Fremsat den 14. marts 2023 af Per Larsen (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28387

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b65/20222_b65_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. marts 2023 af Per Larsen (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at sikre en frivillig elektronisk aldersverificering for butikker, så
    mindreårige ikke kan købe tobak, alkohol og andre produkter med
    aldersbegrænsning, og at indføre et forbud mod proxysalg
    Folketinget pålægger regeringen at sikre en frivillig elek-
    tronisk aldersverificering for butikker og indføre et forbud
    mod proxysalg, så mindreårige ikke kan købe tobak, alkohol
    og andre produkter med aldersbegrænsning, og således at
    man fremadrettet får en bøde, hvis man for eksempel køber
    tobak på vegne af en mindreårig, hvor der er sket en øko-
    nomisk transaktion, hvor den myndige tager betaling for at
    købe tobak på vegne af den mindreårige.
    Folketinget pålægger derudover regeringen at sikre de
    nødvendige rammer for, at butikkerne frivilligt kan få en
    ordning, hvor de elektronisk kan få aldersverificeret transak-
    tioner med dankort og lign., så mindreårige automatisk bli-
    ver afvist, hvis de forsøger at købe produkter, som de ikke er
    gamle nok til. Løsningen skal godkendes af Datatilsynet, og
    det skal være op til den enkelte butik eller koncern, hvorvidt
    de ønsker at tilslutte sig den frivillige aldersverificering.
    Finansieringen af den elektroniske aldersverificering skal
    udelukkende foregå blandt de butikker og koncerner, som
    ønsker at tilslutte sig ordningen med aldersverificering, og
    derfor vil forslaget være provenuneutralt. Butikker og kon-
    cerner, der ikke ønsker at tilslutte sig den frivillige elektroni-
    ske aldersverificering, skal ikke bidrage til finansieringen.
    Beslutningsforslag nr. B 65 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028387
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er med en enkelt tilføjelse i bemærk-
    ningerne en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag
    nr. B 34, folketingsåret 2021-22. Der henvises til www.fol-
    ketingstidende, Folketingstidende 2021-22, tillæg A, B 34
    som fremsat, tillæg B, betænkning over B 34, og tillæg F,
    møde 61, kl. 10:00, og møde 89, kl. 10:19.
    Det er i dag ulovligt at sælge for eksempel tobak til børn
    under 18 år. Til gengæld er det lovligt, at myndige borgere
    tager betaling for eksempelvis at købe tobak på vegne af
    mindreårige. Dette er bl.a. gjort forbudt i Skotland, og Det
    Konservative Folkeparti foreslår derfor en model, der ligner
    den skotske (»Licensing (Scotland) Act 2005, section 142:
    Guidance for licensing boards and local authorities«, Scot-
    tish Government, 2007).
    Rigtig mange unge mennesker har i dag adgang til tobak,
    alkohol og andre aldersbegrænsede produkter, selv om de
    ikke er gamle nok. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at 25
    pct. af børn og unge mellem 15-29 år ryger dagligt eller
    lejlighedsvis. Det er en stigning på 2 pct. på 2 år (»Andelen
    af unge rygere stiger igen efter stort fald«, Politiken, den 9.
    februar 2023).
    Samtidig ved vi, at 12 pct. af børn og unge mellem 14-17
    år bruger mindst ét tobaksprodukt eller tobakslignende pro-
    dukt, på trods af at de ikke er gamle nok til at købe tobak
    (»Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017-2020«, Kræftens
    Bekæmpelse og Trygfonden, 2021).
    Derudover er det blevet påvist i en tidligere undersøgelse,
    at 68 pct. af butikkerne sælger alkohol til unge under 16 år
    (»Butikker bryder loven: Sælger alkohol til børn«, Alkohol
    & Samfund, den 12. september 2019).
    De Samvirkende Købmænd har stillet forslag om, at alle
    køb med betalingskort i supermarkeder fremover automa-
    tisk afvises, hvis kunden ikke er gammel nok i forhold
    til den alder, som lovgivningen kræver ved køb af varen
    (»Butikker vil afmontere »virkelig ubehagelig skidtspand«
    for medarbejderne ved kassen«, Politiken, den 27. septem-
    ber 2021). Men det vil dog stadig være en udfordring med
    proxysalg, da myndige borgere kan tage betaling for at kø-
    be tobak, alkohol og andre aldersbegrænsede produkter på
    vegne af mindreårige. Derfor skal forslaget om elektronisk
    aldersverificering ses i sammenhæng med et forbud mod
    proxysalg.
    Formålet med dette beslutningsforslag er derfor at mod-
    virke, at mindreårige køber for eksempel tobak, som de
    ikke er gamle nok til at købe. Derudover vil butikkerne få
    nemmere ved at tjekke, om en person er gammel nok til at
    købe det pågældende produkt.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Per Larsen (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en frivillig
    elektronisk aldersverificering for butikker, så mindreårige
    ikke kan købe tobak, alkohol og andre produkter med
    aldersbegrænsning, og at indføre et forbud mod proxysalg.
    (Beslutningsforslag nr. B 65)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3