Fremsat den 14. marts 2023 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af landsdækkende folkemøder. ()
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af landsdækkende folkemøder. ()
Aktører:
AX28391
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b68/20222_b68_som_fremsat.pdf
Fremsat den 14. marts 2023 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF) Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af landsdækkende folkemøder Folketinget pålægger regeringen at gennemføre landsdækkende folkemøder med henblik på at revitalisere det danske folkestyre. Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2022-23 (2. samling) AX028391 Bemærkninger til forslaget I 1830’erne og 1840’erne voksede et spirende demokra- tisk sindelag i den danske befolkning. Dette nye sindelag kom til udtryk i bl.a. en række folke- møder på Himmelbjerget mellem Ry og Silkeborg og på Skamlingsbanken ved Kolding. De første folkemøder blev arrangeret af forfatteren Steen Steensen Blicher og fandt sted i 1839 på Himmelbjerget. Formålet med folkemøder- ne på Himmelbjerget var, at almindelige mennesker, såvel bønder og borgere som embedsmænd, kunne mødes for at tale, synge og feste sammen med det formål at skabe fællesskab og, som det hed, »opildne til kærlighed til fædre- landet«. Med tiden deltog op til 6.000-7.000 mennesker i møderne på Himmelbjerget. Senere i 1800-tallet blev også eksempelvis Herthadalen nær Ledreborg Gods og Halkevad nær Slagelse meget populære samlingssteder. Det største folkemøde blev afholdt i 1892 med deltagelse af den norske digter Bjørnstjerne Bjørnsson. Her deltog antagelig mellem 20.000 og 30.000 mennesker. Folkemøder blev afholdt i hele Danmark. Folkemøderne fungerede som en politisk kampplads for det danske folk. Her diskuterede vi vores forhold til det vok- sende Tyskland, forfatningsspørgsmålet og helstaten. Folke- mødet var det sted, hvor man frit kunne diskutere samfunds- anliggender, og således diskuterede datidens danskere det danske folks fremtid, samfundets indretning, arbejderens vilkår og meget andet. Folkemøder er desværre gået af mode og er i dag blevet erstattet af ligegyldighed og det så velkendte kommentar- spor online. Med start i 2011 i Allinge på Bornholm blev der med inspiration fra Almedalsugen i Sverige etableret et nyt dansk folkemøde. Forslagsstillerne er glade for dette folkemøde og ønsker, at det fortsætter, men placeringen på Bornholm betyder, at det er få forundt at deltage i mødet. Der er kapa- citetsmæssige udfordringer, og folkemødet er primært for interesseorganisationer og særlig politisk interesserede. Forslagsstillerne ser gerne, at der etableres folkemøder overalt i landet, og at disse møder får et større element af folkelig inddragelse, hvor det er befolkningen, der adresse- rer politikerne og interesseorganisationerne – og ikke om- vendt, som tilfældet desværre ofte er på folkemødet på Bornholm. Det ærgrer forslagsstillerne, at den gode historiske tradi- tion, vi har haft i Danmark med folkemøder, og som i virke- ligheden blev videreført helt op til og med besættelsen, er gået af mode. I et land som Schweiz styres fire femtedele af landets kommuner gennem direkte demokrati ved kommunale mø- der, hvor der træffes beslutninger. Forslagsstillerne foreslår ikke et sådant system i Danmark, men finder det afgørende, at borgerne inddrages nærmere i de politiske beslutninger gennem lokale folkeafstemninger, retten til at stille beslut- ningsforslag i Folketinget og folkemøder, hvor aktuelle og/ eller principielle politiske spørgsmål drøftes. Forslagsstillerne ser derfor gerne, at Folketinget arrange- rer et antal folkemøder rundt i hele landet, hvor danskerne kan få lejlighed til at give deres besyv med til den politiske debat, og hvor det er folket – ikke politikerne og interesseor- ganisationerne – der er i centrum. Formålet er at reetablere den folkelige tradition og revita- lisere det danske demokrati. Folketinget skal som den gode Steen Steensen Blicher i 1839 virke som facilitator for en folkelig demokratisk vækkelse. Der kan afsættes 10 mio. kr. årligt til formålet i en periode på 3 år, som afholdes inden for Folketingets eget budget. 2 Skriftlig fremsættelse Morten Messerschmidt (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af landsdækkende folkemøder. (Beslutningsforslag nr. B 68) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3