Skriftlig fremsættelse (15. marts 2023)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN15887

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l61/20222_l61_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (15. marts 2023)
    Skatteministeren (Jeppe Bruus):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om et indkomst­
    register, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven
    (Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform af
    skattekontrollen)
    (Lovforslag nr. L 61)
    Lovforslaget er en del af reformen af skattekontrollen og
    bygger videre på de seneste års omfattende arbejde med at
    genopbygge skattevæsenet.
    Det er en væsentlig forudsætning for opretholdelsen af
    det danske velfærdssystem, at virksomheder betaler de skat-
    ter, som de er pligtige til. Når skatter ikke betales, udhules
    finansieringen af de velfærdsydelser, alle nyder godt af, og
    tilliden til skattevæsenet kan lide et knæk. Det er derfor
    helt centralt, at Skatteforvaltningen har effektive og tidssva-
    rende kontrolværktøjer. Det gælder også, hvor virksomheder
    ikke overholder de indberetningspligter, som skattesystemet
    bygger på, og især hvor virksomheder ved fx stråmandskon-
    struktioner bevidst unddrager sig skat.
    Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om en styrket
    skattekontrol – etape 3«, som blev indgået den 9. december
    2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet),
    Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enheds-
    listen, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie
    Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.
    Der foreslås fire tiltag, der skal indføre hårdere sanktio-
    ner som led styrkelsen af skattekontrollen.
    Det første initiativ skal sikre, at tvangsbøder til banker
    og andre lignende indberetningspligtige er effektive uanset
    virksomhedens økonomiske størrelse, og at tvangsbødernes
    størrelse gøres mere gennemsigtige for virksomhederne.
    Det andet initiativ skal sikre, at virksomheder, der har
    fået inddraget deres registrering for skatter eller afgifter m.v.
    hos Skatteforvaltningen på grund af manglende angivelser
    eller indberetninger, ikke kan genregistreres, medmindre de
    pågældende angivelser eller indberetninger indgives.
    Det tredje initiativ skal udvide reglerne om ledelsens
    hæftelsesansvar, så ledelsesmedlemmer i virksomheder, der
    er ophørt, under visse betingelser skal kunne pålægges at
    hæfte for skatter og afgifter m.v., der ikke er blevet indberet-
    tet de seneste to år forud for virksomhedens ophør.
    Det fjerde initiativ skal sikre, at virksomheder, der for-
    sætlig eller groft uagtsomt fx har anvendt en stråmand eller
    oplyst en forkert virksomhedsadresse, skal kunne få inddra-
    get eller nægtet deres registrering for skatter og afgifter m.v.
    Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli
    2023.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Skattemin., j.nr. 2022-13229
    AN015887