Fremsat den 15. marts 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 15. marts 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og
skatteindberetningsloven
(Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform af skattekontrollen)
§ 1
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 284
af 2. marts 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2612 af
28. december 2021 og § 4 i lov nr. 902 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændring:
1. I § 5, 1. pkt., ændres »§§ 2-4« til: »§§ 3 og 4«.
§ 2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20.
december 2021, som ændret ved § 12 i lov nr. 2616 af 28.
december 2021, § 1 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og § 2 i
lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Har en virksomhed fået inddraget sin registrering
hos told- og skatteforvaltningen, jf. stk. 3, kan virksomhe-
den ikke registreres, for så vidt angår det pågældende regi-
streringsforhold, før virksomheden har indgivet de manglen-
de angivelser henholdsvis indberetninger, som lå til grund
for inddragelsen.«
2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 8, nr. 2 og 3« til: »§ 8, stk.
1, nr. 2 og 3«.
3. Efter § 10 b indsættes:
Ȥ 10 c. Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virk-
somhed, der efterfølgende er ophørt, forsætligt eller groft
uagtsomt har medvirket til eller bevirket, at der er afgivet
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysnin-
ger til brug for angivelse henholdsvis indberetning til ind-
komstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk.
1, eller § 9, stk. 1 eller 2, hæfter for de skatter og afgifter
m.v., der som følge heraf ikke er blevet angivet henholdsvis
indberettet. Det gælder dog kun skatter og afgifter m.v., for
hvilke fristen for angivelse henholdsvis indberetning er ind-
trådt, mindre end 2 år før virksomheden er ophørt, således at
den hverken har et aktivt CVR- eller SE-nummer. Hæftelsen
er personlig, ubegrænset og solidarisk.«
4. I § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres
»eller § 19 a, stk. 1« til: », § 19 a, stk. 1, eller § 19 b«.
5. Efter § 19 a indsættes i kapitel 6:
Ȥ 19 b. Told- og skatteforvaltningen kan inddrage eller
nægte en virksomheds registrering for skatter og afgifter
m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne for-
sætligt eller groft uagtsomt
1) har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens
adresse, og dette konstateres i forbindelse med en kon-
trol af virksomheden, eller
2) har afgivet urigtige oplysninger om, hvem der deltager
i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig deltager
i virksomheden.«
§ 3
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754
af 30. august 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2612 af
28. december 2021 og § 1 i lov nr. 902 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 57, stk. 1 og 4, ændres », der skal betales fra overskri-
delsen af fristen« til: »fra overskridelse af fristen«.
2. I § 57, stk. 2 og 3, ændres »betaling af« til: »at betale«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Lovforslag nr. L 61 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Skattemin., j.nr. 2022-13229
AN015886
Stk. 2. § 2, nr. 1, finder også anvendelse i tilfælde, hvor
virksomheden i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 3, har
fået inddraget sin registrering hos told- og skatteforvaltnin-
gen før den 1. juli 2023.
Stk. 3. § 2, nr. 3, har virkning for skatter og afgifter m.v.,
der opstår fra og med den 1. juli 2023.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ny praksis for tvangsbøder til indberetningspligtige tredjeparter
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Skærpelse af reglerne om genregistrering
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Mulighed for at pålægge ledelsen at hæfte for skatter og afgifter m.v. ved virksomhedsophør
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Øgede muligheder for at inddrage eller nægte virksomheders registrering hos Skatteforvaltningen
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er en væsentlig forudsætning for opretholdelsen af det
danske velfærdssamfund, at virksomhederne betaler de skat-
ter og afgifter, som de er pligtige til at betale. Når skatter og
afgifter ikke betales, udhules finansieringen af de velfærds-
ydelser, som alle nyder godt af, og tilliden til skattevæsenet
kan lide et knæk. Derudover vil virksomheder, der ikke
følger reglerne om betaling af skatter og afgifter, have en
urimelig konkurrencefordel i forhold til den lovlydige del af
branchen. Det er derfor helt centralt, at Skatteforvaltningen
har effektive og tidssvarende kontrolværktøjer, der sikrer,
at virksomhedernes betaling af skatter og afgifter sker efter
reglerne.
Den 29. april 2020 indgik den daværende regering (So-
cialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konserva-
tive Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alter-
nativet Aftale om styrket skattekontrol, som tegnede den
overordnede ramme for en reform af skattekontrollen i Dan-
mark. I forlængelse heraf indgik aftalepartierne den 10.
marts 2021 Aftale om en styrket skattekontrol – etape 2.
Den 9. december 2021 indgik den daværende regering
(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemo-
kraterne aftalen En styrket skattekontrol – etape 3. Af afta-
len fremgår bl.a., at der i efteråret 2022 vil kunne fremsæt-
tes lovforslag om sanktioner til banker og andre lignende
indberetningspligtige, skærpede regler om genregistrering,
skærpet ledelsesansvar i forbindelse med selskabsopløsning
og nægtelse eller inddragelse af registrering for svigsvirk-
somheder. Nærværende lovforslag har til formål at udmønte
disse fire initiativer.
Konkret foreslås det for det første at ændre praksis for
tvangsbøder til banker og andre lignende indberetningsplig-
tige, dvs. virksomheder der f.eks. indberetter om borgeres
renter, løn m.v. Med det ændrede tvangsbødeniveau, der
bl.a. angår manglende opfyldelse af indberetningspligten, vil
tvangsbødernes størrelse bero på nettoomsætningen hos den
pågældende virksomhed. Det skal sikre, at tvangsbøderne
er effektive uanset virksomhedens økonomiske størrelse, og
at tvangsbødernes størrelse gøres mere gennemsigtige for
virksomhederne.
Det foreslås for det andet at skærpe reglerne om genregi-
strering, ved at virksomheder, der har fået inddraget deres
registrering for skatter eller afgifter m.v. hos Skatteforvalt-
ningen på grund af manglende angivelser henholdsvis ind-
3
beretninger, ikke vil kunne genregistreres, medmindre de
pågældende angivelser henholdsvis indberetninger indgives.
Det foreslås for det tredje at udvide reglerne om ledelsens
hæftelsesansvar, så ledelsesmedlemmer i virksomheder, der
er ophørt, under visse betingelser skal kunne pålægges at
hæfte for skatter og afgifter m.v., der ikke er blevet indberet-
tet de seneste to år forud for virksomhedens ophør. Det vil
gælde i tilfælde, hvor der mangler indberetning af skatter og
afgifter, enten fordi der slet ikke er indberettet, eller fordi
der er indberettet forkert. Hæftelsen vil kunne pålægges,
hvis de manglende skatter og afgifter m.v. er et udslag af
forsæt eller grov uagtsomhed hos det pågældende ledelses-
medlem. I sådanne tilfælde vil ledelsesmedlemmet allerede
i dag kunne være ansvarligt for ubetalte skatter og afgifter
m.v. efter erstatningsretlige regler, men med forslaget vil
denne hæftelse kunne fastslås administrativt.
Det foreslås for det fjerde at indføre regler om nægtelse
og inddragelse af især svigsvirksomheders registrering for
skatter og afgifter m.v. Mere konkret foreslås det at indføre
mulighed for at nægte eller inddrage en virksomheds regi-
strering, hvis virksomheden f.eks. har anvendt en stråmand,
eller hvis der er afgivet urigtige oplysninger om virksom-
hedens adresse, og dette konstateres i forbindelse med en
kontrol af virksomheden.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ny praksis for tvangsbøder til indberetningspligtige
tredjeparter
2.1.1. Gældende ret
Det følger af bestemmelser i en række skatte- og afgiftslo-
ve, at Skatteforvaltningen kan give tvangsbøder (undertiden
også benævnt daglige tvangsbøder eller daglige bøder), hvis
pligter i de respektive love ikke efterleves. Bestemmelser
om tvangsbøder findes bl.a. i skatteindberetningsloven og
lov om et indkomstregister. I disse love er tvangsbøderne
rettet mod indberetningspligtige tredjeparter, jf. nærmere ne-
denfor.
Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn
til den pågældendes økonomiske formåen, således at tvangs-
bøden har effekt. En tvangsbøde udgør efter praksis mindst
1.000 kr. dagligt, men bødestørrelsen beror i øvrigt på et
konkret skøn.
Tvangsbøder gives for hver kalenderdag, dvs. syv dage
om ugen, indtil indberetningspligten efterleves. Tvangsbø-
derne kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte
tvangsbøde ikke har givet resultat.
Når den pågældende efterlever pligten, sker der ikke til-
bagebetaling af de tvangsbøder, som den pågældende har
betalt. Ikke betalte tvangsbøder bortfalder. Det skyldes, at
tvangsbøder er et pressionsmiddel og ikke en straf.
Skatteforvaltningens praksis vedrørende tvangsbøder
er bl.a. beskrevet i Den Juridiske Vejledning, afsnit
A. A. 13.16.2, A. B. 1.3.10, A. C. 2.1.4.2 og A. C. 2.3.4.
Tvangsbøder kan inddrives ved lønindeholdelse eller ud-
pantning efter henholdsvis §§ 10 og 11 i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige.
Skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister
indeholder pligter for arbejdsgivere, finansielle virksomhe-
der m.v. til at indberette oplysninger om indkomstforhold
angående andre end den indberetningspligtige (tredjepart-
sindberetninger). Der kan være tale om indberetninger fra
en arbejdsgiver om ansattes lønforhold eller oplysninger
fra finansielle virksomheder m.v. om f.eks. renter, udbytter,
pensionsafkast, depoter eller årssaldi på bankkonti.
Skatteindberetningsloven indeholder en række forskelli-
gartede indberetningspligter for bl.a. arbejds- og hvervgive-
re, finansielle virksomheder, fonde, selskaber, fagforeninger,
arbejdsløshedskasser og offentlige myndigheder.
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 57, stk. 1, at
hvis der ikke sker rettidig indberetning efter skatteindberet-
ningsloven (bortset fra § 41, der omhandler indberetning af
identiteten af visse långivere og identiteten af modtagere af
underholdsbidrag eller børnebidrag) eller efter regler udstedt
i medfør af skatteindberetningsloven, kan Skatteforvaltnin-
gen give pålæg om indberetning inden en fastsat frist og
betaling af tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen
af fristen, og indtil pålægget efterkommes.
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 57, stk. 2, at
opfyldes en anmodning efter § 56, stk. 2, ikke, kan Skatte-
forvaltningen give pålæg om indsendelse af materialet inden
en fastsat frist og om betaling af tvangsbøder fra overskri-
delsen af fristen. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at
tvangsbøderne kan gives, indtil pålægget efterkommes, eller
indtil der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 59
a, stk. 1 eller 2, der indeholder en hjemmel til bødestraf for
manglende imødekommelse af pålægget.
Skatteindberetningslovens § 56, stk. 2, indeholder en pligt
for den indberetningspligtige til efter anmodning fra Skatte-
forvaltningen at indsende det materiale, der udgør grundla-
get for de oplysninger, der skal indberettes.
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 57, stk. 3, at
har en indberetningspligtig handlet i strid med § 52, stk.
2, nr. 2-5 eller 7-9, kan Skatteforvaltningen pålægge den
indberetningspligtige eller det finansielle institut enten at
indhente identifikationsoplysninger i overensstemmelse med
§ 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3. End-
videre følger det af bestemmelsen, at hvis dette ikke sker,
kan Skatteforvaltningen pålægge den indberetningspligtige
eller det finansielle institut at lukke den pågældende forsik-
rings- eller opsparingsordning, konto, det pågældende depot
eller den pågældende finansielle konto inden for en fastsat
frist og pålægge tvangsbøder fra fristoverskrivelsen, og ind-
til pålægget efterkommes.
Efter § 52, stk. 1, skal den, der skal indberettes om, op-
lyse den indberetningspligtige om sine identifikationsoplys-
ninger, herunder sit cpr-nummer, mens § 52, stk. 2, angår,
hvordan den indberetningspligtige skal agere, hvis der ikke
oplyses om disse identifikationsoplysninger. Efter stk. 3 kan
Skatteministeren fastsætte nærmere regler om afgivelse af
oplysninger efter stk. 1. Denne bemyndigelse er udnyttet
4
ved bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindbe-
retning m.v.
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, at
har et finansielt institut ikke opfyldt sine pligter efter § 23,
stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, kan
Skatteforvaltningen give pålæg om opfyldelse af pligterne
inden en fastsat frist og betaling af tvangsbøder, der skal
betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efter-
kommes.
Efter § 23, stk. 1, skal finansielle institutter, der er ind-
beretningspligtige, underrette hver enkelt person, der skal
indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk.
1, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om, at
finansielle institutter årligt skal foretage indberetning til
Skatteforvaltningen om finansielle konti med tilknytning til
Færøerne, Grønland eller udlandet med angivelse af bl.a.
navn og adresse på kontohavere og den pågældende kontos
kontonummer og saldo.
Det skal fremgå af underretningen, at oplysningerne om
vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overens-
stemmelse med bl.a. regler udstedt i medfør af § 22, stk.
1. Derudover skal Skatteforvaltningen give den pågældende
alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, i tilstrækkelig
god tid, til at personen kan udøve sine databeskyttelsesret-
tigheder, og under alle omstændigheder inden det finansielle
institut indberetter oplysninger om den pågældende til Skat-
teforvaltningen.
Efter § 23, stk. 2, skal en person, der skal indberettes
oplysninger om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk.
1 eller 2, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn
til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at
dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om
den pågældende eller dennes privatliv. Efter § 22, stk. 2, kan
skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter
– foruden oplysninger i medfør af § 22, stk. 1, jf. ovenfor
– tillige skal indberette navnene på andre finansielle institut-
ter, hvortil de finansielle institutter har foretaget betalinger,
og det samlede beløb af sådanne betalinger til hvert af de
andre finansielle institutter.
Efter § 22, stk. 3, 1. pkt., kan skatteministeren fastsætte
regler om procedurer ved indberetningspligtige finansielle
institutters identifikation og indberetning af finansielle kon-
ti, jf. stk. 1, og betalinger til nærmere angivne finansielle
institutter, jf. stk. 2. Efter § 22, stk. 3, 2. pkt., kan skattemi-
nisteren også fastsætte regler om indhentelse af egenerklæ-
ringer i forbindelse med disse procedurer.
Bemyndigelserne i skatteindberetningslovens § 22, stk.
1-3, er udnyttet i bekendtgørelse nr. 724 af 22. april 2021
om identifikation og indberetning af finansielle konti med
tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts
2020 om identifikation og indberetning af finansielle konti
med tilknytning til udlandet.
Indberetninger i medfør af skatteindberetningsloven er
undertiden fejlbehæftede. Med henblik på at sikre, at de
korrekte oplysninger indberettes, har den indberetningsplig-
tige derfor pligt til at genindberette data, der er omfattet af
visse af skatteindberetningslovens bestemmelser, som følge
af fejl eller lignende, jf. skatteindberetningslovens § 54, stk.
6. Genindberetningen skal ske inden en frist, som Skattefor-
valtningen meddeler.
Lov om et indkomstregister indeholder pligter for arbejds-
givere m.v. til at indberette oplysninger om indkomster, fra-
drag og ansættelsesforhold m.v. til indkomstregisteret, der
drives og administreres af Skatteforvaltningen, der også er
dataansvarlig for registret.
Det fremgår af § 5, 1. pkt., i lov om et indkomstregister,
at vægrer nogen sig ved at efterkomme §§ 2-4 i lov om
et indkomstregister, afgør Skatteforvaltningen, hvorvidt den
pågældende er pligtig dertil. Det fremgår af § 5, 2. pkt.,
at indberetningen om fornødent kan fremtvinges ved pålæg
af tvangsbøder. Brugen af tvangsbøder forudsætter, at den
pågældende ikke har efterkommet §§ 2-4 inden en frist, der
er fastsat i pålægget.
Det fremgår af § 2, at indberetningspligten påhviler fysi-
ske eller juridiske personer, som er indberetningspligtige
efter de i § 3, stk. 1, nr. 1-10, nævnte bestemmelser.
I § 3 oplistes en række forskellige oplysninger, der skal
indberettes til indkomstregisteret, mens § 4 indeholder reg-
ler om, hvorledes indberetningen skal foretages.
Ligesom skatteindberetningsloven indeholder lov om et
indkomstregister en regel om genindberetning. Bestemmel-
sen findes i § 4, stk. 3, og svarer indholdsmæssigt til be-
stemmelsen i skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, der er
beskrevet ovenfor.
Det følger af årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 13, jf. §
7, stk. 3, nr. 2, at nettoomsætningen er salgsværdien af pro-
dukter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag,
merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med
salgsbeløbet.
En koncern er i medfør af årsregnskabslovens regler en
modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder, jf. års-
regnskabslovens bilag 1, B, nr. 1.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen har konstateret, at visse indberet-
ningspligtige tredjeparter ikke overholder deres pligt til ind-
beretning m.v. i medfør af skatteindberetningsloven og lov
om et indkomstregister. Det ses bl.a. ved, at indberetninger-
ne er behæftet med fejl eller ikke foretages.
Tredjepartsindberetninger er med til at sikre datagrundla-
get til brug for dannelsen af borgernes årsopgørelser og op-
lysningsskemaer. Når indberetningspligten eller tilknyttede
pligter ikke overholdes, kan det derfor skade Skatteforvalt-
ningens muligheder for at foretage en korrekt skatteansæt-
telse af de skattepligtige, som oplysningerne angår.
Indberetninger til indkomstregisteret indgår derudover i
et fællesoffentligt samarbejde om at indhente oplysninger,
således at borgerne ikke skal meddele de samme oplysnin-
ger til forskellige myndigheder m.v. Oplysningerne bruges
således både til skatteformål og af andre myndigheder til
5
andre formål – f.eks. i myndighedernes samarbejde om at
undgå socialt bedrageri og af erhvervslivet i forbindelse med
bl.a. kreditvurderinger.
Det er derfor vigtigt, at Skatteforvaltningen har et pressi-
onsmiddel, der effektivt kan understøtte, at virksomheder,
der skal foretage tredjepartsindberetninger, efterlever regler-
ne.
Samtidig er det Skatteministeriets vurdering, at det er
hensigtsmæssigt, hvis tvangsbøder, der gives til virksomhe-
der, der har en sammenlignelig økonomisk størrelse, har
et ensartet niveau. Dette vil understøtte en ens behandling
af virksomhederne, ligesom tvangsbødeniveauet gøres mere
gennemsigtigt.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en række mindre justeringer af
bl.a. sproglig karakter i skatteindberetningslovens § 57, stk.
1-4, og § 5 i lov om et indkomstregister.
Med ændringen er det forudsat, at niveauet for tvangsbø-
der, jf. skatteindberetningslovens § 57 og § 5 i lov om et
indkomstregister til virksomheder, gradueres efter virksom-
hedens årlige nettoomsætning. Det forudsatte tvangsbødeni-
veau fremgår nedenfor.
De mindste virksom-
heder
Små virksomheder Mellemstore virk-
somheder
Store virksomheder
A
Store virksomheder
B
Meget store virksom-
heder
Nettoomsætning ≥ 0 kr. ≤ 5 mio. kr. > 5 mio. kr. ≤ 50 mio.
kr.
> 50 mio. kr. ≤ 100
mio. kr.
> 100 mio. kr. ≤ 1
mia. kr.
> 1 mia. kr. ≤ 10 mia.
kr.
> 10 mia. kr.
Daglig tvangsbøde Mindst 1.000 kr. 7.000 kr. 10.500 kr. 14.000 kr. 28.000 kr. 56.000 kr.
Det er nettoomsætningen, der fremgår af virksomhedens
seneste godkendte årsregnskab, der anvendes, hvis et sådant
foreligger.
For virksomheder med en årlig nettoomsætning på op til 5
mio. kr. vil tvangsbøden skulle fastsættes til mindst 1.000 kr.
dagligt, men i øvrigt fastsættes efter et skøn, hvor der tages
hensyn til virksomhedens økonomiske formåen, således at
tvangsbøden har effekt.
Hvis der er tale om en virksomhed, for hvilken der ik-
ke forligger et årsregnskab, fastsættes tvangsbøden også til
mindst 1.000 kr. dagligt, og også her vil tvangsbøden skul-
le fastsættes således, at tvangsbøden har effekt. Dette kan
f.eks. være tilfældet i situationer, hvor der er tale om en ind-
beretningspligtig, der er en offentlig myndighed. Derudover
kan det være tilfældet, hvis der er tale om en virksomhed,
der ikke er pligtig til at udarbejde årsregnskab eller ikke har
opfyldt sin pligt hertil.
De ovenfor beskrevne bødeniveauer vil kunne fraviges i
op- og nedadgående retning. Det vil f.eks. kunne fraviges
i nedadgående retning, hvis Skatteforvaltningen skønner, at
en mindre tvangsbøde vil medføre, at pligten opfyldes. En
fravigelse i opadgående retning vil f.eks. kunne ske, hvis
tidligere udstedte tvangsbøder ikke har givet resultat.
Der vil kunne gives pålæg om betaling af en tvangsbø-
de dagligt efter de forudsatte niveauer, når Skatteforvaltnin-
gen konstaterer en eller flere mangelfulde eller manglende
indberetninger, som en indberetningspligtig har eller skulle
have foretaget i medfør af skatteindberetningsloven eller
lov om et indkomstregister. Hvis der er tale om flere man-
gelfulde indberetninger, vil det være underordnet, om de
pågældende indberetninger er sket på samme tid eller på
flere forskellige tidspunkter. Tilsvarende vil det være under-
ordnet, om flere manglende indberetninger knytter sig til en
eller flere forskellige frister.
Konstaterer Skatteforvaltningen igen, at en indberetnings-
pligtig, der allerede er pålagt at betale en tvangsbøde dag-
ligt, ikke har overholdt en eller flere af de omfattede indbe-
retningspligter, vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg om
at betale endnu en tvangsbøde dagligt efter de forudsatte
niveauer. Virksomheden vil således være pålagt at betale
flere tvangsbøder dagligt i denne situation.
Skatteforvaltningen vil dog ikke kunne pålægge virksom-
heden at betale flere tvangsbøder dagligt, hvis de mangel-
fulde eller manglende indberetninger, som er konstateret af
Skatteforvaltningen ved flere forskellige lejligheder, er for-
årsaget af det samme system- eller it-mæssige forhold hos
den indberetningspligtige eller den underleverandør, som
foretager indberetningerne for den indberetningspligtige. I
denne situation vil der således alene kunne pålægges én
tvangsbøde dagligt, indtil der er rettet op på det system-
eller it-mæssige forhold, som forårsagede de mangelfulde
eller manglende indberetninger, og indberetningspligten der-
for efterleves.
Det vil være op til den indberetningspligtige at godtgøre,
at mangelfulde eller manglende indberetninger, som er kon-
stateret af Skatteforvaltningen ved flere forskellige lejlighe-
der, er forårsaget af det samme system- eller it-mæssige
forhold.
Der vil også kunne pålægges en virksomhed at betale en
tvangsbøde dagligt efter de forudsatte niveauer, hvis en an-
modning om materiale efter skatteindberetningslovens § 56,
stk. 2, ikke opfyldes, og virksomheden ikke har efterkom-
met et pålæg om indsendelse af materiale inden en fastsat
frist, jf. § 57, stk. 2. Hvis en virksomhed fortsat er pålagt at
betale denne tvangsbøde dagligt, og Skatteforvaltningen ved
en senere kontrolsag anmoder om yderligere materiale, der
ikke indsendes, vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg
om at betale endnu en tvangsbøde dagligt efter de forudsatte
niveauer. Virksomheden vil således være pålagt at betale
flere tvangsbøder dagligt i denne situation.
Endvidere vil der kunne pålægges en virksomhed at betale
en tvangsbøde dagligt efter de foreslåede niveauer, hvis en
indberetningspligtig eller et finansielt institut ikke efterkom-
mer et pålæg om at lukke en konto m.v., jf. skatteindberet-
6
ningslovens § 57, stk. 3. Hvis virksomheden fortsat er pålagt
at betale denne tvangsbøde dagligt og ikke efterkommer
et senere pålæg om at lukke en anden konto m.v., vil den
pågældende kunne pålægges at betale endnu en tvangsbøde
dagligt. Virksomheden vil således være pålagt at betale flere
tvangsbøder dagligt i denne situation.
Endelig vil et finansielt institut kunne pålægges at betale
en tvangsbøde dagligt, hvis et finansielt institut ikke har
opfyldt sine pligter efter skatteindberetningslovens § 23,
stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af § 22, stk.
3, og ikke har efterkommet et pålæg om opfyldelse af plig-
terne, jf. § 57, stk. 4. Hvis virksomheden fortsat er pålagt
at betale denne tvangsbøde og ikke efterkommer et senere
pålæg om at opfylde pligter efter § 23, stk. 1 eller 2, eller
regler udstedt i medfør af § 22, stk. 2, vil det finansielle
institut igen kunne pålægges at betale endnu en tvangsbøde
dagligt. Virksomheden vil således være pålagt at betale flere
tvangsbøder dagligt i denne situation.
Når Skatteforvaltningen pålægger en tvangsbøde efter de
foreslåede niveauer, vil Skatteforvaltningen skulle følge de
procedurer, der også gælder for tvangsbøder i dag, jf. pkt.
2.1.1 ovenfor. Det betyder, at tvangsbøderne vil kunne på-
lægges for hver kalenderdag, indtil pålægget efterkommes,
at betalte tvangsbøder ikke tilbagebetales, og at ikke betalte
tvangsbøder bortfalder, når pålægget efterkommes. Desuden
vil det betyde, at en forhøjelse af tvangsbøderne vil skulle
ske med skriftligt varsel.
I situationer omfattet af reglerne om genindberetning i
skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, eller § 4, stk. 3, i
lov om et indkomstregister, vil Skatteforvaltningens brug
af tvangsbøder til gennemtvingelse af den pågældende ind-
beretningspligt være betinget af, at Skatteforvaltningen har
meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes
genindberettet inden en fastsat frist, og at den indberetnings-
pligtige ikke har genindberettet ved fristens udløb. Et på-
læg om tvangsbøder vil kunne meddeles på det samme tids-
punkt, som fristen for genindberetning meddeles, og fristen,
hvorfra tvangsbøderne vil kunne pålægges, vil kunne være
sammenfaldende med fristen for genindberetning.
I situationer, der ikke er omfattet af reglerne om genindbe-
retning – f.eks. hvor den indberetningspligtige har undladt at
indberette i henhold til pligterne i skatteindberetningsloven
eller lov om et indkomstregister – vil Skatteforvaltningen
kunne give pålæg om indberetning inden en fastsat frist, så
snart Skatteforvaltningen konstaterer, at indberetningsplig-
ten ikke er overholdt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Skatteforvaltnin-
gen vil have et effektivt pressionsmiddel over for virksom-
heder, der ikke opfylder de omfattede pligter i skatteindbe-
retningsloven og lov om et indkomstregister, uanset virk-
somhedens økonomiske størrelse.
Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at niveau-
et for tvangsbøder gøres mere gennemsigtigt, idet niveauet
tager udgangspunkt i faste satser. De faste satser vil samtidig
understøtte et ensartet tvangsbødeniveau på tværs af virk-
somheder, der har en sammenlignelig økonomisk størrelse.
2.2. Skærpelse af reglerne om genregistrering
2.2.1. Gældende ret
Opkrævningsloven gælder for opkrævning af skatter og
afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller
foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos el-
ler anmeldt til Skatteforvaltningen, i det omfang der ikke er
fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EF-
forordninger, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 1. Det følger
heraf, at opkrævningsloven således bl.a. gælder for skatter
og afgifter omfattet af punktafgiftslovene, lov om afgift af
lønsum og momsloven og for kildeskatter efter kildeskatte-
loven.
Opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at hvis
Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har
modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan den fast-
sætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. fore-
løbigt til et skønsmæssigt beløb. Efter 2. pkt. gælder det
samme, hvis Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for
indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget
indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4.
pkt. (dvs. indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som
skal indberettes til indkomstregisteret, og indeholdt udbytte-
skat, som skal indberettes efter skatteindberetningslovens §
29).
Hvis en virksomhed i fire på hinanden følgende afreg-
ningsperioder for det samme registreringsforhold har fået
foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar
af skatter eller afgifter m.v., kan Skatteforvaltningen inddra-
ge virksomhedens registrering hos Skatteforvaltningen, for
så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmin-
dre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglen-
de angivelser henholdsvis manglende indberetninger, jf. op-
krævningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt.
Det følger af opkrævningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., at
hvis Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil
kunne fortsætte uden registreringsforholdet som nævnt i 1.
pkt., inddrages tillige virksomhedens øvrige registreringer,
medmindre virksomheden inden for den frist, der er anført
i 3. pkt., meddeler Skatteforvaltningen, at de øvrige registre-
ringer ønskes opretholdt.
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, 3. pkt., skal Skat-
teforvaltningen forinden inddragelsen ved rekommanderet
brev meddele virksomheden, at registreringen eller registre-
ringerne vil blive inddraget, såfremt de manglende angivel-
ser henholdsvis manglende indberetninger ikke indgives in-
den 14 dage.
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, 4. pkt., skal det frem-
gå af meddelelsen, at en fortsættelse af virksomheden efter
en inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at den,
der ved sin deltagelse i ledelsen af virksomheden forsætligt
eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af
virksomheden fortsættes, hæfter for skatter og afgifter m.v.,
jf. § 10 b.
Det følger af opkrævningslovens § 4, stk. 3, 5. pkt., at hvis
Skatteforvaltningen efter 2. pkt. oplyser, at virksomhedens
7
øvrige registreringer tillige inddrages, oplyses i meddelelsen
endvidere, at virksomheden inden for fristen i 3. pkt. skal gi-
ve Skatteforvaltningen meddelelse herom, såfremt de øvrige
registreringer ønskes opretholdt.
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, 6. pkt., skal medde-
lelse om, at registreringen eller registreringerne er inddraget,
tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev.
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, 7. pkt., skal det frem-
gå af brevet, at en fortsættelse af virksomheden vil være
strafbar efter § 17, stk. 3, og at den, der ved sin deltagelse
i ledelsen af virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt
medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden fort-
sættes, hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. § 10 b.
Opkrævningslovens § 11, stk. 2, angår tre tilfælde, hvor
Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmel-
des til registrering efter opkrævningsloven, at stille sikker-
hed. Det følger af stk. 2, nr. 2, at Skatteforvaltningen kan
pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, hvis virksomhe-
den inden for de seneste 5 år har fået registreringen, for så
vidt angår det samme registreringsforhold, inddraget efter §
4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, eller §
19 a, stk. 1.
Af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., fremgår det
bl.a., at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og
6 måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget
efter § 4, stk. 3.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
Virksomheder, der ikke foretager sine pligtige angivelser
henholdsvis indberetninger til Skatteforvaltningen, udgør en
risiko for tab for statskassen, idet Skatteforvaltningen ikke
som forudsat får kendskab til disse virksomheders pligtige
skatter og afgifter.
Reglerne i opkrævningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., om
inddragelse af registrering giver mulighed for, at sådanne
virksomheder får inddraget deres registrering og således ik-
ke lovligt kan fortsætte deres registreringspligtige virksom-
hed. Efter de gældende regler kan Skatteforvaltningen imid-
lertid ikke hindre, at virksomheden lader sig genregistrere,
selvom virksomheden fortsat ikke har indgivet de manglen-
de angivelser henholdsvis indberetninger, som lå til grund
for inddragelsen, og selv om virksomheden af denne grund
fortsat vil kunne udgøre en risiko for tab for statskassen.
Det er vurderingen, at inddragelsen i medfør af opkræv-
ningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., af en virksomheds registre-
ring vil være en mere effektiv sanktion, hvis sådanne virk-
somheder ikke kan genregistreres, før de har indgivet de
manglende angivelser henholdsvis indberetninger.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at hvis en virksomhed har fået inddraget sin
registrering hos Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens
§ 4, stk. 3, 1. pkt., vil virksomheden ikke kunne registreres,
for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, før
virksomheden har indgivet de manglende angivelser hen-
holdsvis indberetninger, som lå til grund for inddragelsen.
Forslaget har til formål at forhindre, at virksomheder kan
genregistrere sig for det pågældende registreringsforhold,
før virksomheden har indgivet de manglende angivelser
henholdsvis indberetninger, som lå til grund for inddragel-
sen.
Forslaget vil ikke være til hinder for, at en virksomhed,
der er anmeldt til registrering for det pågældende registre-
ringsforhold og har indgivet de manglende angivelser hen-
holdsvis indberetninger, vil kunne pålægges at stille sikker-
hed, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2. Et sådant
pålæg om at stille sikkerhed vil bl.a. forudsætte, at det efter
et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift vil indebæ-
re en nærliggende risiko for tab for staten, jf. stk. 3, 1. pkt.
2.3. Mulighed for at pålægge ledelsen at hæfte for skat-
ter og afgifter m.v. ved virksomhedsophør
2.3.1. Gældende ret
Opkrævningsloven indeholder regler, der fastsætter, at le-
delsen i en virksomhed under visse betingelser hæfter for
virksomhedens skatter og afgifter m.v. (tilsvaret), i det om-
fang disse opstår som følge af uregistreret virksomhed. Det
følger således af opkrævningslovens § 10 b, at den, der ved
sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller
groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virk-
somheden indledes eller fortsættes, uden at virksomheden er
registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte-
og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkræv-
ningsloven, hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for
de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår
som følge af den uregistrerede virksomhed.
I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ikke har mulighed for
administrativt at pålægge ledelsesmedlemmer i en virksom-
hed at hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v.,
kan der anlægges en erstatningssag ved domstolene over for
ledelsesmedlemmer i en virksomhed, der er ophørt som in-
solvent med restancer til Skatteforvaltningen (f.eks. A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag, moms eller punktafgifter) og dermed
har påført det offentlige et tab.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.1.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen oplever, at ledelsen i visse ophørte
virksomheder forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket
til eller bevirket, at pligtige skatter og afgifter i perioden
op til virksomhedens ophør ikke er blevet indberettet eller
angivet til Skatteforvaltningen. Dette kan ske ved, at der
er indberettet eller angivet forkert, eller at indberetningerne
eller angivelserne slet ikke er foretaget, hvorved statskassen
kan lide et tab.
Som nævnt i lovforslagets pkt. 2.3.1 har Skatteforvalt-
ningen mulighed for at anlægge en erstatningssag mod de
pågældende ledelsesmedlemmer i sådanne situationer. Gen-
nemførelsen af en sådan erstatningssag kan imidlertid være
8
langvarig og omkostningsfuld sammenlignet med mulighe-
den for administrativt at kunne pålægge ledelsesmedlemmer
at hæfte.
Det vurderes, at en udvidelse af Skatteforvaltningens mu-
ligheder for administrativt at fastslå ledelsesmedlemmets
hæftelse til også at omfatte ovennævnte tilfælde vil være
udtryk for en afbalanceret afvejning af de relevante hensyn,
så længe hæftelsen er betinget af, at forholdet kan tilregnes
ledelsesmedlemmet som forsætligt eller groft uagtsomt, og
så længe ledelsesmedlemmet har mulighed for at påklage
afgørelsen om hæftelsen.
Dette skal ses i sammenhæng med, at ledelsesmedlemmer-
ne i sådanne situationer som nævnt ovenfor allerede vil
kunne være ansvarlige for ubetalte skatter og afgifter m.v.
efter erstatningsretlige regler. Mulighed for at pålægge hæf-
telse i ovennævnte situationer vil således ikke indebære en
ændring af personernes hæftelsesansvar, men alene medføre
mulighed for at fastslå denne hæftelse administrativt.
Dette skal endvidere ses i sammenhæng med, at virksom-
hedernes manglende angivelser henholdsvis indberetninger
som nævnt ovenfor kan påføre statskassen et tab. Det vur-
deres derfor at være nødvendigt, at Skatteforvaltningen har
effektive værktøjer til at sanktionere ledelsesmedlemmernes
deltagelse i de manglende indberetninger.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af
en virksomhed, der efterfølgende er ophørt, forsætligt eller
groft uagtsomt har medvirket til eller bevirket, at der er
afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet
oplysninger til brug for angivelse henholdsvis indberetning
til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter §
2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2, hæfter for de skatter og
afgifter m.v., der som følge heraf ikke er blevet angivet
henholdsvis indberettet.
Afgrænsningen af, hvem der i forhold til den foreslåede
bestemmelse vil kunne anses for at have »deltaget i ledelsen
af en virksomhed«, vil være den samme som efter f.eks.
opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., der omhandler hæftelse
ved uregistreret virksomhed, og konkurslovens § 157, stk. 1,
1. pkt., der omhandler konkurskarantæne.
Det indebærer bl.a., at den foreslåede bestemmelse vil
omfatte den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været
registreret som direktør eller medlem af bestyrelsen eller til-
synsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk
har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller
lignende i den relevante periode, eller om den pågældende
f.eks. har været »stråmand«. Ved en stråmand forstås en per-
son, der f.eks. registreres og officielt fremstår som direktør,
bestyrelsesmedlem eller lignende for et kapitalselskab, men
uden reel beslutningskompetence. En stråmand har således
ikke noget at sige i forhold til det konkrete selskab, da det er
en eller flere bagvedliggende personer, der bestemmer over
selskabet. Det er dog en forudsætning, at den pågældende
har accepteret hvervet (registreringen) som direktør, besty-
relsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågæl-
dende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke
har gjort indsigelse herimod. Det vil i den forbindelse efter
omstændighederne kunne indgå i bevisbedømmelsen, hvis
en person ikke fremkommer med relevante oplysninger, som
kan understøtte den pågældendes forklaring om, at den på-
gældende – uagtet at andre oplysninger i sagen indikerer det
modsatte – ikke havde accepteret hvervet (registreringen)
som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem.
Det indebærer endvidere, at den foreslåede bestemmelse
vil omfatte personer, der reelt er fratrådt som direktør, be-
styrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, før virksomheden
fortsatte eller indledte driften uden at være registreret for
et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove,
men først efterfølgende afregistreres i Erhvervsstyrelsens
it-system. En sådan person kan således pålægges hæftelse,
hvis den pågældende havde accepteret at forblive registreret
i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør, bestyrelsesmed-
lem eller tilsynsrådsmedlem, eller hvis den pågældende i det
mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort
indsigelse herimod.
Det indebærer herudover, at en person, der alene er regi-
streret som suppleant til bestyrelsen eller tilsynsrådet, ikke
i kraft af selve hvervet og registreringen som suppleant vil
være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Suppleanten
vil dog kunne være omfattet, hvis vedkommende i den rele-
vante periode – dvs. mens virksomheden er blevet drevet
uden at være registreret for et eller flere registreringsforhold
efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres af
opkrævningsloven – faktisk har udøvet hvervet som besty-
relsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, fordi det faste besty-
relsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem har haft forfald.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den,
der deltager i ledelsen af en filial af en udenlandsk erhvervs-
virksomhed.
Efter selskabslovens § 112, stk. 3, kan et enkeltmandsfir-
ma eller et interessentskab være direktør i et rederiaktiesel-
skab. I relation til den foreslåede bestemmelse vil indeha-
veren af enkeltmandsfirmaet henholdsvis interessenterne i
interessentskabet i givet fald være at anse som deltagere i
ledelsen af det pågældende rederiaktieselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den,
der faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmed-
lems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. En
person, der har udøvet sådanne beføjelser, men hvis ledel-
sesmæssige rolle på grund af virksomhedens form ikke
er undergivet registrering i Erhvervsstyrelsens it-system –
dvs. ledere af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber
og kommanditselskaber, medmindre samtlige interessenter
henholdsvis komplementarer er kapitalselskaber – vil såle-
des være omfattet.
Herudover vil den foreslåede bestemmelse omfatte tilfæl-
de, hvor en virksomheds ledelse er registreret i Erhvervssty-
relsens it-system, men hvor registreringen helt eller delvist
ikke svarer til de faktiske forhold. Den foreslåede bestem-
melse vil således bl.a. omfatte den, der i en stråmandskon-
9
struktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system,
men som reelt deltager i ledelsen af virksomheden.
Det vil i forhold til den foreslåede bestemmelse bero på en
konkret vurdering, om en person kan anses for reelt at have
deltaget i ledelsen af en virksomhed, selv om personen ikke
i Erhvervsstyrelsens it-systemer har været registreret til at
have været en del af virksomhedens ledelse. Ved vurderin-
gen vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen har stå-
et for virksomhedens daglige drift. Det kan f.eks. være ken-
detegnet ved, at personen har haft fuldmagt til at disponere
over virksomhedens bankkonto, eller at personens e-maila-
dresse er registreret som virksomhedens kontaktadresse. Det
kan ligeledes være kendetegnet ved, at personen udadtil
har fremstået som virksomhedens leder, f.eks. at personen
har forestået kontakten med virksomhedens bankforbindel-
se, det offentlige og øvrige samarbejdspartnere. Det kan
desuden være kendetegnet ved, at personen har underskrevet
på vegne af virksomheden, f.eks. vedrørende ansættelse og
opsigelse af medarbejdere, eller at personen har udøvet le-
delsesbeføjelser over for medarbejderne eller personer, der
i Erhvervsstyrelsens it-systemer er registreret til at være en
del af virksomhedens ledelse.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den
foreslåede bestemmelse er identiske med de tilsvarende be-
greber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens §
17. Muligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse
vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafan-
svar gældende mod den pågældende. Uanset at der således
ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifin-
delse i straffesagen, vil bestemmelsen således kunne finde
anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen vil
kunne bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre
krav til bevisets styrke end i sagen om hæftelse efter den
foreslåede bestemmelse.
Det foreslås herudover, at den foreslåede bestemmelse
kun skal omfatte skatter og afgifter m.v., for hvilke fristen
for angivelse henholdsvis indberetning er indtrådt, mindre
end 2 år før virksomheden er ophørt, således at den hver-
ken har et aktivt CVR- eller SE-nummer. Forslaget herom
har til formål at fastsætte en tidsmæssig begrænsning for,
hvilke skatter og afgifter m.v. ledelsesmedlemmet vil kunne
pålægges at hæfte for i medfør af den foreslåede bestem-
melse. Skatteforvaltningen vil kunne konstatere ophøret ved
opslag i Det Centrale Virksomhedsregister og Erhvervssy-
stemet, hvor ophørsdatoen vil være registreret.
Det foreslås endvidere, at hæftelsen efter den foreslåe-
de bestemmelse vil være personlig, ubegrænset og solida-
risk. Det betyder, at den, der pålægges hæftelse i medfør af
den foreslåede bestemmelse, vil hæfte personligt med hele
sin formue. Hæftelsens karakter indebærer, at Skatteforvalt-
ningen kan gøre kravet gældende mod den, der er pålagt
hæftelsen, uden at Skatteforvaltningen forinden har forsøgt
at opnå betaling hos virksomheden. Hvis kravet oversendes
til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddri-
velse, vil både virksomheden og den, der er pålagt hæftel-
sen, skulle oplyses som skyldnere, hvis restanceinddrivel-
sesmyndigheden skal have mulighed for valgfrit at inddrive
kravet hos begge, jf. § 2, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Hvis betaling opnås hos den, der er pålagt
hæftelsen, vil vedkommende kunne rette et regreskrav mod
virksomheden, der er det egentlige pligtsubjekt i forhold til
betalingsforpligtelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil have virkning for skatter
og afgifter m.v., der opstår fra og med den 1. juli 2023, jf.
lovforslagets § 4, stk. 2. Det afhænger af lovgivningen for
den pågældende skat eller afgift m.v., hvornår denne kan
anses for at være opstået, dvs. stiftet. F.eks. opstår en pligt
til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse
med lønudbetalingen til de ansatte, jf. kildeskattelovens §
46, mens momspligten opstår på det tidspunkt, hvor leverin-
gen af varen eller ydelsen finder sted, jf. momsloven § 23,
stk. 1.
2.4. Øgede muligheder for at inddrage eller nægte virk-
somheders registrering hos Skatteforvaltningen
2.4.1. Gældende ret
Det følger af selskabslovens § 5, nr. 13, jf. § 1, stk. 1, at et
selskabs hjemsted er den adresse her i landet, som selskabet
kan kontaktes på.
Det følger af selskabslovens § 5, nr. 19, jf. nr. 4 og 5, at
ledelsen i et selskab består af det centrale ledelsesorgan (be-
styrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse,
direktionen i selskaber, der alene har en direktion, eller di-
rektionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsyns-
råd) og det øverste ledelsesorgan (bestyrelsen i selskaber,
der har en direktion og en bestyrelse, direktionen i selskaber,
der alene har en direktion, eller tilsynsrådet i selskaber, der
både har en direktion og et tilsynsråd). Medlemmerne af
et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en
eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem, jf. selskabslovens § 10.
Det følger af § 4 a, nr. 1, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, at hjemstedet for
enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommandit-
selskaber er den adresse her i landet, som virksomheden kan
kontaktes på.
Det følger af § 4 a, nr. 2, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, at ledelsen i bl.a.
interessentskaber og kommanditselskaber er medlemmer af
bestyrelse, direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan.
Det følger af § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, at medlemmerne af ledelsen i en virksomhed,
der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-
der, skal registreres i Erhvervsstyrelsen, ligesom der optages
oplysning om bl.a. virksomhedens adresse.
Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og regi-
strering af forhold, som er registreringspligtige efter selska-
bsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
jf. selskabslovens § 12 og § 13 i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder. Disse bestemmelser er udnyttet ved be-
kendtgørelse nr. 1377 af 12. december 2019 om anmeldelse,
10
registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervssty-
relsen (herefter anmeldelsesbekendtgørelsen).
Anmeldelse af en stiftelse skal for kapitalselskaber, virk-
somheder med begrænset ansvar, interessentskaber og kom-
manditselskaber angive bl.a. adresse og ledelsesmedlemmer,
jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 3 og 7, §
37, stk. 1, nr. 3 og 6, og § 38, stk. 1. For interessentskaber
og kommanditselskaber skal bl.a. også angives de ansvarlige
deltagere i virksomheden, jf. § 38, stk. 1.
Stiftelser eller ændringer i allerede registrerede oplys-
ninger efter reglerne i selskabslovgivningen skal anmel-
des til Erhvervsstyrelsen via selvbetjeningsløsningen på
www.virk.dk, og dette gælder også juridiske enheder, der
skal registreres efter reglerne i skatte- og afgiftslovgivnin-
gen eller ved ændringer i allerede registrerede oplysninger,
jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Det følger af opkrævningslovens § 16 e, at skatteministe-
ren efter aftale med erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v.,
som er omfattet af nærmere angivne skatte- og afgiftslove
– herunder personligt drevne virksomheder, der er omfattet
af disse skatte- og afgiftslove – skal foretage anmeldelse til
Erhvervsstyrelsen efter reglerne i lov om fremgangsmåden
ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervssty-
relsen. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr.
223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række
skatte- og afgiftslove, hvoraf det følger af § 1, at anmeldelse
om nyregistrering, ændring af igangværende registreringer
og afmeldelse fra registrering i medfør af skatte og afgifts-
love, der oplistes i bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen, og til-
hørende bekendtgørelser skal ske til Erhvervsstyrelsen efter
reglerne i bl.a. anmeldelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Det følger af anmeldelsesbekendtgørelsens § 75, at anmel-
delse i henhold til de love, som er nævnt i bilag 1 og 2 til
bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 om virksomhedsre-
gistrering i en række skatte- og afgiftslove, skal angive bl.a.
adresse og ansvarlige deltagere i virksomheden.
Det følger af anmeldelsesbekendtgørelsens § 13, 1. pkt.,
at de ovenfor nævnte registreringspligtige oplysninger om
virksomheden offentliggøres i det centrale virksomhedsregi-
ster. Det samme gælder for registreringer, som er foretaget
efter reglerne i skatte- og afgiftslovgivningen, jf. 2. pkt.
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skattefor-
valtningens mulighed for at pålægge virksomheder at stil-
le sikkerhed for kommende betalinger til Skatteforvaltnin-
gen. Bestemmelsens stk. 1 regulerer, hvornår en allerede
registreret (»igangværende«) virksomhed kan pålægges at
stille sikkerhed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en virksom-
hed, der anmeldes til registrering, kan pålægges at stille
sikkerhed som betingelse for registreringen. En virksomhed
kan kun pålægges at stille sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når
den subjektive betingelse i stk. 3, 1. pkt., om, at det efter et
konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en
nærliggende risiko for tab for staten, er opfyldt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2, at
Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmel-
des til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor op-
krævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sik-
kerhed, hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået
registreringen, for så vidt angår det samme registreringsfor-
hold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet
efter § 11, stk. 9, eller § 19 a, stk. 1.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 3, at
Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmel-
des til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor
opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille
sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af
eller deltager i ledelsen af virksomheden, er eller har været
ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der
inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den nævnte
tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så
vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget efter
§ 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, eller
§ 19 a, stk. 1.
Det fremgår af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt.,
at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-
neder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver
en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter
opkrævningslovens § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet
efter § 11, stk. 9, eller § 19 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.1.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen oplever, at der for visse virksomheder
registreres urigtige oplysninger om virksomhedens adresse
(f.eks. adresse hos et kontorhotel, hvor virksomheden alene
får stillet en postadresse til rådighed, men ikke reelt befinder
sig fysisk på adressen) eller om, hvem der deltager i ledel-
sen af virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksom-
heden (f.eks. via stråmandskonstruktioner). Dette ses ikke
mindst i virksomheder, der tilsyneladende alene er oprettet
med det formål at svindle statskassen for skatter og afgifter
gennem f.eks. kædesvig eller momskarruseller og derfor har
et ønske om at dække over dem, der reelt står bag virksom-
heden, og hvor virksomheden reelt drives fra.
Det er Skatteministeriets vurdering, at sådanne virksom-
heder udgør en væsentlig risiko for tab for statskassen. Den-
ne risiko vil kunne mindskes, hvis sådanne virksomheder
kan få nægtet eller inddraget deres registrering for skatter
og afgifter så tidligt som muligt, så de ikke længere vil
kunne anvendes til svindel. Samtidig skal det sikres, at virk-
somheder, der har givet forkerte oplysninger om virksomhe-
dens adresse, ledelsesmedlemmer eller ansvarlige deltagere,
efter omstændighederne skal kunne få eller beholde deres
registrering eller have mulighed for at opnå genregistrering,
hvis oplysningerne bringes i orden.
Derudover medfører ukorrekte registreringer af virksom-
hedens adresse, at Skatteforvaltningens adgang til at møde
op hos virksomhederne som led i den løbende skatte- og af-
giftskontrol vanskeliggøres eller forhindres. En bestemmelse
om inddragelse eller nægtelse af registrering for skatter og
11
afgifter m.v. vil kunne øge nogle virksomheders opmærk-
somhed på at få registreret deres adresse korrekt, så Skatte-
forvaltningen bedre kan gennemføre eventuelle kontroller
hos disse virksomheder.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Skatteforvaltningen skal kunne inddrage
eller nægte en virksomheds registrering for skatter og afgif-
ter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne
forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysnin-
ger om virksomhedens adresse, og dette konstateres i forbin-
delse med en kontrol af virksomheden, jf. den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, nr. 1.
I forhold til den foreslåede bestemmelse vil en kontrol
anses for indledt, når der er planlagt eller foretaget kontrol-
skridt med henblik på at afklare de omstændigheder, der
har givet anledning til at undersøge virksomheden. Det kan
f.eks. være, når Skatteforvaltningen har modtaget informati-
oner, der giver anledning til at påbegynde en kontrol.
Skatteforvaltningen vil i forhold til den foreslåede bestem-
melse kunne konstatere, at der er afgivet urigtige oplysnin-
ger om virksomhedens adresse, hvis de med høj grad af sik-
kerhed kan konstatere, at virksomheden ikke drives fra sin
registrerede adresse. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet,
hvis Skatteforvaltningen på flere måder har forsøgt at opnå
kontakt til virksomheden via f.eks. et fysisk besøg på adres-
sen eller via telefon eller e-mail, og Skatteforvaltningen ikke
herigennem har kunnet konstatere, at virksomheden hører
til på adressen. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse
vil således forudsætte, at Skatteforvaltningen har forsøgt at
få kontakt til virksomheden, hvorved virksomheden også
vil have mulighed for straks at bringe forholdet i orden og
dermed undgå afregistrering, hvis forholdet anses for und-
skyldeligt, jf. nærmere nedenfor om kravet om forsæt eller
grov uagtsomhed.
Den foreslåede bestemmelse har især til formål at hindre
svigsvirksomheder i at være registreret for skatter og afgif-
ter hos Skatteforvaltningen. Den foreslåede bestemmelse
vil især være relevant over for virksomheder, der alene er
oprettet med det formål at svindle statskassen for skatter
og afgifter gennem f.eks. kædesvig eller momskarruseller,
og som derfor ikke drives fra den adresse, som virksomhe-
den er registreret med. Sådanne virksomheder er således
ofte registreret med en urigtig adresse (f.eks. adresse hos
et kontorhotel, hvor virksomheden alene får stillet en post-
adresse til rådighed, men ikke reelt befinder sig fysisk på
adressen). Med den foreslåede bestemmelse vil Skattefor-
valtningen kunne inddrage eller nægte registreringen hos
disse virksomheder, så virksomhederne ikke længere kan
anvendes til svindel.
Bestemmelsen vil desuden generelt kunne øge virksomhe-
dernes opmærksomhed på at få registreret deres adresse kor-
rekt. Dette vil understøtte Skatteforvaltningens eksisterende
muligheder for at møde op hos virksomhederne som led
i kontrollen af, om virksomhederne betaler de skatter og
afgifter, som de er pligtige til at betale. Det er dog en for-
udsætning for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse,
at virksomheden groft uagtsomt eller forsætligt har afgivet
urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, jf. nærmere
nedenfor.
Det foreslås endvidere, at Skatteforvaltningen skal kunne
inddrage eller nægte en virksomheds registrering for skatter
og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes
vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige op-
lysninger om, hvem der deltager i ledelsen af virksomheden
eller som ansvarlig deltager i virksomheden, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19
b, nr. 2, vil finde anvendelse i de situationer, hvor Skatte-
forvaltningen konstaterer, at der i ledelsen eller blandt den
eller de ansvarlige deltagere i en virksomhed, der er regi-
streret hos eller anmeldt til Skatteforvaltningen for skatter
eller afgifter m.v., er indsat én eller flere stråmænd. For
kapitalselskaber vil dette kunne ske, hvis der er registreret
en stråmand i ledelsen, mens det for interessentskaber og
kommanditselskaber vil kunne ske, hvis der er indsat en
stråmand i ledelsen eller som ansvarlig deltager. For enkelt-
mandsvirksomheder vil det kunne ske, hvis der er indsat en
stråmand som ansvarlig deltager.
Ved en stråmand forstås en person, der f.eks. registreres
og officielt fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller
ansvarlig deltager, men er uden reel beslutningskompetence
i den pågældende virksomhed. En stråmand har således in-
gen reel indflydelse på virksomheden, da det er en eller
flere bagstående personer, der bestemmer over virksomhe-
den. Stråmanden anvendes således til at dække for den per-
son, der reelt står bag. Nogle stråmænd får betaling for at
lægge navn til, mens der i andre tilfælde kan være tale om
en stjålen identitet. En sådan definition af stråmænd fremgår
af lovbemærkningerne til forslag til lov om ændring af op-
krævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
og forskellige andre love (Sanktioner for manglende indsen-
delse af materiale og tiltag til bekæmpelse af sort økonomi
og stråmandskonstruktioner m.v. som led i udmøntning af
aftale om anden etape af en styrket skattekontrol), jf. Folke-
tingstidende, 2021-22, A, L 96 som fremsat, s. 25 f., og
lovbemærkningerne til forslag til lov om ændring af årsregn-
skabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, revisorloven og forskellige andre love, jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 110 som fremsat, s. 56.
Som led i vurderingen af, om betingelserne for pålæg
i medfør af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, der er
beskrevet i pkt. 2.2.1 ovenfor, er opfyldt, foretager Skatte-
forvaltningen efter omstændighederne allerede i dag en vur-
dering af, om en virksomhed anvender stråmænd. Det skyl-
des, at en person i medfør af bestemmelsen vil kunne anses
for at have deltaget i ledelsen af virksomheden, uanset om
den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør,
bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante
periode, eller om den pågældende f.eks. har været stråmand,
jf. Folketingstidende, 2021-22, A, L 96 som fremsat, s. 25 f.
Skatteforvaltningen har såvel digitale og manuelle kon-
troller, der kan afdække, om en virksomhed, der er registre-
ret for skatter eller afgifter, anvender stråmænd. Kontroller-
12
ne baserer sig bl.a. på data om eksisterende og historiske
virksomhedsadresser og personer med tilknytning til virk-
somheden. Ved kontrollerne undersøges bl.a., om den regi-
strerede ledelse eller virksomhedsdeltager har overførsels-
indkomster, har deltaget i andre selskaber, har et fuldtidsjob,
der ikke relaterer sig til den pågældende virksomhed, eller
er gift eller samboende med en person, der har deltaget i
en anden virksomhed, der for nyligt er gået konkurs. I flere
sager afholdes tillige møder med ledelsen i virksomhederne,
bl.a. med henblik på at styrke grundlaget for vurderingen
af, om der er anvendt stråmænd, ligesom der i nogen sager
forefindes materiale – f.eks. kontrakter underskrevet af en
bagmand – der underbygger, at virksomheden anvender strå-
mænd.
Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b,
nr. 2, vil bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor en virksomhed
er blevet pålagt at stille sikkerhed i medfør af opkrævnings-
lovens § 11, stk. 2, nr. 1, og det i denne forbindelse er vur-
deret, at en anden person end den, der faktisk har varetaget
hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmed-
lem, har været registret som direktør, bestyrelsesmedlem
eller tilsynsrådsmedlem.
De foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 19 b,
nr. 1 og 2, vil kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor de
urigtige oplysninger er givet til Erhvervsstyrelsen via selv-
betjeningsløsningen på www.virk.dk. De foreslåede bestem-
melser vil tillige kunne finde anvendelse i andre situationer,
hvor de urigtige oplysninger er afgivet over for myndighe-
derne, og oplysningerne har medført en forkert registrering i
Erhvervsstyrelsens eller Skatteforvaltningens system.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter de fore-
slåede bestemmelser i opkrævningslovens § 19 b, nr. 1 og
2, vil være identiske med de tilsvarende begreber i f.eks.
straffebestemmelsen i opkrævningslovens § 17. Muligheden
for at anvende de foreslåede bestemmelser vil imidlertid
ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende
mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en
straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffe-
sagen, vil bestemmelserne således kunne finde anvendelse,
idet baggrunden for udfaldet i straffesagen vil kunne bero
på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til
bevisets styrke end i sagen om inddragelse eller nægtelse af
registrering efter den foreslåede bestemmelse.
Kravet om grov uagtsomhed eller forsæt indebærer, at ik-
ke enhver urigtig oplysning om virksomhedens adresse, le-
delsesmedlemmer eller ansvarlige deltagere vil medføre, at
virksomhedens registrering vil kunne inddrages eller nægtes
efter de foreslåede bestemmelser. Eksempelvis vil der ikke
foreligge grov uagtsomhed eller forsæt i tilfælde, hvor en
virksomhed har fået ny adresse eller et nyt ledelsesmedlem
og ved en undskyldelig fejl i en kort periode herefter ikke
har fået registreret dette.
Hvis en virksomhed har fået nægtet eller inddraget sin re-
gistrering for skatter og afgifter efter de foreslåede bestem-
melser i § 19 b, nr. 1 og 2, vil virksomheden kunne lade
sig registrere eller genregistrere, hvis der er rettet op på de
urigtige oplysninger, som medførte, at registreringen blev
nægtet eller inddraget. I sådanne tilfælde vil virksomheden
dog efter omstændighederne kunne blive pålagt at stille sik-
kerhed, jf. nedenfor om den foreslåede udvidelse af opkræv-
ningslovens § 11, stk. 2, nr. 2 og 3.
Det foreslås herudover, at der – som følge af den foreslåe-
de bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b – foretages en
udvidelse af anvendelsesområdet for de gældende regler i §
11, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 17, stk. 3, 1. pkt., til også at
henvise til den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens
§ 19 b.
Det indebærer for det første, at en virksomhed, der inden
for de seneste 5 år har fået registreringen, for så vidt angår
det samme registreringsforhold, inddraget efter den foreslåe-
de bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, vil kunne blive
pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11, stk. 2, nr. 2.
Det indebærer for det andet, at hvis en fysisk eller juridisk
person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af en virksom-
hed, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en
anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter
at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden,
har fået sin registrering, for så vidt angår samme type regi-
streringsforhold, inddraget efter den foreslåede bestemmelse
i opkrævningslovens § 19 b, vil førstnævnte virksomhed
kunne blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11, stk. 2,
nr. 3.
Både i forhold til opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2
og 3, vil det dog være en betingelse for at kunne pålægge
virksomheden at stille sikkerhed, at det efter et konkret skøn
vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende
risiko for tab for staten, jf. stk. 3, 1. pkt. I de tilfælde, hvor
en virksomhed vil kunne få inddraget eller nægtet registre-
ringen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 19 b,
vil virksomhedens drift generelt anses for at indebære en
nærliggende risiko for et sådant tab, hvis det vurderes, at
virksomheden indgår i kædesvigskonstruktioner eller andre
former for organiseret svig. Vurderingen efter § 11, stk. 3, 1.
pkt., vil dog altid skulle foretages konkret.
Det indebærer for det tredje, at medmindre højere straf
er forskyldt efter straffelovens § 289, vil den, der forsætligt
eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om
registreringen er inddraget eller nægtet efter den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, kunne straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes som udgangspunkt at styrke Skat-
teforvaltningens kontrolmuligheder gennem bl.a. bedre mu-
lighed for at inddrage svigsvirksomheders registrering og
bedre mulighed for at sanktionere ledelsen i virksomheder,
der ikke angiver henholdsvis indberetter skatter eller afgifter
m.v. forud for virksomhedens ophør, hvilket bidrager til øget
regelefterlevelse eller en reduktion af statens tab i de tilfæl-
13
de, hvor reglerne ikke efterleves. Dette trækker i retning af
et merprovenu, der dog ikke kan kvantificeres nærmere.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre implemente-
ringsmæssige omkostninger for Skatteforvaltningen på 4,1
mio. kr. årligt fra og med implementering i 2023 som følge
af øget behov for vejledning og sagsbehandling.
Det vurderes, at lovforslaget i relevant omfang efterle-
ver de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. I
forhold til det første princip (»Enkle og klare regler«) be-
mærkes, at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet så
enkelt og klart som muligt. I forhold til det fjerde princip
(»Sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug
af data«) bemærkes, at begreberne »grov uagtsomhed« og
»forsæt« i de foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens
§ 10 c og § 19 b, jf. lovforslaget § 2, nr. 3 og 5, er identiske
med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen i
§ 17. Ligeledes skal en person, der har deltaget i ledelsen
af en virksomhed, forstås på samme måde som i anden lov-
givning, herunder konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., om
konkurskarantæne. I forhold til det sjette princip (»Anven-
delse af offentlig infrastruktur«) bemærkes, at lovforslaget
bl.a. har til formål at øge virksomhedernes incitament til at
indberette korrekt til indkomstregisteret, hvilket vil styrke
eksisterende offentlig infrastruktur. I forhold til det syvende
princip (»Forebygger snyd og fejl«) bemærkes, at hovedfor-
målet med lovforslaget er at sikre, at Skatteforvaltningen
har effektive og tidssvarende kontrolværktøjer, der sikrer,
at virksomhedernes betaling af skatter og afgifter m.v. sker
efter reglerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil skabe mere lige konkurrenceforhold for
virksomhederne, da det forventes at styrke sikkerheden for
skatte- og afgiftsbetalingen og gøre det vanskeligere for
virksomheder, der ikke ønsker at overholde reglerne. Lov-
forslaget vurderes ikke herudover at indebære økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. juni
2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
AutoBranchen Danmark, borger- og retssikkerhedschefen
i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske
Advokater, Den Danske Dommerforening, DI, Digitalise-
ringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team
Effektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer,
Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,
SEGES, Skatteankestyrelsen, SMV Danmark og SRF Skat-
tefaglig Forening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Merprovenu, som ikke kan kvantificeres
nærmere.
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes isoleret set at med-
føre implementeringsmæssige omkostnin-
ger for Skatteforvaltningen på 4,1 mio. kr.
årligt fra og med implementering i 2023
som følge af øget behov for vejledning og
sagsbehandling.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Mere lige konkurrencevilkår. Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
14
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 5, 1. pkt., i lov om et indkomstregister,
at vægrer nogen sig ved at efterkomme §§ 2-4 i lov om
et indkomstregister, afgør Skatteforvaltningen, hvorvidt den
pågældende er pligtig dertil. Det fremgår af § 5, 2. pkt.,
at indberetningen om fornødent kan fremtvinges ved pålæg
af tvangsbøder. Brugen af tvangsbøder forudsætter, at den
pågældende ikke har efterkommet §§ 2-4 inden en frist, der
er fastsat i pålægget.
Det fremgår af § 2, at indberetningspligten påhviler fysi-
ske eller juridiske personer, som er indberetningspligtige
efter de i § 3, stk. 1, nr. 1-10, nævnte bestemmelser.
I § 3 oplistes en række forskellige oplysninger, der skal
indberettes til indkomstregisteret, mens § 4 indeholder reg-
ler om, hvorledes indberetningen skal foretages.
Det følger af den foreslåede ændring af § 5, 1. pkt., i lov
om et indkomstregister, at »§§ 2-4« ændres til »§§ 3 og 4«.
Med ændringen vil indberetninger, jf. §§ 3 og 4, fortsat
kunne fremtvinges ved brug af tvangsbøder. Henvisningen
til § 2 udgår, idet henvisningen hertil anses for unødvendig.
Med ændringen er det endvidere forudsat, at niveauet for
tvangsbøder, jf. § 5 i lov om et indkomstregister, gradueres
efter den indberetningspligtiges årlige nettoomsætning. Det
forudsatte tvangsbødeniveau fremgår nedenfor.
De mindste virksom-
heder
Små virksomheder Mellemstore virk-
somheder
Store virksomheder
A
Store virksomheder
B
Meget store virksom-
heder
Nettoomsætning ≥ 0 kr. ≤ 5 mio. kr. > 5 mio. kr. ≤ 50 mio.
kr.
> 50 mio. kr. ≤ 100
mio. kr.
> 100 mio. kr. ≤ 1
mia. kr.
> 1 mia. kr. ≤ 10 mia.
kr.
> 10 mia. kr.
Daglig tvangsbøde Mindst 1.000 kr. 7.000 kr. 10.500 kr. 14.000 kr. 28.000 kr. 56.000 kr.
Det er nettoomsætningen, der fremgår af virksomhedens
seneste godkendte årsregnskab, der anvendes, hvis et sådant
foreligger.
For virksomheder med en årlig nettoomsætning på op til 5
mio. kr. vil tvangsbøden skulle fastsættes til mindst 1.000 kr.
dagligt, men i øvrigt fastsættes efter et skøn, hvor der tages
hensyn til virksomhedens økonomiske formåen, således at
tvangsbøden har effekt.
Hvis der er tale om en virksomhed, for hvilken der ik-
ke forligger et årsregnskab, fastsættes tvangsbøden også til
mindst 1.000 kr. dagligt, og også her vil tvangsbøden skul-
le fastsættes således, at tvangsbøden har effekt. Dette kan
f.eks. være tilfældet i situationer, hvor der er tale om en ind-
beretningspligtig, der er en offentlig myndighed. Derudover
kan det være tilfældet, hvis der er tale om en virksomhed,
der ikke er pligtig til at udarbejde årsregnskab eller ikke har
opfyldt sin pligt hertil.
De ovenfor beskrevne bødeniveauer vil kunne fraviges i
op- og nedadgående retning. Det vil f.eks. kunne fraviges
i nedadgående retning, hvis Skatteforvaltningen skønner, at
en mindre tvangsbøde vil medføre, at pligten opfyldes. En
fravigelse i opadgående retning vil f.eks. kunne ske, hvis
tidligere udstedte tvangsbøder ikke har givet resultat.
Der vil kunne gives pålæg om betaling af en tvangsbøde
dagligt efter de forudsatte niveauer, når Skatteforvaltningen
konstaterer en eller flere mangelfulde eller manglende ind-
beretninger, som en indberetningspligtig har eller skulle ha-
ve foretaget i medfør af lov om et indkomstregister. Hvis
der er tale om flere mangelfulde indberetninger, vil det være
underordnet, om de pågældende indberetninger er sket på
samme tid eller på flere forskellige tidspunkter. Tilsvarende
vil det være underordnet, om flere manglende indberetnin-
ger knytter sig til en eller flere forskellige frister.
Konstaterer Skatteforvaltningen igen, at en indberetnings-
pligtig, der allerede er pålagt at betale en tvangsbøde dag-
ligt, ikke har overholdt en eller flere af de omfattede indbe-
retningspligter, vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg om
at betale endnu en tvangsbøde dagligt efter de forudsatte
niveauer. Virksomheden vil således være pålagt at betale
flere tvangsbøder dagligt i denne situation.
Skatteforvaltningen vil dog ikke kunne pålægge virksom-
heden at betale flere tvangsbøder dagligt, hvis de mangel-
15
fulde eller manglende indberetninger, som er konstateret af
Skatteforvaltningen ved flere forskellige lejligheder, er for-
årsaget af det samme system- eller it-mæssige forhold hos
den indberetningspligtige eller den underleverandør, som
foretager indberetningerne for den indberetningspligtige. I
denne situation vil der således alene kunne pålægges én
tvangsbøde dagligt, indtil der er rettet op på det system-
eller it-mæssige forhold, som forårsagede de mangelfulde
eller manglende indberetninger, og indberetningspligten der-
for efterleves.
Det vil være op til den indberetningspligtige at godtgøre,
at mangelfulde eller manglende indberetninger, som er kon-
stateret af Skatteforvaltningen ved flere forskellige lejlighe-
der, er forårsaget af det samme system- eller it-mæssige
forhold.
Når Skatteforvaltningen pålægger en tvangsbøde efter de
foreslåede niveauer, vil Skatteforvaltningen skulle følge de
procedurer, der også gælder for tvangsbøder i dag, jf. pkt.
2.1.1 ovenfor. Det betyder, at tvangsbøderne vil kunne på-
lægges for hver kalenderdag, indtil pålægget efterkommes,
at betalte tvangsbøder ikke tilbagebetales, og at ikke betalte
tvangsbøder bortfalder, når pålægget efterkommes. Desuden
vil det betyde, at en forhøjelse af tvangsbøderne vil skulle
ske med skriftligt varsel.
I situationer omfattet af reglerne om genindberetning i § 4,
stk. 3, i lov om et indkomstregister, vil Skatteforvaltningens
brug af tvangsbøder til gennemtvingelse af den pågældende
indberetningspligt være betinget af, at Skatteforvaltningen
har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen
ønskes genindberettet inden en fastsat frist, og at den ind-
beretningspligtige ikke har genindberettet ved fristens ud-
løb. Et pålæg om tvangsbøder vil kunne meddeles på det
samme tidspunkt, som fristen for genindberetning meddeles,
og fristen, hvorfra tvangsbøderne vil kunne pålægges, vil
kunne være sammenfaldende med fristen for genindberet-
ning.
I situationer, der ikke er omfattet af reglerne om genindbe-
retning – f.eks. hvor den indberetningspligtige har undladt
at indberette i henhold til pligterne i lov om et indkomstre-
gister – vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg om indbe-
retning inden en fastsat frist, så snart Skatteforvaltningen
konstaterer, at indberetningspligten ikke er overholdt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Skatteforvaltnin-
gen vil have et effektivt pressionsmiddel over for virksom-
heder, der ikke opfylder de omfattede pligter i lov om et
indkomstregister, uanset virksomhedens økonomiske størrel-
se.
Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at niveau-
et for tvangsbøder gøres mere gennemsigtigt, idet niveauet
tager udgangspunkt i faste satser. De faste satser vil samtidig
understøtte et ensartet tvangsbødeniveau på tværs af virk-
somheder, der har en sammenlignelig økonomisk størrelse.
Til § 2
Til nr. 1
Opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at hvis
Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har
modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan den fast-
sætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. fore-
løbigt til et skønsmæssigt beløb. Efter 2. pkt. gælder det
samme, hvis Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for
indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget
indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4.
pkt. (dvs. indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som
skal indberettes til indkomstregisteret, og indeholdt udbytte-
skat, som skal indberettes efter skatteindberetningslovens §
29).
Hvis en virksomhed i fire på hinanden følgende afreg-
ningsperioder for det samme registreringsforhold har fået
foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar
af skatter eller afgifter m.v., kan Skatteforvaltningen inddra-
ge virksomhedens registrering hos Skatteforvaltningen, for
så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmin-
dre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglen-
de angivelser henholdsvis manglende indberetninger, jf. op-
krævningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt.
Det følger af opkrævningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., at
hvis Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil
kunne fortsætte uden registreringsforholdet som nævnt i 1.
pkt., inddrages tillige virksomhedens øvrige registreringer,
medmindre virksomheden inden for den frist, der er anført
i 3. pkt., meddeler Skatteforvaltningen, at de øvrige registre-
ringer ønskes opretholdt.
Efter de gældende regler kan Skatteforvaltningen ikke
hindre, at virksomheden lader sig genregistrere, selv om
virksomheden fortsat ikke har indgivet de manglende angi-
velser henholdsvis indberetninger, som lå til grund for ind-
dragelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i opkrævnings-
lovens § 4, stk. 4, at har en virksomhed fået inddraget sin
registrering hos Skatteforvaltningen, jf. § 4, stk. 3, 1. pkt.,
vil virksomheden ikke kunne registreres, for så vidt angår
det pågældende registreringsforhold, før virksomheden har
indgivet de manglende angivelser henholdsvis indberetnin-
ger, som lå til grund for inddragelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for,
at en virksomhed, der er anmeldt til registrering for det på-
gældende registreringsforhold og har indgivet de manglende
angivelser henholdsvis indberetninger, vil kunne pålægges
at stille sikkerhed, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr.
2. Et sådant pålæg om at stille sikkerhed vil bl.a. forudsætte,
at det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift
vil indebære en nærliggende risiko for tab for staten, jf. stk.
3, 1. pkt.
Reglerne i opkrævningslovens § 4, stk. 3, om, at Skatte-
forvaltningen skal fremsende meddelelse til virksomheden
inden inddragelsen, vil fortsat finde anvendelse. Virksomhe-
den vil således være varslet om inddragelsen, og at den vil
kunne afværges, såfremt de manglende angivelser henholds-
vis manglende indberetninger indgives inden 14 dage.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at forhindre,
16
at virksomheder kan genregistrere sig for det pågælden-
de registreringsforhold, før virksomheden har indgivet de
manglende angivelser henholdsvis indberetninger, som lå til
grund for inddragelsen. Det skal ses i sammenhæng med,
at virksomheder, der ikke foretager sine pligtige angivelser
henholdsvis indberetninger til Skatteforvaltningen, udgør en
risiko for tab for statskassen, idet Skatteforvaltningen ikke
som forudsat får kendskab til disse virksomheders pligtige
skatter og afgifter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af opkrævningslovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at
de i stk. 1 og 2 nævnte varemodtagere skal indbetale afgif-
ten til Skatteforvaltningen senest samtidig med indsendelsen
af de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser.
Det fremgår af opkrævningslovens § 9, stk. 3, 2. pkt., at
§ 3, stk. 2, §§ 5-7 og § 8, nr. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Det fremgår af opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og 3,
at Skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstæn-
digheder findes rimeligt, kan meddele fritagelse for betaling
af gebyr efter § 6 (nr. 2) og renter efter § 7 (nr. 3).
Det følger af den foreslåede ændring af opkrævningslo-
vens § 9, stk. 3, 2. pkt., at »§ 8, nr. 2 og 3« ændres til »§ 8,
stk. 1, nr. 2 og 3«.
Den foreslåede ændring vil medføre en præcisering af
henvisningen, så der tages højde for, at bestemmelsen in-
deholder mere end et stykke. Den foreslåede ændring vil
således ikke have indholdsmæssig betydning.
Til nr. 3
Opkrævningsloven indeholder regler, der fastsætter, at le-
delsen i en virksomhed under visse betingelser hæfter for
virksomhedens skatter og afgifter m.v. (tilsvaret), i det om-
fang disse opstår som følge af uregistreret virksomhed. Det
følger således af opkrævningslovens § 10 b, at den, der ved
sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller
groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virk-
somheden indledes eller fortsættes, uden at virksomheden er
registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte-
og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkræv-
ningsloven, hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for
de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår
som følge af den uregistrerede virksomhed.
I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ikke har mulighed for
administrativt at pålægge ledelsen i en virksomhed at hæfte
for virksomhedens skatter og afgifter m.v., kan der anlægges
en erstatningssag ved domstolene over for ledelsen i en virk-
somhed, der er ophørt som insolvent med restancer til Skat-
teforvaltningen (f.eks. A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms
eller punktafgifter) og dermed har påført det offentlige et
tab.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i opkrævnings-
lovens § 10 c, 1. pkt., at den, der ved sin deltagelse i ledel-
sen af en virksomhed, der efterfølgende er ophørt, forsætligt
eller groft uagtsomt har medvirket til eller bevirket, at der
er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet
oplysninger til brug for angivelse henholdsvis indberetning
til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter §
2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2, hæfter for de skatter og
afgifter m.v., der som følge heraf ikke er blevet angivet
henholdsvis indberettet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Skatteforvaltnin-
gen administrativt vil kunne pålægge ledelsesmedlemmer et
hæftelsesansvar for skatter og afgifter m.v. i de situationer,
der er nævnt i den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med,
at ledelsesmedlemmerne i sådanne situationer allerede vil
kunne være ansvarlige for ubetalte skatter og afgifter m.v.
efter erstatningsretlige regler. Muligheden for at pålægge
hæftelse i medfør af den foreslåede bestemmelse vil således
ikke indebære en ændring af personernes hæftelsesansvar,
men alene medføre mulighed for at fastslå denne hæftelse
administrativt.
Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammen-
hæng med, at virksomhedernes manglende angivelser hen-
holdsvis indberetninger kan påføre statskassen et tab. Det
vurderes derfor at være nødvendigt, at Skatteforvaltningen
har effektive værktøjer til at sanktionere ledelsesmedlem-
mernes deltagelse i de manglende indberetninger.
Afgrænsningen af, hvem der i forhold til den foreslåede
bestemmelse vil kunne anses for at have »deltaget i ledelsen
af en virksomhed«, vil være den samme som efter f.eks.
opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., der omhandler hæftelse
ved uregistreret virksomhed, og konkurslovens § 157, stk. 1,
1. pkt., der omhandler konkurskarantæne.
Det indebærer bl.a., at den foreslåede bestemmelse vil
omfatte den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været
registreret som direktør eller medlem af bestyrelsen eller til-
synsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk
har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller
tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, eller om den på-
gældende f.eks. har været stråmand. Ved en stråmand forstås
en person, der f.eks. registreres og officielt fremstår som
direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende for et kapitalsel-
skab, men uden reel beslutningskompetence. En stråmand
har således ikke noget at sige i forhold til det konkrete
selskab, da det er en eller flere bagvedliggende personer, der
bestemmer over selskabet. Det er dog en forudsætning, at
den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som
direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller
at den pågældende i det mindste var bekendt med registre-
ringen og ikke har gjort indsigelse herimod. Det vil i den
forbindelse efter omstændighederne kunne indgå i bevisbe-
dømmelsen, hvis en person ikke fremkommer med relevante
oplysninger, som kan understøtte den pågældendes forkla-
ring om, at den pågældende – uagtet at andre oplysninger
i sagen indikerer det modsatte – ikke havde accepteret hver-
vet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller
tilsynsrådsmedlem.
17
Det indebærer endvidere, at den foreslåede bestemmelse
vil omfatte personer, der reelt er fratrådt som direktør, be-
styrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, før virksomheden
fortsatte eller indledte driften uden at være registreret for
et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove,
men først efterfølgende afregistreres i Erhvervsstyrelsens
it-system. En sådan person kan således pålægges hæftelse,
hvis den pågældende havde accepteret at forblive registreret
i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør, bestyrelsesmed-
lem eller tilsynsrådsmedlem, eller hvis den pågældende i det
mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort
indsigelse herimod.
Det indebærer herudover, at en person, der alene er regi-
streret som suppleant til bestyrelsen eller tilsynsrådet, ikke
i kraft af selve hvervet og registreringen som suppleant vil
være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Suppleanten
vil dog kunne være omfattet, hvis vedkommende i den rele-
vante periode – dvs. mens virksomheden er blevet drevet
uden at være registreret for et eller flere registreringsforhold
efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres af
opkrævningsloven – faktisk har udøvet hvervet som besty-
relsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, fordi det faste besty-
relsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem har haft forfald.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den,
der deltager i ledelsen af en filial af en udenlandsk erhvervs-
virksomhed.
Efter selskabslovens § 112, stk. 3, kan et enkeltmandsfir-
ma eller et interessentskab være direktør i et rederiaktiesel-
skab. I relation til den foreslåede bestemmelse vil indeha-
veren af enkeltmandsfirmaet henholdsvis interessenterne i
interessentskabet i givet fald være at anse som deltagere i
ledelsen af det pågældende rederiaktieselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den,
der faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmed-
lems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. En
person, der har udøvet sådanne beføjelser, men hvis ledel-
sesmæssige rolle på grund af virksomhedens form ikke
er undergivet registrering i Erhvervsstyrelsens it-system –
dvs. ledere af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber
og kommanditselskaber, medmindre samtlige interessenter
henholdsvis komplementarer er kapitalselskaber – vil såle-
des være omfattet.
Herudover vil den foreslåede bestemmelse omfatte tilfæl-
de, hvor en virksomheds ledelse er registreret i Erhvervssty-
relsens it-system, men hvor registreringen helt eller delvist
ikke svarer til de faktiske forhold. Den foreslåede bestem-
melse vil således bl.a. omfatte den, der i en stråmandskon-
struktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system,
men som reelt deltager i ledelsen af virksomheden.
Det vil i forhold til den foreslåede bestemmelse bero på en
konkret vurdering, om en person kan anses for reelt at have
deltaget i ledelsen af en virksomhed, selv om personen ikke
i Erhvervsstyrelsens it-systemer har været registreret til at
have været en del af virksomhedens ledelse. Ved vurderin-
gen vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen har stå-
et for virksomhedens daglige drift. Det kan f.eks. være ken-
detegnet ved, at personen har haft fuldmagt til at disponere
over virksomhedens bankkonto, eller at personens e-maila-
dresse er registreret som virksomhedens kontaktadresse. Det
kan ligeledes være kendetegnet ved, at personen udadtil
har fremstået som virksomhedens leder, f.eks. at personen
har forestået kontakten med virksomhedens bankforbindel-
se, det offentlige og øvrige samarbejdspartnere. Det kan
desuden være kendetegnet ved, at personen har underskrevet
på vegne af virksomheden, f.eks. vedrørende ansættelse og
opsigelse af medarbejdere, eller at personen har udøvet le-
delsesbeføjelser over for medarbejderne eller personer, der
i Erhvervsstyrelsens it-systemer er registreret til at være en
del af virksomhedens ledelse.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den
foreslåede bestemmelse er identiske med de tilsvarende be-
greber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens §
17. Muligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse
vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafan-
svar gældende mod den pågældende. Uanset at der således
ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifin-
delse i straffesagen, vil bestemmelsen således kunne finde
anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen vil
kunne bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre
krav til bevisets styrke end i sagen om hæftelse efter den
foreslåede bestemmelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i opkrævnings-
lovens § 10 c, 2. pkt., at hæftelsen dog kun gælder skatter
og afgifter m.v., for hvilke fristen for angivelse henholdsvis
indberetning er indtrådt, mindre end 2 år før virksomheden
er ophørt, således at den hverken har et aktivt CVR- eller
SE-nummer.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte
en tidsmæssig begrænsning for, hvilke skatter og afgifter
m.v. ledelsesmedlemmet vil kunne pålægges at hæfte for i
medfør af den foreslåede bestemmelse. Skatteforvaltningen
vil kunne konstatere ophøret ved opslag i Det Centrale Virk-
somhedsregister og Erhvervssystemet, hvor ophørsdatoen
vil være registreret.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i opkrævnings-
lovens § 10 c, 3. pkt., at hæftelsen er personlig, ubegrænset
og solidarisk.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at den, der pålægges
hæftelse i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil hæfte
personligt med hele sin formue. Hæftelsens karakter inde-
bærer, at Skatteforvaltningen kan gøre kravet gældende mod
den, der er pålagt hæftelsen, uden at Skatteforvaltningen for-
inden har forsøgt at opnå betaling hos virksomheden. Hvis
kravet oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med
henblik på inddrivelse, vil både virksomheden og den, der er
pålagt hæftelsen, skulle oplyses som skyldnere, hvis restan-
ceinddrivelsesmyndigheden skal have mulighed for valgfrit
at inddrive kravet hos begge, jf. § 2, stk. 5, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige. Hvis betaling opnås hos den,
der er pålagt hæftelsen, vil vedkommende kunne rette et
regreskrav mod virksomheden, der er det egentlige pligtsub-
jekt i forhold til betalingsforpligtelsen.
18
Til nr. 4
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skattefor-
valtningens mulighed for at pålægge virksomheder at stil-
le sikkerhed for kommende betalinger til Skatteforvaltnin-
gen. Bestemmelsens stk. 1 regulerer, hvornår en allerede
registreret (»igangværende«) virksomhed kan pålægges at
stille sikkerhed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en virksom-
hed, der anmeldes til registrering, kan pålægges at stille
sikkerhed som betingelse for registreringen. En virksomhed
kan kun pålægges at stille sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når
den subjektive betingelse i stk. 3, 1. pkt., om, at det efter et
konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en
nærliggende risiko for tab for staten, er opfyldt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2, at
Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmel-
des til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor op-
krævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sik-
kerhed, hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået
registreringen, for så vidt angår det samme registreringsfor-
hold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet
efter § 11, stk. 9, eller § 19 a, stk. 1.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 3, at
Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmel-
des til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor
opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille
sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af
eller deltager i ledelsen af virksomheden, er eller har været
ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der
inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den nævnte
tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så
vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget efter
§ 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, eller
§ 19 a, stk. 1.
Det fremgår af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt.,
at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-
neder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver
en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter
opkrævningslovens § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet
efter § 11, stk. 9, eller § 19 a, stk. 1.
Det følger af den foreslåede ændring af opkrævningslo-
vens § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 17, stk. 3, 1. pkt., at »eller §
19 a, stk. 1« ændres til », § 19 a, stk. 1, eller § 19 b«.
Forslaget herom skal ses i sammenhæng med den foreslå-
ede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 5, der vil give Skatteforvaltningen mulighed
for at inddrage eller nægte en virksomheds registrering for
skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på
dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt 1) har afgivet
urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, og dette
konstateres i forbindelse med en kontrol af virksomheden,
eller 2) har afgivet urigtige oplysninger om, hvem der delta-
ger i ledelsen af virksomheden.
I forlængelse af den foreslåede bestemmelse i opkræv-
ningslovens § 19 b foreslås det derfor, at der foretages en
udvidelse af anvendelsesområdet for de gældende regler i §
11, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 17, stk. 3, 1. pkt., så bestemmel-
serne også henviser til den foreslåede bestemmelse i § 19 b.
Det indebærer for det første, at en virksomhed, der inden
for de seneste 5 år har fået registreringen, for så vidt angår
det samme registreringsforhold, inddraget efter den foreslåe-
de bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, vil kunne blive
pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11, stk. 2, nr. 2.
Det indebærer for det andet, at hvis en fysisk eller juridisk
person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af en virksom-
hed, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en
anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter
at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden,
har fået sin registrering, for så vidt angår samme type regi-
streringsforhold, inddraget efter den foreslåede bestemmelse
i opkrævningslovens § 19 b, vil førstnævnte virksomhed
kunne blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11, stk. 2,
nr. 3.
Både i forhold til opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2
og 3, vil det dog være en betingelse for at kunne pålægge
virksomheden at stille sikkerhed, at det efter et konkret skøn
vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende
risiko for tab for staten, jf. stk. 3, 1. pkt. I de tilfælde, hvor
en virksomhed vil kunne få inddraget eller nægtet registre-
ringen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 19 b,
vil virksomhedens drift generelt anses for at indebære en
nærliggende risiko for et sådant tab, hvis det vurderes, at
virksomheden indgår i kædesvigskonstruktioner eller andre
former for organiseret svig. Vurderingen efter § 11, stk. 3, 1.
pkt., vil dog altid skulle foretages konkret.
Det indebærer for det tredje, at medmindre højere straf
er forskyldt efter straffelovens § 289, vil den, der forsætligt
eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om
registreringen er inddraget eller nægtet efter den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, kunne straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Til nr. 5
Det følger af selskabslovens § 5, nr. 13, jf. § 1, stk. 1, at et
selskabs hjemsted er den adresse her i landet, som selskabet
kan kontaktes på.
Det følger af selskabslovens § 5, nr. 19, jf. nr. 4 og 5, at
ledelsen i et selskab består af det centrale ledelsesorgan (be-
styrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse,
direktionen i selskaber, der alene har en direktion, eller di-
rektionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsyns-
råd) og det øverste ledelsesorgan (bestyrelsen i selskaber,
der har en direktion og en bestyrelse, direktionen i selskaber,
der alene har en direktion, eller tilsynsrådet i selskaber, der
både har en direktion og et tilsynsråd). Medlemmerne af
et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en
eventuel revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem, jf. selskabslovens § 10.
Det følger af § 4 a, nr. 1, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, at hjemstedet
for enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, komman-
19
ditselskaber er den adresse her i landet, som virksomheden
kan kontaktes på.
Det følger af § 4 a, nr. 2, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, at ledelsen i bl.a.
interessentskaber og kommanditselskaber, er medlemmer af
bestyrelse, direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan.
Det følger af § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, at medlemmerne af ledelsen i en virksomhed,
der omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
skal registreres i Erhvervsstyrelsen, ligesom der optages op-
lysning om bl.a. virksomhedens adresse.
Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og regi-
strering af forhold, som er registreringspligtige efter selska-
bsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
jf. selskabslovens § 12 og § 13 i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder. Disse bestemmelser er udnyttet ved
anmeldelsesbekendtgørelsen.
Anmeldelse af en stiftelse skal for kapitalselskaber, virk-
somheder med begrænset ansvar, interessentskaber og kom-
manditselskaber angive bl.a. adresse og ledelsesmedlemmer,
jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 3 og 7, §
37, stk. 1, nr. 3 og 6, og § 38, stk. 1. For interessentskaber
og kommanditselskaber skal bl.a. også angives de ansvarlige
deltagere i virksomheden, jf. § 38, stk. 1.
Stiftelser eller ændringer i allerede registrerede oplys-
ninger efter reglerne i selskabslovgivningen skal anmel-
des til Erhvervsstyrelsen via selvbetjeningsløsningen på
www.virk.dk, og dette gælder også juridiske enheder, der
skal registreres efter reglerne i skatte- og afgiftslovgivnin-
gen eller ved ændringer i allerede registrerede oplysninger,
jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Det følger af opkrævningslovens § 16 e, at skatteministe-
ren efter aftale med erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v.,
som er omfattet af nærmere angivne skatte- og afgiftslove
– herunder personligt drevne virksomheder, der er omfattet
af disse skatte- og afgiftslove – skal foretage anmeldelse til
Erhvervsstyrelsen efter reglerne i lov om fremgangsmåden
ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervssty-
relsen. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr.
223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række
skatte- og afgiftslove, hvoraf det følger af § 1, at anmeldelse
om nyregistrering, ændring af igangværende registreringer
og afmeldelse fra registrering i medfør af skatte og afgifts-
love, der oplistes i bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen, og til-
hørende bekendtgørelser skal ske til Erhvervsstyrelsen efter
reglerne i bl.a. anmeldelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Det følger af anmeldelsesbekendtgørelsens § 75, at anmel-
delse i henhold til de love, som er nævnt i bilag 1 og 2
til bekendtgørelsen om virksomhedsregistrering i en række
skatte- og afgiftslove, skal angive bl.a. adresse og ansvarlige
deltagere i virksomheden.
Det følger af anmeldelsesbekendtgørelsens § 13, 1. pkt.,
at de ovenfor nævnte registreringspligtige oplysninger om
virksomheden offentliggøres i det centrale virksomhedsregi-
ster. Det samme gælder for registreringer, som er foretaget
efter reglerne i skatte- og afgiftslovgivningen, jf. 2. pkt.
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skattefor-
valtningens mulighed for at pålægge virksomheder at stil-
le sikkerhed for kommende betalinger til Skatteforvaltnin-
gen. Bestemmelsens stk. 1 regulerer, hvornår en allerede re-
gistreret (igangværende) virksomhed kan pålægges at stille
sikkerhed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en virksomhed, der
anmeldes til registrering, kan pålægges at stille sikkerhed
som betingelse for registreringen. En virksomhed kan kun
pålægges at stille sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når den
subjektive betingelse i stk. 3, 1. pkt., om, at det efter et
konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en
nærliggende risiko for tab for staten, er opfyldt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2, at
Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmel-
des til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor op-
krævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sik-
kerhed, hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået
registreringen, for så vidt angår det samme registreringsfor-
hold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet
efter § 11, stk. 9, eller § 19 a, stk. 1.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 3, at
Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmel-
des til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor
opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille
sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af
eller deltager i ledelsen af virksomheden, er eller har været
ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der
inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den nævnte
tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så
vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget efter
§ 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, eller
§ 19 a, stk. 1.
Det fremgår af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt.,
at medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-
neder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver
en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter
opkrævningslovens § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet
efter § 11, stk. 9, eller § 19 a, stk. 1.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i opkrævnings-
lovens § 19 b, at Skatteforvaltningen kan inddrage eller
nægte en virksomheds registrering for skatter og afgifter
m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne for-
sætligt eller groft uagtsomt 1) har afgivet urigtige oplysnin-
ger om virksomhedens adresse, og dette konstateres i forbin-
delse med en kontrol af virksomheden, eller 2) har afgivet
urigtige oplysninger om, hvem der deltager i ledelsen af
virksomheden eller som ansvarlig deltager i virksomheden.
I forhold til den foreslåede bestemmelse i opkrævningslo-
vens § 19 b, nr. 1, vil en kontrol anses for indledt, når der
er planlagt eller foretaget kontrolskridt med henblik på at
afklare de omstændigheder, der har givet anledning til at
undersøge virksomheden. Det kan f.eks. være, når Skattefor-
20
valtningen har modtaget informationer, der giver anledning
til at påbegynde en kontrol.
Skatteforvaltningen vil i forhold til den foreslåede bestem-
melse i opkrævningslovens § 19 b, nr. 1, kunne konstatere,
at der er afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens
adresse, hvis de med høj grad af sikkerhed kan konstatere, at
virksomheden ikke drives fra sin registrerede adresse. Dette
vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis Skatteforvaltningen på
flere måder har forsøgt at opnå kontakt til virksomheden
via f.eks. et fysisk besøg på adressen, telefon eller e-mail,
og Skatteforvaltningen ikke herigennem har kunnet konsta-
tere, at virksomheden hører til på adressen. Anvendelsen af
den foreslåede bestemmelse vil således forudsætte, at Skat-
teforvaltningen har forsøgt at få kontakt til virksomheden,
hvorved virksomheden også vil have mulighed for straks
at bringe forholdet i orden og dermed undgå afregistrering,
hvis forholdet anses for undskyldeligt, jf. nærmere nedenfor
om kravet om forsæt eller grov uagtsomhed.
Den foreslåede bestemmelse har især til formål at hindre
svigsvirksomheder i at være registreret for skatter og afgif-
ter hos Skatteforvaltningen. Den foreslåede bestemmelse
vil især være relevant over for virksomheder, der alene er
oprettet med det formål at svindle statskassen for skatter
og afgifter gennem f.eks. kædesvig eller momskarruseller,
og som derfor ikke drives fra den adresse, som virksomhe-
den er registreret med. Sådanne virksomheder er således
ofte registreret med en urigtig adresse (f.eks. adresse hos
et kontorhotel, hvor virksomheden alene får stillet en post-
adresse til rådighed, men ikke reelt befinder sig fysisk på
adressen). Med den foreslåede bestemmelse vil Skattefor-
valtningen kunne inddrage eller nægte registreringen hos
disse virksomheder, så virksomhederne ikke længere kan
anvendes til svindel.
Bestemmelsen vil desuden generelt kunne øge virksomhe-
dernes opmærksomhed på at få registreret deres adresse kor-
rekt. Dette vil understøtte Skatteforvaltningen eksisterende
muligheder for at møde op hos virksomhederne som led
i kontrollen af, om virksomhederne betaler de skatter og
afgifter, som de er pligtige til at betale. Det er dog en for-
udsætning for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse,
at virksomheden groft uagtsomt eller forsætligt har afgivet
urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, jf. nærmere
nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19
b, nr. 2, vil finde anvendelse i de situationer, hvor Skatte-
forvaltningen konstaterer, at der i ledelsen eller blandt den
eller de ansvarlige deltagere i en virksomhed, der er regi-
streret hos eller anmeldt til Skatteforvaltningen for skatter
eller afgifter m.v., er indsat én eller flere stråmænd. For
kapitalselskaber vil dette kunne ske, hvis der er registreret
en stråmand i ledelsen, mens det for interessentskaber og
kommanditselskaber vil kunne ske, hvis der er indsat en
stråmand i ledelsen eller som ansvarlig deltager. For enkelt-
mandsvirksomheder vil det kunne ske, hvis der er indsat en
stråmand som ansvarlig deltager.
Ved en stråmand forstås en person, der f.eks. registreres
og officielt fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller
ansvarlig deltager, men er uden reel beslutningskompeten-
ce i den pågældende virksomhed. En stråmand har således
ingen reel indflydelse på virksomhedens drift, da det er
en eller flere bagvedstående personer, der bestemmer over
virksomheden. Stråmanden anvendes således til at dække
for den person, der reelt står bag. Nogle stråmænd får beta-
ling for at lægge navn til, mens der i andre tilfælde kan
være tale om en stjålen identitet. En sådan definition af
stråmænd fremgår af lovbemærkningerne til forslag til lov
om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige og forskellige andre love (Sanktioner
for manglende indsendelse af materiale og tiltag til bekæm-
pelse af sort økonomi og stråmandskonstruktioner m.v. som
led i udmøntning af aftale om anden etape af en styrket
skattekontrol), jf. Folketingstidende, 2021-22, A, L 96 som
fremsat, s. 25 f., og lovbemærkningerne til forslag til lov om
ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forskellige
andre love, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 110 som
fremsat, s. 56.
Som led i vurderingen af, om betingelserne for pålæg
i medfør af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, der er
beskrevet i pkt. 2.2.1 ovenfor, er opfyldt, foretager Skatte-
forvaltningen efter omstændighederne allerede i dag en vur-
dering af, om en virksomhed anvender stråmænd. Det skyl-
des, at en person i medfør af bestemmelsen vil kunne anses
for at have deltaget i ledelsen af virksomheden, uanset om
den pågældende faktisk har varetaget hverv som direktør,
bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante
periode, eller om den pågældende f.eks. har været stråmand,
jf. Folketingstidende, 2021-22, A, L 96 som fremsat, s. 25 f.
Skatteforvaltningen har såvel digitale som manuelle kon-
troller, der kan afdække, om en virksomhed, der er registre-
ret for skatter eller afgifter, anvender stråmænd. Kontroller-
ne baserer sig bl.a. på data om eksisterende og historiske
virksomhedsadresser og personer med tilknytning til virk-
somheden. Ved kontrollerne undersøges bl.a., om den regi-
strerede ledelse eller virksomhedsdeltager har overførsels-
indkomster, har deltaget i andre selskaber, har et fuldtidsjob,
der ikke relaterer sig til den pågældende virksomhed, eller
er gift eller samboende med en person, der har deltaget i
en anden virksomhed, der netop er gået konkurs. I flere
sager afholdes tillige møder med ledelsen i virksomhederne,
bl.a. med henblik på at styrke grundlaget for vurderingen
af, om der er anvendt stråmænd, ligesom der i nogen sager
forefindes materiale – f.eks. kontrakter underskrevet af en
bagmand – der underbygger, at virksomheden anvender strå-
mænd.
Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b,
nr. 2, vil bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor en virksomhed
er blevet pålagt at stille sikkerhed i medfør af opkrævnings-
lovens § 11, stk. 2, nr. 1, og det i denne forbindelse er vur-
deret, at en anden person end den, der faktisk har varetaget
hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmed-
lem, har været registret som direktør, bestyrelsesmedlem
eller tilsynsrådsmedlem.
De foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 19
21
b, nr. 1 og 2, vil kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor
de urigtige oplysninger er givet til Erhvervsstyrelsen via
selvbetjeningsløsningen på www.virk.dk. De foreslåede be-
stemmelser vil tillige finde anvendelse i andre situationer,
hvor de urigtige oplysninger er afgivet over for myndighe-
derne, og oplysningerne har medført en forkert registrering i
Erhvervsstyrelsens eller Skatteforvaltningens system.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« i de foreslå-
ede bestemmelser i opkrævningslovens § 19 b, nr. 1 og
2, vil være identiske med de tilsvarende begreber i f.eks.
straffebestemmelsen i opkrævningslovens § 17. Muligheden
for at anvende de foreslåede bestemmelser vil imidlertid
ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende
mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en
straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffe-
sagen, vil bestemmelserne således kunne finde anvendelse,
idet baggrunden for udfaldet i straffesagen vil kunne bero
på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til
bevisets styrke end i sagen om inddragelse eller nægtelse af
registrering efter den foreslåede bestemmelse.
Kravet om grov uagtsomhed eller forsæt indebærer, at ik-
ke enhver urigtig oplysning om virksomhedens adresse, le-
delsesmedlemmer eller ansvarlige deltagere vil medføre, at
virksomhedens registrering vil kunne inddrages eller nægtes
efter de foreslåede bestemmelser. Eksempelvis vil der ikke
foreligge grov uagtsomhed eller forsæt i tilfælde, hvor en
virksomhed har fået ny adresse eller et nyt ledelsesmedlem
og ved en undskyldelig fejl i en kort periode herefter ikke
har fået registreret dette.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 57, stk. 1, at
hvis der ikke sker rettidig indberetning efter skatteindberet-
ningsloven (bortset fra § 41, der omhandler indberetning af
identiteten af visse långivere og identiteten af modtagere af
underholdsbidrag eller børnebidrag) eller efter regler udstedt
i medfør af skatteindberetningsloven, kan Skatteforvaltnin-
gen give pålæg om indberetning inden en fastsat frist og
betaling af tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen
af fristen, og indtil pålægget efterkommes.
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 57, stk. 2, at
opfyldes en anmodning efter § 56, stk. 2, ikke, kan Skatte-
forvaltningen give pålæg om indsendelse af materialet inden
en fastsat frist og om betaling af tvangsbøder fra overskri-
delsen af fristen. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at
tvangsbøderne kan gives, indtil pålægget efterkommes, eller
indtil der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 59
a, stk. 1 eller 2, der indeholder en hjemmel til bødestraf for
manglende imødekommelse af pålægget.
§ 56, stk. 2, indeholder en pligt for den indberetningsplig-
tige til efter anmodning fra Skatteforvaltningen at indsende
det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der
skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen
af, om en oplysning er indberetningspligtig.
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 57, stk. 3, at
har en indberetningspligtig handlet i strid med § 52, stk.
2, nr. 2-5 eller 7-9, kan Skatteforvaltningen pålægge den
indberetningspligtige eller det finansielle institut enten at
indhente identifikationsoplysninger i overensstemmelse med
§ 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3. End-
videre følger det af bestemmelsen, at hvis dette ikke sker,
kan Skatteforvaltningen pålægge den indberetningspligtige
eller det finansielle institut at lukke den pågældende forsik-
rings- eller opsparingsordning, konto, det pågældende depot
eller den pågældende finansielle konto inden for en fastsat
frist og pålægge tvangsbøder fra fristoverskrivelsen, indtil
pålægget efterkommes.
Efter § 52, stk. 1, skal den, der skal indberettes om, op-
lyse den indberetningspligtige om sine identifikationsoplys-
ninger, herunder sit cpr-nummer, mens § 52, stk. 2, angår,
hvordan den indberetningspligtige skal agere, hvis der ikke
oplyses om disse identifikationsoplysninger. Efter stk. 3 kan
Skatteministeren fastsætte nærmere regler om afgivelse af
oplysninger efter stk. 1. Denne bemyndigelse er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindbe-
retning m.v.
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, at
har et finansielt institut ikke opfyldt sine pligter efter § 23,
stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, kan
Skatteforvaltningen give pålæg om opfyldelse af pligterne
inden en fastsat frist og betaling af tvangsbøder, der skal
betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efter-
kommes.
Efter § 23, stk. 1, skal finansielle institutter, der er ind-
beretningspligtige, underrette hver enkelt person, der skal
indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk.
1, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om, at
finansielle institutter årligt skal foretage indberetning til
Skatteforvaltningen om finansielle konti med tilknytning til
Færøerne, Grønland eller udlandet med angivelse af bl.a.
navn og adresse på kontohavere og den pågældende kontos
kontonummer og saldo.
Det skal fremgå af underretningen, at oplysningerne om
vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overens-
stemmelse med bl.a. regler udstedt i medfør af § 22, stk.
1. Derudover skal Skatteforvaltningen give den pågældende
alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, i tilstrækkelig
god tid, til at personen kan udøve sine databeskyttelsesret-
tigheder, og under alle omstændigheder inden det finansielle
institut indberetter oplysninger om den pågældende til Skat-
teforvaltningen.
Efter § 23, stk. 2, skal en person, der skal indberettes
oplysninger om efter regler udstedt i medfør af § 22, stk.
1 eller 2, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn
til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at
dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om
den pågældende eller dennes privatliv. Efter § 22, stk. 2, kan
skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter
– foruden oplysninger i medfør af § 22, stk. 1, jf. ovenfor
– tillige skal indberette navnene på andre finansielle institut-
ter, hvortil de finansielle institutter har foretaget betalinger,
22
og det samlede beløb af sådanne betalinger til hvert af de
andre finansielle institutter.
Efter § 22, stk. 3, 1. pkt., kan skatteministeren fastsætte
regler om procedurer ved indberetningspligtige finansielle
institutters identifikation og indberetning af finansielle kon-
ti, jf. stk. 1, og betalinger til nærmere angivne finansielle
institutter, jf. stk. 2. Efter § 22, stk. 3, 2. pkt., kan skattemi-
nisteren også fastsætte regler om indhentelse af egenerklæ-
ringer i forbindelse med disse procedurer.
Bemyndigelserne i skatteindberetningslovens § 22, stk.
1-3, er udnyttet i bekendtgørelse nr. 724 af 22. april 2021
om identifikation og indberetning af finansielle konti med
tilknytning til USA og bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts
2020 om identifikation og indberetning af finansielle konti
med tilknytning til udlandet.
Det følger af den foreslåede ændring af skatteindberet-
ningslovens § 57, stk. 1 og 4, at », der skal betales fra
overskridelsen af fristen« ændres til »fra overskridelse af
fristen«.
Det følger af den foreslåede ændring af skatteindberet-
ningslovens § 57, stk. 2 og 3, at »betaling af« ændres til »at
betale«.
Der er tale om sproglige justeringer, der dels vil medføre,
at sprogbrugen i bestemmelserne ensartes, dels at indholdet
af § 57, stk. 3, tydeliggøres.
Med ændringerne er det endvidere forudsat, at niveauet
for tvangsbøder, jf. skatteindberetningslovens § 57, stk. 1-4,
gradueres efter den indberetningspligtiges årlige nettoom-
sætning. Det forudsatte tvangsbødeniveau fremgår nedenfor.
De mindste virksom-
heder
Små virksomheder Mellemstore virk-
somheder
Store virksomheder
A
Store virksomheder
B
Meget store virksom-
heder
Nettoomsætning ≥ 0 kr. ≤ 5 mio. kr. > 5 mio. kr. ≤ 50 mio.
kr.
> 50 mio. kr. ≤ 100
mio. kr.
> 100 mio. kr. ≤ 1
mia. kr.
> 1 mia. kr. ≤ 10 mia.
kr.
> 10 mia. kr.
Daglig tvangsbøde Mindst 1.000 kr. 7.000 kr. 10.500 kr. 14.000 kr. 28.000 kr. 56.000 kr.
Det er nettoomsætningen, der fremgår af virksomhedens
seneste godkendte årsregnskab, der anvendes, hvis et sådant
foreligger.
For virksomheder med en årlig nettoomsætning på op til 5
mio. kr. vil tvangsbøden skulle fastsættes til mindst 1.000 kr.
dagligt, men i øvrigt fastsættes efter et skøn, hvor der tages
hensyn til virksomhedens økonomiske formåen, således at
tvangsbøden har effekt.
Hvis der er tale om en virksomhed, for hvilken der ik-
ke forligger et årsregnskab, fastsættes tvangsbøden også til
mindst 1.000 kr. dagligt, og også her vil tvangsbøden skul-
le fastsættes således, at tvangsbøden har effekt. Dette kan
f.eks. være tilfældet i situationer, hvor der er tale om en ind-
beretningspligtig, der er en offentlig myndighed. Derudover
kan det være tilfældet, hvis der er tale om en virksomhed,
der ikke er pligtig til at udarbejde årsregnskab eller ikke har
opfyldt sin pligt hertil.
De ovenfor beskrevne bødeniveauer vil kunne fraviges i
op- og nedadgående retning. Det vil f.eks. kunne fraviges
i nedadgående retning, hvis Skatteforvaltningen skønner, at
en mindre tvangsbøde vil medføre, at pligten opfyldes. En
fravigelse i opadgående retning vil f.eks. kunne ske, hvis
tidligere udstedte tvangsbøder ikke har givet resultat.
Der vil kunne gives pålæg om betaling af en tvangsbø-
de dagligt efter de forudsatte niveauer, når Skatteforvaltnin-
gen konstaterer en eller flere mangelfulde eller manglende
indberetninger, som en indberetningspligtig har eller skulle
have foretaget i medfør af skatteindberetningsloven eller
lov om et indkomstregister. Hvis der er tale om flere man-
gelfulde indberetninger, vil det være underordnet, om de
pågældende indberetninger er sket på samme tid eller på
flere forskellige tidspunkter. Tilsvarende vil det være under-
ordnet, om flere manglende indberetninger knytter sig til en
eller flere forskellige frister.
Konstaterer Skatteforvaltningen igen, at en indberetnings-
pligtig, der allerede er pålagt at betale en tvangsbøde dag-
ligt, ikke har overholdt en eller flere af de omfattede indbe-
retningspligter, vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg om
at betale endnu en tvangsbøde dagligt efter de forudsatte
niveauer. Virksomheden vil således være pålagt at betale
flere tvangsbøder dagligt i denne situation.
Skatteforvaltningen vil dog ikke kunne pålægge virksom-
heden at betale flere tvangsbøder dagligt, hvis de mangel-
fulde eller manglende indberetninger, som er konstateret af
Skatteforvaltningen ved flere forskellige lejligheder, er for-
årsaget af det samme system- eller it-mæssige forhold hos
den indberetningspligtige eller den underleverandør, som
foretager indberetningerne for den indberetningspligtige. I
denne situation vil der således alene kunne pålægges én
tvangsbøde dagligt, indtil der er rettet op på det system-
eller it-mæssige forhold, som forårsagede de mangelfulde
eller manglende indberetninger, og indberetningspligten der-
for efterleves.
Det vil være op til den indberetningspligtige at godtgøre,
at mangelfulde eller manglende indberetninger, som er kon-
stateret af Skatteforvaltningen ved flere forskellige lejlighe-
der, er forårsaget af det samme system- eller it-mæssige
forhold.
Der vil også kunne pålægges en virksomhed at betale en
tvangsbøde dagligt efter de forudsatte niveauer, hvis en an-
modning om materiale efter skatteindberetningslovens § 56,
stk. 2, ikke opfyldes, og virksomheden ikke har efterkom-
met et pålæg om indsendelse af materiale inden en fastsat
frist, jf. § 57, stk. 2. Hvis en virksomhed fortsat er pålagt at
betale denne tvangsbøde dagligt, og Skatteforvaltningen ved
en senere kontrolsag anmoder om yderligere materiale, der
ikke indsendes, vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg
om at betale endnu en tvangsbøde dagligt efter de forudsatte
niveauer. Virksomheden vil således være pålagt at betale
flere tvangsbøder dagligt i denne situation.
23
Endvidere vil der kunne pålægges en virksomhed at betale
en tvangsbøde dagligt efter de foreslåede niveauer, hvis en
indberetningspligtig eller et finansielt institut ikke efterkom-
mer et pålæg om at lukke en konto m.v., jf. skatteindberet-
ningslovens § 57, stk. 3. Hvis virksomheden fortsat er pålagt
at betale denne tvangsbøde dagligt og ikke efterkommer
et senere pålæg om at lukke en anden konto m.v., vil den
pågældende kunne pålægges at betale endnu en tvangsbøde
dagligt. Virksomheden vil således være pålagt at betale flere
tvangsbøder dagligt i denne situation.
Endelig vil et finansielt institut kunne pålægges at betale
en tvangsbøde dagligt, hvis et finansielt institut ikke har
opfyldt sine pligter efter skatteindberetningslovens § 23,
stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af § 22, stk.
3, og ikke har efterkommet et pålæg om opfyldelse af plig-
terne, jf. § 57, stk. 4. Hvis virksomheden fortsat er pålagt
at betale denne tvangsbøde og ikke efterkommer et senere
pålæg om at opfylde pligter efter § 23, stk. 1 eller 2, eller
regler udstedt i medfør af § 22, stk. 2, vil det finansielle
institut igen kunne pålægges at betale endnu en tvangsbøde
dagligt. Virksomheden vil således være pålagt at betale flere
tvangsbøder dagligt i denne situation.
Når Skatteforvaltningen pålægger en tvangsbøde efter de
foreslåede niveauer, vil Skatteforvaltningen skulle følge de
procedurer, der også gælder for tvangsbøder i dag, jf. pkt.
2.1.1 ovenfor. Det betyder, at tvangsbøderne vil kunne på-
lægges for hver kalenderdag, indtil pålægget efterkommes,
at betalte tvangsbøder ikke tilbagebetales, og at ikke betalte
tvangsbøder bortfalder, når pålægget efterkommes. Desuden
vil det betyde, at en forhøjelse af tvangsbøderne vil skulle
ske med skriftligt varsel.
I situationer omfattet af reglerne om genindberetning i
skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, vil Skatteforvaltnin-
gens brug af tvangsbøder til gennemtvingelse af den pågæl-
dende indberetningspligt være betinget af, at Skatteforvalt-
ningen har meddelt den indberetningspligtige, at indberet-
ningen ønskes genindberettet inden en fastsat frist, og at den
indberetningspligtige ikke har genindberettet ved fristens
udløb. Et pålæg om tvangsbøder vil kunne meddeles på det
samme tidspunkt, som fristen for genindberetning meddeles,
og fristen, hvorfra tvangsbøderne vil kunne pålægges, vil
kunne være sammenfaldende med fristen for genindberet-
ning.
I situationer, der ikke er omfattet af reglerne om genindbe-
retning – f.eks. hvor den indberetningspligtige har undladt at
indberette i henhold til pligterne i skatteindberetningsloven
– vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg om indberetning
inden en fastsat frist, så snart Skatteforvaltningen konstate-
rer, at indberetningspligten ikke er overholdt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Skatteforvaltnin-
gen vil have et effektivt pressionsmiddel over for virksom-
heder, der ikke opfylder de omfattede pligter i skatteindbe-
retningsloven, uanset virksomhedens økonomiske størrelse.
Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at niveau-
et for tvangsbøder gøres mere gennemsigtigt, idet niveauet
tager udgangspunkt i faste satser. De faste satser vil samtidig
understøtte et ensartet tvangsbødeniveau på tværs af virk-
somheder, der har en sammenlignelig økonomisk størrelse.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2023.
Det foreslås i stk. 2, at den foreslåede bestemmelse i op-
krævningslovens § 4, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, også
skal finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden i med-
før af opkrævningslovens § 4, stk. 3, har fået inddraget sin
registrering hos Skatteforvaltningen før den 1. juli 2023. Det
betyder, at det – foruden virksomheder, der i medfør af
opkrævningslovens § 4, stk. 3, får inddraget registreringen
fra og med ikrafttrædelsesdatoen den 1. juli 2023 – også
vil være virksomheder, der før den 1. juli 2023 har fået
inddraget registreringen hos Skatteforvaltningen i medfør
af opkrævningslovens § 4, stk. 3, som vil skulle indgive
de manglende angivelser henholdsvis indberetninger, som
lå til grund for inddragelsen, før virksomheden vil kunne
registreres på ny.
Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede bestemmelse i
opkrævningslovens § 10 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vil
have virkning for skatter og afgifter m.v., der opstår fra og
med den 1. juli 2023. Det afhænger af lovgivningen for den
pågældende skat eller afgift m.v., hvornår denne kan anses
for at være »opstået«, dvs. stiftet. F.eks. opstår en pligt til at
betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med
lønudbetalingen til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46,
mens momspligten opstår på det tidspunkt, hvor leveringen
af varen eller ydelsen finder sted, jf. momsloven § 23, stk. 1.
De foreslåede ændringer vil hverken gælde for Færøerne
eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gæl-
der for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel
til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
24
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 284
af 2. marts 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2612 af
28. december 2021 og § 4 i lov nr. 902 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændring:
§ 5. Vægrer nogen sig ved at efterkomme §§ 2-4 i denne
lov, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt den pågæl-
dende er pligtig dertil.
1. I § 5, 1. pkt., ændres »§§ 2-4« til: »§§ 3 og 4«.
§ 2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20.
december 2022, som ændret ved § 12 i lov nr. 2616 af 28.
december 2021, § 1 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og § 2 i
lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 4. ---
Stk. 2-3. --- 1. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Har en virksomhed fået inddraget sin registrering
hos told- og skatteforvaltningen, jf. stk. 3, kan virksomheden
ikke registreres, for så vidt angår det pågældende registre-
ringsforhold, før virksomheden har indgivet de manglende
angivelser henholdsvis indberetninger, som lå til grund for
inddragelsen.«
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte varemodtagere skal indbe-
tale afgiften til told- og skatteforvaltningen senest samtidig
med indsendelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser. §
3, stk. 2, og §§ 5-7 og § 8, nr. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. ---
2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 8, nr. 2 og 3« til: »§ 8, stk.
1, nr. 2 og 3«.
3. Efter § 10 b indsættes:
Ȥ 10 c. Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virk-
somhed, der efterfølgende er ophørt, forsætligt eller groft
uagtsomt har medvirket til eller bevirket, at der er afgivet
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysnin-
ger til brug for angivelse henholdsvis indberetning til ind-
komstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk.
1, eller § 9, stk. 1 eller 2, hæfter for de skatter og afgifter
m.v., der som følge heraf ikke er blevet angivet henholdsvis
indberettet. Det gælder dog kun skatter og afgifter m.v., for
hvilke fristen for angivelse henholdsvis indberetning er ind-
trådt, mindre end 2 år før virksomheden er ophørt, således at
den hverken har et aktivt CVR- eller SE-nummer. Hæftelsen
er personlig, ubegrænset og solidarisk.«
25
§ 11. ---
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virk-
somhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og
afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at
stille sikkerhed i følgende tilfælde:
1) Hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller
deltager i ledelsen af virksomheden, er eller inden for de
seneste 5 år har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en
anden virksomhed, der med hensyn til skatter og afgifter
m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bi-
drag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden
virksomhed, efter at personen fik den nævnte tilknytning til
virksomheden, har påført staten et samlet tab på mere end
50.000 kr. som følge af konkurs eller anden insolvens eller
opbygget en usikret og ubetalt restance på mere end 50.000
kr. til told- og skatteforvaltningen.
2) Hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået
registreringen for det samme registreringsforhold inddraget
efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9,
eller § 19 a, stk. 1.
3) Hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller
deltager i ledelsen af virksomheden, er eller har været ejer af
eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der inden
for de seneste 5 år, og efter at personen fik den nævnte
tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering for
samme type registreringsforhold inddraget efter § 4, stk. 3,
eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, eller § 19 a, stk.
1.
Stk. 3-14. ---
4. I § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 17, stk. 3, 1. pkt., ændres
»eller § 19 a, stk. 1« til: », § 19 a, stk. 1, eller § 19 b«.
§ 17. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og
6 måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed dri-
ver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter
§ 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, eller
§ 19 a, stk. 1. Virksomheden kan dog afvikle allerede ind-
gåede ansættelses- og kontraktforhold, der gør det påkrævet
at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, med kortest
muligt varsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om afregningen, herunder om forkortet afregningsperiode og
indbetalingsfrist.
Stk. 4-5. ---
5. Efter § 19 a indsættes i kapitel 6:
Ȥ 19 b. Told- og skatteforvaltningen kan inddrage eller
nægte en virksomheds registrering for skatter og afgifter
m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne for-
sætligt eller groft uagtsomt
1) har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens
adresse, og dette konstateres i forbindelse med en
kontrol af virksomheden, eller
26
2) har afgivet urigtige oplysninger om, hvem der deltager
i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig delta-
ger i virksomheden.«
§ 3
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754
af 30. august 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2612 af
28. december 2021 og § 1 i lov nr. 902 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 57. Foretages indberetningerne efter denne lov bortset
fra § 41 eller efter regler udstedt i medfør af denne lov
ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg
om indberetning inden en fastsat frist og betaling af daglige
tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen, og
indtil pålægget efterkommes.
1. I § 57, stk. 1 og 4, ændres », der skal betales fra overskri-
delsen af fristen« til: »fra overskridelse af fristen«.
Stk. 2. Opfyldes en anmodning efter § 56, stk. 2, ikke, kan
told- og skatteforvaltningen give pålæg om indsendelse af
materialet inden en fastsat frist og om betaling af daglige
tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget
efterkommes eller der udstedes et bødeforelæg for overtræ-
delse af § 59 a, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke
efterkommes.
Stk. 3. Har en indberetningspligtig handlet i strid med
§ 52, stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, kan told- og skatteforvaltnin-
gen pålægge den indberetningspligtige eller det finansielle
institut enten at indhente identifikationsoplysninger i over-
ensstemmelse med § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør
af § 52, stk. 3, eller, hvis dette ikke sker, at lukke den
pågældende forsikrings- eller opsparingsordning, konto, det
pågældende depot eller den pågældende finansielle konto
inden for en fastsat frist og om betaling af daglige tvangs-
bøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efter-
kommes.
Stk. 4. Har et finansielt institut ikke rettidigt opfyldt sine
pligter efter § 23, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør
af § 22, stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg
om opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og betaling
af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af
fristen, og indtil pålægget efterkommes.
Stk. 5. ---
2. I § 57, stk. 2 og 3, ændres »betaling af« til: »at betale«.
27