Fremsat den 14. marts 2023 af Astrid Carøe (SF), Sofie Lippert (SF) og Jacob Mark (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX28389
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b60/20222_b60_som_fremsat.pdf
Fremsat den 14. marts 2023 af Astrid Carøe (SF), Sofie Lippert (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om en ny karakterskala i uddannelsessystemet Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023 at indkalde til forhandlinger om en ny karakterskala i uddannelses- systemet. Beslutningsforslag nr. B 60 Folketinget 2022-23 (2. samling) AX028389 Bemærkninger til forslaget Den nuværende 7-trinsskala blev taget i brug på de gym- nasiale uddannelser i 2006, og i løbet af 2007 blev den indført i de øvrige dele af uddannelsessystemet. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerede skalaen i 2013 og igen i 2018 og fandt behov for flere ændringer. Allerede tilbage i 2013 pegede nogle bedømmere f.eks. på, at de gerne ville kunne give mere nuancerede bedømmelser, hvilket de store spring i skalaen ikke gav mulighed for, og endvidere på, at karakteren -3 sendte et unødigt negativt signal. Evalueringen fra 2018 pegede ligesom i 2013 på problemerne med de store spring mellem karaktererne, fra 4 til 7 og fra 7 til 10, og på problemet med karakteren -3. Udfordringerne med den nuværende skala kan bidrage til det karakterpres, som mange elever og studerende oplever, og som er uhensigts- mæssigt i et læringsperspektiv (»Evaluering af 7-trins-skala- en«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2019). Derudover viste evalueringen fra 2018 bl.a. også, at 7- trinsskalaens trinbeskrivelser har fokus på fejl og mang- ler. Det kan bidrage til, at børn og unge lærer, at de ikke må begå fejl, ikke være nysgerrige og fordybe sig, men bare skal lære pensum udenad og have færrest fejl. På baggrund af evalueringen nedsatte den tidligere rege- ring en ekspertgruppe for ændring af karakterskalaen, som kom med deres rapport »Modeller for en ændret karakter- skala« i september 2020 (»Modeller for en ændret karakter- skala«, www.uvm.dk, september 2020). De seneste 2½ år er der imidlertid ikke indkaldt til for- handlinger, på trods af at baggrundstæppet for forhandlin- gerne må siges at have været på plads længe. Inden folketingsvalget i 2022 ønskede et bredt flertal blandt Folketingets partier at ændre karakterskalaen. Det daværende oppositionsparti Venstre udtrykte utålmodighed efter et udspil fra regeringen (»V: En moderniseret karak- terskala skal imødekomme studerendes mistrivsel«, Altin- get.dk, den 23. marts 2022). Desværre har den nuværende regering ikke tilkendegivet i regeringsgrundlaget, at den vil prioritere arbejdet med en ny karakterskala. SF håber, at der fortsat er et bredt flertal, der vil bakke op om, at der inden udgangen af 2023 skal være startet forhandlinger om en ny karakterskala. SF har tidligere foreslået en skala med 0-2-4-6-8-10-12, så den stadig indeholder syv trin, men springene mellem karaktererne er ens. Det er et bud på en ny skala, som også ekspertgruppen har foreslået, og som forslagsstillerne vil ta- ge med, når regeringen indkalder til forhandlinger (»Model- ler for en ændret karakterskala«, www.uvm.dk, september 2020). SF anerkender, at vi med en ændring af karakterskalaen ikke kommer nulfejlskulturen og karakterpresset til livs. En sådan ændring kan ikke gøre det alene. SF ser eksempelvis gerne, at vi også skruer ned for mængden af karakterer i uddannelsessystemet og sikrer mere feedback. Dette ligger dog ud over nærværende beslutningsforslag. Finansiering Det konkrete finansieringsbehov afhænger af den valgte model for en ny karakterskala. 2 Skriftlig fremsættelse Astrid Carøe (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en ny karakterskala i uddannelsessystemet. (Beslutningsforslag nr. B 60) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3