Fremsat den 14. marts 2023 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28391

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b68/20222_b68_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. marts 2023 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
    Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om gennemførelse af landsdækkende folkemøder
    Folketinget pålægger regeringen at gennemføre landsdækkende folkemøder med henblik på at revitalisere det danske
    folkestyre.
    Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028391
    Bemærkninger til forslaget
    I 1830’erne og 1840’erne voksede et spirende demokra-
    tisk sindelag i den danske befolkning.
    Dette nye sindelag kom til udtryk i bl.a. en række folke-
    møder på Himmelbjerget mellem Ry og Silkeborg og på
    Skamlingsbanken ved Kolding. De første folkemøder blev
    arrangeret af forfatteren Steen Steensen Blicher og fandt
    sted i 1839 på Himmelbjerget. Formålet med folkemøder-
    ne på Himmelbjerget var, at almindelige mennesker, såvel
    bønder og borgere som embedsmænd, kunne mødes for
    at tale, synge og feste sammen med det formål at skabe
    fællesskab og, som det hed, »opildne til kærlighed til fædre-
    landet«. Med tiden deltog op til 6.000-7.000 mennesker i
    møderne på Himmelbjerget. Senere i 1800-tallet blev også
    eksempelvis Herthadalen nær Ledreborg Gods og Halkevad
    nær Slagelse meget populære samlingssteder. Det største
    folkemøde blev afholdt i 1892 med deltagelse af den norske
    digter Bjørnstjerne Bjørnsson. Her deltog antagelig mellem
    20.000 og 30.000 mennesker.
    Folkemøder blev afholdt i hele Danmark.
    Folkemøderne fungerede som en politisk kampplads for
    det danske folk. Her diskuterede vi vores forhold til det vok-
    sende Tyskland, forfatningsspørgsmålet og helstaten. Folke-
    mødet var det sted, hvor man frit kunne diskutere samfunds-
    anliggender, og således diskuterede datidens danskere det
    danske folks fremtid, samfundets indretning, arbejderens
    vilkår og meget andet.
    Folkemøder er desværre gået af mode og er i dag blevet
    erstattet af ligegyldighed og det så velkendte kommentar-
    spor online.
    Med start i 2011 i Allinge på Bornholm blev der med
    inspiration fra Almedalsugen i Sverige etableret et nyt dansk
    folkemøde. Forslagsstillerne er glade for dette folkemøde
    og ønsker, at det fortsætter, men placeringen på Bornholm
    betyder, at det er få forundt at deltage i mødet. Der er kapa-
    citetsmæssige udfordringer, og folkemødet er primært for
    interesseorganisationer og særlig politisk interesserede.
    Forslagsstillerne ser gerne, at der etableres folkemøder
    overalt i landet, og at disse møder får et større element af
    folkelig inddragelse, hvor det er befolkningen, der adresse-
    rer politikerne og interesseorganisationerne – og ikke om-
    vendt, som tilfældet desværre ofte er på folkemødet på
    Bornholm.
    Det ærgrer forslagsstillerne, at den gode historiske tradi-
    tion, vi har haft i Danmark med folkemøder, og som i virke-
    ligheden blev videreført helt op til og med besættelsen, er
    gået af mode.
    I et land som Schweiz styres fire femtedele af landets
    kommuner gennem direkte demokrati ved kommunale mø-
    der, hvor der træffes beslutninger. Forslagsstillerne foreslår
    ikke et sådant system i Danmark, men finder det afgørende,
    at borgerne inddrages nærmere i de politiske beslutninger
    gennem lokale folkeafstemninger, retten til at stille beslut-
    ningsforslag i Folketinget og folkemøder, hvor aktuelle og/
    eller principielle politiske spørgsmål drøftes.
    Forslagsstillerne ser derfor gerne, at Folketinget arrange-
    rer et antal folkemøder rundt i hele landet, hvor danskerne
    kan få lejlighed til at give deres besyv med til den politiske
    debat, og hvor det er folket – ikke politikerne og interesseor-
    ganisationerne – der er i centrum.
    Formålet er at reetablere den folkelige tradition og revita-
    lisere det danske demokrati. Folketinget skal som den gode
    Steen Steensen Blicher i 1839 virke som facilitator for en
    folkelig demokratisk vækkelse.
    Der kan afsættes 10 mio. kr. årligt til formålet i en periode
    på 3 år, som afholdes inden for Folketingets eget budget.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Morten Messerschmidt (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af
    landsdækkende folkemøder.
    (Beslutningsforslag nr. B 68)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3