Fremsat den 14. marts 2023 af Kim Edberg Andersen (NB), Peter Seier Christensen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28376

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b66/20222_b66_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. marts 2023 af Kim Edberg Andersen (NB), Peter Seier Christensen (NB) og Pernille Vermund (NB)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om nedsættelse af et udvalg, der skal udrede mænds og drenges
    ligestillingsudfordringer
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023
    at nedsætte et udvalg efter norsk forbillede, der skal skabe
    oversigt over, hvilke ligestillingsproblemer drenge og mænd
    møder gennem livet inden for områder som familie, samvær,
    fritid, sundhed, trivsel, vold, uddannelse, arbejdsliv, pensi-
    onstilværelse, integration og seksualitet. Udvalget skal også
    fremlægge løsninger på de identificerede problemstillinger,
    og udvalgets arbejde skal resultere i en politisk behandling.
    Udvalgets sammensætning, økonomi og kommissorium
    besluttes af de partier, der stemmer for nærværende beslut-
    ningsforslag.
    Beslutningsforslag nr. B 66 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028376
    Bemærkninger til forslaget
    Da Norges ligestillingsminister, Anette Trettebergstuen fra
    Arbeiderpartiet, den 26. august 2022 præsenterede det 17
    personer store »Mannsutvalget«, som frem til marts 2024
    skal undersøge drenges og mænds ligestillingsproblemer og
    fremlægge løsninger på dem, udtalte hun:
    »Vi ønsker, at alle, uafhængigt af køn, skal have mulighe-
    den for at leve frie og selvstændige liv. Derfor må vi tage
    mænds særskilte ligestillingsudfordringer mere alvorligt. Vi
    ved for eksempel, at flere drenge har det svært i skolen,
    at fædre oftere må kæmpe for at blive anerkendt som fuld-
    gyldige omsorgspersoner for deres børn, at drenge og unge
    mænd får ansvar for at passe på deres søstre og familiens
    ære, og at selvmordstallene desværre er højere hos mænd
    end hos kvinder. Vi må få bedre styr på, hvorfor det er
    sådan, og hvad vi kan gøre ved det.« (»Den norske regering
    sætter fokus på drenge og mænds problemer«, den 28. au-
    gust 2022, reelligestilling.dk).
    Det er forslagsstillernes holdning, at Danmark bør følge
    Norges eksempel og nedsætte et udvalg, der skal undersøge
    drenges og mænds ligestillingsproblemer og fremlægge løs-
    ninger på dem.
    Udvalget bør bl.a.
    1) tilvejebringe overblik og indsigt i de ligestillingsudfor-
    dringer, drenge og mænd møder gennem et livsforløb
    inden for temaer som familie, fritid, sundhed, trivsel,
    vold, uddannelses- og arbejdsliv, alderdom, integration
    og livsvilkårene for mænd og drenge, der »falder ved
    siden af«,
    2) vurdere, om nuværende ligestillingspolitiske tiltag va-
    retager mænds og drenges udfordringer tilstrækkeligt,
    herunder hvorvidt forskning og data giver tilstrækkeligt
    grundlag for politikudvikling, og
    3) foreslå tiltag, som vil bidrage til et mere ligestillet
    samfund og/eller vurdere behovet for andre løsninger
    i tilfælde, hvor udvalget vurderer, at den nuværende
    indsats ikke varetager kønsperspektivet om ligestilling
    tilstrækkeligt.
    Blandt drenges og mænds problemer kan nævnes, at dren-
    ge klarer sig dårligere end pigerne i skolen, at unge mænd i
    lavere grad end kvinder tager videregående uddannelse, og
    at mænd oftere ender som misbrugere af stoffer og alkohol
    og i langt højere grad begår selvmord end kvinder. Derudo-
    ver har mænd i langt højere grad end kvinder sundhedspro-
    blemer. I arbejdsmæssige sammenhænge tegner mænd sig
    for hen ved ni ud af ti dødsulykker. Andelen af enlige mænd
    uden børn – særlig blandt ufaglærte mænd – er desuden
    voksende, og i dag er flere mænd end kvinder enlige og
    uden hjemmeboende børn (»Aldrig har så mange mænd boet
    alene: De dør tidligere, tjener mindre og får færre børn«,
    den 20. januar 2020, dr.dk). Dette skaber en stor risiko for
    ensomhed, og i VIVE’s rapport »Barnløshed og familieform
    i det sene voksenliv« fra 2018 fremgår det, at 18 pct. af
    enlige mænd uden børn er ensomme.
    Formålet med beslutningsforslaget er at tage første skridt
    til en tilvejebringelse af en samlet, detaljeret og overordnet
    viden om mænds og drenges problemer, der relaterer sig til
    deres køn – en fremstilling og en undersøgelse, der ikke
    eksisterer i Danmark i tilstrækkeligt omfang.
    Såfremt beslutningsforslaget vedtages, skal regeringen
    indkalde de partier, der støtter beslutningsforslaget, til for-
    handlinger om udvalgets sammensætning, økonomi og kom-
    missorium. Finansieringen af udvalgets arbejde skal afhol-
    des inden for gældende rammer.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Kim Edberg Andersen (NB):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af
    et udvalg, der skal udrede mænds og drenges
    ligestillingsudfordringer.
    (Beslutningsforslag nr. B 66)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3