Fremsat den 15. marts 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 15. marts 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL),
Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod halekupering af pattegrise
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023
at ændre bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om
dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, således
at forbud mod halekupering gøres absolut og mulighed for
halekupering under visse omstændigheder fjernes. Samtidig
skal der stilles krav om minimumsareal og minimumstilde-
ling af rode- og beskæftigelsesmateriale svarende til de krav,
der findes i Sverige, hvor svineproduktionen gennemføres
uden halekupering.
Beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028400
Bemærkninger til forslaget
Rutinemæssig halekupering af pattegrise blev forbudt for
28 år siden. I alle årene siden og stadig i dag halekuperes
så godt som alle grise i den konventionelle danske svinepro-
duktion på over 30 millioner grise årligt. I den samlede
danske produktion er det under 5 pct., der har intakte haler,
og det er primært grise i specialproduktioner og økologiske
grise.
Halekupering er smertefuldt under selve indgrebet, og
forskning har ligeledes vist, at der er længerevarende smerte
i halestumpen. Ydermere tyder forskning på, at grisenes
mulighed for at bruge halerne i deres interne kommunika-
tion forringes. Der henvises til debatindlægget »Forskere
i husdyr: Grisene mærker halekupering, og det er forkert,
når landmænd siger, at det er til grisens eget bedste«, politi-
ken.dk, den 16. januar 2018.
Stress kan give grise adfærdsforstyrrelsen halebid. Det er
på den baggrund, at EU᾽s eksperter i dyrevelfærd har udtalt,
at den intakte hale er den bedste velfærdsindikator hos grise
i besætninger. Det er således på den intakte hale, at man kan
se, om grise trives, og hvis de ikke trives, er her signalet om,
at der er forhold, der skal rettes op på, så grisene igen kan
komme i trivsel.
Halebid kan udløses af en lang række forhold og kombi-
nationer af disse. Helt centralt er dog for lidt plads og for
lidt at rode i med trynen. Den industrielle svineproduktion
er indrettet, så grisene har meget lidt plads (kravet til en
100 kg gris er eksempelvis kun 0,65 m2). Ligeledes får
de ikke relevante mængder og typer af rodemateriale til at
opfylde de intelligente dyrs behov for beskæftigelse. Der
er for eksempel ikke krav om hel halm, og der kan være
tale om så lidt som to små stykker træ til deling mellem 18
grise. Det er således, allerede når grisen fødes, velkendt og
fuldt forventeligt, at den igennem livet vil blive udsat for
omfattende stress forbundet med selve produktionsmetoden,
og det er grunden til, at så godt som alle grises haler klippes
inden for de første levedøgn.
Ligesom stress og halekupering ikke er god dyrevelfærd,
er halebid det heller ikke. Men løsningen er ikke at tilpasse
dyret til systemet ved at klippe halen; det er derimod syste-
met, der skal tilpasses dyrets trivsel.
I Sverige, Norge og Finland er der ikke kun forbud
mod rutinemæssig halekupering, men mod halekupering i
det hele taget. For økologiske grise i Dyrenes Beskyttelses
mærkeordning »Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse« og i sta-
tens dyrevelfærdsmærke er der ligeledes krav om intakte
haler. Fælles for de nævnte lande og produktionsformer er,
at grisene har mere plads og mere at beskæftige sig med,
ligesom de på en række andre parametre behandles bedre
end grise i konventionel svineproduktion. Det er det, som
muliggør produktion af grise med intakte haler. Halebid
forekommer i disse produktioner, men på et lavt niveau og
med den reaktion på halebid, at man afhjælper det, som i
den konkrete situation stresser grisene.
Dette står i modsætning til den konventionelle svinepro-
duktion, hvor halekuperingen muliggør produktion under
forhold, hvor der ofres færrest mulige ressourcer (f.eks.
halm og plads) og grisenes behov er meget langt fra at
blive opfyldt. Risikoen for halebid er under disse forhold
meget stor, hvilket løses ved at klippe en stor del af halen
af. Løsningen er dog kun en løsning set fra et produktions-
perspektiv, da grisene forbliver lige stressede.
De nævnte landeeksempler demonstrerer med tydelighed,
at det er muligt at producere grise med intakte haler, og
når over 95 pct. af grisene i Danmark på trods af 28 års for-
bud mod rutinemæssig halekupering stadig halekuperes, så
skyldes det manglende vilje, ikke manglende viden. Det er
på tide at sende et entydigt signal om, at halekupering ikke
skal forekomme, og at grise skal behandles, så halekupering
ikke er nødvendigt. Det vil ske med gennemførelse af dette
forslag.
Der henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del –
svar på spørgsmål 105-122, folketingsåret 2022-23, 2. sam-
ling.
2
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod
halekupering af pattegrise.
(Beslutningsforslag nr. B 72)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3