Fremsat den 14. marts 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasques (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 14. marts 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL),
Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasques (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af en statslig jordfond
Folketinget pålægger regeringen at oprette en statslig jord-
fond efter samme model som Danmarks Grønne Investe-
ringsfond og med det formål at opkøbe landbrugsejendom-
me og landbrugsjord for at styrke Danmarks indsats mod
både klima- og biodiversitetskrisen samt øge det økologiske
landbrugsareal.
Hovedprincipperne for fondens opkøb af ejendomme og
landbrugsjord skal være følgende:
– Ejendommene skal senest 1 år efter opkøbet overgå
til økologisk drift, skovrejsning eller natur, medmindre
arealerne er erhvervet med henblik på at indgå i jordbyt-
te.
– Ejendommene skal bortforpagtes til landmænd på læn-
gerevarende kontrakter.
– Ejendommene bortforpagtes med nærmere klausuler,
der imødekommer ønsket om større balance mellem
landbruget og det øvrige samfund, herunder overordne-
de samfundshensyn som f.eks. indfrielse af Danmarks
klimamål, naturbeskyttelse, grundvandssikring og økolo-
gisk drift.
– For de opkøbte ejendomme skal det vurderes, hvor store
arealer der skal udlægges til naturarealer og skov, inden
de bortforpagtes.
Som grundlag for etableringen af en statslig jordfond
udarbejder regeringen en række beregningseksempler på
forskellige landbrugstyper og størrelser heraf, der ved kon-
kurser eller truende konkurser overtages af fonden og bort-
forpagtes. Eksemplerne skal inddrage de økonomiske for-
hold med og uden en landbrugsfond for de forskellige
aktører. Dette arbejde finansieres inden for Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris reserver.
Beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028373
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 59, folketingsåret 2016-17. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2016-17, tillæg A, B 14 som fremsat, tillæg F, møde 66,
kl. 17:10.
Landbruget vil i 2030 stå for næsten halvdelen af Dan-
marks udledning af drivhusgasser (»Landbruget skal reduce-
re markant – ellers får Danmark svært ved at nå sit klima-
mål«, Concito.dk, den 25. august 2021). Samtidig oplever
vi i disse år en voldsom ændring i landbruget, hvor færre
og færre ejer mere og mere, og monokulturen breder sig
(»Dansk landbrugsjord kommer på færre og færre hænder«,
Agriwatch.dk, den 7. maj 2020). Landbrugssektoren er has-
tigt på vej fra landbrug til industri.
Lovforslag nr. L 51 om administration af den fælles land-
brugspolitik m.v. fra folketingsåret 2022-23, 2 samling, vi-
ser i § 7, at man kan fastlægge, at staten kan have en
meget aktiv rolle i klima-lavbundsprojekter (der henvises
til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2022-23, 2.
samling, tillæg A, L 51 som fremsat, side 2). Oprettelsen
af en statslig jordfond kan blive en måde at organisere om-
stillingen af landbruget på. Klimarådets rapport »Statusrap-
port 2023 – Danmarks nationale klimamål og internationale
forpligtelser« fra 2023 viser, at der er behov for flere vir-
kemidler til at sikre flere klimahandlinger i landbruget. En-
hedslisten mener, at en statslig jordbrugerfond kan bidrage
til mere handling.
Med liberalisering af landbrugsloven er der åbnet op for,
at (udenlandske) investorer kan overtage dansk landbrugs-
jord med de følger, det på sigt kan have for hele den danske
landbrugssektor og arbejdspladserne. Det mener vi er en
forkert udvikling.
Enhedslisten er grundlæggende imod, at udenlandske sel-
skaber kan opkøbe dansk landbrugsjord. Samtidig mener
Enhedslisten, at det er helt afgørende, at landbruget i endnu
højere grad bidrager til at indfri Danmarks klimamål og
sikring af miljø og natur. Det kan f.eks. ske ved opkøb og
udtagning af lavbundsjorde, opkøb og etablering af borings-
nære beskyttelsesområder samt skovrejsning.
En stor barriere for en bæredygtig omstilling af landbruget
er den enorme gæld, som landbrugsbedrifterne er blevet lok-
ket ud i ud fra en hypotese om, at hvis bare man investerer
nok, kommer der overskud. Mange bedrifter har en uhold-
bar økonomi i form af høj gæld og lav indtjening. SEGES
vurderer, at 12 pct. af bedrifterne har en uholdbar økonomi
i form af høj gæld (gældsprocent over 70 pct.) og negativ
indtjening. Derudover har 17 pct. af bedrifterne negativ ind-
tjening, men med lavere gæld. Københavns Universitet har
tidligere vurderet, at ca. 10 pct. af bedrifterne er insolvente,
dvs. med en gældsprocent over 100 (»Ekspertgruppe med
fokus på landbrugets økonomi«, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, maj 2021).
I dag er gælden på ca. 297 mia. kr. (»Jordbrugets gæld
næsten uændret i 2021«, Nyt fra Danmarks Statistik, den 1.
november 2022). En stor del af gælden er i korte variable
lån, og store dele af sektoren er derfor yderst følsom over
for små ændringer i renten.
En måde at bryde denne onde cirkel på er at igangsætte
en proces, hvor ejerskabet til landbrugsjorden overtages af
en jordfond, mens driften overlades til landmændene, og
samtidig dreje produktionen i en økologisk retning for at
skabe sund økonomi i driften.
En række af de landbrug, som går konkurs, ender i Fi-
nansiel Stabilitet, og det vil derfor være naturligt, at en
statslig jordfond samarbejder med Finansiel Stabilitet om
den videre skæbne for disse landbrug, ikke mindst hvor
grundvandsbeskyttelse og/eller udlægning til naturarealer vil
være relevant.
Gennem forpagtningen af landbrugsjord skabes samtidig
mulighed for en mere demokratisk styring af landbrugsdrif-
ten, så den i højere grad vil foregå i balance med det øvrige
samfund og under overordnede samfundshensyn som f.eks.
naturbeskyttelse, dyrevelfærd og grundvandssikring.
En jordbrugerfond blev nærmere beskrevet af en arbejds-
gruppe nedsat efter vedtagelse af finansloven for 2001
(»Etablering af en Jordbrugerfond – Rapport fra arbejds-
gruppen vedrørende etablering af en Jordbrugerfond«, Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet
for FødevareErhverv, 2001). Arbejdsgruppen redegjorde for
mulighederne for etablering af en jordbrugerfond med det
formål at bidrage til opretholdelse af en alsidig og holdbar
landbrugsstruktur og fremme gårdforpagtninger i Danmark
gennem erhvervelse og bortforpagtning af landbrugsejen-
domme. Rapportens anbefalinger blev aldrig brugt på grund
af regeringsskiftet i 2001, men det grundige forarbejde og
materiale kan stadig danne grundlag for etableringen af en
jordbrugerfond.
Danmarks Grønne Investeringsfond blev oprettet som del
af aftalen »Et grønnere Danmark« (»Aftale mellem regerin-
gen, SF og Enhedslisten om et grønnere Danmark«, indgået
den 26. juni 2014 mellem regeringen (Socialdemokratiet
og Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Enhedsli-
sten. Fonden er en selvstændig statslig lånefond, der har til
formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn
omstilling af det danske samfund.
Fonden er med til at bygge bro mellem traditionel bank-
finansiering og egenkapital og opererer både med et grønt
og et kommercielt fokus. Fonden blev i 2020 yderligere
udvidet og rammesat med øget kapacitet ved en aftale den
14. september 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet)
og aftalepartierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet.
Enhedslisten foreslår, at oprettelsen af en statslig jordfond
2
etableres ud fra samme grundprincip, eventuelt suppleret
med »grønne obligationer«, som alle kan købe.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en
statslig jordfond.
(Beslutningsforslag nr. B 64)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4