Fremsat den 14. marts 2023 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28367

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/beslutningsforslag/b51/20222_b51_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. marts 2023 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF),
    Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at forbyde muligheden for at opdele svømmehaller på baggrund af køn
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2023, der forbyder kønsopdeling i offentlige
    svømmehaller.
    Beslutningsforslag nr. B 51 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028367
    Bemærkninger til forslaget
    I Danmark har vi en lang tradition for, at vi ikke opdeler
    børn og voksne på baggrund af deres køn, hvorfor man som
    noget helt naturligt kan bade i svømmehaller og deltage i
    svømmeundervisning, uanset hvilket køn man nu en gang
    har.
    Indvandringen fra muslimske lande i bl.a. Mellemøsten og
    Nordafrika har medført ønsket om en række kulturelle og
    religiøse særkrav, f.eks. halalslagtet mad, stormoskéer med
    minareter, undgåelse af at give hånd til det modsatte køn,
    islamiske tørklæder, undtagelse fra seksualundervisning i
    grundskolen og ønsket om at kønsopdele svømmerhaller på
    særlige tidspunkter.
    Der er eksempler på, at piger på 6 år ikke kan svømme
    sammen med jævnaldrende drenge, hvorfor svømmehallen
    skal kønsopdeles i særlige tidsrum. I de kønsopdelte svøm-
    metider kan man heller ikke som f.eks. far til en 6-årig pige
    være i svømmehallen for at se sin datter svømme (»Far må
    ikke se sin datter svømme: – Der er ikke tale om integration
    på denne her måde«, tv2.dk, den 16. juni 2019). Livredderne
    skal ligeledes være af samme køn som dem, der svømmer.
    Det er helt normalt, at der dyrkes kønsopdelt idræt, ek-
    sempelvis fodbold, gymnastik og håndbold, men her er det
    ikke opdelt grundet religion eller kultur, hvorfor udøverne
    sagtens kan dyrke idræt i samme hal, og der kan være tilsku-
    ere på tværs af kønnene.
    Opdeling på grund af religiøse eller kulturelle hensyn stri-
    der imod alt, hvad forslagsstillerne forstår som danskhed,
    hvorfor der ønskes et forbud imod at opdele en svømmehal
    på baggrund af køn. Danmark bygger på demokratiske og
    lige rettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. For-
    slagsstillerne finder, at idéen om at kønsopdele svømmehal-
    ler er forkert, da man i forsøget på at få børn og voksne fra
    andre kulturer involveret i fritids- og foreningslivet ser bort
    fra sådanne fundamentale værdier i det danske samfund.
    Forslagsstillerne ønsker ikke, at det skal være den enkelte
    kommunalbestyrelse, der skal træffe afgørelse om, om det i
    den enkelte kommune skal være muligt eller ej at stille kom-
    munale svømmefaciliteter til rådighed for fremmedartede
    kulturer og religioner, hvor man opdeler mellem kønnene.
    Kønsopdelte svømmehaller kan umiddelbart virke som
    detailstyring af kommunerne, men forslagsstillerne finder
    emnet principielt, og det skal dermed ses i et større perspek-
    tiv, hvor dette særkrav er endnu et i rækken af religiøse og
    kulturelle særkrav, der i det store hele udvikler et opdelt
    samfund.
    Fastholdes den nuværende praksis, vil man skabe et opdelt
    samfund, hvor der i den enkelte kommune kan indrettes
    fritids- og foreningstilbud efter islamiske krav, i takt med
    at kommunes beboersammensætning medfører ønsker om
    flere islamiske særkrav, hvilket også indebærer en fare for,
    at reglerne fra kommune til kommune vil variere.
    Det skaber parallelsamfund, hvilket forslagsstillerne ikke
    ønsker for Danmark.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Pia Kjærsgaard (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde
    muligheden for at opdele svømmehaller på baggrund af køn.
    (Beslutningsforslag nr. B 51)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3