B 3 - svar på spm. 2 om principielle overvejelser for og imod forslaget.

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 (B 3) fra Folketingets Udvalg for Forret-
ningsordenen
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om mulighed for at stille folketingsspørgsmål til ministre
vedrørende forhold under deres tidligere ministerembeder (B 3), som Fol-
ketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den
26. januar 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K Dato: 14. marts 2023
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2023-0038-0049
Dok.: 2711173
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 3 - endeligt svar på spørgsmål 2
Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om mulig-
hed for at stille folketingsspørgsmål til ministre vedrørende forhold un-
der deres tidligere ministerembeder (B 3) fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen:
”Hvad er ministerens principielle overvejelser for og imod for-
slaget?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til beslutnings-
forslag nr. B 3 om mulighed for at stille folketingsspørgsmål til ministre
vedrørende forhold under deres tidligere ministerembeder.


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 3) fra Folketingets Udvalg for Forret-
ningsordenen
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om mulighed for at stille folketingsspørgsmål til ministre
vedrørende forhold under deres tidligere ministerembeder (B 3), som Fol-
ketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den
26. januar 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
Dato: 14. marts 2023
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2023-0038-0049
Dok.: 2711146
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 3 - endeligt svar på spørgsmål 2
Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling)
Side 2/4
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om mulig-
hed for at stille folketingsspørgsmål til ministre vedrørende forhold un-
der deres tidligere ministerembeder (B 3) fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen:
”Er der noget juridisk til hinder for, at en tidligere minister kan
anvende embedsværket i sit tidligere ministerium til at besvare
spørgsmål fra Folketinget, hvis den foreslåede ordning gennem-
føres?”
Svar:
1. Justitsministeriet lægger i overensstemmelse med bemærkningerne til be-
slutningsforslaget til grund, at der spørges til en ordning, hvorefter medlem-
mer af Folketinget vil kunne stille spørgsmål til nuværende ministre om for-
hold relateret til ministerens handlinger og udtalelser i et tidligere minister-
embede og i den forbindelse om muligheden for, at den pågældende vil
kunne bistås af embedsværket i det tidligere ministerium til at besvare
spørgsmålet.
2. Det fremgår af § 8, stk. 6, i Folketingets forretningsorden, at et folketings-
udvalg kan anmode en minister om at besvare spørgsmål stillet af udvalget.
Sådanne spørgsmål kan f.eks. vedrøre et emne eller en sag, der ligger inden
for udvalgets sagsområde. Det fremgår endvidere af § 20, stk. 1, i Folketin-
gets forretningsorden, at et medlem af Folketinget, der ønsker at få oplyst
en ministers holdning til eller opfattelse af et offentligt anliggende på grund-
lag af information, der er umiddelbart tilgængelig for ministeren, kan rette
et spørgsmål til vedkommende minister efter reglerne i forretningsordenens
§ 20.
Udvalgsspørgsmål rettes til den minister, som er fagminister i forhold til
udvalget, eller til en anden minister, som spørgsmålet hører under, og de
såkaldte § 20-spørgsmål skal rettes til vedkommende minister, jf. håndbog
i folketingsarbejdet (oktober 2015), afsnit 8.2.2 og 8.3.1. Spørgsmål rettes
således normalt til og besvares af den minister, der har ressortansvaret for
det område, spørgsmålet vedrører. Dette stemmer overens med, at den stats-
lige forvaltning i Danmark er organiseret og arbejder på grundlag af mini-
sterialsystemet og ministerstyret. Det er således forudsat i grundlovens §§
13 og 14, at den statslige forvaltning er opdelt i en række ressortområder, at
ministrene inden for disse områder har en selvstændig kompetence som for-
valtningschefer, og at ministrene er ansvarlige for deres områder. Det
Side 3/4
bemærkes i den forbindelse, at en minister efter ministeransvarlighedslo-
vens § 3 også kan ifalde ansvar for medvirken til sine underordnedes hand-
linger mv.
I praksis forekommer det imidlertid, at spørgsmål rettes til en anden minister
end den ressortansvarlige, herunder i situationer, hvor spørgsmålet relaterer
sig til ministerens handlinger og udtalelser i et tidligere ministerembede. I
nogle tilfælde besvarer ministrene sådanne spørgsmål med en henvisning
til, at spørgsmålet bør rettes til den relevante minister. I andre tilfælde be-
svarer ministrene spørgsmålet ved at henvise til et bidrag indhentet fra res-
sortministeren, som således (indirekte) besvarer spørgsmålet.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke vil være noget retligt til hin-
der for ved en ændring af Folketingets forretningsorden at indføre en generel
ordning som den foreslåede, idet det samtidig bemærkes, at det er fast anta-
get, at en minister ikke er retligt forpligtet til at besvare § 20-spørgsmål eller
udvalgsspørgsmål, jf. f.eks. betænkning nr. 1557/2015 om opfølgning på
Christiania-sagen, side 29. En minister, der har skiftet ministerpost, vil så-
ledes – selvom der måtte blive indført en sådan ordning, som der lægges op
til med beslutningsforslaget – kunne vælge at undlade at besvare et spørgs-
mål, henvise det til den nye ressortminister eller henvise til et bidrag ind-
hentet fra sidstnævnte.
3. En ændring af Folketingets forretningsorden på en sådan måde, at det
fremgår udtrykkeligt, at medlemmer af Folketinget vil kunne stille spørgs-
mål til ministre om forhold relateret til ministerens handlinger og udtalelser
under et tidligere ministerembede, vil dog efter Justitsministeriets vurdering
rejse en række væsentlige principielle spørgsmål. Tilsvarende vil efter
Justitsministeriets opfattelse gøre sig gældende, hvis en minister i et sådant
tilfælde efter aftale med den nuværende ressortminister i den pågældendes
tidligere ministerium vil kunne bistås af embedsværket i det tidligere mini-
sterium til at besvare spørgsmålet.
Som anført under pkt. 2 bygger den udøvende magt i Danmark på det så-
kaldte ministerialsystem, hvor ministrene inden for deres respektive ressort-
områder har en selvstændig kompetence som forvaltningschefer og er an-
svarlige for deres område, og grundlovens § 14 indebærer, at det er statsmi-
nisteren, som fordeler sagsområderne mellem ministrene. I Danmark er mi-
nisteren således som udgangspunkt ansvarlig for hele sit ressort, og ministe-
ren står efter de grundlæggende træk ved det danske forfatningssystem
Side 4/4
retligt og politisk til ansvar over for Folketinget. I overensstemmelse her-
med har ministeren instruktionsbeføjelse over embedsværket, der tilsva-
rende har lydighedspligt over for ministeren. Det indebærer bl.a., at embeds-
værket inden for lovgivningens rammer skal tage udgangspunkt i ministe-
rens politiske linje, når de rådgiver og bistår ministeren.
Det vil være et grundlæggende brud med denne ordning, hvis der indføres
en generel ordning, der indebærer, at der i regi af Folketinget kan stilles
spørgsmål til ministeren vedrørende det ressort, som ministeren tidligere har
været ansvarlig for.
Endvidere vil en generel ordning som den foreslåede kunne rejse tvivl om,
hvem der udtaler sig på regeringens vegne på området, og om den pågæl-
dende ministers svar til Folketinget er udtryk for regeringens holdning eller
alene den pågældendes egen holdning. Det anførte vil navnlig kunne gøre
sig gældende, hvis der er flere tidligere ministre, der efter den foreslåede
ordning vil kunne stilles spørgsmål til på et givet område.
Det bemærkes desuden, at en ordning som den foreslåede ikke er nødvendig
for, at Folketinget kan udøve fuld parlamentarisk kontrol og drage parla-
mentariske konsekvenser på baggrund af en ministers handlinger eller udta-
lelser, selvom den pågældende minister på dette tidspunkt beklæder et andet
ministerembede. Folketinget vil således bl.a. altid kunne stille spørgsmål
relateret til et sagsforløb, som fandt sted under den tidligere minister, til den
nye ansvarlige minister. Den nye ansvarlige minister vil med bistand fra
embedsværket, som har kendskab til det relevante sagsforløb, kunne udar-
bejde en fyldestgørende og korrekt besvarelse.