Fremsat den 14. marts 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 14. marts 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om social service
(Bemyndigelse til at indføre lavere medicintilskudsgrænser i 2023 m.v.)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 8. marts
2023, som ændret ved lov nr. 907 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 146 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Uanset stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2 og 3,
fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler gældende
i perioden fra den 3. april 2023 til og med den 31. december
2023 om udgiftsgrænsen for, hvornår tilskuddet udgør 100
pct.«
2. I § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt., indsættes efter »§ 148«:
»samt efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5,«.
3. I § 158 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 146«: »samt
efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5«.
§ 2
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af
24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16.
marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 41 indsættes før overskriften før § 42:
»§ 41 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 41
ses der bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin
som følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør af §
146, stk. 5, i sundhedsloven.«
2. Efter § 100 indsættes i kapitel 17:
»§ 100 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter §
100 ses der bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til
medicin som følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i
medfør af § 146, stk. 5, i sundhedsloven.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. april 2023.
Stk. 2. §§ 41 a og 100 a i lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som affattet
ved denne lovs § 2, ophæves den 1. januar 2024.
Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2302309
DI000802
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lavere medicintilskudsgrænser i 2023
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om dækning af nødvendige merudgifter efter lov om social service
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerli-
ge indgik den 10. februar 2023 ”Aftale om Inflations-
hjælp”. Med aftalen blev det blandt andet besluttet at afsætte
125 mio. kr. i 2023 med henblik på midlertidigt at nedsætte
den maksimale egenbetaling for tilskudsberettiget medicin.
Formålet med dette lovforslag er at muliggøre, at medicin-
tilskudsgrænserne nedsættes i den resterende del af 2023
ved, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til i en
begrænset periode at fastsætte regler for medicintilskuddets
størrelse, der afviger fra de normale regler. Efter lovforsla-
get skal nedsættelsen af medicintilskudsgrænserne ikke have
betydning for dækningen af merudgifter efter §§ 41 og 100 i
serviceloven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lavere medicintilskudsgrænser i 2023
2.1.1. Gældende ret
Reglerne for tilskud til lægemidler er fastsat i sundheds-
lovens afsnit X. På apotekerne ydes der offentligt tilskud
til lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen vurderer opfylder
kriterierne for tildeling af tilskud. Kriterierne er fastsat i
bekendtgørelse nr. 728 af 30. maj 2022 om medicintilskud.
Lægemidler, der sælges på apotekerne, kan have generelt
tilskud eller generelt klausuleret tilskud, jf. sundhedslovens
§ 144. Hvis lægemidlet har generelt tilskud, ydes der au-
tomatisk tilskud til lægemidlet ved patientens køb af det
ordinerede lægemiddel på apoteket. Hvis lægemidlet har
generelt klausuleret tilskud, får patienten automatisk tilskud,
hvis lægen ved ordination af lægemidlet har tilkendegivet på
ordinationen, at patienten opfylder tilskudsklausulen.
Derudover kan lægen ansøge om forskellige former for in-
dividuelle tilskud til den enkelte patient, jf. sundhedslovens
§§ 145 og 148.
Efter de gældende regler i sundhedslovens § 146 afhænger
tilskuddets størrelse af patientens samlede udgifter til køb
af lægemidler, som er berettiget til tilskud i henhold til sund-
hedslovens §§ 144, 145 og 158 a.
Patientens samlede udgifter opgøres for en periode på 1
år, der regnes fra datoen for det første indkøb af tilskudsbe-
rettiget medicin. En ny periode indledes første gang, patien-
ten køber tilskudsberettiget medicin efter udløbet af den
foregående periode.
Tilskuddet afhænger af, om personen er yngre end 18 år,
og stiger gradvist med personens samlede udgifter til recept-
pligtig medicin i ét år (tilskudsperioden).
I 2023 udgør den maksimale egenbetaling for tilskudsbe-
rettiget medicin 4.435 kr. Den maksimale egenbetaling er
ens for borgere under og over 18. år. Medicintilskuddet
fratrækkes automatisk prisen ved indkøbet af medicinen på
apoteket. Regionerne dækker udgifterne til medicintilskud.
Patienter over 18 år er i 2023 ikke berettigede til tilskud til
udgifter under 1.045 kr. Tilskuddets andel er:
– 50 pct. for udgifter mellem 1.045 kr. og 1.750 kr.
– 75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
– 85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 20.636 kr.
– 100 pct. for udgifter over 20.636 kr.
For 2023 er tilskuddets andel for patienter under 18 år:
– 60 pct. for udgifter under 1.750 kr.
– 75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
2
– 85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 25.286 kr.
– 100 pct. for udgifter over 25.286 kr.
For patienter, der fylder 18 år, gælder disse tilskudsgræn-
ser, indtil tilskudsperioden udløber.
Apotekerne tilbyder henstandsordning til patienter med
høje medicinudgifter. Henstandsordningen er en aftale mel-
lem en apoteker og en borger, som indebærer, at borgerens
maksimale egenbetaling opdeles i 12 lige store rater, som
fordeles over tilskudsperioden. Kriterierne for henstandsord-
ningen er fastsat i bekendtgørelse nr. 1502 af 30. november
2015 om henstandsordning for borgere med store udgifter
til køb af tilskudsberettigede lægemidler. Apotekerne skal
tilbyde henstand til borgere, der har opnået 100 pct. i tilskud
til tilskudsberettigede lægemidler i den foregående tilskud-
speriode, eller borgere, som vurderes inden for den indevæ-
rende tilskudsperiode at få udgifter til tilskudsberettigede
lægemidler, der overstiger grænsen for 100 pct. i tilskud, jf.
sundhedslovens §§ 146 og 156.
Det fremgår af sundhedslovens § 149, stk. 1, at der for
patienter, der i en tilskudsperiode har modtaget tilskud, der
overstiger eller er mindre end det tilskud, de er berettiget til
efter reglerne, skal modregnes i forbindelse med efterfølgen-
de køb af tilskudsberettigede lægemidler.
Reglerne for vaccination og tilskud til vacciner til visse
persongrupper findes i sundhedslovens afsnit XI. Vaccina-
tion mod visse sygdomme gives vederlagsfrit. Der ydes
desuden offentligt tilskud til køb af vaccine for nærmere
afgrænsede persongrupper. Kriterierne er fastsat i bekendt-
gørelse nr. 61 af 29. januar 2009 om tilskud til vacciner.
Det følger af sundhedslovens § 158 a, at der ydes tilskud
til nærmere afgrænsede persongrupper med køb af vacci-
ne. Tilskuddets størrelse følger reglerne for tilskud til læge-
midler. Tilskuddet er betinget af, at vaccinen ordineres på
recept til en patient i den nærmere afgrænsede persongrup-
pe.
Sundhedsstyrelsen beslutter, hvilke vacciner og person
grupper der bevilges tilskud, såfremt Sundhedsstyrelsen vur-
derer, at kriterierne herfor i bekendtgørelse nr. 61 af 29.
januar 2009 om tilskud til vacciner er opfyldt.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Aftale om inflationshjælp” af 10. febru-
ar 2023, at der afsættes 125 mio. kr. til at reducere den
maksimale egenbetaling for tilskudsberettiget medicin i den
resterende del af 2023.
Med lovforslaget foreslås det bl.a., at aftalen udmøntes
som en bemyndigelsesbestemmelse, idet det muliggør, at
medicintilskudsgrænserne i 2023 kan blive tilpasset admini-
strativt, såfremt det bliver nødvendigt for at kunne realisere
det aftalte udgiftsniveau på 125 mio. kr.
De reducerede eventuelt efterfølgende justerede medicin-
tilskudsgrænser og vil blive udstedt i en bekendtgørelse. Af-
talepartierne vil blive inddraget inden udstedelsen af be-
kendtgørelsen og eventuelle senere ændringer af udgifts-
grænserne i bekendtgørelsen med henblik på at skabe gen-
nemsigtighed i implementeringen af den indgåede aftale.
Af hensyn til at ændringen af medicintilskudsgrænserne
sker hurtigst muligt, foreslås det, at loven træder i kraft den
3. april 2023.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministe-
ren bemyndiges til at udstede regler for udgiftsgrænsen for,
hvornår medicintilskuddet udgør 100 pct. Reglerne vil være
gældende i perioden 3. april 2023 til og med 31. december
2023, hvor den aftalte midlertidige nedsættelse af udgifts-
grænserne udløber.
At ordningen er midlertidig og kortere end et år bevirker,
at nedsættelsen af udgiftsgrænserne får forskellig effekt af-
hængigt af, hvor langt borgeren er i sit individuelle tilskud-
sår, når den foreslåede nedsættelse træder i kraft. Dette vil
også gøre sig gældende, såfremt det bliver nødvendigt at
justere udgiftsgrænserne for at realisere det aftalte udgiftsni-
veau på 125 mio. kr.
Borgere, der allerede har haft udgifter til tilskudsberetti-
get medicin over den nedsatte udgiftsgrænse inden 3. april
2023, vil straks opnå fuld tilskudsdækning ved efterfølgende
køb, men vil ikke blive kompenseret med tilbagevirkende
kraft. Borgere, hvis samlede udgifter til tilskudsberettiget
medicin først når den nedsatte udgiftsgrænse efter 3. april
2023, vil opnå fuld effekt af ordningen i den resterende del
af deres tilskudsperiode. Borgere, der først når den nedsatte
udgiftsgrænse efter 31. december 2023, vil ikke få gavn af
ordningen.
Det bemærkes, at den administrativt fastsatte nedsatte
tilskudsgrænse for, hvornår der ydes 100 pct. i tilskud, ad-
ministrativt kan sættes op i perioden, hvorved borgerne i
princippet kan opleve at have nået den først administrativt
fastsatte tilskudsgrænse for 100 pct. i tilskud og derefter
kan opleve, at den administrativt fastsatte tilskudsgrænse for
100 pct. efterfølgende sættes op, hvorfor borgeren så ved
efterfølgende køb igen får 85 pct. tilskudsdækning inden
den nye udgiftsgrænse på 100 pct. nås.
Der lægges med forslaget ikke op til, at betingelserne
for apotekernes henstandsordning skal ændres, hvorved der
fortsat skal tilbydes henstandsordninger til patienter efter
sundhedslovens § 146, stk. 1-4. Derved fastholdes de nuvæ-
rende grænser for, hvornår apoteket skal tilbyde en borger
en henstandsordning.
Som følge af forslaget foreslås det, at der i § 149, stk. 1,
og § 158, stk. 2, indsættes henvisninger til regler fastsat i
medfør af den foreslåede § 146, stk. 5.
Den foreslåede tilføjelse i sundhedslovens § 149, stk. 1,
vil sikre, at regulering af for meget og for lidt ydet tilskud
også sker i henhold til regler fastsat efter § 146, stk. 5
for køb foretaget fra den 3. april 2023 til og med den 31.
december 2023.
Den foreslåede tilføjelse i sundhedslovens § 158 a, stk. 2,
vil medføre, at de nedsatte medicintilskudsgrænser som føl-
ge af den foreslåede § 146, stk. 5, midlertidigt også gælder
for indkøb af tilskudsberettigede vacciner, jf. bekendtgørelse
nr. 61 af 29. januar 2009 om tilskud til vacciner.
3
2.2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om dækning af
nødvendige merudgifter efter lov om social service
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 41, stk. 1, i lov om social service,
jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (herefter
serviceloven), at kommunalbestyrelsen skal yde dækning
af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af
et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er
en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan
dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden
lovgivning.
Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynlig-
gjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til
individuel befordring og fritidsaktiviteter, jf. § 41, stk. 2, i
serviceloven.
Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan
ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 5.207 kr.
pr. år (2022-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede
merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb,
der er deleligt med 100, jf. § 41, stk. 3, i serviceloven.
Efter § 41, stk. 5, i serviceloven kan social- og boligmi-
nisteren i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om,
hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne her-
for.
Denne bemyndigelse er anvendt ved udstedelsen af be-
kendtgørelse nr. 932 af 19. juni 2020 om tilskud til pasning
af børn med handicap eller langvarig sygdom. Det fremgår
af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen, at hvis der sker ændringer
i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for
kommunalbestyrelsens fastsættelse af det udbetalte tilskud,
skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed.
Det fremgår af § 100 i serviceloven, at kommunalbestyrel-
sen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den
daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til per-
soner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalin-
gen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften
er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan
dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i
denne lov.
Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsyn-
liggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks merudgifter til
individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter,
jf. § 100, stk. 2, i serviceloven.
Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de
sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.888 kr. (2022-
niveau) pr. år svarende til 574 kr. (2022-niveau) pr. må-
ned. Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.074 kr. (2022-
niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er
i intervallet 574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om måneden,
og et standardbeløb på 2.148 kr. (2022-niveau) pr. måned,
hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.612
kr.-2.685 kr. (2022-niveau) om måneden. Kan borgeren do-
kumentere merudgifter på over 2.685 kr. (2022-niveau) pr.
måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske
merudgifter, jf. § 100, stk. 3, i serviceloven.
Efter § 100, stk. 4, i serviceloven fastsætter social- og
boligministeren i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgif-
ter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder
nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen.
Denne bemyndigelse er anvendt ved udstedelsen af be-
kendtgørelse nr. 931 af 19. juni 2020 om nødvendige mer-
udgifter ved den daglige livsførelse. Det fremgår af § 8,
1. pkt., i bekendtgørelsen, at hvis der sker ændringer i de
sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter, som lig-
ger til grund for kommunalbestyrelsens fastsættelse af det
udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse
hermed.
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning har ifølge aftalen om inflations-
hjælp til formål at sikre, at borgere med de højeste medi-
cinudgifter fortsat har mulighed for at købe nødvendig re-
ceptpligtig medicin på trods af de aktuelle prisstigninger i
samfundet.
En nedsætning af medicintilskudsgrænserne kan dog med-
føre en ændring i beregningen af merudgiftsydelsen for
borgere, der er bevilget eller ansøger om bevilling af mer-
udgiftsydelse efter servicelovens §§ 41 og 100 som følge
af, at egenbetalingen til medicin falder. Da der er indført
en minimumsgrænse for merudgifter efter serviceloven, og
da merudgiftsydelsen ikke må gå til merudgifter, som er
dækket efter anden lovgivning, kan en nedsætning af egen-
betalingen føre til, at nogle borgere ikke vil komme over
minimumsgrænsen og dermed ikke vil være berettiget til
merudgiftsydelsen. Det kan føre til, at borgere, der i dag
er bevilget merudgiftsydelsen, vil få frakendt denne ydelse,
eller at borgere, der ansøger om merudgiftsydelsen, ikke vil
få den tilkendt.
For at sikre, at forslaget ikke medfører utilsigtede konse-
kvenser for borgere, der er bevilget merudgiftsydelse efter
servicelovens §§ 41 eller 100, eller som ansøger herom,
foreslås det, at der i kommunens beregning og eventuelle
omberegning af merudgifter skal ses bort fra de midlertidigt
nedsatte medicintilskudsgrænser i 2023.
Med de foreslåede nye §§ 41 a og 100 a i serviceloven
indføres der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen ved afgø-
relser om dækning af nødvendige merudgifter efter §§ 41 og
100 i serviceloven skal se bort fra mindreudgifter i egenbe-
taling til medicin som følge af udgiftsgrænsen fastsat efter
det foreslåede nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
Det vil medføre, at kommunalbestyrelsen ikke som følge
af nedsættelse af medicintilskudsgrænsen vil skulle foreta-
ge en omberegning af merudgiftsydelsen i allerede afgjorte
sager, hvor egenbetalingen for medicinudgifter indgår i be-
regningsgrundlaget.
4
Det vil endvidere betyde, at kommunalbestyrelsen i sag-
er om bevilling af merudgiftsydelser efter §§ 41 og 100 i
serviceloven, hvor egenbetaling for medicinudgiften indgår
i beregningsgrundlaget, fortsat bl.a. vil skulle anvende de
udgiftsgrænser for medicintilskud, der fremgår af § 146, stk.
2, i sundhedsloven og ikke de nye lavere grænser efter den
foreslåede § 146, stk. 5.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål
Den midlertidige nedsættelse af medicintilskudsgrænserne
og herved den maksimale egenbetaling for receptpligtig, til-
skudsberettiget medicin vurderes at understøtte delmål nr.
3.8. om universel sundhedsdækning positivt.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Regionernes udgifter til medicintilskud vil forventeligt
stige med 145,4 mio. kr. som følge af, at grænserne for
medicintilskud nedsættes i perioden fra den 3. april 2023
til og med den 31. december 2023. Heraf er 125 mio. kr.
besluttet i forbindelse med ”Aftale om inflationshjælp” af
10. februar 2023. Hertil kommer lavere offentlige udgifter
til de forskellige personlige tillæg til folkepensionister og
førtidspensionister (tilkendt før 2003) på ca. 18,6 mio. kr.
som følge af lavere egenbetaling til tilskudsberettiget medi-
cin. Dette vil primært vedrøre helbredstillægget. Desuden
forventes der at være mindreudgifter på ca. 1,8 mio. kr. til
hjælp til udgifter til medicin efter § 82 i lov om aktiv so-
cialpolitik som følge af lavere egenbetaling til tilskudsberet-
tiget medicin for økonomisk vanskeligt stillede personer. De
lavere udgifter til de forskellige personlige tillæg til folke-
pensionister og førtidspensionister (tilkendt før 2003) og til
hjælp til udgifter til medicin efter § 82 i lov om aktiv social-
politik forventes overført til den foreslåede nedsættelse af
medicintilskudsgrænserne.
Den foreslåede nedsættelse af medicintilskudsgrænserne
vil blive implementeret i Det Centrale Tilskudsregister
(CTR) og i apotekernes it-systemer i forbindelse med påbe-
gyndelsen af en ny prisperiode. Lovforslaget har ikke imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lov-
givning ikke er relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at principper-
ne for agil erhvervsrettet regulering for så vidt angår princip
1-4 ikke er relevante for nærværende lovforslag, idet der ik-
ke er tale om regulering, der påvirker virksomhedernes mu-
ligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier
og forretningsmodeller. For så vidt angår princip 5 ”Sikrer
brugervenlig digitalisering” bemærkes det, at de ændrede
medicintilskudsgrænser vil blive implementeret i apoteker-
nes it-systemer, hvorved tilskuddet automatisk fratrækkes
prisen ved køb.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Der er fastsat visse generelle regler for proceduren
for fastsættelse af regler om medicintilskud i direktiv
89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i
prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse
lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsord-
ninger (EF-Tidende L 040 af 11. februar 1989), herunder
krav der skal sikre, at alle berørte parter kan kontrollere, at
de nationale foranstaltninger ikke udgør kvantitative import-
og eksportrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende
virkning.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at
en midlertidig nedsættelse af medicintilskudsgrænserne er
omfattet af direktivet.
Det fremgår af direktivets artikel 11, 2. pkt., at medlems-
staterne straks skal underrette Kommissionen om ændrin-
ger i reglerne vedrørende lægemidlernes inddragelse under
de nationale sygesikringsordninger m.v. Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet har i overensstemmelse hermed til hensigt
sat notificere Kommissionen om de foreslåede ændringer
straks efter vedtagelsen.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at
en midlertidig nedsættelse af medicintilskudsgrænserne er
forenelig med EU-retten.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar
2023 til den 27. februar 2023 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Amgros I/S, 3F,
Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Blå Kors, Bør-
nerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Lungeforening, Dansk Derma-
tolotisk Selskab (DDS), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceu-
tisk Industri a-s, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Ferti-
litetsselskab (DFS), Dansk Handicap Forbund, Dansk Indu-
stri (DI), Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS), Dansk
Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Psykiatrisk Selskab
(DPS), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Sel-
skab (DPS), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM),
Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM), Dansk Sel-
skab for Patientsikkerhed (PS! ), Dansk Socialrådgiverfor-
5
ening, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Syge-
plejeråd (DSR), Danske Fysioterapeuter, Danske Handica-
porganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Dansk Ældreråd, Datatilsynet, Depressi-
onsforeningen, Det Centrale Handicapråd (DCH), Diabetes-
foreningen, Epilepsiforeningen, Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation (FH), Farmakonomforeningen, FOA, Forbruger-
rådet TÆNK, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte
børn og unge (FADD), Foreningen for Parallelimportører
af Medicin (FPM), Færøernes landsstyre, Gigtforeningen,
Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, In-
dustriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemid-
ler (IGL), Jordemoderforeningen, KL, Kristelig Lægefor-
ening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universi-
tet, Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte, Landsforenin-
gen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), LAP -
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribruge-
re, Lev – livet med udviklingshandicap, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen, Manderådets Udvalg for Fa-
milieret, Muskelsvindfonden, Nomeco A/S, Naalakkersuisut
(Grønlands landsstyre), Organisationen af Lægevidenskabe-
lige Selskaber (LVS), Osteoporoseforeningen - landsforenin-
gen mod knogleskørhed, Patienterstatningen, Patientforenin-
gen, Pharmadanmark, PolioForeningen, Praktiserende Læ-
gers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Roskilde Univer-
sitet, Rådet for Socialt Udsatte , Scleroseforeningen, SIND -
Landsforeningen for psykisk sundhed, Socialpædagogernes
Landsforbund (SL), Tjellesen Max Jenne A/S, Vaccinations-
Forum, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
for Velfærd, Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg Universi-
tet og Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Kommunale mindreudgifter på 10,2
mio. kr. til personlige tillæg til pensio-
nister og særlige individuelle ydelser.
Statslige mindreudgifter på 10,2 mio.
kr. til personlige tillæg til pensionister
og særlige individuelle ydelser.
Regionale merudgifter på forvente-
ligt 145,4 mio. kr. til medicintil-
skud.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at en midlertidig
nedsættelse af medicintilskudsgrænserne er forenelig med EU-retten.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering/ Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Sundhedsloven § 146 indeholder regler om medicintil-
skuddets størrelse. Der gives i dag tilskud til alle borgere
til meget af den medicin, der bliver udskrevet på recept af
lægerne i Danmark. Tilskuddet afhænger af, om personen er
yngre end 18 år, og stiger med personens samlede udgifter
til receptpligtig medicin i ét år (tilskudsperioden).
I 2023 udgør den maksimale egenbetaling for tilskudsbe-
rettiget medicin 4.435 kr. Den maksimale egenbetaling er
ens for borgere under og over 18 år. Medicintilskuddet fra-
trækkes automatisk prisen ved indkøbet af medicinen på
apoteket. Regionerne dækker udgifterne til medicintilskud.
Patienter over 18 år er i 2023 ikke berettigede til tilskud til
udgifter under 1.045 kr. Tilskuddets andel er:
– 50 pct. for udgifter mellem 1.045 kr. og 1.750 kr.
– 75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
– 85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 20.636 kr.
– 100 pct. for udgifter over 20.636 kr.
For 2023 er tilskuddets andel for patienter under 18 år:
6
– 60 pct. for udgifter under 1.750 kr.
– 75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
– 85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 25.286 kr.
– 100 pct. for udgifter over 25.286 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Det foreslås, at der i indsættes en ny § 146, stk. 5, i
sundhedsloven, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren
uanset sundhedslovens stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2 og 3,
i perioden fra den 3. april 2023 til og med den 31. december
2023 fastsætter regler for udgiftsgrænsen for, hvornår medi-
cintilskuddet udgør 100 pct.
Det foreslås, at § 146, stk. 5, ikke forsynes med en udløbs-
dato, idet tilskud til køb af lægemidler efter den foreslåede
bestemmelse vil kunne blive reguleret efter sundhedslovens
§ 149 i op til to år efter ordningens udløb.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministe-
ren kan fastsætte regler om udgiftsgrænsen for fuld tilskud-
sdækning i perioden fra den 3. april 2023 til og med den 31.
december 2023.
Formålet med bestemmelsen er at muliggøre, at indenrigs-
og sundhedsministeren kan nedsætte udgiftsgrænserne for
fuldt medicintilskud midlertidigt med henblik på at under-
støtte, at patienter med de højeste medicinudgifter fortsat
har mulighed for at købe nødvendig receptpligtig medicin på
trods af de aktuelle prisstigninger, jf. den indgåede ”Aftale
om inflationshjælp” af 10. februar 2023.
Det forventes, at det fastsættes ved bekendtgørelse, at
udgiftsgrænsen for fuld tilskudsdækning nedsættes for alle
patienter. Det indebærer, at den maksimale egenbetaling
nedsættes ensartet for patienter under og over 18 år. Den
nominelle nedsættelse af loftet for egenbetaling vil modsva-
re det aftalte udgiftsniveau på 125 mio. kr.
Fastsættelsen af udgiftsgrænsen for fuld tilskudsdækning i
en bekendtgørelse smidiggør eventuelle efterfølgende juste-
ringer af udgiftsgrænsen således, at den aftalte udgiftsram-
me på 125. mio. kr. kan overholdes.
Det forventes, at den forslåede nedsættelse af udgiftsgræn-
sen for fuld tilskudsdækning vil påvirke ca. 2.200 børn og
ca. 200.000 voksne. Cirka to tredjedele af den berørte grup-
pe af voksne vil være førtids- og folkepensionister. Den
resterende gruppe vil i væsentlig grad bestå af øvrige kroni-
kere. I denne gruppe kan det forventes, at en vis andel er på
f.eks. sygedagpenge eller kontanthjælp.
Den foreslåede nedsættelse af udgiftsgrænsen for fuld til-
skudsdækning vil gælde for resten af 2023.
Tilskudsperioder er individuelle, og de nedsatte grænser
vil derfor ramme forskudt afhængigt af, hvor langt patienten
er i sin tilskudsperiode på det tidspunkt, hvor udgiftsgræn-
sen nedsættes. Dette vil også gøre sig gældende, såfremt det
bliver nødvendigt efterfølgende at justere udgiftsgrænserne
for at realisere det aftalte udgiftsniveau på 125 mio. kr.
Borgere, der allerede har haft udgifter over den nedsatte
udgiftsgrænse inden 3. april 2023, vil straks opnå fuld til-
skudsdækning ved efterfølgende køb, men vil ikke blive
kompenseret med tilbagevirkende kraft. Borgere, hvis sam-
lede udgifter først når den nedsatte udgiftsgrænse efter 3.
april 2023, vil opnå fuld effekt af ordningen i den rester-
ende del af perioden. Borgere, der først når den nedsatte
udgiftsgrænse efter 31. december 2023, vil ikke få gavn af
ordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Sundhedslovens § 149 indeholder regler om regulering
af medicintilskuddet. Det fremgår af bestemmelsen, at der
skal ske efterfølgende regulering, hvis en patient ved et køb
har modtaget højere eller lavere tilskud end berettiget efter
regler i § 146, stk. 2 og 3, og § 148. Reguleringen skal ske
ved førstkommende køb af tilskudsberettigede lægemidler
eller i helt særlige tilfælde ved næstfølgende køb.
Det foreslås, at der i § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt., efter ”§
148” indsættes en henvisning til regler fastsat i medfør af §
146, stk. 5.
Det foreslås, at tilføjelserne i § 149, stk. 1, ikke forsynes
med en udløbsdato, idet regulering efter den foreslåede be-
stemmelse vil kunne foretages op til to år efter ordningens
udløb.
Forslaget vil medføre, at der skal ske regulering i forbin-
delse med patientens efterfølgende køb af lægemidler med
tilskud, hvis der er er ydet et tilskud, som overstiger det,
patienten var berettiget til efter reglerne i 146, stk. 2 og 3,
§ 148 samt efter regler fastsat i medfør af den foreslåede §
146, stk. 5.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at re-
gulering af for meget eller for lidt i tilskud altid tager ud-
gangspunkt i de til enhver tid gældende udgiftsgrænser på
købstidspunktet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af sundhedslovens § 158 a, stk. 2, at der ydes
tilskud efter reglerne i § 146 til køb af vaccine, som er
berettiget til tilskud efter § 158 a, stk.
Det foreslås, at der i § 158 a, stk. 2, 2. pkt., efter »§ 146«
indsættes en henvisning til regler fastsat i medfør af § 146,
stk. 5.
Det følger af den foreslåede tilføjelse til § 158 a, stk.
2, at størrelsen af tilskuddet til køb af vaccine opgøres i
overensstemmelse med reglerne i § 146 samt efter regler
fastsat i medfør af § 146, stk. 5.
Det foreslås, at § 158 a, stk. 2, 2. pkt., ikke forsynes
med en udløbsdato, idet tilskud til køb af lægemidler efter
den foreslåede bestemmelse vil kunne blive reguleret efter
sundhedslovens § 149 i op til to år efter ordningens udløb.
Formålet med den foreslåede tilføjelse er, at de midlerti-
digt nedsatte udgiftsgrænser for fuldt tilskud også gælder
7
ved køb af tilskudsberettigede vacciner i perioden fra den 3.
april 2023 til og med den 31. december 2023.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 41, stk. 1, i serviceloven, at kommunal-
bestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter
ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med be-
tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en
betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsat-
te funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmel-
ser i denne lov eller anden lovgivning.
For uddybende beskrivelse af reglerne om dækning af
nødvendige merudgifter efter serviceloven henvises til pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der som en ny § 41 a i serviceloven ind-
sættes en bestemmelse, der ved kommunalbestyrelsens afgø-
relser efter § 41 i serviceloven skal ses bort fra mindreudgif-
ter i egenbetalingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen
efter regler fastsat i medfør af den foreslåede nye § 146, stk.
5, i sundhedsloven.
Den foreslåede nye § 41 a i serviceloven vil medføre,
at kommunalbestyrelsen ved afgørelser om dækning af nød-
vendige merudgifter efter § 41 i serviceloven vil skulle se
bort fra mindreudgifter i egenbetalingen som følge af regler
om udgiftsgrænsen fastsat i medfør af den foreslåede nye §
146, stk. 5, i sundhedsloven.
Det vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen i sag-
er om bevilling af merudgiftsydelser efter § 41 i servicelo-
ven, hvor egenbetaling for medicinudgiften indgår i bereg-
ningsgrundlaget, fortsat bl.a. vil skulle anvende de udgifts-
grænser for medicintilskud, der fremgår af § 146, stk. 2, i
sundhedsloven. Dermed vil kommunalbestyrelsen ved afgø-
relser om hjælp til dækning af merudgifter efter servicelo-
vens § 41 skulle se bort fra mindreudgifter i egenbetalingen
som følge af regler om udgiftsgrænsen fastsat i medfør af
den foreslåede nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
Forslaget har i overensstemmelse med ”Aftale om inflati-
onshjælp” af 10. februar 2023 til formål at sikre, at borgere
med de højeste medicinudgifter fortsat har mulighed for at
købe nødvendig receptpligtig medicin på trods af de aktuelle
prisstigninger i samfundet.
En nedsættelse af medicintilskudsgrænserne kan dog med-
føre en ændring i beregningen af merudgiftsydelsen for
borgere, der er bevilget eller ansøger om bevilling af mer-
udgiftsydelse efter servicelovens § 41 som følge af, at
egenbetalingen til medicin falder. Da der er indført en mi-
nimumsgrænse for merudgifter efter serviceloven, kan en
nedsættelse af egenbetalingen føre til, at nogle borgere ikke
vil komme over minimumsgrænsen og dermed ikke vil være
berettiget til merudgiftsydelsen. Det kan føre til, at borgere,
der i dag er bevilget merudgiftsydelsen, vil få frakendt den-
ne ydelse, eller at borgere, der ansøger om merudgiftsydel-
sen, ikke vil få den tilkendt.
For at sikre, at forslaget ikke medfører utilsigtede konse-
kvenser for borgere, der er bevilget merudgiftsydelse efter
servicelovens § 41, eller som ansøger herom, foreslås det, at
der i kommunens beregning af merudgifter skal ses bort fra
de midlertidigt nedsatte medicintilskudsgrænser i 2023.
Til nr. 2
Det fremgår af § 100 i serviceloven, at kommunalbestyrel-
sen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den
daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til per-
soner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalin-
gen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften
er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan
dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i
denne lov.
For uddybende beskrivelse af reglerne om dækning af
nødvendige merudgifter efter serviceloven henvises til pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der som en ny § 100 a i serviceloven
indsættes en bestemmelse, hvorefter der ved kommunalbe-
styrelsens afgørelser efter § 100 i serviceloven skal ses bort
fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af
udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør af den foreslåede
nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
Den foreslåede nye § 100 a i serviceloven vil medføre,
at kommunalbestyrelsen ved afgørelser om dækning af nød-
vendige merudgifter efter § 100 i serviceloven vil skulle
se bort fra mindreudgifter i egenbetalingen som følge af
udgiftsgrænsen fastsat efter den foreslåede nye § 146, stk. 5,
i sundhedsloven.
Det vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen i
sager om bevilling af merudgiftsydelser efter § 100 i ser-
viceloven, hvor egenbetaling for medicinudgiften indgår i
beregningsgrundlaget, fortsat bl.a. vil skulle anvende de ud-
giftsgrænser for medicintilskud, der fremgår af § 146, stk.
2, i sundhedsloven. Dermed vil kommunalbestyrelsen ved
afgørelser om hjælp til dækning af merudgifter efter service-
lovens § 100 skulle se bort fra mindreudgifter i egenbetalin-
gen som følge af regler om udgiftsgrænsen fastsat i medfør
af den foreslåede nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
Forslaget har i overensstemmelse med ”Aftale om inflati-
onshjælp” af 10. februar 2023 til formål at sikre, at borgere
med de højeste medicinudgifter fortsat har mulighed for at
købe nødvendig receptpligtig medicin på trods af de aktuelle
prisstigninger i samfundet.
En nedsættelse af medicintilskudsgrænserne kan dog med-
føre en ændring i beregningen af merudgiftsydelsen for
borgere, der er bevilget eller ansøger om bevilling af mer-
udgiftsydelse efter servicelovens § 100 som følge af, at
egenbetalingen til medicin falder. Da der er indført en mi-
nimumsgrænse for merudgifter efter serviceloven, kan en
8
nedsættelse af egenbetalingen føre til, at nogle borgere ikke
vil komme over minimumsgrænsen og dermed ikke vil være
berettiget til merudgiftsydelsen. Det kan føre til, at borgere,
der i dag er bevilget merudgiftsydelsen, vil få frakendt den-
ne ydelse, eller at borgere, der ansøger om merudgiftsydel-
sen, ikke vil få den tilkendt.
For at sikre, at forslaget ikke medfører utilsigtede konse-
kvenser for borgere, der er bevilget merudgiftsydelse efter
servicelovens § 100, eller som ansøger herom, foreslås det,
at der i kommunens beregning af merudgifter skal ses bort
fra de midlertidigt nedsatte medicintilskudsgrænser i 2023.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 3. april
2023.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 41 a og l00 a i lov om social
service, som affattet ved lovens § 2, nr. 1 og 2, ophæves den
1. januar 2023.
Forslaget vil medføre, at de foreslåede §§ 41 a og 100 a
i serviceloven automatisk vil blive ophævet den 1. januar
2024. Forslaget begrundes med, at nedsættelsen af udgifts-
grænserne for fuldt medicintilskud er afgrænset til perioden
fra den 3. april 2023 til og med den 31. december 2023.
Efter denne periode vil der ikke længere være behov for
de foreslåede §§ 41 a og 100 a i serviceloven, medmindre
Folketinget forinden beslutter at forlænge de ændrede reg-
lers gyldighedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at
der forud for en eventuel videreførelse af lovændringerne
skal foretages en vurdering af de fortsatte konsekvenser af
en nedsættelse af medicintilskudsgrænserne.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det føl-
ger af sundhedslovens § 278, at sundhedsloven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, og at sundhedslovens §§ 146,
149 og 158 a ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, jf. sundhedslovens § 278 modsætningsvis. Det følger
endvidere af § 198 i lov om social service, at lov om social
service ikke gælder for Færøerne og Grønland.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af
27. januar 2022, som ændret senest ved lov nr.
911 af 21. juni 2022, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 146 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Uanset stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2
og 3, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren
regler gældende i perioden fra den 3. april 2023 til
og med den 31. december 2023 om udgiftsgræn-
sen for, hvornår tilskuddet udgør 100 pct.«
§ 149. Er der ved køb af lægemidler ydet et til-
skud, som overstiger det, patienten efter regler i §
146, stk. 2 og 3, og § 148 var berettiget til, skal
der reguleres herfor i forbindelse med patientens
førstkommende køb af lægemidler med tilskud i
henhold til §§ 144, 145 og 158 a. Reguleringen
kan dog i helt særlige tilfælde udskydes til det
næstfølgende køb af tilskudsberettigede lægemid-
ler. Er der ved køb af lægemidler ydet et tilskud,
som er mindre end det, patienten efter reglerne
i § 146, stk. 2 og 3, og § 148 var berettiget til,
reguleres der herfor i forbindelse med patientens
førstkommende køb af lægemidler med tilskud.
2. I § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt. indsættes efter
»148«:
»samt efter regler fastsat i medfør af § 146, stk.
5,«.
§ 158 a. ---
Stk. 2. Regionsrådet yder tilskud til køb af vaccine
som nævnt i stk. 1. Tilskuddet størrelse opgøres i
overensstemmelse med reglerne i § 146.
Stk. 3-5. ---
3. I § 158 a, stk. 2, indsættes efter »146«: »samt
efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5«.
§ 2
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov
10
nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af
21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 41 indsættes før overskriften før § 42:
»§ 41 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser ef-
ter § 41 ses der bort fra mindreudgifter i egenbe-
talingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen
efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5, i
sundhedsloven.«
2. Efter § 100 indsættes i kapitel 17:
»§ 100 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser
efter § 100 ses der bort fra mindreudgifter i egen-
betalingen til medicin som følge af udgiftsgræn-
sen efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5, i
sundhedsloven.«
11