håndsrækning til na-
boerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, der igennem
længere tid kan have oplevet at være påvirket af en følelse
af utryghed som følge af den helt særlige personkreds, der er
indkvarteret på udrejsecentret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet anerkender, at på-
virkningen fra Udrejsecenter Kærshovedgård i høj grad ud-
gøres af en følelse af utryghed og usikkerhed. Påvirkningen
kan således ikke måles ved objektivt konstaterbare fakto-
rer. Kompensationen er således ikke et udtryk for tabt værdi
eller lignende. Kompensationen skal derimod ses i lyset af,
at det navnlig er de naboer, der bor i nærheden af Udrejse-
center Kærshovedgård, som kan opleve at være påvirket af
utryghed, herunder på baggrund af beboernes færden ind
og ud af udrejsecentret, som i visse tilfælde kan opfattes
som utryghedsskabende. Samtidig deler nogle af naboernes
ejendomme skel med udrejsecentret, ligesom adgang til og
fra nogle ejendomme forudsætter færdsel meget tæt på ud-
rejsecentret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker at fastsætte
en kompensationsordning, hvor kompensationen fastsættes
ud fra, hvor langt fra Udrejsecenter Kærshovedgård nabo-
ernes beboelsesejendom ligger. Dette er fastsat ud fra en
betragtning om, at naboer, der bor i nær tilknytning til Ud-
rejsecenter Kærshovedgård – dvs. de nærmeste naboer, der
i deres dagligdag færdes tæt på udrejsecentret – i højere
grad potentielt kan opleve at være påvirket af beboernes
færden i forhold til øvrige naboer, hvis beboelsesejendom
ligger længere væk fra udrejsecentret. Det er derfor også
Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at kom-
pensationens form og størrelse bør afhænge af afstanden til
udrejsecentret.
Det bemærkes, at det ikke er muligt for Udlændinge- og
Integrationsministeriet at vurdere, om den foreslåede kom-
pensationsordning står mål med den påvirkning, naboerne
oplever.
Ordningen er et udtryk for en anerkendelse af, at de nærme-
ste naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård – som ud fra
en betragtning om, at disse naboer potentielt kan være mest
påvirket – er de naboer, hvis matrikelgrænse er mindre end
500 meter fra udrejsecentrets midtpunkt, og som i deres
dagligdag oplever den største påvirkning fra beboernes fær-
den. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurde-
ring, at de naboer bør kunne få mulighed for at sælge deres
ejendom til staten, hvor ejendommen vurderes ud fra værdi-
en i handel og vandel, hvorved der ses bort fra naboskabet
til Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er endvidere ministe-
riets vurdering, at de nærmeste naboer som et alternativ bør
kunne vælge at modtage et engangsbeløb. Engangsbeløbet
vil f.eks. kunne anvendes til at etablere relevante foranstalt-
ninger med henblik på at øge den enkelte nabos tryghed.
Ordningen er endvidere et udtryk for en anerkendelse af,
at de øvrige naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård, som
ud fra en betragtning om, at disse naboer potentielt kan op-
leve at være mere påvirkede af udrejsecentrets beliggenhed
og beboernes færden end øvrige beboere i området, er de
naboer, hvis matrikelgrænse ligger inden for 1.500 meter fra
udrejsecentrets midtpunkt. Det er Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets vurdering, at disse naboer bør kunne modta-
ge et engangsbeløb, men at størrelsen herpå bør være mindre
for de af naboerne inden for 1.500 meter, der bor længst fra
udrejsecentret og således ikke har deres daglige færd helt op
ad udrejsecentret for f.eks. at tilgå ejendommen.
Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-
dering, at naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård
bør kunne kompenseres for den omstændighed, at de ejer
en ejendom og bor enten op ad eller tæt på udrejsecentret,
uanset at der ikke kan konstateres objektivt målbare gener
eller tab.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår, at der skal
kunne ydes kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård.
Det foreslås i den forbindelse, at udlændinge- og integrati-
onsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om kompensationen, således at der etableres en ordning,
der kompenserer naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård
for den påvirkning, naboerne kan opleve på grund af udrej-
secentrets beliggenhed.
Det bemærkes, at naboer efter den foreslåede ordning be-
tragtes som personer, der ejer og er registreret med bopæl i
en bolig, hvis matrikelgrænse er 1.500 meter eller derunder
fra Udrejsecenter Kærshovedgård.
Med ordningen vil naboerne kunne ansøge om kompen-
sation. Kompensationens form og størrelse vil afhænge
af, hvor langt fra Udrejsecenter Kærshovedgård naboernes
ejendom ligger. Dette ud fra en betragtning om, at de nabo-
er, hvis beboelsesejendom ligger tættest på Udrejsecenter
Kærshovedgård, og hvis daglige færd omkring ejendommen
foregår meget tæt på udrejsecenteret, i højere grad kan ople-
ve at være påvirket af utryghed, f.eks. på grund af beboernes
færden, i forhold til øvrige naboer, hvis beboelsesejendom
ligger længere væk fra udrejsecentret.
Naboerne skal være fysiske personer, dvs. private ejere af
beboelses- eller erhvervsejendomme, og opfylde betingel-
serne, jf. nedenfor, for at kunne modtage kompensation. Ju-
ridiske personer, f.eks. selskaber, vil således ikke være om-
fattet af kompensationsordningen.
De nærmeste naboer – dvs. personer, der ejer og er registre-
ret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgræn-
se er mindre end 500 meter fra Udrejsecenter Kærshoved-
gård (zone 1) – vil blive tilbudt muligheden for at sælge
deres ejendom til staten eller at modtage et engangsbeløb på
150.000 kr.
5
Personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejen-
dom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mellem 500 og 1.000
meter fra Udrejsecenter Kærshovedgård (zone 2), vil blive
tilbudt et engangsbeløb på 150.000 kr. Personer, der ejer
og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste
matrikelgrænse er mellem 1.000 og 1.500 meter fra Udrejse-
center Kærshovedgård (zone 3), vil blive tilbudt et engangs-
beløb på 50.000 kr. Det forudsættes i den forbindelse, at
afstanden vil tage udgangspunkt i midtpunktet af Udrejse-
center Kærshovedgård.
Den foreslåede kompensationsordning vil forventeligt om-
fatte omkring i alt 12 boliger, som enten er erhvervsejen-
domme eller ejendomme, under forudsætning af, at de på-
gældende ejendomme er ejet af private, dvs. fysiske person-
er.
Det vil være en forudsætning for at blive tilbudt kompensa-
tion, at man både ejer den omfattede beboelsesejendom og
er registreret med bopæl på ejendommen. Disse betingelser
vil skulle være opfyldt den 25. maj 2021, hvilket er tids-
punktet for den daværende regerings (S-regeringen) beslut-
ning om at stoppe planerne om etablering af Udrejsecenter
Holmegaard på Langeland, hvorefter det blev besluttet, at
dele af personkredsen, der er indkvarteret på Udrejsecenter
Kærshovedgård, ikke ville blive flyttet til et nyt udrejsecen-
ter, såvel som på tidspunktet for ansøgning om engangsbe-
løb eller ved fremsættelse af anmodning om overtagelse
af ejendommen. Det bemærkes i den forbindelse, at nærvæ-
rende lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag nr. L
25 (folketingsåret 2022-2023), der blev fremsat den 5. okto-
ber 2022. Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår på
den baggrund, at der ikke ændres i de kriterier, som vil ligge
til grund for modtagelsen af økonomisk kompensation.
For ejere, der ønsker at søge om overtagelse af deres ejen-
dom, vil det ligeledes være en betingelse, at man opfylder
betingelserne fra den 25. maj 2021 og frem til selve overta-
gelsen af ejendommen. Ovenstående indebærer, at der vil
kunne være tilfælde, hvor en ejer er fraflyttet sin bolig efter
den 25. maj 2021, og hvor den pågældende således ikke vil
kunne opfylde betingelserne for at modtage kompensation.
Det vil derimod ikke være en betingelse for at blive tilbudt
kompensation, at man kan påvise en påvirkning af naboska-
bet til Udrejsecenter Kærshovedgård.
For udlejede boliger, hvor ejeren ikke er registreret med bo-
pæl på ejendommen, vil der ikke kunne ydes kompensation.
Det vil være Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om,
hvorvidt en beboelsesejendom er beliggende inden for en af
de fastsatte zoner, og om boligens ejer opfylder betingelser-
ne for at kunne være omfattet af kompensationsordningen.
Ved tilbud om overtagelse af boliger på landbrugsejendom-
me, dvs. virksomheder, vil overtagelsen, såfremt ejeren
af landbrugsejendommen ønsker det, også kunne omfatte
eventuelle tilhørende jordstykker, driftsbygninger, løsøre,
beholdninger og produktionsdyr.
For øvrige boliger, herunder erhvervsejendomme, dvs. virk-
somheder, vil tilbuddet om overtagelse – ud over den ejen-
dom, hvori boligen indgår – også kunne omfatte direkte til-
stødende matrikler til ejendommen med samme ejer, såfremt
ejeren ønsker det. For erhvervsejendomme kan dette typisk
dreje sig om produktionslokaler, værksteder, lagerlokaler el-
ler butikker m.v.
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår endvidere,
at det vil være Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse
om, hvorvidt en ejendom, hvori boligen indgår, er berettiget
til overtagelse, jf. den foreslåede § 3, stk. 1.
Selvom der ikke er tale om ekspropriation, vil overtagelsen
skulle ske på ekspropriationslignende vilkår, og det foreslås
derfor, at sagsbehandlingen for så vidt angår den statslige
overtagelse vil skulle varetages af en ekspropriationskom-
mission jf. den foreslåede § 3, stk. 4. Udlændingestyrel-
sen vil således, når styrelsen har truffet afgørelse om, at
en ejendom er berettiget til overtagelse, skulle overdrage
spørgsmålet om prisfastsættelse af den omfattede ejendom
til behandling af en ekspropriationskommission, som vurde-
rer ejendommen m.v. og fastsætter den pris, som ejeren vil
blive tilbudt ved ønske om statslig overtagelse af ejendom-
men m.v.
Prisfastsættelsen af ejendomme m.v. vil skulle ske uafhæn-
gigt af naboskabet til Udrejsecenter Kærshovedgård, således
at overtagelsesprisen vil udgøre den aktuelle pris i handel og
vandel og under forudsætning af, at Udrejsecenter Kærsho-
vedgård ikke var beliggende i nærområdet.
Det foreslås endvidere, at ekspropriationskommissionens til-
bud skal kunne indbringes for en taksationskommission med
henblik på en uvildig prøvelse. Det vil være en taksations-
kommission, som – uanset at der ikke er tale om ekspropria-
tion – nedsættes efter ekspropriationsproceslovens § 7, stk.
2, som i givet fald vil skulle prøve ekspropriationskommis-
sionens tilbud.
Der vil i forbindelse med de regler, der fastsættes efter den
foreslåede § 1, stk. 3, blive fastsat regler om, at ekspropriati-
onskommissionens tilbud bortfalder, hvis sagen indbringes
for en taksationskommission. Det vil betyde, at ejeren af en
ejendom derefter alene skal forholde sig til taksationskom-
missionens tilbud. Der vil dermed ikke være mulighed for at
tage imod ekspropriationskommissionens oprindelige tilbud,
når sagen er indbragt for taksationskommissionen.
Det bemærkes, at sagerne vil være omfattet af ekspropriati-
onskommissionens og taksationskommissionens almindelige
prioritering af deres arbejde.
Såvel ekspropriationskommissionen som taksationskommis-
sionen vil være uafhængige instanser – på samme måde,
som kommissionerne er det, når de behandler sager i medfør
af ekspropriationsprocesloven. Det betyder, at hverken Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet eller Udlændingestyrel-
sen vil få indflydelse på, hvordan kommissionerne vurderer
6
de enkelte ejendomme, eller på, hvordan prisen fastsættes i
de enkelte tilfælde.
Det bemærkes endvidere, at kompensation til erhvervsejen-
domme vil være betinget af, at støtten kan tildeles i over-
ensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vurderes det, at
kompensationen vil udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens
artikel 107, stk. 1, vil kompensation alene kunne tildeles
efter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommission-
ens forordning nr. 1407/2013/EU med senere ændringer,
Europa-Kommissionens forordning nr. 717/2014/EU ned se-
nere ændringer eller Europa-Kommissionens forordning nr.
1408/2013/EU med senere ændringer).
Ansøgning om engangsbeløb eller fremsættelse af anmod-
ning om overtagelse af ejendommen skal ske senest et halvt
år efter lovforslagets ikrafttræden, dvs. senest den 31. de-
cember 2023. Der vil dog under særlige omstændigheder
kunne dispenseres fra ansøgningsfristen, herunder i det til-
fælde, at en ejer af en bolig, der har fremsat anmodning
om overtagelse af ejendommen, får afslag på anmodningen
kort tid inden fristens udløb, og hvor ejeren herefter indgiver
ansøgning om udbetaling af engangsbeløb kort tid efter fri-
stens udløb.
Det bemærkes, at har en ejer af en bolig fået udbetalt en-
gangsbeløb, og ønsker ejeren i stedet, at der skal ske over-
tagelse af ejendommen, vil tilbuddet om overtagelse skulle
reduceres med det udbetalte engangsbeløb.
Det foreslås endvidere, at engangsbeløb udbetalt efter kom-
pensationsordningen ikke vil skulle indgå ved vurderingen
af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og
at engangsbeløbet ikke vil medføre reduktion af sådanne
ydelser.
Udbetaling af engangsbeløb vil således ikke få betydning
for hverken retten til offentlige ydelser eller størrelsen af de
offentlige ydelser.
Det foreslås, at engangsbeløb udbetalt efter kompensations-
ordningen undtages for fradrag i offentlige ydelser i tre år,
fra beløbet er modtaget.
Det er vurderingen, at en tidsbegrænsning er nødvendig,
da en tidsubegrænset undtagelse på sigt vil medføre en
unødig kompliceret administration i kommunerne, og da
en tidsubegrænset særregel således ikke vil være foreneligt
med ambitionerne om et mere enkelt og forståeligt kontant-
hjælpssystem. En tidsubegrænset særregel vil tillige ikke
være foreneligt med den grundlæggende betingelse om, at
kontanthjælpssystemet er det underste økonomiske sikker-
hedsnet.
Det er ligeledes vurderingen, at en tidsbegrænsning vil være
rimelig, da der er tale om en økonomisk håndsrækning, der
ikke bør undtages for reglerne om tildeling og reduktion af
offentlige ydelser for altid.
Der henvises til den foreslåede §§ 1-3 og bemærkningerne
hertil.
2.2. Skattemæssige forhold ved udbetaling af kompensa-
tion
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Skattemæssig behandling af engangsbeløb
Offentlig støtte er som udgangspunkt skattepligtig indkomst,
medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks.
i ligningsloven.
2.2.1.2. Skattemæssig behandling af statens overtagelse af
ejendomme
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er som udgangs-
punkt skattepligtig. Der skal dog ikke betales skat ved af-
ståelse af et en- eller tofamilieshus eller ejerlejlighed, hvis
ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes hus-
stand i en del af eller hele den periode, hvori ejeren har ejet
ejendommen.
Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder efter ejendoms-
avancebeskatningslovens § 8, stk. 1, denne fritagelse kun,
såfremt ejendommens samlede grundareal er mindre end
1.400 m2, eller der ifølge offentlig myndighedsbestemmelse
ikke kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse, eller
udstykning ifølge erklæring fra Skatteforvaltningen vil med-
føre en væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den
bestående bebyggelse.
Ved salg af landbrugsejendomme vil den del af fortjenesten,
der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke
være skattepligtig. Det er en betingelse, at landbrugsejen-
dommen er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk.
1, nr. 2, og at ejendommen tjener eller har tjent til bolig for
ejeren eller dennes husstand. Tilsvarende gælder for den del
af fortjenesten, som vedrører ejerboligen, ved afståelse af en
ejendom, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder,
hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for eje-
ren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt. For-
tjenesten ved salg af den øvrige del af en landbrugsejendom
eller en ejendom, der i væsentligt omfang benyttes erhvervs-
mæssigt, er skattepligtig.
Ejeren af en erhvervsejendom kan under visse betingelser
vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejen-
dommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståel-
se ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for
en nyerhvervet ejendom.
Fortjeneste opnået ved ekspropriation af ejendomme eller
overdragelse på ekspropriationslignende vilkår er skattefri,
mens tab behandles som andre typer tab. Det er alene ejen-
domsavancen, der er skattefri.
Genvundne afskrivninger (eller tab) ved salg af bygninger
eller installationer, der er afskrevet på efter afskrivnings-
lovens §§ 14 eller 15, regnes efter afskrivningslovens §
7
21 med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
salgsåret.
Fortjeneste eller tab ved salg af afskrivningsberettigede
driftsmidler, der er omfattet af afskrivningsloven, regnes
fuldt ud med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
i salgsåret, hvis aktiverne indgår i den skattepligtiges er-
hvervsvirksomhed.
Ved salg af en landbrugsejendom vil ejendommen også ty-
pisk have foderbeholdninger, salgsbeholdninger og husdyr.
Foderbeholdninger m.v. indgår i den faste ejendoms ejen-
domsværdi ud over selve bygningerne, jorden og øvrigt til-
behør til den faste ejendom. Når en foderbeholdning afstås,
indgår den indtægt, som den erhvervsdrivende erhverver
ved salg af foderbeholdninger m.v., ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, fordi foderbeholdninger m.v. skatte-
mæssigt overgår til at være solgte salgsbeholdninger ved
salget.
Salgsbeholdninger er de mængder af vegetabilsk produk-
tion, som på statustidspunktet tilhører landbrugeren, og som
er bestemt til salg. Det er de beholdninger, som overstiger
normale driftsbeholdninger, der ikke skal anvendes til ejen-
dommens besætning, og som derfor skal sælges.
Når en salgsbeholdning sælges, skal indtægten indgå ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Ved salg af husdyr skal indtægten indgå i opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Ved landbrugeres salg af dyr
omfattet af lov om den skattemæssige behandling af husdyr-
besætninger sker værdiansættelsen af anskaffelsessummen
efter denne lov. For andre husdyr sker værdiansættelsen ef-
ter reglerne i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre
m.v. Der kan være tale om, at husdyrene efter lov om den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger er blevet
nedskrevet med skattemæssig virkning i året før afståelses-
året. En sådan nedskrivning skal indkomstbeskattes i salgs-
året og er uafhængig af eventuelt salg af husdyr.
2.2.2. Skatteministeriets og Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er hensigten, at kompensation til ejere af boliger i nær-
heden af Udrejsecenter Kærshovedgård efter den foreslåede
ordning skal være skattefri for modtageren.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i lig-
ningslovens § 7 F, stk. 1, om, at engangsbeløb, der ydes til
boligejere i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter §
1, stk. 2, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejse-
center Kærshovedgård, skal være skattefri for modtageren.
Derudover foreslås det i ligningslovens § 7 F, stk. 3, at
fortjeneste ved salg af ejendomme m.v. til staten i medfør
af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3, i lov om kom-
pensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård,
ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige
indkomst.
Med forslaget vil den fortjeneste ved salg af en boligejen-
dom, der ikke allerede efter gældende regler er fritaget for
beskatning, blive skattefritaget. For landbrugsejendomme,
hvor der er en bolig, vil det typisk dreje sig om fortjeneste
ved salg af driftsbygninger, landbrugsjord, driftsmidler, be-
holdninger og produktionsdyr. For andre erhvervsejendom-
me kan det typisk dreje sig om produktionslokaler, værkste-
der, lagerlokaler eller butikker m.v.
I de situationer, hvor der opgøres et tab ved afståelsen, der
kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter skattelovgiv-
ningens almindelige regler, vil dette tab fortsat kunne fra-
trækkes. Tilsvarende gør sig gældende i situationer, hvor der
modtages erstatning i anledning af ekspropriation, dvs. at
tab ved afståelsen kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen,
uanset om en eventuel fortjeneste i anledning af ekspropria-
tionen er skattefri.
Skattefritagelsen vil efter forslaget ikke skulle omfatte gen-
vundne afskrivninger eller tab ved et salg. Genvundne af-
skrivninger eller tab ved et salg af bygninger og installa-
tioner opgøres efter afskrivningslovens § 21. Den del af
fortjenesten ved salg, der svarer til forskellen mellem den
afskrevne værdi og afståelsessummen, vil derfor fortsat væ-
re skattepligtig.
For bygninger og installationer vil det dreje sig om ejen-
domme og installationer, hvorpå der er afskrevet efter af-
skrivningslovens §§ 14 eller 15. Den foreslåede beskatning
vil herved svare til den beskatning, der ville være sket ved
salg af en landbrugsejendom eller anden erhvervsejendom
på ekspropriationslignende vilkår.
Driftsmidler afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2. I
forhold til driftsmidler vil der efter forslaget skulle sondres
mellem de genvundne afskrivninger og den realiserede ge-
vinst på driftsmidlet. Den realiserede gevinst vil efter forsla-
get være skattefri, mens der vil skulle ske beskatning af
eventuelle genvundne afskrivninger.
Skattefritagelsen vil efter forslaget heller ikke skulle omfatte
en genanbragt fortjeneste fra afståelse af en tidligere afstået
erhvervsejendom. Tilsvarende gælder også for fortjeneste,
der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i
anledning af ekspropriation, jf. § 11, stk. 2, i lov om beskat-
ning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (herefter
ejendomsavancebeskatningsloven).
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes samlet set at have betydelige økono-
miske konsekvenser af midlertidig karakter for det offentli-
ge.
8
Økonomiske konsekvenser ifm. udbetaling af engangsbeløb
Lovforslaget medfører, at personer, der ejer og er registreret
med bopæl på en ejendom i zone 1, bl.a. vil blive tilbudt et
engangsbeløb på 150.000 kr. Det er Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets umiddelbare vurdering, at tre naboer i zone
1 vil kunne være berettiget til udbetaling af et engangsbeløb
på 150.000 kr. Det samlede maksimale beløb for zone 1
forventes hermed at udgøre 450.000 kr.
Lovforslaget medfører endvidere, at personer, der ejer og
er registreret med bopæl på en ejendom i zone 2, vil blive
tilbudt et engangsbeløb på 150.000 kr. Det er Udlændinge-
og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at fire
naboer i zone 2 vil kunne være berettiget til udbetaling af et
engangsbeløb på 150.000 kr. Det samlede maksimale beløb
for zone 2 forventes hermed at udgøre 600.000 kr.
Ydermere vil personer, der ejer og er registreret med bopæl
på en ejendom i zone 3, blive tilbudt et engangsbeløb på
50.000 kr. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
umiddelbare vurdering, at fem naboer i zone 3 vil kunne væ-
re berettiget til udbetaling af et engangsbeløb på 50.000 kr.
Det samlede maksimale beløb for zone 3 forventes hermed
at udgøre 250.000 kr.
Økonomiske konsekvenser ifm. overtagelse af ejendomme
Lovforslaget medfører også, at de tre naboer til Udrejsecen-
ter Kærshovedgård i zone 1, som umiddelbart vurderes at
være omfattet af kompensationsordningen, tilbydes mulig-
heden for at sælge deres ejendom til Udlændingestyrelsen,
der køber ejendommen på vegne af staten. Der lægges op til,
at anmodningen fra naboerne om overtagelse af ejendom vil
skulle ske senest seks måneder efter, at ordningen er trådt i
kraft, dvs. senest den 31. december 2023. Det vil i medfør af
§ 3, stk. 4, være en ekspropriationskommission, der vurderer
ejendomsværdierne i handel og vandel for de tre ejendom-
me, der umiddelbart vurderes omfattet, og som tilsammen
har en offentlig ejendomsvurdering af et betydeligt omfang.
Det vil være Udlændingestyrelsen, der i praksis erhverver
ejendomme over finanslovens § 14.32.01. Det forudsættes,
at Udlændingestyrelsen herefter vil indskyde ejendommene
i Statens Ejendomssalg A/S (Freja). Udlændingestyrelsen vil
med indskud af ejendommene i Freja modtage den bogførte
værdi. Efter ejendommene er indskudt, står Freja herefter
for videresalg.
Indskud af ejendomme i Freja kræver, at ejendommene
repræsenterer en positiv apportindskudsværdi i henhold til
selskabsloven, og indskud kræver ligeledes Finansudvalgets
tilslutning til et aktstykke i henhold til budgetvejledningen
samt godkendelse af Frejas bestyrelse.
De konkrete økonomiske konsekvenser i forbindelse med
statens overtagelse af ejendomme kan ikke afdækkes forud
for ekspropriationskommissionens vurdering og det senere
ejendomsindskud.
Det bemærkes, at statens overtagelse af ejendomme for-
ventes at medføre væsentlige midlertidige merudgifter for
Udlændingestyrelsen som led i køb og efterfølgende mid-
lertidigt ejerskab af evt. ejendomme. På Udlændinge- og
Integrationsministeriets område forventes lovforslaget der-
udover at medføre merudgifter hos Udlændingestyrelsen til
implementering og administration af kompensationsordnin-
gen, jf. lovforslagets punkt 2.1.3., svarende til op til 0,7 mio.
kr. i 2023.
Lovforslaget indebærer i medfør af § 3, stk. 4, at en eks-
propriationskommission vil skulle prisfastsætte ejendomme
i zone 1, der ønskes overtaget. Lovforslaget indebærer des-
uden, at ekspropriationskommissionens tilbud skal kunne
indbringes for en taksationskommission.
Der vil være udgifter forbundet hermed, herunder til dæk-
ning af sædvanlige udgifter til honorar til kommissionsfor-
mænd og -medlemmer til almindelig takst, udgifter til ar-
bejde udført af ledende landinspektør, sekretariatsbistand,
diæter, kørsel, mødelokaler m.v.
De samlede udgifter vil blive finansieret af finanslovens
§ 14.32.05, hvoraf maksimalt 4,85 mio. kr. i perioden
2023-2025 kan anvendes til udgifter forbundet med ordnin-
gen. Eventuelle merudgifter til ordningen påregnes håndte-
ret via finanslovens § 35. Generelle reserver. Efter fradrag
af direkte salgsudgifter og efter nulstilling af ejendommens
bogførte værdi tilgår eventuelle nettoindtægter vedrørende
ejendomssalg, i forbindelse med statens overtagelse af ejen-
domme, statskassen.
Udbetalingen af engangsbeløb gøres med lovforslaget skat-
tefri, hvilket er en afvigelse fra de almindelige skattereg-
ler på området. Desuden skattefritages den fortjeneste ved
salg af en boligejendom, der ikke allerede er fritaget for
beskatning. Sidstnævnte drejer sig for landbrugsejendomme,
hvor der er en bolig, om fortjeneste ved salg af driftsbyg-
ninger, landbrugsjord, driftsmidler, beholdninger og produk-
tionsdyr. Disse skattefritagelser har karakter af en skatteud-
gift, der henset til det beskedne mindreprovenu ikke vil
indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes samlet set at have mindre implemen-
teringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vil medføre, at Udlændingestyrelsen vil skulle
administrere den foreslåede kompensationsordning for na-
boer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.
Lovforslaget vil som nævnt desuden indebære, at en eks-
propriationskommission vil skulle prisfastsætte ejendomme
i zone 1, der ønskes overtaget i, og at ekspropriationskom-
missionens tilbud skal kunne indbringes for en taksations-
kommission. Den foreslåede kompensationsordning vurde-
res derfor at indebære administrative omkostninger for de
nævnte myndigheder.
9
Udgifter forbundet med implementeringen afholdes inden
for Udlændinge- og Integrationsministeriets økonomiske
ramme på finansloven, jf. afsnit 3.1.
Forslaget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser
for skatteforvaltningen.
Af særlige overvejelser angående de syv principper for digi-
taliseringsklar lovgivning kan det i forhold til princip 2 om
digital kommunikation bemærkes, at kommunikationen med
borgere, der ansøger om kompensation efter den foreslåede
kompensationsordning, vil ske via Digital Post. Kommuni-
kation med borgere, der er fritaget for Digital Post, vil ske
på anden vis, f.eks. ved fysisk post. Dette princip vurderes
på den baggrund efterlevet.
Hvad angår princip 3 om bl.a. objektive kriterier bemærkes
det, at vurderingen af, hvem der kan ydes kompensation
til, vil ske på baggrund af objektive betingelser, jf. afsnit
2.1.3, og dette princip vurderes derfor efterlevet. Det be-
mærkes i denne forbindelse, at Udlændinge- og Integrations-
ministeriet til brug for sagsbehandlingen af ansøgninger om
kompensation har anmodet Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur om at kvalificere, hvad der er midtpunktet af
Udrejsecenter Kærshovedgård, og dernæst hvilke matrikler
og dertilhørende adresser der omfattes af zonerne angivet i
afsnit 2.1.3.
Hvad angår princip 4 om bl.a. genbrug af data og princip 5
om tryg og sikker databehandling bemærkes det, at ordnin-
gen vil blive administreret med udgangspunkt i data, som
det offentlige allerede indsamler, herunder person- og geo-
data, og at denne databehandling vil ske inden for rammerne
af databeskyttelseslovgivningen. Disse principper vurderes
således efterlevet.
Endelig bemærkes det, at også principperne 1, 6 og 7 er
indgået i overvejelserne og vurderes efterlevet.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at lovforslaget
følger principperne om digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget forventes at have mindre økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgø-
relser, som indebærer administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, jf. lovforslagets § 1, stk. 2. De administrative
konsekvenser består i, at ejere af boliger, herunder ejere
af erhvervsejendomme, omkring Udrejsecenter Kærshoved-
gård, vil kunne ansøge om udbetaling af engangsbeløb. Ta-
get de få omfattede virksomheder i betragtning vurderes
lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser indledningsvis at
medføre administrative konsekvenser for under 4 mio. kr.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) be-
mærker dog alligevel, at fremtidige bekendtgørelser, som
følger af bemyndigelsesbestemmelsen, vil skulle sendes til
OBR i præhøring, så vidt muligt seks uger før den offentli-
ge høring, så vurderingen af bemyndigelsesbestemmelsens
administrative konsekvenser kan blive konsolideret.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om kompensation for oplevede gener som
følge af naboskab til Udrejsecenter Kærshovedgård. Der vil
i den forbindelse blive fastsat regler, som indebærer, at den
omfattede personkreds bl.a. vil skulle indgive en ansøgning
og indhente relevant dokumentation til brug herfor.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om kom-
pensation vurderes dog at have positive konsekvenser for de
borgere, som omfattes af kompensationsordningen.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Kompensation til erhvervsejendomme, jf. den foreslåede §
1 og afsnit 2.1.3, er betinget af, at støtten kan tildeles i
overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vurderes det,
at kompensationen vil udgøre statsstøtte efter EUF-trakta-
tens artikel 107, stk. 1, kan kompensation kun tildeles ef-
ter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens
forordning nr. 1407/2013/EU med senere ændringer, Euro-
pa-Kommissionens forordning nr. 717/2014/EU med sene-
re ændringer eller Europa-Kommissionens forordning nr.
1408/2013/EU med senere ændringer).
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 25
(folketingsåret 2022-2023, 1. samling), dog med ændret for-
slag til dato for ikrafttræden. Lovforslaget har ikke været
sendt i høring i forbindelse med genfremsættelsen.
Et udkast til lovforslag nr. L 25 har i perioden fra den 22.
juli 2022 til den 22. august 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International,
Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation, Bedstefor-
ældre for Asyl, Boligselskabernes Landsforening, Central-
organisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide,
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejerforeninger,
Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, DFUNK
– Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Advokater, Danske Udlejere, Den Dan-
ske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katol-
ske Kirke i Danmark, Det Nationale Integrationsråd, DIG-
NITY – Dansk Institut Mod Tortur, EjendomDanmark, Fi-
nans Danmark, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-
eningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,
Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre), HK/Danmark, Ind-
10
vandrermedicinsk klinik – Odense Universitetshospital, Ind-
vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kir-
kernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsfor-
ening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes
Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen),
Københavns Byret, Landbrug & Fødevarer, Landsforenin-
gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Lejernes Hus, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums
Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden),
PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,
Røde Kors, SOS Racisme, Udlændingenævnet, Ældresagen,
Ægteskab uden grænser, 3F, 3F Privat Service og Hotel og
Restauration (3F PSHR).
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes samlet set at
have betydelige økonomiske konse-
kvenser for det offentlige, som hånd-
teres inden for de eksisterende ram-
mer.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes samlet set
at have begrænsede implementerings-
konsekvenser for det offentlige.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget forventes samlet set at
have begrænsede økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget forventes samlet set at
have begrænsede administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget vurderes at have positi-
ve konsekvenser for de borgere, som
omfattes af kompensationsordningen.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Kompensation til erhvervsejendomme, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, og regler
fastsat efter § 1, stk. 2 og 3, er betinget af, at støtten kan tildeles i overensstem-
melse med EU’s statsstøtteregler. Vurderes det, at kompensationen vil udgøre
statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, kan kompensation kun tilde-
les efter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning nr.
1407/2013/EU med senere ændringer, Europa-Kommissionens forordning nr.
717/2014/EU med senere ændringer eller Europa-Kommissionens forordning
nr. 1408/2013/EU med senere ændringer).
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
11
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås med § 1, stk. 1, at der kan ydes kompensation
til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter
Kærshovedgård, og at kompensationen kan ydes i form af
udbetaling af et engangsbeløb eller ved overtagelse af den
ejendom, hvori boligen indgår.
Det foreslåede indebærer, at der vil kunne ydes kompensa-
tion til personer, der ejer en bolig i nærheden af Udrejsecen-
ter Kærshovedgård, og at denne kompensation vil kunne
ydes gennem udbetaling af et engangsbeløb eller ved overta-
gelse af ejendommen, hvori boligen indgår.
Det foreslås med stk. 2, at udlændinge- og integrationsmini-
steren fastsætter nærmere regler om udbetaling af engangs-
beløb efter den foreslåede stk. 1. Udlændinge- og integrati-
onsministeren fastsætter herunder nærmere regler om kred-
sen af de berettigede modtagere, størrelsen af engangsbelø-
bet, udbetaling og frister.
Bestemmelsen indebærer, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren vil blive bemyndiget til at udstede en bekendtgø-
relse, der fastsætter detaljerede regler om udbetaling af en-
gangsbeløb til ejere af boliger, der er beliggende i nærheden
af Udrejsecenter Kærshovedgård.
Bekendtgørelsen vil skulle fastsætte kredsen af de ejere af
boliger, der under visse forudsætninger er berettigede til
udbetaling af et engangsbeløb. Det forudsættes, at der vil
skulle tilbydes et engangsbeløb til ejere af boliger i nærmere
fastsatte zoner med udgangspunkt i midtpunktet af Udrejse-
center Kærshovedgård.
Det forudsættes således, at udbetaling af kompensation vil
skulle ske efter en differentieret ordning, hvorefter engangs-
beløbets størrelse vil afhænge af afstanden til centeret.
En ejendom vil være omfattet af en af de fastsatte zoner,
hvis matriklen for en beboelsesejendom ligger inden for den
enkelte zone. Det vil være afstanden til den nærmeste matri-
kelgrænse for den matrikel, hvor beboelsesejendommen er
beliggende, der fastsætter, om matriklen er beliggende inden
for en zone.
Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat
regler om, at personer, der ejer og er registreret med bopæl
på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mindre end
500 meter fra midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård,
vil være omfattet af zone 1. Det forudsættes endvidere, at
der fastættes regler om, at personer, der ejer og er registreret
med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse
er mellem 500 og 1.000 meter (begge tal inklusive) fra
midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård, vil være om-
fattet af zone 2, mens personer, der ejer og er registreret
med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse
er over 1.000 og til og med 1.500 meter fra midtpunktet af
Udrejsecenter Kærshovedgård, vil være omfattet af zone 3.
Det forudsættes endvidere, at det fastsættes regler om, at
personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejen-
dom, der er omfattet af zone 1 eller 2, under visse forudsæt-
ninger vil kunne få udbetalt et engangsbeløb på 150.000 kr.,
mens personer, der ejer og er registreret med bopæl på en
ejendom, der er omfattet af zone 3, under visse forudsætnin-
ger vil kunne få udbetalt et engangsbeløb på 50.000 kr.
Det vurderes således, at de naboer, der bor i zone 1 og
zone 2, i højere grad potentielt kan opleve at være påvirket
af beboernes færden i forhold til naboerne i zone 3, hvis
beboelsesejendom ligger længere væk fra udrejsecentret, og
vil derfor blive tilbudt et større engangsbeløb.
De nærmere fastsatte zoner vil tage udgangspunkt i midt-
punktet af Udrejsecenter Kærshovedgård.
Der vil desuden blive fastsat regler om, at udbetaling af
engangsbeløb forudsætter, at vedkommende ejer en bolig og
samtidig er registreret med bopæl på den ejendom, hvor bo-
ligen er beliggende. Det vil endvidere være en forudsætning,
at den pågældende beboelsesejendom er beliggende på en
matrikel inden for en af de angivne zoner. Det vil f.eks.
ikke være tilstrækkeligt, at en person ejer en matrikel uden
bebyggelse, der ligger inden for zonen, eller at pågældende
lejer en bolig på en omfattet matrikel. For udlejede boliger,
hvor ejeren ikke er registreret med bopæl på ejendommen,
vil der ligeledes ikke kunne ske udbetaling af kompensation.
Der vil derudover også blive fastsat regler om, at udbetaling
af engangsbeløb forudsætter, at betingelserne om ejerskab
og bopælsregistrering var opfyldt den 25. maj 2021, dvs.
på tidspunktet for den daværende regerings (S-regeringen)
beslutning om at stoppe planerne om etablering af Udrejse-
center Holmegaard på Langeland, såvel som betingelserne
vil skulle være opfyldt på tidspunktet for indgivelse af an-
søgning om udbetaling af engangsbeløb. Dette indebærer, at
en ejer, som er fraflyttet sin bolig efter den 25. maj 2021,
eller en ejer, der ikke længere er registreret med bopæl, ikke
vil kunne opfylde betingelserne for at få udbetalt engangsbe-
løb.
Det vil derimod ikke være en betingelse for at blive tilbudt
udbetaling af engangsbeløb, at man kan påvise en påvirk-
ning af naboskabet til Udrejsecenter Kærshovedgård.
Udbetaling af engangsbeløb til erhvervsejendomme vil væ-
re betinget af, at kompensation i form af udbetaling af en-
gangsbeløb kan tildeles i overensstemmelse med EU’s stats-
støtteregler. Vurderes det, at udbetalingen af engangsbeløbet
vil udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk.
1, vil kompensationen alene kunne tildeles efter reglerne
om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning
12
nr. 1407/2013/EU med senere ændringer, Europa-Kommis-
sionens forordning nr. 717/2014/EU med senere ændringer
eller Europa-Kommissionens forordning nr. 1408/2013/EU
med senere ændringer).
Det foreslås, at det vil være Udlændingestyrelsen, der træf-
fer afgørelse om, hvorvidt der kan ydes kompensation. Der
henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 3, stk. 1.
Det forudsættes, at en ejer af en bolig, der både er omfattet
af regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 2 og regler
fastsat i medfør af den foreslåede stk. 3, ikke vil kunne
få udbetalt et engangsbeløb, hvis der samtidig er fremsat
anmodning om overtagelse af den ejendom, hvori boligen
indgår.
En ejer af en bolig vil således alene kunne kompenseres
i form af enten et engangsbeløb eller ved tilbud om over-
tagelse af den ejendom, hvori boligen indgår. Er der sket
udbetaling af et engangsbeløb, og ønsker ejeren i stedet at
anmode om overtagelse af ejendommen, vil det udbetalte
engangsbeløb blive modregnet i overtagelsestilbuddet.
Det forudsættes, at dette vil fremgå af de regler, der fastsæt-
tes i bekendtgørelsen.
Endelig vil der i bekendtgørelsen blive fastsat regler om,
at en ansøgning om engangsbeløb skal indgives senest seks
måneder efter ordningens ikrafttræden. Indgives en ansøg-
ning om udbetaling af engangsbeløb efter seks måneder ef-
ter ordningens ikrafttræden, vil anmodningen som udgangs-
punkt ikke kunne efterkommes. Ansøgningen vil således
skulle indgives senest den 31. december 2023. Der vil dog
under særlige omstændigheder kunne dispenseres fra fristen,
herunder i det tilfælde, at en ejer af en bolig har fremsat
anmodning i medfør af regler fastsat efter § 1, stk. 3, og
meddeles afslag på anmodningen kort tid inden fristens ud-
løb, og hvor ejeren herefter indgiver ansøgning i medfør af
regler fastsat efter § 1, stk. 2, kort tid efter fristens udløb.
Det foreslås med stk. 3, at udlændinge- og integrationsmini-
steren fastsætter nærmere regler om tilbud om overtagelse
af en ejendom efter stk. 1. Udlændinge- og integrationsmi-
nisteren fastsætter herunder nærmere regler om kredsen af
berettigede modtagere, værdifastsættelsen af ejendommen
m.v., fremgangsmåden ved overtagelse og frister. Udlændin-
ge- og integrationsministeren fastætter endvidere regler om,
at for landbrugsejendomme vil overtagelse, såfremt ejeren
ønsker det, også kunne omfatte eventuelle tilhørende jord-
stykker, driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produkti-
onsdyr, og at for øvrige ejendomme vil overtagelse, såfremt
ejeren ønsker det, også kunne omfatte direkte tilstødende
matrikler med samme ejer.
Bestemmelsen indebærer, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren vil blive bemyndiget til at udstede en bekendtgø-
relse, der fastsætter de detaljerede regler om tilbud om
overtagelse af ejendommen, hvor beboelsesejendommen er
beliggende i en nærmere fastsat zone.
Det bemærkes, at den nærmere fastsatte zone vil tage ud-
gangspunkt i midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård.
Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat
regler om, at personer, der ejer og er registreret med bopæl
på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mindre end
500 meter fra midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård,
vil kunne blive tilbudt overtagelse af ejendommen.
Det vurderes således, at de naboer, der bor i nær tilknytning
til Udrejsecenter Kærshovedgård – dvs. de nærmeste naboer,
der i deres dagligdag færdes tæt på udrejsecentret – i højere
grad potentielt kan opleve at være påvirket af beboernes
færden i forhold til øvrige naboer, hvis beboelsesejendom
ligger længere væk fra udrejsecentret. De allernærmeste na-
boer inden for 500 meter vil derfor blive tilbudt overtagelse
af den ejendom, hvori boligen indgår.
Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat
regler om, at tilbud om overtagelse af boliger på landbrug-
sejendomme, vil skulle omfatte den samlede landbrugsejen-
dom samt eventuelle tilhørende jordstykker, som er registre-
ret til landbrugsejendommen. Ejeren af boligen på landbrug-
sejendommen vil dog kunne vælge, at tilhørende jordstykker
ikke skal omfattes af tilbuddet om overtagelse. Ejeren vil
endvidere kunne vælge, at tilbuddet om overtagelse også
skal omfatte driftsbygninger, løsøre, beholdninger og pro-
duktionsdyr. Det indebærer, at for boliger på landbrugsejen-
domme vil ejendommen også omfatte eventuelle tilhørende
jordstykker, som er registreret til landbrugsejendommen, og
at ejeren af boligen på landbrugsejendommen vil kunne væl-
ge, om tilhørende jordstykker skal omfattes af tilbuddet om
overtagelse, ligesom ejeren vil kunne vælge, om tilbuddet
om overtagelse også skal omfatte driftsbygninger, løsøre,
beholdninger og produktionsdyr.
Det forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at for øvrige boliger, herunder erhvervsejendomme, vil over-
tagelse, såfremt ejeren ønsker det, også kunne omfatte di-
rekte tilstødende matrikler med samme ejer. Det indebærer,
at for øvrige boliger omfatter ejendommen også eventuelle
direkte tilstødende matrikler med samme ejer, og at ejeren af
boligen vil kunne vælge, om tilstødende matrikler skal om-
fattes af tilbuddet om overtagelse. For erhvervsejendomme
vil dette typisk dreje sig om produktionslokaler, værksteder,
lagerlokaler eller butikker m.v.
Der vil videre blive fastsat regler om, at tilbud om over-
tagelse forudsættes at skulle ske til ejendommens værdi
i handel og vandel, dvs. ud fra de forhold, som gør sig
gældende på tidspunktet for ekspropriationskommissionens
eller taksationskommissionens afgivelse af tilbud, idet der
dog vil skulle ses bort fra den eventuelle værdinedgang eller
værditilvækst, som måtte skyldes, at ejendommen ligger i
nær tilknytning til Udrejsecenter Kærshovedgård.
Der vil desuden blive fastsat regler om, at tilbud om over-
tagelse af en ejendom forudsætter, at man både ejer den
13
omfattede beboelsesejendom og er registreret med bopæl på
ejendommen.
Der vil derudover også blive fastsat regler om, at tilbud
om overtagelse af en ejendom forudsætter, at betingelserne
om ejerskab og bopælsregistrering var opfyldt den 25. maj
2021, dvs. på tidspunktet for den daværende regerings (S-re-
geringen) beslutning om at stoppe planerne om etablering
af Udrejsecenter Holmegaard på Langeland, såvel som be-
tingelserne vil skulle være opfyldt på tidspunktet for frem-
sættelse af anmodning om overtagelse af ejendommen. Det
bemærkes, at det ligeledes vil være en betingelse, at ejeren
opfylder betingelserne, frem til der sker overtagelse af ejen-
dommen. Det indebærer, at en ejer, som er fraflyttet sin
bolig efter den 25. maj 2021, eller en ejer, som ikke længere
er registreret med bopæl på ejendommen, ikke vil kunne
opfylde betingelserne for at få overtaget ejendommen.
Det vil derimod ikke være en betingelse for at kunne få
overtaget en ejendom, at man kan påvise en påvirkning af
naboskabet til Udrejsecenter Kærshovedgård.
Det forudsættes endvidere, at en ejer af en bolig, der både
er omfattet af regler fastsat i medfør af den foreslåede stk.
2 og regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 3, ikke
vil kunne få udbetalt et engangsbeløb, hvis der samtidig er
fremsat anmodning om overtagelse af den ejendom, hvori
boligen indgår.
En ejer af en bolig vil således alene kunne kompenseres
i form af enten et engangsbeløb eller ved tilbud om over-
tagelse af den ejendom, hvori boligen indgår. Er der sket
udbetaling af et engangsbeløb, og ønsker ejeren i stedet at
anmode om overtagelse af ejendommen, vil det udbetalte
engangsbeløb blive modregnet i overtagelsestilbuddet.
Det forudsættes, at dette vil fremgå af de regler, der fastsæt-
tes i bekendtgørelsen.
Tilbud om overtagelse af ejendomme vil, når der er tale om
erhvervsejendomme, være betinget af, at kompensationen i
form af overtagelse kan ske i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler. Vurderes det, at overtagelsen vil udgøre
statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, kan kom-
pensationen kun tildeles efter reglerne om de minimis-støtte
(Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU med
senere ændringer, Europa-Kommissionens forordning nr.
717/2014/EU med senere ændringer eller Europa-Kommis-
sionens forordning nr. 1408/2013/EU med senere ændrin-
ger).
Det foreslås, at det vil være Udlændingestyrelsen, der træf-
fer afgørelse om, hvorvidt der kan ydes kompensation. Der
henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 1.
Det forudsættes, at det i bekendtgørelsen fastsættes, at
fremsættelse af anmodning om overtagelse af ejendom
vil skulle ske senest seks måneder efter ordningens ikraft-
træden. Fremsættes en anmodning om overtagelse af ejen-
dommen efter seks måneder fra ordningens ikrafttræden,
vil anmodningen som udgangspunkt ikke kunne efterkom-
mes. Ansøgningen vil således skulle indgives senest den 31.
december 2023. Der vil dog under særlige omstændigheder
kunne dispenseres fra fristen, herunder i det tilfælde, at en
ejer af en bolig har fremsat anmodning i medfør af regler
fastsat efter § 1, stk. 3, og meddeles afslag på anmodningen
kort tid inden fristens udløb, og hvor ejeren herefter indgiver
ansøgning i medfør af regler fastsat efter § 1, stk. 2, kort tid
efter fristens udløb.
Endelig indebærer bestemmelsen, at udlændinge- og inte-
grationsministeren vil få bevillingsmæssig hjemmel til at
afholde de udgifter, der vil være forbundet med denne del af
kompensationsordningen.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at engangsbeløb udbetalt i medfør af
§ 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, ikke indgår
ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det
offentlige, og engangsbeløbet medfører ikke reduktion af
sådanne ydelser i indtil tre år efter udbetaling af beløbet.
Det foreslåede indebærer, at engangsbeløbet, som udbetales
i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2,
ikke vil skulle indgå i vurderingen af, om en person har
ret til ydelser fra det offentlige, og engangsbeløbet vil ikke
medføre, at der vil skulle ske reduktion af sådanne ydelser i
indtil tre år efter udbetaling af beløbet.
I kontanthjælpssystemet vil det f.eks. betyde, at engangsbe-
løb udbetalt til ejere af boliger i nærheden af Udrejsecenter
Kærshovedgård ikke vil blive fradraget efter reglerne for
fradrag for indtægter i lov om aktiv socialpolitik § 30, stk.
1, og ej heller vil skulle indgå i formuevurderingen ved
vurderingen af, om en person har ret til ydelser i kontant-
hjælpssystemet.
Bestemmelsen gælder alle offentlige ydelser, og der ses bort
fra beløbets udbetaling i en tidsbegrænset periode på tre år,
efter beløbet er udbetalt, hvorefter udbetalingen betragtes
som almindelig formue.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at ansøgning om udbetaling af
engangsbeløb og anmodning om overtagelse af ejendomme
i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2
og 3, indgives til Udlændingestyrelsen, der herefter træffer
afgørelse.
Forslaget indebærer, at ansøgning om udbetaling af en-
gangsbeløb i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter
§ 1, stk. 2, og anmodning om overtagelse af ejendomme
i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3,
vil skulle indgives til Udlændingestyrelsen. Det vil herefter
være Udlændingestyrelsen, der vil skulle træffe afgørelse
om, hvorvidt der kan ydes kompensation i medfør af § 1,
stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3.
14
Det vil således være Udlændingestyrelsen, der vil skulle
påse, hvorvidt en beboelsesejendom er beliggende i en af de
zoner, som fastsættes nærmere i medfør af den foreslåede
§ 1, stk. 2 og 3, og i givet fald, hvilken zone beboelsesejen-
dommen er beliggende i.
Det vil endvidere være Udlændingestyrelsen, der vil skul-
le træffe afgørelse om, hvorvidt ejeren af den pågældende
bolig opfylder betingelserne for at kunne ydes kompensa-
tion. Betingelserne fastsættes nærmere i medfør af den fore-
slåede § 1, stk. 2 og 3. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Det foreslås i stk. 2, at udlændinge- og integrationsministe-
ren kan fastsætte regler om, at ansøgning om udbetaling af
engangsbeløb og anmodning om overtagelse af ejendom i
medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og
3, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som
Udlændingestyrelsen stiller til rådighed.
Det foreslåede indebærer, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at ejere
af boliger, som ligger i nærheden af Udrejsecenter Kær-
shovedgård, ved indgivelse af ansøgning om udbetaling af
engangsbeløb eller ved anmodning om overtagelse af ejen-
dom skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning, som
Udlændingestyrelsen anviser.
Det foreslåede indebærer endvidere, at der kan fastsættes
regler om, at Udlændingestyrelsen kan afvise ansøgninger,
der ikke indgives via den digitale selvbetjening.
Hvis Udlændingestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at en ejer af en bolig, som ligger i nærhe-
den af Udrejsecenter Kærshovedgård, ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjening, herunder hvis den
pågældende er fritaget fra digital post, skal Udlændingesty-
relsen dog acceptere, at ansøgningen indgives på en anden
måde end ved digital selvbetjening.
Det foreslås i stk. 3, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter
stk. 1 ikke kan påklages.
Det foreslåede indebærer, at Udlændingestyrelsens afgørelse
om, hvorvidt der kan ydes kompensation i medfør af den
foreslåede § 1, stk. 1, og de regler, der fastsættes efter den
foreslåede § 1, stk. 2 og 3, ikke vil kunne indbringes for en
anden administrativ myndighed.
Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en beboelses-
ejendom og boligens ejer er omfattet af de regler, der fast-
sættes i medfør af den foreslåede § 1, stk. 2 og 3, vil være
truffet på baggrund af objektive konstaterbare forhold.
Det foreslås i stk. 4, at ekspropriationskommissionen, jf.
§ 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom, fastsætter prisen for overtagelse
af ejendomme m.v. efter de regler, der fastsættes i medfør
af § 1, stk. 3. Det foreslås endvidere, at en ejer, der ønsker
ejendommen overtaget, kan indbringe ekspropriationskom-
missionens prisfastsættelse for en taksationskommission, jf.
§ 7, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom. Endelig foreslås det, at § 7 a i
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslåede indebærer, at ekspropriationskommissionen,
som nedsættes efter § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriati-
onsprocesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. no-
vember 2008 med senere ændringer, vil skulle vurdere ejen-
dommen og fastsætte den pris, som ejeren tilbydes, hvis
ejeren ønsker statslig overtagelse af ejendommen. Bestem-
melsen indebærer endvidere, at ekspropriationskommissio-
nen vil skulle behandle sager om overtagelse af boliger i
zonen efter nærmere regler, der fastsættes i medfør af det
foreslåede § 1, stk. 3.
Ekspropriationskommissionens tilbud vil efter bestemmel-
sen kunne indbringes for en taksationskommission med hen-
blik på en uvildig prøvelse. Det vil alene være ejeren, der
kan indbringe ekspropriationskommissionens tilbud for en
taksationskommission. Det vil være en taksationskommis-
sion, der nedsættes efter ekspropriationsproceslovens § 7,
stk. 2, som vil skulle prøve ekspropriationskommissionens
tilbud.
Ekspropriationskommissionen og taksationskommissionen
vil skulle behandle sager om overtagelse af ejendomme m.v.
efter nærmere regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk.
3. Det vil således ikke være ekspropriationsproceslovens
regler, der finder anvendelse ved kommissionernes behand-
ling af sagerne. Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk.
3.
Det forudsættes, at der i medfør af den foreslåede § 1, stk.
3, vil skulle fastsættes regler om, at ekspropriationskommis-
sionens tilbud bortfalder, hvis sagen indbringes for en taksa-
tionskommission. Det indebærer, at ejeren af en ejendom
i givet fald alene vil skulle forholde sig til taksationskom-
missionens tilbud. Der vil således ikke være mulighed for
at tage imod ekspropriationskommissionens oprindelige til-
bud. Ejeren vil dog ikke være forpligtet til at acceptere et
tilbud, uanset at sagen er indbragt for ekspropriationskom-
missionen eller taksationskommissionen.
Det bemærkes, at ekspropriationskommissionen såvel som
taksationskommissionen vil være uafhængige instanser – på
samme måde, som kommissionerne er det, når de behandler
sager i medfør af ekspropriationsprocesloven.
Med den foreslåede stk. 5, foreslås det, at såfremt betin-
gelserne for overtagelse af en ejendom er opfyldt, kan Ud-
lændingestyrelsen i overensstemmelse med de regler, der
fastsættes i medfør af § 1, stk. 3, overtage den omfattede
ejendom.
Baggrunden for forslaget er, at det er Udlændingestyrelsen,
der tilvejebringer og driver indkvarteringssteder for udlæn-
dinge, der bl.a. afventer udsendelse, jf. udlændingelovens
15
§ 42 a, stk. 5. Udlændingelovens § 42 a, stk. 5, giver
imidlertid alene Udlændingestyrelsen mulighed for at tilve-
jebringe ejendomme med henblik på indkvartering, og Ud-
lændingestyrelsen vil efter bestemmelsen således ikke kunne
overtage ejendomme med henblik på at kompensere ejere af
boliger, der ligger i nær tilknytning til et indkvarteringssted.
Det foreslåede indebærer således, at det vil være Udlændin-
gestyrelsen, der vil skulle opkøbe ejendomme med henblik
på at kompensere ejere af boliger, der ligger i nær tilknyt-
ning til Udrejsecenter Kærshovedgård.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Det foreslåede indebærer, at den foreslåede ordning om
kompensation til ejere af boliger, som er placeret i nærheden
af Udrejsecenter Kærshovedgård, træder i kraft den 1. juli
2023.
Ejere af boliger, som er placeret i nærheden af Udrejsecenter
Kærshovedgård, vil således kunne søge om at få udbetalt
engangsbeløb på baggrund af regler fastsat i medfør af § 1,
stk. 2, efter lovens ikrafttræden.
Ejere af boliger, som er placeret i nær tilknytning til Ud-
rejsecenter Kærshoved, vil således kunne fremsætte anmod-
ning om overtagelse af en ejendom på baggrund af regler
fastsat i medfør af § 1, stk. 3, efter lovens ikrafttræden.
Det forudsættes i den forbindelse, at regler fastsat i medfør
af lovens § 1, stk. 2 og stk. 3, vil skulle træde i kraft
samtidig med denne lov.
Dette indebærer bl.a., at ejere af boliger vil kunne indgive
en ansøgning om kompensation fra den 1. juli 2023 og seks
måneder frem, dvs. at ansøgningen vil skulle være indgivet
senest den 31. december 2023. Der vil dog under særlige
omstændigheder kunne dispenseres fra fristen. Der henvises
til bemærkningerne til § 1, stk. 2 og stk. 3.
Det bemærkes, at lovforslagets § 5 vedrører en lov, som ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 5 gælder
således ikke for Færøerne og Grønland og vil heller ikke
kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, skal en række tilskud og
beløb ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Det
gælder bl.a. tilskud efter lov om statstilskud til renoverings-
og bygningsarbejder og energibesparende materialer i hel-
årsboliger, og kompensation i form af et engangsbeløb og
dækning af omkostninger til støjisolering ydet i forbindelse
med støjgener fra Flyvestation Skrydstrup efter regler fastsat
i medfør af § 11, stk. 1, i lov om udbygning og drift af
Flyvestation Skrydstrup.
Det foreslås i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8, at ændre
»helårsboliger og« til: »helårsboliger,«, og i § 7 F, stk. 1, nr.
9, at ændre »drift af Flyvestation Skrydstrup.« til: »drift af
Flyvestation Skrydstrup, og«.
Det foreslåede er alene lovtekniske konsekvensændringer
som følge af den foreslåede skattefritagelse af kompensation
til boligejere i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård i
ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Til nr. 3
Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt
skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel
til skattefritagelse f.eks. i ligningsloven.
Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, skal en række tilskud og
beløb ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 7 F, stk. 1, indsættes
et nyt nr. 10, hvorefter engangsbeløb ydet til ejere af boliger,
der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård i
medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2,
i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Det foreslåede indebærer, at Udlændinge- og Integrations-
ministeriet vil kunne udbetale et engangsbeløb til ejere af
boliger, som ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshoved-
gård, skattefrit for modtageren.
Til nr. 4
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er som udgangs-
punkt skattepligtig. Der skal dog ikke betales skat ved af-
ståelse af et en- eller tofamilieshus eller ejerlejlighed, hvis
ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes hus-
stand i en del af eller hele den periode, hvori ejeren har ejet
ejendommen.
Ved salg af landbrugsejendomme vil den del af fortjenesten,
der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke
være skattepligtig. Det er en betingelse, at landbrugsejen-
dommen tjener eller har tjent til bolig for ejeren eller dennes
husstand. Tilsvarende gælder for den del af fortjenesten,
som vedrører ejerboligen, ved afståelse af en ejendom, der
indeholder en eller to selvstændige lejligheder, hvor ejen-
dommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og
i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt. Fortjenesten
ved salg af den øvrige del af en landbrugsejendom eller en
ejendom, der i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt,
er skattepligtig.
Ejeren af en erhvervsejendom kan under visse betingelser
vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejen-
dommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståel-
se ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for
en nyerhvervet ejendom.
Efter ligningslovens § 7 F, stk. 3, skal gevinst ved salg
16
til staten af ejendomme efter § 11, stk. 2, i lov om udbyg-
ning af drift af Flyvestation Skrydstrup ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattefritagelsen
omfatter ikke eventuelle genvundne afskrivninger eller gen-
anbragt fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom efter
ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10. Be-
stemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens 11, stk.
2, 2.-5. pkt., om fortjeneste opnået ved ekspropriation m.v.
finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så den også omfatter
gevinst ved salg til staten af ejendomme, som staten overta-
ger i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk.
3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård. Det vil betyde, at gevinst ved salg til sta-
ten af ejendomme med boliger i nærheden af Udrejsecenter
Kærshovedgård ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Skattefritagelsen vil ikke
omfatte eventuelle genvundne afskrivninger.
Tilsåede marker, skov, markanlæg m.v. vil som en del af en
fast ejendom blive omfattet af den foreslåede skattefritagel-
se.
Det er alene ejendomme, der anvendes til beboelse, der vil
kunne overdrages til staten i medfør af den foreslåede §
1, stk. 1, og regler fastsat efter den foreslåede § 1, stk. 3,
i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1.
Hvis ejeren af den pågældende ejendom m.v., der bliver
overtaget af staten i medfør af den foreslåede § 1, stk. 1,
og regler fastsat efter den foreslåede § 1, stk. 3, i lov om
kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshoved-
gård, anvender ejendommen erhvervsmæssigt og anvender
reglerne i virksomhedsskatteloven, vil det skattefrie beløb
indgå i virksomhedsordningen og blive behandlet efter virk-
somhedsordningens regler. Det svarer til de gældende regler
for ekspropriationserstatninger.
Efter forslaget skattefritages den fortjeneste ved salg af
en boligejendom, der ikke allerede er fritaget for beskat-
ning. Den foreslåede skattefritagelse vil for landbrugsejen-
domme også omfatte fortjeneste ved salg af driftsbygninger,
jord, driftsmidler, beholdninger og produktionsdyr. For an-
dre erhvervsejendomme omfatter skattefritagelsen også for-
tjeneste ved salg af produktionsbygninger, værksteder, lager-
og udstillingsbygninger samt varelagre.
I de situationer, hvor der opgøres et tab ved afståelsen,
der kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter skattelov-
givningens almindelige regler, vil dette tab fortsat kunne
fratrækkes. For erstatning, der modtages i anledning af
ekspropriation, gælder tilsvarende, at tab ved afståelse kan
fratrækkes ved indkomstopgørelsen, uanset om en eventuel
fortjeneste i anledning af ekspropriation er skattefri.
Den foreslåede skattefritagelse vil efter stk. 3, 2. pkt., ikke
omfatte genvundne afskrivninger eller en genanbragt fortje-
neste fra afståelse af en erhvervsejendom. Der kan være tale
om genvundne afskrivninger ved salg af både ejendomme,
installationer og driftsmidler. Genvundne afskrivninger er
udtryk for, at der er afskrevet og dermed opnået fradrag
for en værdinedgang, der ikke konkret kan konstateres i
forbindelse med salget. Afskrivninger er således skematiske,
og de kan derfor give en overkompensation i forhold til den
reelle nedslidning.
For bygninger og installationer drejer det sig om ejendomme
og installationer, hvorpå der er afskrevet efter afskrivnings-
lovens §§ 14 eller 15. De foreslåede regler for bygninger
og installationer svarer til de regler, der gælder ved salg
af en erhvervsejendom, hvis ejendommen var afstået på eks-
propriationslignende vilkår.
Driftsmidler afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2. I
forhold til driftsmidler vil der efter det foreslåede skulle
sondres mellem de genvundne afskrivninger og den realise-
rede gevinst på driftsmidlet. Den realiserede gevinst vil efter
forslaget være skattefri, men der vil skulle ske beskatning af
eventuelle genvundne afskrivninger.
Den foreslåede skattefritagelse foreslås også at skulle om-
fatte fortjeneste i relation til foder- og salgsbeholdninger,
produktionsdyr og varelagre m.v.
Når en foderbeholdning m.v. afstås, indgår den indtægt, som
erhvervsdrivende erhverver ved salg af foderbeholdninger
m.v., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fordi
foderbeholdninger m.v. skattemæssigt overgår til at være
solgte salgsbeholdninger.
Salgsbeholdninger er de mængder af vegetabilsk produk-
tion, som på statustidspunkt tilhører landbrugerne, og som er
bestemt til salg. Ved salg skal indtægten normalt indgå ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Fortjeneste ved afståelse af husdyr er skattefri. Tab vil indgå
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
For husdyr omfattet af lov om skattemæssig behandling
af husdyrbesætninger vil fortjeneste eller tab opgøres efter
denne lov.
Skattefriheden vil ikke omfatte den nedskrivning på husdyr,
som måtte være foretaget efter lov om skattemæssig behand-
ling af husdyrbesætninger i året før salgsåret, og som skal
indkomstbeskattes i salgsåret. Fortjeneste eller tab ved afstå-
else af andre husdyr vil skulle opgøres efter reglerne i lov
om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.
Skattefritagelsen vil heller ikke omfatte genanbragt fortje-
neste fra afståelse af en erhvervsejendom efter ejendomsa-
vancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10. Tilsvarende
gælder også for fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse
af en erstatningssum i anledning af ekspropriation efter ejen-
domsavancebeskatningslovens § 11.
Hvis der er genanbragt fortjeneste i ejendommen, vil for-
17
tjenesten skulle opgøres efter reglerne i ejendomsavancebe-
skatningslovens § 11, stk. 2, 2-5. pkt. Det betyder, at den
genanbragte fortjeneste beskattes i det indkomstår, hvor
staten overtager den ejendom, hvor fortjenesten er genan-
bragt. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg
og nedslag efter ejendomsavancebeskatningsloven, som er-
hvervsejendommen ville være berettiget til, hvis fortjenesten
var blevet beskattet på tidspunktet for afståelse af erhvervs-
ejendommen. I stedet for at medregne fortjenesten ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst kan den skatteplig-
tige vælge at udskyde beskatningen ved at genanbringe
fortjenesten i en ny ejendom efter reglerne i ejendomsavan-
cebeskatningslovens §§ 6 A eller 6 C.
Efter ligningslovens § 7 F, stk. 3, finder reglerne i ejendoms-
avancebeskatningslovens § 11, stk. 2, 2-5. pkt., tilsvarende
anvendelse. Det er de regler, der er gældende for ejendom-
me, der eksproprieres m.v., og hvor der er genanbragt for-
tjeneste efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6
C eller 10. Med den foreslåede udvidelse af bestemmelsen
vil dette fremover også gælde for ejendomme med boliger
i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, der sælges til
staten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, foretages følgende ændringer:
§ 7 F
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1)-7) …
8) tilskud efter lov om statstilskud til renoverings- og byg-
ningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger
og
1. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, ændres ”helårsboliger og” til: ”helårs-
boliger,”.
9) kompensation i form af et fast beløb og dækning af om-
kostninger til støjisolering ydet i forbindelse med støjgener
fra Flyvestation Skrydstrup efter regler fastsat i medfør af
§ 11, stk. 1, i lov om udbygning og drift af Flyvestation
Skrydstrup.
2. I § 7 F, stk. 1, nr. 9, ændres ”drift af Flyvestation Skryd-
strup. ” til: ”drift af Flyvestation Skrydstrup og”.
3. I § 7 F, stk. 1, indsættes som nr. 10:
Stk. 2. … ”10) kompensation i form af et engangsbeløb ydet til ejere af
Stk. 3. Gevinst ved salg til staten af ejendomme m.v. efter
§ 11, stk. 2, i lov om udbygning og drift af Flyvestation
Skrydstrup skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst. Skattefritagelsen efter 1. pkt. omfatter
ikke eventuelle genvundne afskrivninger eller genanbragt
fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom efter §§ 6 A,
6 C eller 10 i ejendomsavancebeskatningsloven. Bestemmel-
serne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, 2.-5.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshoved-
gård i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk.
2, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård. ”
4. I § 7 F, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter ”Skrydstrup”: ”eller
i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3,
i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård”.
19