Fremsat den 14. marts 2023 af Christian Friis Bach (RV), Martin Lidegaard (RV) og Samira Nawa (RV)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28382

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b52/20222_b52_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. marts 2023 af Christian Friis Bach (RV), Martin Lidegaard (RV) og Samira Nawa (RV)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023
    at fremsætte lovforslag om at genindføre den tidligere § 3 A
    i indfødsretsloven, således at unge udlændinge, som er født
    og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til at få dansk
    indfødsret.
    Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028382
    Bemærkninger til forslaget
    Forslaget er med enkelte tilføjelser en genfremsættelse
    af beslutningsforslag nr. B 67, folketingsåret 2021-22, og
    nr. B 226, folketingsåret 2020-21, og det er en delvis gen-
    fremsættelse af beslutningsforslag nr. B 144, folketingsåret
    2019-20, og nr. B 110, folketingsåret 2016-17. Der henvises
    til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2021-22,
    tillæg A, B 67 som fremsat, tillæg B, betænkning over B
    67, og tillæg F, møde 70, kl. 15:49, og møde 89, kl. 10:19.
    Flere end hver 10. borger i Danmark kan ikke stemme ved
    folketingsvalg, og andelen har været stigende i de seneste
    år. Det udgør et stort demokratisk problem, når borgere, der
    er født og opvokset i Danmark, sættes på et demokratisk
    B-hold (»Se kortet: Rekordmange kan ikke stemme til folke-
    tingsvalget«, Altinget.dk, den 12. oktober 2022).
    I dag skal personer, der søger om dansk indfødsret, som
    hovedregel opfylde en lang række krav. Det drejer sig om
    krav til ophold, sprogkrav, vandelskrav, selvforsørgelseskrav
    og krav om bestået indfødsretsprøve m.v. Personer, der er
    født og opvokset i Danmark, bør have en lettere adgang
    til at få dansk indfødsret, når de fylder 18 år, og dermed
    have mulighed for til fulde at deltage i det demokratiske
    fællesskab. Disse unge har ofte haft hele deres opvækst og
    skolegang i Danmark og ser sig selv som danske. De har
    et godt kendskab til det danske samfund, danske forhold og
    danske normer, og de bør derfor på en enkel måde have
    mulighed for at opnå dansk indfødsret. Forslagsstillerne me-
    ner, at der skal etableres en enkel, hurtig og ubureaukratisk
    adgang for denne gruppe af unge mennesker opvokset i
    Danmark til at opnå dansk indfødsret i stedet for den dyre
    og meget omfattende ansøgningsprocedure, vi har i dag,
    som ofte tager flere år. Den mulighed har man haft tidlige-
    re. Med lov nr. 730 af 25. juni 2014 blev der indført en
    bestemmelse i indfødsretsloven, hvorefter unge udlændinge,
    som var født og opvokset i Danmark, fik mulighed for under
    visse betingelser at opnå dansk indfødsret ved at afgive
    en erklæring til Statsforvaltningen. I folketingsåret 2015-16
    rullede den daværende regering desværre den lov tilbage,
    som sikrede en lettere og hurtigere adgang for unge, der er
    født og opvokset i Danmark, til at få dansk statsborgerskab
    ved at afgive en erklæring. Bestemmelsen blev ophævet i
    folketingsåret 2015-16 med vedtagelsen af lov nr. 110 af 8.
    februar 2016.
    Fortsat visse krav
    Forslagsstillerne ønsker, ligesom det fremgik af bemærk-
    ningerne til lovforslaget fra 2014, jf. L 162, folketingsåret
    2013-14, at der ud over krav om, at den unge er født i
    Danmark, fortsat stilles en række andre krav, som signalerer,
    at man ønsker at blive en del af det danske samfund, for, at
    der kan opnås dansk statsborgerskab ved erklæring:
    »Herudover skal den unge enten have aflagt folkeskolens
    afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karak-
    tergennemsnit på mindst 02 efter 7-trins-skalaen eller være
    fyldt 18 år. Det er endvidere en betingelse, at den unge
    ikke er fyldt 19 år, at den unge på erklæringstidspunktet har
    bopæl i Danmark og har haft bopæl i Danmark i sammenlagt
    mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de
    sidste 6 år.«
    Der kan ikke gives statsborgerskab ved erklæringsordnin-
    gen, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) skulle vurde-
    re, at den unge dansker med udenlandske forældre kan være
    til fare for landets sikkerhed. Den unge må endvidere ikke
    være idømt eller meddelt en række nærmere fastsatte sankti-
    oner, ligesom den pågældende ikke på erklæringstidspunktet
    må være sigtet for en lovovertrædelse. I forhold til bestem-
    melsen om, at den pågældende ikke på erklæringstidspunk-
    tet må være sigtet for en lovovertrædelse, skal det sikres –
    ligesom i den nu ophævede § 3 A (det tidligere gældende
    stk. 4) – at personer, der har været afskåret fra at opnå
    indfødsret ved erklæring på grund af en sigtelse, kan afgive
    en ny erklæring, hvis sigtelsen bortfalder, eller når der er
    truffet endelig afgørelse i sagen med et udfald, som ikke er
    omfattet af det tidligere § 3 A, stk. 2, nr. 5, også selv om den
    pågældende i mellemtiden er fyldt 19 år.
    Perspektivering
    Med forslaget indfører Danmark en begrænset udgave af
    jus soli, som det ses i en række europæiske lande. Forsla-
    get vil endvidere betyde, at vi i Danmark overholder vores
    internationale forpligtelser over for dem, der er født i lan-
    det. Danmark har en konventionsmæssig forpligtelse til at
    lette adgangen til dansk statsborgerskab for personer, som er
    født og/eller opvokset i Danmark, jf. europæisk konvention
    om statsborgerret, EKS, artikel 6, stk. 4, litra e og f. Institut
    for Menneskerettigheder vurderer således, at Danmark ikke
    lever op til internationale forpligtelser over for, at det skal
    være lettere for personer, der er født og/eller opvokset i
    et land, at opnå statsborgerskab. Mange unge, som er født
    eller opvokset i Danmark, giver udtryk for, at de finder
    den danske statsborgerskabslovgivning både ekskluderende
    og fremmedgørende. Det drejer sig om unge, der ikke har
    haft mulighed for at blive danske statsborgere som børn, og
    som kun kan blive danske statsborgere som voksne ved at
    gennemgå samme vanskelige proces og opfylde de samme
    strenge krav, som stilles til personer, der indvandrer til Dan-
    mark som voksne.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Christian Friis Bach (RV):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til
    unge født og opvokset i Danmark.
    (Beslutningsforslag nr. B 52)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3