Fremsat den 14. marts 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Tilhører sager:

Aktører:


    DI802

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l55/20222_l55_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. marts 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af sundhedsloven og lov om social service
    (Bemyndigelse til at indføre lavere medicintilskudsgrænser i 2023 m.v.)
    § 1
    I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 8. marts
    2023, som ændret ved lov nr. 907 af 21. juni 2022, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 146 indsættes som stk. 5:
    »Stk. 5. Uanset stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2 og 3,
    fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler gældende
    i perioden fra den 3. april 2023 til og med den 31. december
    2023 om udgiftsgrænsen for, hvornår tilskuddet udgør 100
    pct.«
    2. I § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt., indsættes efter »§ 148«:
    »samt efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5,«.
    3. I § 158 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 146«: »samt
    efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5«.
    § 2
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af
    24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16.
    marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, foretages
    følgende ændringer:
    1. Efter § 41 indsættes før overskriften før § 42:
    »§ 41 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 41
    ses der bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin
    som følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør af §
    146, stk. 5, i sundhedsloven.«
    2. Efter § 100 indsættes i kapitel 17:
    »§ 100 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter §
    100 ses der bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til
    medicin som følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i
    medfør af § 146, stk. 5, i sundhedsloven.«
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. april 2023.
    Stk. 2. §§ 41 a og 100 a i lov om social service, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som affattet
    ved denne lovs § 2, ophæves den 1. januar 2024.
    Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2302309
    DI000802
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Lavere medicintilskudsgrænser i 2023
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om dækning af nødvendige merudgifter efter lov om social service
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Klimamæssige konsekvenser
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    9. Forholdet til EU-retten
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    11. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
    Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale
    Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerli-
    ge indgik den 10. februar 2023 ”Aftale om Inflations-
    hjælp”. Med aftalen blev det blandt andet besluttet at afsætte
    125 mio. kr. i 2023 med henblik på midlertidigt at nedsætte
    den maksimale egenbetaling for tilskudsberettiget medicin.
    Formålet med dette lovforslag er at muliggøre, at medicin-
    tilskudsgrænserne nedsættes i den resterende del af 2023
    ved, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til i en
    begrænset periode at fastsætte regler for medicintilskuddets
    størrelse, der afviger fra de normale regler. Efter lovforsla-
    get skal nedsættelsen af medicintilskudsgrænserne ikke have
    betydning for dækningen af merudgifter efter §§ 41 og 100 i
    serviceloven.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Lavere medicintilskudsgrænser i 2023
    2.1.1. Gældende ret
    Reglerne for tilskud til lægemidler er fastsat i sundheds-
    lovens afsnit X. På apotekerne ydes der offentligt tilskud
    til lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen vurderer opfylder
    kriterierne for tildeling af tilskud. Kriterierne er fastsat i
    bekendtgørelse nr. 728 af 30. maj 2022 om medicintilskud.
    Lægemidler, der sælges på apotekerne, kan have generelt
    tilskud eller generelt klausuleret tilskud, jf. sundhedslovens
    § 144. Hvis lægemidlet har generelt tilskud, ydes der au-
    tomatisk tilskud til lægemidlet ved patientens køb af det
    ordinerede lægemiddel på apoteket. Hvis lægemidlet har
    generelt klausuleret tilskud, får patienten automatisk tilskud,
    hvis lægen ved ordination af lægemidlet har tilkendegivet på
    ordinationen, at patienten opfylder tilskudsklausulen.
    Derudover kan lægen ansøge om forskellige former for in-
    dividuelle tilskud til den enkelte patient, jf. sundhedslovens
    §§ 145 og 148.
    Efter de gældende regler i sundhedslovens § 146 afhænger
    tilskuddets størrelse af patientens samlede udgifter til køb
    af lægemidler, som er berettiget til tilskud i henhold til sund-
    hedslovens §§ 144, 145 og 158 a.
    Patientens samlede udgifter opgøres for en periode på 1
    år, der regnes fra datoen for det første indkøb af tilskudsbe-
    rettiget medicin. En ny periode indledes første gang, patien-
    ten køber tilskudsberettiget medicin efter udløbet af den
    foregående periode.
    Tilskuddet afhænger af, om personen er yngre end 18 år,
    og stiger gradvist med personens samlede udgifter til recept-
    pligtig medicin i ét år (tilskudsperioden).
    I 2023 udgør den maksimale egenbetaling for tilskudsbe-
    rettiget medicin 4.435 kr. Den maksimale egenbetaling er
    ens for borgere under og over 18. år. Medicintilskuddet
    fratrækkes automatisk prisen ved indkøbet af medicinen på
    apoteket. Regionerne dækker udgifterne til medicintilskud.
    Patienter over 18 år er i 2023 ikke berettigede til tilskud til
    udgifter under 1.045 kr. Tilskuddets andel er:
    – 50 pct. for udgifter mellem 1.045 kr. og 1.750 kr.
    – 75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
    – 85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 20.636 kr.
    – 100 pct. for udgifter over 20.636 kr.
    For 2023 er tilskuddets andel for patienter under 18 år:
    – 60 pct. for udgifter under 1.750 kr.
    – 75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
    2
    – 85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 25.286 kr.
    – 100 pct. for udgifter over 25.286 kr.
    For patienter, der fylder 18 år, gælder disse tilskudsgræn-
    ser, indtil tilskudsperioden udløber.
    Apotekerne tilbyder henstandsordning til patienter med
    høje medicinudgifter. Henstandsordningen er en aftale mel-
    lem en apoteker og en borger, som indebærer, at borgerens
    maksimale egenbetaling opdeles i 12 lige store rater, som
    fordeles over tilskudsperioden. Kriterierne for henstandsord-
    ningen er fastsat i bekendtgørelse nr. 1502 af 30. november
    2015 om henstandsordning for borgere med store udgifter
    til køb af tilskudsberettigede lægemidler. Apotekerne skal
    tilbyde henstand til borgere, der har opnået 100 pct. i tilskud
    til tilskudsberettigede lægemidler i den foregående tilskud-
    speriode, eller borgere, som vurderes inden for den indevæ-
    rende tilskudsperiode at få udgifter til tilskudsberettigede
    lægemidler, der overstiger grænsen for 100 pct. i tilskud, jf.
    sundhedslovens §§ 146 og 156.
    Det fremgår af sundhedslovens § 149, stk. 1, at der for
    patienter, der i en tilskudsperiode har modtaget tilskud, der
    overstiger eller er mindre end det tilskud, de er berettiget til
    efter reglerne, skal modregnes i forbindelse med efterfølgen-
    de køb af tilskudsberettigede lægemidler.
    Reglerne for vaccination og tilskud til vacciner til visse
    persongrupper findes i sundhedslovens afsnit XI. Vaccina-
    tion mod visse sygdomme gives vederlagsfrit. Der ydes
    desuden offentligt tilskud til køb af vaccine for nærmere
    afgrænsede persongrupper. Kriterierne er fastsat i bekendt-
    gørelse nr. 61 af 29. januar 2009 om tilskud til vacciner.
    Det følger af sundhedslovens § 158 a, at der ydes tilskud
    til nærmere afgrænsede persongrupper med køb af vacci-
    ne. Tilskuddets størrelse følger reglerne for tilskud til læge-
    midler. Tilskuddet er betinget af, at vaccinen ordineres på
    recept til en patient i den nærmere afgrænsede persongrup-
    pe.
    Sundhedsstyrelsen beslutter, hvilke vacciner og person
    grupper der bevilges tilskud, såfremt Sundhedsstyrelsen vur-
    derer, at kriterierne herfor i bekendtgørelse nr. 61 af 29.
    januar 2009 om tilskud til vacciner er opfyldt.
    2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    Det fremgår af ”Aftale om inflationshjælp” af 10. febru-
    ar 2023, at der afsættes 125 mio. kr. til at reducere den
    maksimale egenbetaling for tilskudsberettiget medicin i den
    resterende del af 2023.
    Med lovforslaget foreslås det bl.a., at aftalen udmøntes
    som en bemyndigelsesbestemmelse, idet det muliggør, at
    medicintilskudsgrænserne i 2023 kan blive tilpasset admini-
    strativt, såfremt det bliver nødvendigt for at kunne realisere
    det aftalte udgiftsniveau på 125 mio. kr.
    De reducerede eventuelt efterfølgende justerede medicin-
    tilskudsgrænser og vil blive udstedt i en bekendtgørelse. Af-
    talepartierne vil blive inddraget inden udstedelsen af be-
    kendtgørelsen og eventuelle senere ændringer af udgifts-
    grænserne i bekendtgørelsen med henblik på at skabe gen-
    nemsigtighed i implementeringen af den indgåede aftale.
    Af hensyn til at ændringen af medicintilskudsgrænserne
    sker hurtigst muligt, foreslås det, at loven træder i kraft den
    3. april 2023.
    Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministe-
    ren bemyndiges til at udstede regler for udgiftsgrænsen for,
    hvornår medicintilskuddet udgør 100 pct. Reglerne vil være
    gældende i perioden 3. april 2023 til og med 31. december
    2023, hvor den aftalte midlertidige nedsættelse af udgifts-
    grænserne udløber.
    At ordningen er midlertidig og kortere end et år bevirker,
    at nedsættelsen af udgiftsgrænserne får forskellig effekt af-
    hængigt af, hvor langt borgeren er i sit individuelle tilskud-
    sår, når den foreslåede nedsættelse træder i kraft. Dette vil
    også gøre sig gældende, såfremt det bliver nødvendigt at
    justere udgiftsgrænserne for at realisere det aftalte udgiftsni-
    veau på 125 mio. kr.
    Borgere, der allerede har haft udgifter til tilskudsberetti-
    get medicin over den nedsatte udgiftsgrænse inden 3. april
    2023, vil straks opnå fuld tilskudsdækning ved efterfølgende
    køb, men vil ikke blive kompenseret med tilbagevirkende
    kraft. Borgere, hvis samlede udgifter til tilskudsberettiget
    medicin først når den nedsatte udgiftsgrænse efter 3. april
    2023, vil opnå fuld effekt af ordningen i den resterende del
    af deres tilskudsperiode. Borgere, der først når den nedsatte
    udgiftsgrænse efter 31. december 2023, vil ikke få gavn af
    ordningen.
    Det bemærkes, at den administrativt fastsatte nedsatte
    tilskudsgrænse for, hvornår der ydes 100 pct. i tilskud, ad-
    ministrativt kan sættes op i perioden, hvorved borgerne i
    princippet kan opleve at have nået den først administrativt
    fastsatte tilskudsgrænse for 100 pct. i tilskud og derefter
    kan opleve, at den administrativt fastsatte tilskudsgrænse for
    100 pct. efterfølgende sættes op, hvorfor borgeren så ved
    efterfølgende køb igen får 85 pct. tilskudsdækning inden
    den nye udgiftsgrænse på 100 pct. nås.
    Der lægges med forslaget ikke op til, at betingelserne
    for apotekernes henstandsordning skal ændres, hvorved der
    fortsat skal tilbydes henstandsordninger til patienter efter
    sundhedslovens § 146, stk. 1-4. Derved fastholdes de nuvæ-
    rende grænser for, hvornår apoteket skal tilbyde en borger
    en henstandsordning.
    Som følge af forslaget foreslås det, at der i § 149, stk. 1,
    og § 158, stk. 2, indsættes henvisninger til regler fastsat i
    medfør af den foreslåede § 146, stk. 5.
    Den foreslåede tilføjelse i sundhedslovens § 149, stk. 1,
    vil sikre, at regulering af for meget og for lidt ydet tilskud
    også sker i henhold til regler fastsat efter § 146, stk. 5
    for køb foretaget fra den 3. april 2023 til og med den 31.
    december 2023.
    Den foreslåede tilføjelse i sundhedslovens § 158 a, stk. 2,
    vil medføre, at de nedsatte medicintilskudsgrænser som føl-
    ge af den foreslåede § 146, stk. 5, midlertidigt også gælder
    for indkøb af tilskudsberettigede vacciner, jf. bekendtgørelse
    nr. 61 af 29. januar 2009 om tilskud til vacciner.
    3
    2.2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om dækning af
    nødvendige merudgifter efter lov om social service
    2.2.1. Gældende ret
    Det fremgår af § 41, stk. 1, i lov om social service,
    jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (herefter
    serviceloven), at kommunalbestyrelsen skal yde dækning
    af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af
    et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
    eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
    langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er
    en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan
    dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden
    lovgivning.
    Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynlig-
    gjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til
    individuel befordring og fritidsaktiviteter, jf. § 41, stk. 2, i
    serviceloven.
    Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan
    ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 5.207 kr.
    pr. år (2022-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede
    merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb,
    der er deleligt med 100, jf. § 41, stk. 3, i serviceloven.
    Efter § 41, stk. 5, i serviceloven kan social- og boligmi-
    nisteren i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om,
    hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne her-
    for.
    Denne bemyndigelse er anvendt ved udstedelsen af be-
    kendtgørelse nr. 932 af 19. juni 2020 om tilskud til pasning
    af børn med handicap eller langvarig sygdom. Det fremgår
    af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen, at hvis der sker ændringer
    i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for
    kommunalbestyrelsens fastsættelse af det udbetalte tilskud,
    skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed.
    Det fremgår af § 100 i serviceloven, at kommunalbestyrel-
    sen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den
    daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og
    folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med
    varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til per-
    soner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
    der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalin-
    gen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften
    er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan
    dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i
    denne lov.
    Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsyn-
    liggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks merudgifter til
    individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter,
    jf. § 100, stk. 2, i serviceloven.
    Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de
    sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.888 kr. (2022-
    niveau) pr. år svarende til 574 kr. (2022-niveau) pr. må-
    ned. Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.074 kr. (2022-
    niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er
    i intervallet 574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om måneden,
    og et standardbeløb på 2.148 kr. (2022-niveau) pr. måned,
    hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.612
    kr.-2.685 kr. (2022-niveau) om måneden. Kan borgeren do-
    kumentere merudgifter på over 2.685 kr. (2022-niveau) pr.
    måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske
    merudgifter, jf. § 100, stk. 3, i serviceloven.
    Efter § 100, stk. 4, i serviceloven fastsætter social- og
    boligministeren i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgif-
    ter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder
    nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen.
    Denne bemyndigelse er anvendt ved udstedelsen af be-
    kendtgørelse nr. 931 af 19. juni 2020 om nødvendige mer-
    udgifter ved den daglige livsførelse. Det fremgår af § 8,
    1. pkt., i bekendtgørelsen, at hvis der sker ændringer i de
    sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter, som lig-
    ger til grund for kommunalbestyrelsens fastsættelse af det
    udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse
    hermed.
    2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    Den foreslåede ordning har ifølge aftalen om inflations-
    hjælp til formål at sikre, at borgere med de højeste medi-
    cinudgifter fortsat har mulighed for at købe nødvendig re-
    ceptpligtig medicin på trods af de aktuelle prisstigninger i
    samfundet.
    En nedsætning af medicintilskudsgrænserne kan dog med-
    føre en ændring i beregningen af merudgiftsydelsen for
    borgere, der er bevilget eller ansøger om bevilling af mer-
    udgiftsydelse efter servicelovens §§ 41 og 100 som følge
    af, at egenbetalingen til medicin falder. Da der er indført
    en minimumsgrænse for merudgifter efter serviceloven, og
    da merudgiftsydelsen ikke må gå til merudgifter, som er
    dækket efter anden lovgivning, kan en nedsætning af egen-
    betalingen føre til, at nogle borgere ikke vil komme over
    minimumsgrænsen og dermed ikke vil være berettiget til
    merudgiftsydelsen. Det kan føre til, at borgere, der i dag
    er bevilget merudgiftsydelsen, vil få frakendt denne ydelse,
    eller at borgere, der ansøger om merudgiftsydelsen, ikke vil
    få den tilkendt.
    For at sikre, at forslaget ikke medfører utilsigtede konse-
    kvenser for borgere, der er bevilget merudgiftsydelse efter
    servicelovens §§ 41 eller 100, eller som ansøger herom,
    foreslås det, at der i kommunens beregning og eventuelle
    omberegning af merudgifter skal ses bort fra de midlertidigt
    nedsatte medicintilskudsgrænser i 2023.
    Med de foreslåede nye §§ 41 a og 100 a i serviceloven
    indføres der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen ved afgø-
    relser om dækning af nødvendige merudgifter efter §§ 41 og
    100 i serviceloven skal se bort fra mindreudgifter i egenbe-
    taling til medicin som følge af udgiftsgrænsen fastsat efter
    det foreslåede nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
    Det vil medføre, at kommunalbestyrelsen ikke som følge
    af nedsættelse af medicintilskudsgrænsen vil skulle foreta-
    ge en omberegning af merudgiftsydelsen i allerede afgjorte
    sager, hvor egenbetalingen for medicinudgifter indgår i be-
    regningsgrundlaget.
    4
    Det vil endvidere betyde, at kommunalbestyrelsen i sag-
    er om bevilling af merudgiftsydelser efter §§ 41 og 100 i
    serviceloven, hvor egenbetaling for medicinudgiften indgår
    i beregningsgrundlaget, fortsat bl.a. vil skulle anvende de
    udgiftsgrænser for medicintilskud, der fremgår af § 146, stk.
    2, i sundhedsloven og ikke de nye lavere grænser efter den
    foreslåede § 146, stk. 5.
    3. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål
    Den midlertidige nedsættelse af medicintilskudsgrænserne
    og herved den maksimale egenbetaling for receptpligtig, til-
    skudsberettiget medicin vurderes at understøtte delmål nr.
    3.8. om universel sundhedsdækning positivt.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Regionernes udgifter til medicintilskud vil forventeligt
    stige med 145,4 mio. kr. som følge af, at grænserne for
    medicintilskud nedsættes i perioden fra den 3. april 2023
    til og med den 31. december 2023. Heraf er 125 mio. kr.
    besluttet i forbindelse med ”Aftale om inflationshjælp” af
    10. februar 2023. Hertil kommer lavere offentlige udgifter
    til de forskellige personlige tillæg til folkepensionister og
    førtidspensionister (tilkendt før 2003) på ca. 18,6 mio. kr.
    som følge af lavere egenbetaling til tilskudsberettiget medi-
    cin. Dette vil primært vedrøre helbredstillægget. Desuden
    forventes der at være mindreudgifter på ca. 1,8 mio. kr. til
    hjælp til udgifter til medicin efter § 82 i lov om aktiv so-
    cialpolitik som følge af lavere egenbetaling til tilskudsberet-
    tiget medicin for økonomisk vanskeligt stillede personer. De
    lavere udgifter til de forskellige personlige tillæg til folke-
    pensionister og førtidspensionister (tilkendt før 2003) og til
    hjælp til udgifter til medicin efter § 82 i lov om aktiv social-
    politik forventes overført til den foreslåede nedsættelse af
    medicintilskudsgrænserne.
    Den foreslåede nedsættelse af medicintilskudsgrænserne
    vil blive implementeret i Det Centrale Tilskudsregister
    (CTR) og i apotekernes it-systemer i forbindelse med påbe-
    gyndelsen af en ny prisperiode. Lovforslaget har ikke imple-
    menteringskonsekvenser for det offentlige.
    Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lov-
    givning ikke er relevante for lovforslaget.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
    konsekvenser for erhvervslivet.
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at principper-
    ne for agil erhvervsrettet regulering for så vidt angår princip
    1-4 ikke er relevante for nærværende lovforslag, idet der ik-
    ke er tale om regulering, der påvirker virksomhedernes mu-
    ligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier
    og forretningsmodeller. For så vidt angår princip 5 ”Sikrer
    brugervenlig digitalisering” bemærkes det, at de ændrede
    medicintilskudsgrænser vil blive implementeret i apoteker-
    nes it-systemer, hvorved tilskuddet automatisk fratrækkes
    prisen ved køb.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Der er fastsat visse generelle regler for proceduren
    for fastsættelse af regler om medicintilskud i direktiv
    89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i
    prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse
    lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsord-
    ninger (EF-Tidende L 040 af 11. februar 1989), herunder
    krav der skal sikre, at alle berørte parter kan kontrollere, at
    de nationale foranstaltninger ikke udgør kvantitative import-
    og eksportrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende
    virkning.
    Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at
    en midlertidig nedsættelse af medicintilskudsgrænserne er
    omfattet af direktivet.
    Det fremgår af direktivets artikel 11, 2. pkt., at medlems-
    staterne straks skal underrette Kommissionen om ændrin-
    ger i reglerne vedrørende lægemidlernes inddragelse under
    de nationale sygesikringsordninger m.v. Indenrigs- og Sund-
    hedsministeriet har i overensstemmelse hermed til hensigt
    sat notificere Kommissionen om de foreslåede ændringer
    straks efter vedtagelsen.
    Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at
    en midlertidig nedsættelse af medicintilskudsgrænserne er
    forenelig med EU-retten.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar
    2023 til den 27. februar 2023 været sendt i høring hos føl-
    gende myndigheder og organisationer m.v.:
    3F, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Amgros I/S, 3F,
    Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Blå Kors, Bør-
    nerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks
    Apotekerforening, Danmarks Lungeforening, Dansk Derma-
    tolotisk Selskab (DDS), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceu-
    tisk Industri a-s, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Ferti-
    litetsselskab (DFS), Dansk Handicap Forbund, Dansk Indu-
    stri (DI), Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS), Dansk
    Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Psykiatrisk Selskab
    (DPS), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Sel-
    skab (DPS), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM),
    Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM), Dansk Sel-
    skab for Patientsikkerhed (PS! ), Dansk Socialrådgiverfor-
    5
    ening, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Syge-
    plejeråd (DSR), Danske Fysioterapeuter, Danske Handica-
    porganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner,
    Danske Seniorer, Dansk Ældreråd, Datatilsynet, Depressi-
    onsforeningen, Det Centrale Handicapråd (DCH), Diabetes-
    foreningen, Epilepsiforeningen, Fagbevægelsens Hovedor-
    ganisation (FH), Farmakonomforeningen, FOA, Forbruger-
    rådet TÆNK, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte
    børn og unge (FADD), Foreningen for Parallelimportører
    af Medicin (FPM), Færøernes landsstyre, Gigtforeningen,
    Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, In-
    dustriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemid-
    ler (IGL), Jordemoderforeningen, KL, Kristelig Lægefor-
    ening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universi-
    tet, Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte, Landsforenin-
    gen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), LAP -
    Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribruge-
    re, Lev – livet med udviklingshandicap, Lægeforeningen,
    Lægemiddelindustriforeningen, Manderådets Udvalg for Fa-
    milieret, Muskelsvindfonden, Nomeco A/S, Naalakkersuisut
    (Grønlands landsstyre), Organisationen af Lægevidenskabe-
    lige Selskaber (LVS), Osteoporoseforeningen - landsforenin-
    gen mod knogleskørhed, Patienterstatningen, Patientforenin-
    gen, Pharmadanmark, PolioForeningen, Praktiserende Læ-
    gers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Roskilde Univer-
    sitet, Rådet for Socialt Udsatte , Scleroseforeningen, SIND -
    Landsforeningen for psykisk sundhed, Socialpædagogernes
    Landsforbund (SL), Tjellesen Max Jenne A/S, Vaccinations-
    Forum, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
    for Velfærd, Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg Universi-
    tet og Aarhus Universitet.
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgif-
    ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
    anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Kommunale mindreudgifter på 10,2
    mio. kr. til personlige tillæg til pensio-
    nister og særlige individuelle ydelser.
    Statslige mindreudgifter på 10,2 mio.
    kr. til personlige tillæg til pensionister
    og særlige individuelle ydelser.
    Regionale merudgifter på forvente-
    ligt 145,4 mio. kr. til medicintil-
    skud.
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at en midlertidig
    nedsættelse af medicintilskudsgrænserne er forenelig med EU-retten.
    Er i strid med de fem principper for
    implementering af erhvervsrettet EU-re-
    gulering/ Går videre end minimumskrav
    i EU-regulering (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Sundhedsloven § 146 indeholder regler om medicintil-
    skuddets størrelse. Der gives i dag tilskud til alle borgere
    til meget af den medicin, der bliver udskrevet på recept af
    lægerne i Danmark. Tilskuddet afhænger af, om personen er
    yngre end 18 år, og stiger med personens samlede udgifter
    til receptpligtig medicin i ét år (tilskudsperioden).
    I 2023 udgør den maksimale egenbetaling for tilskudsbe-
    rettiget medicin 4.435 kr. Den maksimale egenbetaling er
    ens for borgere under og over 18 år. Medicintilskuddet fra-
    trækkes automatisk prisen ved indkøbet af medicinen på
    apoteket. Regionerne dækker udgifterne til medicintilskud.
    Patienter over 18 år er i 2023 ikke berettigede til tilskud til
    udgifter under 1.045 kr. Tilskuddets andel er:
    – 50 pct. for udgifter mellem 1.045 kr. og 1.750 kr.
    – 75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
    – 85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 20.636 kr.
    – 100 pct. for udgifter over 20.636 kr.
    For 2023 er tilskuddets andel for patienter under 18 år:
    6
    – 60 pct. for udgifter under 1.750 kr.
    – 75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
    – 85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 25.286 kr.
    – 100 pct. for udgifter over 25.286 kr.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Det foreslås, at der i indsættes en ny § 146, stk. 5, i
    sundhedsloven, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren
    uanset sundhedslovens stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2 og 3,
    i perioden fra den 3. april 2023 til og med den 31. december
    2023 fastsætter regler for udgiftsgrænsen for, hvornår medi-
    cintilskuddet udgør 100 pct.
    Det foreslås, at § 146, stk. 5, ikke forsynes med en udløbs-
    dato, idet tilskud til køb af lægemidler efter den foreslåede
    bestemmelse vil kunne blive reguleret efter sundhedslovens
    § 149 i op til to år efter ordningens udløb.
    Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministe-
    ren kan fastsætte regler om udgiftsgrænsen for fuld tilskud-
    sdækning i perioden fra den 3. april 2023 til og med den 31.
    december 2023.
    Formålet med bestemmelsen er at muliggøre, at indenrigs-
    og sundhedsministeren kan nedsætte udgiftsgrænserne for
    fuldt medicintilskud midlertidigt med henblik på at under-
    støtte, at patienter med de højeste medicinudgifter fortsat
    har mulighed for at købe nødvendig receptpligtig medicin på
    trods af de aktuelle prisstigninger, jf. den indgåede ”Aftale
    om inflationshjælp” af 10. februar 2023.
    Det forventes, at det fastsættes ved bekendtgørelse, at
    udgiftsgrænsen for fuld tilskudsdækning nedsættes for alle
    patienter. Det indebærer, at den maksimale egenbetaling
    nedsættes ensartet for patienter under og over 18 år. Den
    nominelle nedsættelse af loftet for egenbetaling vil modsva-
    re det aftalte udgiftsniveau på 125 mio. kr.
    Fastsættelsen af udgiftsgrænsen for fuld tilskudsdækning i
    en bekendtgørelse smidiggør eventuelle efterfølgende juste-
    ringer af udgiftsgrænsen således, at den aftalte udgiftsram-
    me på 125. mio. kr. kan overholdes.
    Det forventes, at den forslåede nedsættelse af udgiftsgræn-
    sen for fuld tilskudsdækning vil påvirke ca. 2.200 børn og
    ca. 200.000 voksne. Cirka to tredjedele af den berørte grup-
    pe af voksne vil være førtids- og folkepensionister. Den
    resterende gruppe vil i væsentlig grad bestå af øvrige kroni-
    kere. I denne gruppe kan det forventes, at en vis andel er på
    f.eks. sygedagpenge eller kontanthjælp.
    Den foreslåede nedsættelse af udgiftsgrænsen for fuld til-
    skudsdækning vil gælde for resten af 2023.
    Tilskudsperioder er individuelle, og de nedsatte grænser
    vil derfor ramme forskudt afhængigt af, hvor langt patienten
    er i sin tilskudsperiode på det tidspunkt, hvor udgiftsgræn-
    sen nedsættes. Dette vil også gøre sig gældende, såfremt det
    bliver nødvendigt efterfølgende at justere udgiftsgrænserne
    for at realisere det aftalte udgiftsniveau på 125 mio. kr.
    Borgere, der allerede har haft udgifter over den nedsatte
    udgiftsgrænse inden 3. april 2023, vil straks opnå fuld til-
    skudsdækning ved efterfølgende køb, men vil ikke blive
    kompenseret med tilbagevirkende kraft. Borgere, hvis sam-
    lede udgifter først når den nedsatte udgiftsgrænse efter 3.
    april 2023, vil opnå fuld effekt af ordningen i den rester-
    ende del af perioden. Borgere, der først når den nedsatte
    udgiftsgrænse efter 31. december 2023, vil ikke få gavn af
    ordningen.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til nr. 2
    Sundhedslovens § 149 indeholder regler om regulering
    af medicintilskuddet. Det fremgår af bestemmelsen, at der
    skal ske efterfølgende regulering, hvis en patient ved et køb
    har modtaget højere eller lavere tilskud end berettiget efter
    regler i § 146, stk. 2 og 3, og § 148. Reguleringen skal ske
    ved førstkommende køb af tilskudsberettigede lægemidler
    eller i helt særlige tilfælde ved næstfølgende køb.
    Det foreslås, at der i § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt., efter ”§
    148” indsættes en henvisning til regler fastsat i medfør af §
    146, stk. 5.
    Det foreslås, at tilføjelserne i § 149, stk. 1, ikke forsynes
    med en udløbsdato, idet regulering efter den foreslåede be-
    stemmelse vil kunne foretages op til to år efter ordningens
    udløb.
    Forslaget vil medføre, at der skal ske regulering i forbin-
    delse med patientens efterfølgende køb af lægemidler med
    tilskud, hvis der er er ydet et tilskud, som overstiger det,
    patienten var berettiget til efter reglerne i 146, stk. 2 og 3,
    § 148 samt efter regler fastsat i medfør af den foreslåede §
    146, stk. 5.
    Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at re-
    gulering af for meget eller for lidt i tilskud altid tager ud-
    gangspunkt i de til enhver tid gældende udgiftsgrænser på
    købstidspunktet.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til nr. 3
    Det fremgår af sundhedslovens § 158 a, stk. 2, at der ydes
    tilskud efter reglerne i § 146 til køb af vaccine, som er
    berettiget til tilskud efter § 158 a, stk.
    Det foreslås, at der i § 158 a, stk. 2, 2. pkt., efter »§ 146«
    indsættes en henvisning til regler fastsat i medfør af § 146,
    stk. 5.
    Det følger af den foreslåede tilføjelse til § 158 a, stk.
    2, at størrelsen af tilskuddet til køb af vaccine opgøres i
    overensstemmelse med reglerne i § 146 samt efter regler
    fastsat i medfør af § 146, stk. 5.
    Det foreslås, at § 158 a, stk. 2, 2. pkt., ikke forsynes
    med en udløbsdato, idet tilskud til køb af lægemidler efter
    den foreslåede bestemmelse vil kunne blive reguleret efter
    sundhedslovens § 149 i op til to år efter ordningens udløb.
    Formålet med den foreslåede tilføjelse er, at de midlerti-
    digt nedsatte udgiftsgrænser for fuldt tilskud også gælder
    7
    ved køb af tilskudsberettigede vacciner i perioden fra den 3.
    april 2023 til og med den 31. december 2023.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Det fremgår af § 41, stk. 1, i serviceloven, at kommunal-
    bestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter
    ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med be-
    tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
    eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en
    betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsat-
    te funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmel-
    ser i denne lov eller anden lovgivning.
    For uddybende beskrivelse af reglerne om dækning af
    nødvendige merudgifter efter serviceloven henvises til pkt.
    2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Det foreslås, at der som en ny § 41 a i serviceloven ind-
    sættes en bestemmelse, der ved kommunalbestyrelsens afgø-
    relser efter § 41 i serviceloven skal ses bort fra mindreudgif-
    ter i egenbetalingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen
    efter regler fastsat i medfør af den foreslåede nye § 146, stk.
    5, i sundhedsloven.
    Den foreslåede nye § 41 a i serviceloven vil medføre,
    at kommunalbestyrelsen ved afgørelser om dækning af nød-
    vendige merudgifter efter § 41 i serviceloven vil skulle se
    bort fra mindreudgifter i egenbetalingen som følge af regler
    om udgiftsgrænsen fastsat i medfør af den foreslåede nye §
    146, stk. 5, i sundhedsloven.
    Det vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen i sag-
    er om bevilling af merudgiftsydelser efter § 41 i servicelo-
    ven, hvor egenbetaling for medicinudgiften indgår i bereg-
    ningsgrundlaget, fortsat bl.a. vil skulle anvende de udgifts-
    grænser for medicintilskud, der fremgår af § 146, stk. 2, i
    sundhedsloven. Dermed vil kommunalbestyrelsen ved afgø-
    relser om hjælp til dækning af merudgifter efter servicelo-
    vens § 41 skulle se bort fra mindreudgifter i egenbetalingen
    som følge af regler om udgiftsgrænsen fastsat i medfør af
    den foreslåede nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
    Forslaget har i overensstemmelse med ”Aftale om inflati-
    onshjælp” af 10. februar 2023 til formål at sikre, at borgere
    med de højeste medicinudgifter fortsat har mulighed for at
    købe nødvendig receptpligtig medicin på trods af de aktuelle
    prisstigninger i samfundet.
    En nedsættelse af medicintilskudsgrænserne kan dog med-
    føre en ændring i beregningen af merudgiftsydelsen for
    borgere, der er bevilget eller ansøger om bevilling af mer-
    udgiftsydelse efter servicelovens § 41 som følge af, at
    egenbetalingen til medicin falder. Da der er indført en mi-
    nimumsgrænse for merudgifter efter serviceloven, kan en
    nedsættelse af egenbetalingen føre til, at nogle borgere ikke
    vil komme over minimumsgrænsen og dermed ikke vil være
    berettiget til merudgiftsydelsen. Det kan føre til, at borgere,
    der i dag er bevilget merudgiftsydelsen, vil få frakendt den-
    ne ydelse, eller at borgere, der ansøger om merudgiftsydel-
    sen, ikke vil få den tilkendt.
    For at sikre, at forslaget ikke medfører utilsigtede konse-
    kvenser for borgere, der er bevilget merudgiftsydelse efter
    servicelovens § 41, eller som ansøger herom, foreslås det, at
    der i kommunens beregning af merudgifter skal ses bort fra
    de midlertidigt nedsatte medicintilskudsgrænser i 2023.
    Til nr. 2
    Det fremgår af § 100 i serviceloven, at kommunalbestyrel-
    sen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den
    daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og
    folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med
    varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til per-
    soner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
    der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalin-
    gen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften
    er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan
    dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i
    denne lov.
    For uddybende beskrivelse af reglerne om dækning af
    nødvendige merudgifter efter serviceloven henvises til pkt.
    2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Det foreslås, at der som en ny § 100 a i serviceloven
    indsættes en bestemmelse, hvorefter der ved kommunalbe-
    styrelsens afgørelser efter § 100 i serviceloven skal ses bort
    fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af
    udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør af den foreslåede
    nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
    Den foreslåede nye § 100 a i serviceloven vil medføre,
    at kommunalbestyrelsen ved afgørelser om dækning af nød-
    vendige merudgifter efter § 100 i serviceloven vil skulle
    se bort fra mindreudgifter i egenbetalingen som følge af
    udgiftsgrænsen fastsat efter den foreslåede nye § 146, stk. 5,
    i sundhedsloven.
    Det vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen i
    sager om bevilling af merudgiftsydelser efter § 100 i ser-
    viceloven, hvor egenbetaling for medicinudgiften indgår i
    beregningsgrundlaget, fortsat bl.a. vil skulle anvende de ud-
    giftsgrænser for medicintilskud, der fremgår af § 146, stk.
    2, i sundhedsloven. Dermed vil kommunalbestyrelsen ved
    afgørelser om hjælp til dækning af merudgifter efter service-
    lovens § 100 skulle se bort fra mindreudgifter i egenbetalin-
    gen som følge af regler om udgiftsgrænsen fastsat i medfør
    af den foreslåede nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
    Forslaget har i overensstemmelse med ”Aftale om inflati-
    onshjælp” af 10. februar 2023 til formål at sikre, at borgere
    med de højeste medicinudgifter fortsat har mulighed for at
    købe nødvendig receptpligtig medicin på trods af de aktuelle
    prisstigninger i samfundet.
    En nedsættelse af medicintilskudsgrænserne kan dog med-
    føre en ændring i beregningen af merudgiftsydelsen for
    borgere, der er bevilget eller ansøger om bevilling af mer-
    udgiftsydelse efter servicelovens § 100 som følge af, at
    egenbetalingen til medicin falder. Da der er indført en mi-
    nimumsgrænse for merudgifter efter serviceloven, kan en
    8
    nedsættelse af egenbetalingen føre til, at nogle borgere ikke
    vil komme over minimumsgrænsen og dermed ikke vil være
    berettiget til merudgiftsydelsen. Det kan føre til, at borgere,
    der i dag er bevilget merudgiftsydelsen, vil få frakendt den-
    ne ydelse, eller at borgere, der ansøger om merudgiftsydel-
    sen, ikke vil få den tilkendt.
    For at sikre, at forslaget ikke medfører utilsigtede konse-
    kvenser for borgere, der er bevilget merudgiftsydelse efter
    servicelovens § 100, eller som ansøger herom, foreslås det,
    at der i kommunens beregning af merudgifter skal ses bort
    fra de midlertidigt nedsatte medicintilskudsgrænser i 2023.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til § 3
    Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 3. april
    2023.
    Det foreslås i stk. 2, at §§ 41 a og l00 a i lov om social
    service, som affattet ved lovens § 2, nr. 1 og 2, ophæves den
    1. januar 2023.
    Forslaget vil medføre, at de foreslåede §§ 41 a og 100 a
    i serviceloven automatisk vil blive ophævet den 1. januar
    2024. Forslaget begrundes med, at nedsættelsen af udgifts-
    grænserne for fuldt medicintilskud er afgrænset til perioden
    fra den 3. april 2023 til og med den 31. december 2023.
    Efter denne periode vil der ikke længere være behov for
    de foreslåede §§ 41 a og 100 a i serviceloven, medmindre
    Folketinget forinden beslutter at forlænge de ændrede reg-
    lers gyldighedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at
    der forud for en eventuel videreførelse af lovændringerne
    skal foretages en vurdering af de fortsatte konsekvenser af
    en nedsættelse af medicintilskudsgrænserne.
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det føl-
    ger af sundhedslovens § 278, at sundhedsloven ikke gælder
    for Færøerne og Grønland, og at sundhedslovens §§ 146,
    149 og 158 a ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
    land, jf. sundhedslovens § 278 modsætningsvis. Det følger
    endvidere af § 198 i lov om social service, at lov om social
    service ikke gælder for Færøerne og Grønland.
    9
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af
    27. januar 2022, som ændret senest ved lov nr.
    911 af 21. juni 2022, foretages følgende ændrin-
    ger:
    1. I § 146 indsættes som stk. 5:
    »Stk. 5. Uanset stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2
    og 3, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren
    regler gældende i perioden fra den 3. april 2023 til
    og med den 31. december 2023 om udgiftsgræn-
    sen for, hvornår tilskuddet udgør 100 pct.«
    § 149. Er der ved køb af lægemidler ydet et til-
    skud, som overstiger det, patienten efter regler i §
    146, stk. 2 og 3, og § 148 var berettiget til, skal
    der reguleres herfor i forbindelse med patientens
    førstkommende køb af lægemidler med tilskud i
    henhold til §§ 144, 145 og 158 a. Reguleringen
    kan dog i helt særlige tilfælde udskydes til det
    næstfølgende køb af tilskudsberettigede lægemid-
    ler. Er der ved køb af lægemidler ydet et tilskud,
    som er mindre end det, patienten efter reglerne
    i § 146, stk. 2 og 3, og § 148 var berettiget til,
    reguleres der herfor i forbindelse med patientens
    førstkommende køb af lægemidler med tilskud.
    2. I § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt. indsættes efter
    »148«:
    »samt efter regler fastsat i medfør af § 146, stk.
    5,«.
    § 158 a. ---
    Stk. 2. Regionsrådet yder tilskud til køb af vaccine
    som nævnt i stk. 1. Tilskuddet størrelse opgøres i
    overensstemmelse med reglerne i § 146.
    Stk. 3-5. ---
    3. I § 158 a, stk. 2, indsættes efter »146«: »samt
    efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5«.
    § 2
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
    170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov
    10
    nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af
    21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 41 indsættes før overskriften før § 42:
    »§ 41 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser ef-
    ter § 41 ses der bort fra mindreudgifter i egenbe-
    talingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen
    efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5, i
    sundhedsloven.«
    2. Efter § 100 indsættes i kapitel 17:
    »§ 100 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser
    efter § 100 ses der bort fra mindreudgifter i egen-
    betalingen til medicin som følge af udgiftsgræn-
    sen efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5, i
    sundhedsloven.«
    11